Kardiologi Flashcards
Aortastenose
Aortastenose
- Definér aortastenose og tilstanden
- Hvilken konsekvens har det for hjertet?
- Beskriv herunder hvordan symptomerne opstår
- Hvad er ætiologien? Nævn 3-4 ætiologiske årsager
- Hvilke risikofaktorer ses?
- Hvordan stilles diagnosen? Hvilke undersøgelser laves for at afklare tilstanden, og hvad ses i hver undersøgelse?
- Nævn et klassifiaktionssystem, der beskriver svæhedsgraden af tilstanden for patienten
- Hvad er prognosen? Over hvor lang tid udvikler tilstanden sig?
- Hvilke behandlingsmodaliteter findes der?
- Hvordan behandles børn og helt unge voksne?
- Hvilke yderligere undersøgelser laves før OP? Billed/blodprøve/funktionelle tests.
- Skrøbelighed
- Hvad er operationsindikationerne? For symptomatiske og for asymptomatiske patienter? Nævn 3 for hver
- Hvilke klapmuligheder findes - hvilken aldersgruppe, holdbarhed og blodfortyndende behandling
- Hvad er TAVI - hvem tilbydes det, og hvordan foregår det?
- Nævn komplikationer til klapproteser - nævn 8
Aortainsufficiens
- Ætiologi - Nævn 6 ætiologiske årsager
- Beskriv patofysiologien og effekten på venstre ventrikel
- Hvordan er systolisk og disstolisk BT og pulamplitude ved Ai samt ved akut Ai
- Symptomer og fund?
- Hvilke undersøgelser laves for at stille diagnosen? Hvilken supplerende undersøgelse kan laves ved fortsat mistanke eller tvivl om sværhedsgraden?
- Hvad er behandlignsindikationerne? For symptomatiske og asymptomatiske? Nævn 2 tilstande for asymptomatiske patienter.
- Hvordan behandles det?
- Hvilke yderligere undersøgelser laves før kirurgi? Frailty Billed/blodprøver/funktionelle tests
- Hvilke komplikationer findes til hjerteklapproteser og til kirurgien? Nævn 7-8
Mitralstenose
- Hvad er det?
- Ætiologi - Nævn 3 årsager. Hos hvilken patientgruppe ses en af disse årsager?
- Hvad er patofysiologien bag sygdommen? Påvirkning af LA -> hvilke andre tilstande medfører det, både i hjertet og i lungerne
- Hvilke symptomer ses? Nævn 3
- Hvilke undersøgelser laves i udredningen? Nævn 3
- Hvad ses på et EKG?
- Hvilken risiko er der ved mitralstenose?
- Hvordan behandles Ms? Nævn 4 ting
- Hvad er behandlingsindikationerne? Nævn 3 tilstande, hvor det er indiceret
- Hvilken klaptype?
- Hvordan behandles børn/helt unge?
- Hvad er komplikationer til klapproteser? Nævn 7-8
- Hvilke yderligere undersøgelser laves før kirurgi? Frailty
Mitralinsufficiens
- Hvad er det?
- Aldersfordeling?
- Ætiologi - beskriv ætiologien for primær og for sekundær mitralinsufficiens? (2 for primær, 1 for sekundær)
- Hvilke risikofaktorer findes for udvikling af Mi? nævn 2-4
- Beskriv patofysiologien. Hvordan påvirkes LV?
- Hvilke symptomer ses - nævn 3
- Hvilke undersøgelser laves? Nævn 3. Hvad ses på EKG?
- Hvilken undersøgelse kan laves for at udelukke differentialdiagnostisk mistanke om dyspnø pga. lungesygdom?
- Hvordan behandles det? Nævn 3 modaliteter?
- Hvilke muligheder er der kirurgisk?
- Hvordan laves mitralklips-behandling? Hvem får dette?
- Hvordan laves mitralplastik? Hvilke to ting indsættes?
- Hvad er behandlingsindikationer for kirurgi (plastik, klap) Nævn 3-4 tilstande hvor det er indiceret
- Hvilke komplikationer findes til hjertelapproteser og kirurgien herfor? Nævn 8 ting
Thorakale aortaaneurismer
- Hvor sidder de hyppigst (hvor stor en procentdel), og hvad med resten?
- Definition/patologi - hvor stor aorta-diameter i ascendens og i descendens er der tale om ved aneurisme?
- Ætiologi - hvilken tilstand medfører aortaaneurisme? Hvad er denne tilstand associeret til?
- Disponerende faktorer for udvikling af aortaaneurisme? Hvilken er hyppigst?
- Typisk klinisk præsentation? Hvilke tryksymptomer kan der sjældent ses?
- Hvordan stilles diagnosen? Nævn 2 billedmodaliteter
- Hvornår er der operationsindikation ved asymptomatiske ptt? Hvad er der øget risiko for herved? Hvordan behandles der - nævn 3 modaliteter.
AAA - Abdominale aortaaneurismer
- Hvor er det primært lokaliseret?
- Inddel det i 3 typer
- Hvordan udredes det billeddiagnostisk? Nævn 2 modaliteter
- Hvilke differentialdiagnoser er der for akut abdomen?
- Symptomer? Smerter og forskudt smerte - hvor forskydes det hen til?
- Symptomer ved rumperede aneurismer?
- Behandling? Hvilke muligheder er der, og hvordan udføres kirurgien?
- Hvilke komplikationer findes til denne kirurgi?
- Hvad gøres ved koronarkar ved composite graft?
- Beksriv stentbehandlingen
Aortadissektion A + B
- Hvad er det og hvordan kan det opstå? Beksriv 2 måder hvorpå det kan opstå
- Hvad er mortalitet-prognosen? Pr. time de første 24-48t og efter 48 timer
- Ætiologi - hvilken tilstand medfører dissektion? Hvilke disponerende faktorer findes der? Hvilken anden karsygdom/tilstand kan medføre dissektion?
- Inddel dissektionerne i 2 og definér dem, hvor mange procent hver? Hvorfor er det akut behandling ved den ene af typerne? Hvilke aldersgrupper og klassiske tegn?
- Hvad er den kliniske præsentation? Beskriv smerterne for både type A og B og generelt. Er de akut indsættende eller langsomt progredierende.
- Andre symptomer?
- Hvordan ser et EKG ud?
- Hvilke objektive fund ses der?
- Hvordan stilles diagnosen? Nævn 2 billeddiagnostiske tiltag. Skal begge laves?
- Hvad kan ses ved EKKO og hvad kigger man efter?
- Kan EKKO (TTE) udelukke diagnosen?
- Hvad kan måles i en blodprøve?
- Hvordan behandles A-dissektion? Hvad determinerer, om klappen skal udskiftes i samme omgang?
- Er der medicinsk behandling af A dissektion?
- Hvordan behandles B dissektion?
- Er der kirurgisk/stentbehandling af B dissektion?
AKS - Iskæmisk hjertesygdom, STEMI og NSTEMI
AKS
- Hvad er AKS? Hvilke 2 ting dækker det over?
- Hvilke 3 ting kigger man på en kombination af for at klassificere det?
- Hvor mange indlægges åræogt med mistanke om AKS?
USTABIL ANGINA PECTORIS
- Hvad er det?
- Hvilke EKG forandringer ses?
- Hvilke forandringer ses i iskæmi markører?
STEMI og NSTEMI
- Inddel AMI i 5 typer (klassifikation)
- Hvad sker der patofysiologisk? Hvad forstås ved AMI?
- Hvordan opstår trombedannelse? (IKKE SÅ VIGTIG)
- Inddel i 2 typer af infarket alt efter hvor i myokardiet det sidder.
- Nævn 4-6 årsager til AMI
- Er det uprovokerede eller provokerede anfald? Hvad kan det være forudgået af?
- Hvilke symptomer ses? Beksriv smerten, hvordan den føles, varighed, hvorhenne, udstråling
- Hvilke ledsagesymptomer findes?
- Hvad kan det debutere med?
- Er der ændringer i vitalparametre (BT og RF)
- Nævn 3 parakliniske undersøgelser man vil lave
- Hvad ses ved EKG (overordnet, NSTEMI, STEMI)
- Hvad ses i biomarkører og hvornår bliver de positive?
- Hvad kan ses ved EKKO
- Nævn 4-6 årsager til stigning i toponing pga. myokardieskade?
- Hvilke differentialdiagnoser findes for brystsmerter og dyspnø? Nævn 6-8
BEHANDLING - MEDICINSK:
BEHANDLING - KIRURGISK:
- Hvilke 3 behandlingsmodaliteter findes?
- Hvordan besluttes hvilken modalitet, der skal bruges?
- Hvad gøres ved 1, 2, 3 karssygdom? Og ved hovedstammesygdom?
- Hvad er betydningen af samtidig diabetes?
- Husk at pt skal ind til risikosamtale/vurdering præoperativt!
- Hvilke supplerende undersøgelser laves præoperativt mhp. at afklare hvilket indgreb, der skal foretages? Nævn 5 ting.
- Hvad er CABG?
- Hvilke grafts bruges hyppigt?
- Hvordan udføres operationen?
- Hvilke precautions skal man tage efterfølgende? Hvornår opfølges der?
- Hvilken medicinsk behandling gives efterfølgende? Nævn 3 ting
- Hvilke komplikationer findes til CABG og hvilke er hyppigst? Nævn de 3 hyppigste. Nævn også andre.
- Hvem ser man hyppigst bensårsproblemer ved?
- Hvilke komplikationer findes for PCI behandling?
PCI komplikationer:
- Blødning ved indstikssted
- Infektion
- Pseudoaneurisme ved indstikstedet (hævelse + ømhed) -> kræver normalvis ikke behandling
Kronisk hjerteinsufficiens
- Hvad er det?
- Nævn 4-6 årsager til kronisk hjerteinsufficiens
- Medianalder?
- Beskriv patofysiologien (for egen forståelse, start med myokardiesakde og nedsat pumpefunktion)
- Beskriv et klassifikationssystem, der kan graduere hjerteinsufficiensen, alt efter hvor meget dne påvirker patienten dagligt
- Hvad kan en patitent dø af ved kronisk hj.insuff? Hvad er der risiko for?
- Hvilke symptomer ses? Nævn 3-5
- Hvilke objektive fund ses der? Hals, st.c et p., abdomen
- Nævn de 3 billeddiagnostiske tiltag, man laver ved udredning for kronisk hj.insuf.. Hvilken undersøgelse kan man yderligere lave, hvis EKKO ikke er tydelig eller for at bestmme grundsygdom?
BEHANDLING - MEDICINSK:
- Nævn 3 non-farmakologiske tiltag
- Nævn 4 mortalitetsreducerende medicinske behandlinger - nævn indikationer og evt. forbehold ift. dosering og komplikationer
- Nævn 2 symptomatisk medicinske behandlinger
- RAAS-BAS
BEHANDLING - PACEMAKERBEHANDLING
- Beskriv de to typer af pacemakerbehandling - hvad er formålet (hvad hjælper det på) og indikation for hver af dem?
- Hvad er indikation for hjertetransplantation?
- Hvordan behandles diastolisk hjerteinsufficiens?
- Definition: Tilstand med symptomer og tegn på nedsat pumpefunktion
Akut hjerteinsufficiens
- Nævn 4 kliniske præsentationer akut hjerteinsufficiens kan have
LUNGEØDEM
- Hvilke symptomer ses ved lungeødem? Nævn 3-5
- Hvad ses ved SAT, A gas og lungestetoskopi?
- Hvilke 2 billeddiagnostiske tiltag tages? Hvad ses?
- Hvad ses i blodprøver, som kan sige noget om, hvorvidt det er en kardiogen årsag eller ej?
- Hvordan behandles det?
KARDIOGENT SHOCK?
- Hvad er det?
- Hvilke kliniske fund ses? (BT, kreatinin/diurese, laktat, AT, smerter samt andet, lunger, CNS) - hvad ses generelt/patofysiologisk
- Nævn 3 former for shock
- Hvordan behandles kardiogent shock? (oxygenering, inotropi - tænk inotropi vs vasokonstriktion, volumenreduktion
- Nævn 5 ting man IKKE må give ved akut hjerteinsufficiens? 3 med negativ inotrop effekt, 1 påvirker nyrefunktion, i øger sisiko for arytmier
- Husk at man også kan lave primær PCI ved AMI, kirurgi for klapinsufficiens, perikardiecentese ved tamponade
Lungeemboli
- Hvad er det?
- Hvor kan det tromboemboliske komme fra?
- Nævn 2-4 udløsende/disponerende faktorer for DVT
- Kan det opstå hos tidligere raske personer uden oplagte risikofaktorer?
- Vil der altid være kliniske tegn på DVT?
- Forklar hvordan en akut lungeemboli kan medføre død af kraftig stigning i modstanden i lungekredsløbet! Start med dilation af højre ventrikel og end i højresidig belastning og iskæmi og død
- Hvilke symptomer og kliniske fund ses? Nævn 5-8
- Nævn nogle ting ved patienten som kunne øge sandsynligheden for, at der er tale om en lungeemboli, når de kommer ind med symptomer. Nævn 4-6
- Inddel high og non-high risk
- Hvordan vil du diagnosticere det? Indlende, objektiv us, blod, andre tiltag, billeddiagnostik. Hvad vil du se ved de forskellige undersøgelser?
- Hvordan ser højresidig belastning ud på EKG? Hvordan ser inkomplet og komplet hø.sidig grenblok ud på EKG?
- Hvad ses på ekko? Både kamre og klapper.
- Hvilken betydning har foramen ovale?
- Hvad bruges D dimer til?
- Beskriv algoritmen for forløbet/udredning af en hæmodynamisk stabil patient (inddel i lav/mellem og høj klinisk sandsynlighed for PE) samt for en hæmodynamisk ustabil patient
- Inddel PE ptt i risikogrupper høj/intermediær/lav. Hvordan ser de ud på parametrene: hæmodynamisk instabilitet, RV dysfunktion og forhøjede troponiner
- Hvordan behandles lav/intermediær/høj risikoptt?
- Hvilken komplikation kan man se ved 2-4% af ptt efter akut PE? Hvad er det? Hvordan påvirker det patienten? Nævn 2 måder man kan beahndle det på! Kommer det så igen?
B - Pulmonal hypertension
- Definition? mPAP på hvad?
- Hvordan kan det estimeres ved EKKO, og hvor meget?
- Hvorfor ender det hø. ventrikel dysfunktion/svigt?
- Hvad er kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension? Hvordan opstår det? Hvor stor en procentdel udvikler det? Hvordan påvirker det patienten? Nævn 2 måder man kan beahndle det på! Kommer det så igen?
- Hvordan behandles PAH (pulmonal arteriel hypertension)? Hvem ses det hyppigt hos?
Kronisk koronart syndrom (stabil angina pectoris) + variant angina
- Hvad er kronisk koronart syndrom?
- Hvilke behandlingsmodaliteter findes? Nævn alle 3. Hvilken af disse gives til alle og er forebyggende?
- Hvad består den medicinske behandling af? Nævn 3 ting. Nævn 3 andre tilstande som skal være velbehandlede samtidigt.
- Hvilket kar SKAL være involveret ved CABG? Hvor mange kar skal være syge?
- Hvad er forskellen på ustabil angina og stabil angina?
- Hvilket primært symptom ses ved stabil angina?
- Nævn 3 hyppigste udløsende årsager til brystsmerterne
- Forsvinder det?
- Nævn 2 andre symptomer, som er associeret med at have åreforkalkning, herunder også i hjertet/koronarkar.
- Hvad er den tidsmæssige forskel på forløbet hos en STEMI pt, en NSTEMI pt samt en stabil angina pt?
- Hvilken antitrombotisk behandling bruges? Hvad er kontraindikation for denne? Hvad kan man give i stedet? Hvorfor?
- Hvor lang tid tages kolesterolsænkende behandling?
- Hvilke 3 præparater kan man vælge imellem for anti-iskæmisk behandling? Sorter i 1., 2., 3. valgs behandling
- Hvilke parakliniske undersøgelser ville man lave?
- Nævn en billeddiagnostisk modalitet, som er god til at påvise eller udelukke koronarsygdom
- Hvornår ville man vælge PCI behandling?
- Nævn 1 profylaktisk tiltag (livsstilsændring)
- Hvad er kronisk koronart syndrom?
Hvad nu? Hvad hvis der er noget i koronarkarrene?
- Medicinsk behandling
- KAG –> PCI (KUN ved stenoser)
- CABG
Variant angina
- Hvad er variant angina?
- Hvad sker der i kranspulsårene?
- Hvad er det associeret til? Hvilket medicin og hvilke stoffer?
- Hvordan ser EKG ud?
- Hvornår på dagen ses anfaldene?
- Hvad er akut behandling? Hvad er forebyggende behandling
Perikarditits
- Hvad er kronisk perikardit? Hvad ser man?
AKUT PERIKARDIT:
- Hvad er det?
- Hvilken aldersgruppe?
- Nævn 4 ætiologiske årsager til akut perikardit
- Hvilke ene symptom samt ene parakliniske fund skal være til stede, når man taler om perikardit?
- Hvilke symptomer og kliniske fund ses? Hvordan har patienten det? Beskriv brystsmerterne. Er der symptomer fra lunger? Hvad med vitale paramtre?
- Laver man stetoskopi af hjertet? Hvad kan høres? Hvad er karakteristisk for denne mislyd? Hvad sker der med lyden, når patienten holder vejret? ‘
- Beskriv de klassiske EKG forandringer. Der er 3 klassiske forandringer (2 ting med ST og én med PR)
- Nævn 3-5 differentialdiagnoser
- Hvordan er forløbet, prognosen og beahndlingen? Hvor ofte er der recidiv? Er det en livslang sygdom?
Tamponade
- Hvad er det?
- Hvad sker der ved en tamponade, og hvordan påvirker det hjertet, højre og venstre side og overordnet? Hvorfor er det farligt?
- Hvad kan tamponade være en komplikation til?
- SYmptomer og kliniske fund? Hvad ser man ved vitalparametre? Hvad kan ses på halsen? Hvad er paradoks puls?
- Hvor lang tid tager det om at udvikler sig? Hvor meget væske samles i perikardiet?
- Hvordan kan det udredes? Ud over Anamnese og vitalparametre. Nævn 2 billeddiagnostiske modaliteter
- Kan der laves perikardiepunktur?
- Hvordan kan det behandles?
Vasovagal synkope
- Hvad er karakteristisk for en vasovagal synkope?
- Nævn 3 typer af synkoper
- Hvad er karakteristisk for kardielle synkoper?
- Hvad er karakteristisk for vasovagale sybkoper? Hvad er forskellen på benign og malign synkope?
- Nævn 3-4 varslingssymptomer
- hvad er nogle ting, som patienten kan gøre, når de mærker varslingssymptomer
- Hvad er den vigtigste behandling for patienter med vasovagal synkope?
- Hvad er den overordnede mekanisme for vasovagal synkope? (se svar)
- Overvej hvad der kunne være godt at spørge om ved uddybning af anamnesen.
- Nævn 2-3 årsager til synkope hos ældre
- Beskriv forskellen i EKG ved en vasovagal synkope og ved taky-brady-syndrom.
- Hvad er ortostatisk hypotension? Hvem ser man det hos?
- Mekanisme for vasovagal synkope: Overordnet set, så skelner man mellem ventral og en perifer mekanisme, der ses ved hhv. den benigne og den maligne vasovagale synkope. I sidste ende, så vil der være et enten sympatisk eller parasympatisk respons, som udløser synkopen ved bradykardi, vasodilation og hypotension
Typisk for vasovagal:
- Fra stående eller siddende stilling
- Varslingssymptomer:
- Kvalme
- Utilpas
- Varmefornemmelse
- Uklart syn
Kardial:
- Typisk Uvarslet
- Palpitationer evt.
- Evt. ondt i brystet
- Patologisk EKG
- Ofte ifm. fysisk anstrengelse!
Neurologisk:
- Kramper
- Aura
- Tungebid!
- IKKE bevidsthedsklare / bevidsthedspåvirkede efterfølgende (ikke spontan komplet recovery)
Synkope hos ældre: ortostatisk hypotension, VVS, kardielle arytmier, SSS, AV blok
EKG ved VVS: tiltagende bradykardi op til besvimelsen
EKG ved taky brady syndrom: atrieflimren og så i transitionen til sinusrytme, kommer der synkope!
Ortostatisk hypotension:
- Ældre
- Lavt BT når de rejser sig op
- Ofte pga. meget vasodilaterende medicin
Atrieflimren
- Hvad er AFLI? Hvad er flagren? Beskriv i en kort sætning
- Nævn 3 ting, som der er øget risiko for hos afli ptt. Hvorfor er der øget risiko for hjertesvigt?
- Hvem får det? Nævn 3-5 tilstande hos patienter, som kan medføre det (hjertetilstande/sygdomme) - hvordan kan disse underliggende sygdomme bekræftes/vurderes? Hvilken undersøgelse laves?
- Komorbiditeter? Nævn 3-4
- Hvilke symptomer ses? Nævn 3-4. Hvordan ser det typsik ud hos patienter?
- Det inddeles i score baseret på, hvor generet man er af det, fra 1-4 (ingen symptomer til ophør af normal daglig aktivitet pga. AFLI anfald)
- Inddel i 5 typer (hyppighed)
- Hvordan ser EKG typisk ud? (p takker, rytme, linje)
- Hvad består den akutte behandling af?
- Hvilke behandlingsmuligheder findes for forebyggende behandling? Der er 3.
- Beskriv de 2 strategier for forebyggende medicinsk behandling. Hvilke præparater gives ved hver strategi?
- Hvad er faren ved klasse IC antiarytmika? Hvilken effekt har det, og hvad skal man ALTID give ved siden af?
- Hvad er faren ved klasse III antiarytmika? Hvad kan det give og hvilken tilstand leder det til?
- Beskriv ablationsbehandling og de 2 typer man kan lave. Hvilken er rytmekontrol, og hvilken er frekvenskontrol?
- Hvad kræver en His ablation efterfølgende?
- Laver man gerne His ablation? Er det første valg?
- Beskriv blodfortyndende behandling. Hvorfor giver man det? Hvad kan man overveje at give?
Se OneNote i toppen for at se hvordan det kan se ud på EKG både for AFLI og flagren
Atrieflagren
- Hvad er atrieflagren? Hvad er AFLI? Beskriv i en kort sætning
- Hvordan ser et typisk EKG ud?
- Hvad er behandlingsmuligheder?
Se OneNote i toppen for at se hvordan det kan se ud på EKG både for AFLI og flagren
Endokarditis
- Hvad er det? Hvilke 3 strukturer bliver inficerede?
- Ætiologi?
- Beskriv patofysiologi. Beskriv vegetationer
- Hvilken side ses hyppigst endokardit på?
- Mortalitet ubehandlet? Behandlet?
- Risikofaktorer? Nævn 3-5
- Kan man se noget i blodprøver?
- Symptomer og kliniske fund? Hvor lang kan latenstiden være? Nævn de 3 mest typiske symptomer. Hvor på kroppen kan man ellers se symptomer?
- Hvilken type klapsygdom ses ifm. endokardit? Hvad kan det lede til? Tænk lunger og tænk cardiac output.
- Hvordan skal/kan det udredes? Hvilke undersøgelser laves?
- Hvad er vigtigt, når man tager blod til dyrkning og mikrobiologisk analyse? Hvor mange sæt blod skal dyrkes og hvornår?
- Nævn 3-5 ting, som sætter patienten i øget risiko / gør det til en højrisiko pt, hvis han opfylder dem.
- Hvilken billeddiagnostisk modalitet SKAL laves / er diagnostisk?
- Hvad kan man se på denne skanning? (ift. proteseklapper)
- Inddel diagnostiske kriterier i major og minor kriterier. Husk at major går på bloddyrkning og billeddiagnostik, mens minor går på symptomer primært.
- Hvornår kan man tale om afkræftet IE, mulig IE og definitiv IE
- Hvad gør man, hvis man vurderer, at det er en mulig endokardit? Hvis det er egen klap, samt hvis det er klapprotese (der er 2 ting ved protese).
- Hvordan behandles det? Nævn 3 behandlingsmodaliteter.
- Hvilke indikationer er der for kirurigsk beahndling? 3 ting
- Hvad sker der til OP?
- Hvordan behandler man ved device endokardit? (pcemaker eller ICD)
- Nævn 2 komplikationer til endokarditis.
- Hvem giver man endokarditis profylakse til? I hvilket scenarie giver man profylakse?
Bradykardi og AVB - AV blok
- Hvad er den hyppigste årsag til bradykardi?
- Hvad er den næsthyppigste årsag til bradykardi?
- Hvad er den permanente behandling af ikke-reversibel bradyarytmi?
- Definer bradykardi
- Hvad vil det sige, at der er hjerteblok?
- Husk at det både kan være permanent eller paroksystisk
- Hvilke symptomer kan ses? Nævn 3-6
- Hvad vil det sige, at der er grenblok?
- Inddel grenblok i 3 og karakteriser dem kort
- Hvorfor opstår der grenblok? Sådan helt overordnet
- Har alder en betydning?
AV BLOK
- Hvad er det?
- Hvordan inddeles AV blok?
- Nævn 2-3 årsager til AV-blok
- Nævn 2-3 akutte og reversible årsager til AV blok?
- Hvad ses på 1. AVB EKG? (tænk PR-intervaller, QRS komplekser og P takker)
- Hvad ses på 2. AVB EKG? Mobitz I vs Mobitz II vs 2:1 blok. Hvor p takker der ikke følges af QRS?
- Hvad ses på 3. AVB? Udfald af hvor mange konsekutive QRS kompleks?
- Hvordan ses AFLI og 3. AVB?
- Hvad er indikation for pacemakerbehandling ved AV blok? Inddel i patienter MED symptomer og UDEN symptomer (3 uden, 6 med hvor 2 er overlap til uden)
- Hviilke komplikationer kan der være til pacemaker? Nævn 2-3
- Hvilken type placemaker bruges til AV blok?
- Hjerteblok: Hæmmet er ophævet impulsoverledning i hjertets ledningssystem
- Grenblok: Hæmmet er ophævet impulsoverledning i ventriklernes ledningssystem
- AV blok: Hæmmet er ophævet impulsoverledning mellem atrier og ventrikler
BRadykardi og SSS - Syg sinusknude syndrom
- Hvad er den hyppigste årsag til bradykardi?
- Hvad er den næsthyppigste årsag til bradykardi?
- Hvad er den permanente behandling af ikke-reversibel bradyarytmi?
- Definer bradykardi
SSS
- Hvilken aldersgruppe ses det i? Median alder?
- Ætiologi? 2 hyppigste årsager?
- Hvilke fund ses klinisk/symptomer? Der er 3 ting
- Hvilken behandling gives? Hvilken pacemaker?
- Hvornår er behandling indiceret?
Bradykardi og pacing
JA/NEJ - hvilke af følgende skal have pacemaker behandling?
- AVBIII uden symptomer
- AVBIII med symptomer
- AVII mobitz type 2 med symptomer
- AVII mobitz type 2 uden symptomer
- AVII 2:1 med symptomer
- AVII 2:1 uden symptomer
- AVBII mobitz type 1 med symptomer
- AVBII mobitz type 1 uden symptomer
- AVBI
- Permanent udtalt AVBI
- SSS med symptomer
- SSS uden symptomer
- SSS med Sinusarrest
- SSS med brady-taky-syndrom
- AFLI og bradykardi og AVBIII
- AFLI og bradykardi og symptomer
Hvilken pacemaker type skal vælges ved følgende? Dobbeltkammer pacemaker eller enkeltkammer pacemaker?
- AV blok
- SSS
- AFLI permanent
Nævn 2-3 komplikationer til pacemaker behandling
- ja
- ja
- ja
- ja
- ja
- ja
- ja
- nej
- nej
- ja
- ja
- nej
- ja
- ja
- ja
- ja
- dobbelt
- dobbelt
- enkelt - det nytter ikke at pace i flimrende atrium, så kuni ventriklen
Komplikationer: infektion, dislokation af elektroder, blodansamlig
Ventrikulær takykardi
- Hvad er det?
- Hvad ses klassisk på et EKG? Sådan helt overordnet (klassifikationer senere). Hvilke afledninger ses det i?
- Klassificer VT i monomorf vs polymorf samt sustained vs non-sustained (QRS regelmæssighed vs tid)
- Definér kort torsades de pointes. Hvad er det altid associeret til?
- Nævn 3 mekanismer, som kan give VT/arytmi.
- Nævn 3-6 hjertetilstande, der kan lede til VT
- Hvilke symptomer og kliniske fund ses ved non-sustained og sustained VT?
- Hvilke symptomer og kliniske fund sees ved torsades de pointes?
- Hvordan kan det diagnosticeres? Nævn 2 differentialdiagnoser, hvor der også kan ses breddeøgede QRS komplekser
- Hvad ses typisk på et EKG? Tænk QRS komplekser og p-takker. Hvad med puls?
- En bred QRS takykardi hos pt med tidligere AMI er højest sandsynligt VT!
- Hvordan behandles en VT? Hvorfor skal de behandles hurtigt?
- Hvordan vil en pt, der viser kliniske tegn på shock, lungestase eller angina behandles?
- Hvordan behandles en upåvirket pt med syst. BT >100? Hvad hvis dette ikke virker eller BT falder yderligere?
- Hvordan behandler man en pt, hvis man tror, at det er supraVT med grenblok hos en hæmodynamisk stabil pt?
- Hvordan behandles medikamentalt udløst torsades med QT forlængelse? Kan være 3 forskellige ting. Nævn 2-3.
- Hvordan behandles torsades ved kongenit langt QT syndrom?