Omstødelse 2 Flashcards
Hvorfor adskiller § 72 sig fra de andre bestemmelser?
§ 72 snakker om hvad IKKE kan omstøde, mens de andre bestemmelser snakker om hvad der KAN omstødes.
Hvad handler § 74 om? og hvorfor bruger man § 74, selvom den er bøvlet?
§ 74 (erstatningsregel) omfatter artsmæssigt alle dispositioner som kunne være omstødt efter alle regler, men udfylder den ikke.
Hvis der derfor er et tilfælde, hvor noget er omfattet af § 74, men ikke kan omstødes efter en objektiv bestemmelse, så omstøder man efter § 74.
Salg til underpris og salg til overpris er et godt eksempel på dette. Det er ikke en gave ex.
Hvad skal til før man skal omstøde efetr § 74
Objektiv omkrænsning,
De subjektive betingelser skal være opfyldt
Hvilket insolvenskriterie ligger til grund for § 74?
KL § 17, stk. 2.
Hvad er de tidsmæssige kriterier i § 74?
Se planche 11.
U. 2010.149 H = H sagde at V var insolvent og forblev at være insolvent frem til konkursens indtrædelse. (han var solvent kort før konkursens indtrædelse). Årsagen til at de skrev det sådan, var pga. en gammel VL dom, hvor de sagde at man hele tiden skulle være insolvent. I dommen siger Højesteret omvendt, at hvis S har været solvens på et eller andet tidspunkt, så klipper paragraf § 74 der.
Hvor meget kan S foretage uden risiko for omstødelse i et længere tidsperspektiv før og efter fristdagen, jf. KL § 1?
Se planche 10. Jo længere væk man er fra fristdagen, jo større afvigelser kan man lave fra den fuldstændige ligefordeling blandt kreditorerne. Jo tættere på, jo mindre råderum.
Dog: usynlig linje: betaling af nettoløn for den løbende periode til skyldnerens ansatte; at betale nettoløn i forhold hertil falder ikke under utilbørlighed.
Retsvirkningen af § 72 og 74? I forhold til § 64-69?
En materialretlig kraftig regel som § 64-69, betyder at man må gå lidt fredeligere til værks end - det gør man ikke ved § 72-74, da disse godt vidste at de var insolvente.
Man påfører uagtsomt andre skade, derfor skal man straffes hårdere.
Den begunstigede skal svare erstatning efter de alm. regler.
Omstøder man efter § 74 kigger man på forholdene under dispositionstiden.
Hvad er den økonomiske konsekvens af at noget kan omstødes?
§ 75 fastsætter en betigelsesmålestok
§ 76 konventionelt erstatnignskrav, eftersom at den begunstigede har handlet culpøst.
Hvad sker der hvis man har fået penge og køber noget der går til grunde efter § 75? og hvad hvis man har afholdt udgifter
Man omstøder stadig og får et pengekrav ud af det.
Hvis man har afholdt udgifter, så fratrækkes dette i kravet.
U 1975. side 611.: Panthaveren foretog udlæg i ejendommen med indtægter. Ejeren gik konkurs og kunne ikke opretholde udlægget. Udlægget faldt bort efter § 71, fordi det var foretaget 3 mdr. før.
S havde opbåret indtægter på 600.000, men var nød til at afholde udgifter for reparationer mv. for 300.000 kr. Han gjorde derfor gældende at hans berigelse var 300.000. Landsretten sagde at han stadig havde fået berigelse for 600.000 kr., fordi at man ikke har pligt til at afholde udgifter i forbindelse med at man er udlægshaver. Derfor var han långiver, og folk der låner penge uden at betale tilbage skal have dividente, men han vil ikke kunne modregne til kurs 100. Det har man modsat ved brugspant - også kunne han have trukket det fra.
Omstødelse ved pantebreve - hvad sker der hvis der er flere pantebreve med tre forskellige prioriterter og der er dækning hertil?
§ 70. Se planche 12.
Der er dækning til prioritet 1 og 2, men ikke nr. 3. Hvis 2 er omstødeligt, rykker nr 3 så op eller tager konkursboet nr. 2 plads? Hvad er reglen herom?
I Højesteretsdom I U 1967.86 H:
(panteret i fast ejendom, jf. TL § 40 - disse står i prioritetsordenen. Efterstående pant kan rykke op i takt med at forudstående pant indfries. Der sker alm. oprykning ved realisation - f.eks. hvis man omstøder i konkurs).
Højesteret sagde, at når pantet realiseres så sker der almindelig oprykning. Boet rykker derfor ind på sidstepladsen, og tilgodeser derfor ikke kreditorkollektivet.
I højesterets dom i U 1991.822 H: Omhandlede fordringer og pantebreve.
I denne sagde man, at omstøder man et panteret, så rykker de andre fordringer op.
Konklusion: KB har INGEN interesse i at føre en sag herom.
Omstødelse ved pantebreve - hvad sker der hvis der er flere pantebreve med tre forskellige prioriterter og der er dækning på et pantebrev, som kan omstødes af konkursboet? rykker konkursboet da op på denne plads eller bliver de sidst i prioritetsrækkefølgen efter TL § 40?
§ 70. Se planche 12.
Der er dækning til prioritet 1 og 2, men ikke nr. 3. Hvis 2 er omstødeligt, rykker nr 3 så op eller tager konkursboet nr. 2 plads? Hvad er reglen herom?
I Højesteretsdom I U 1967.86 H:
(panteret i fast ejendom, jf. TL § 40 - disse står i prioritetsordenen. Efterstående pant kan rykke op i takt med at forudstående pant indfries. Der sker alm. oprykning ved realisation - f.eks. hvis man omstøder i konkurs).
Højesteret sagde, at når pantet realiseres så sker der almindelig oprykning. Boet rykker derfor ind på sidstepladsen, og tilgodeser derfor ikke kreditorkollektivet.
I højesterets dom i U 1991.822 H: Omhandlede fordringer og pantebreve.
I denne sagde man, at omstøder man et panteret, så rykker de andre fordringer op.
Konklusion: KB har INGEN interesse i at føre en sag herom.
§ 78 - hvad handler denne om? kom med eksempler
dom 1986 side 89:
Skislmisseskrifte, Der blev skævdelt for ca. 130.000 kr, da en mand og en dame blev skilt. Konen fik huset og boet i huset med deres fællesbørn. Manden gik kort efter konkurs. Kravet blev opgjort til kun 50.000 kr.
Årsagen hertil: Begunstigelsen var ikke i likvider - hustruens begunstigelse lå i friværdien i huset. Det var en væsentlig belastning for hustruen at enten flytte eller optage et lån for at dække skævdelingen.
En anden dom: mand og hustru blev skilt. Der var en skævdeling på ca. 350.000 kr. til fordel for hustruen. manden gik kort efter konkurs i 2008 brød finanskrisen ud og dette fortsatte i de efterfølgende år Hun kunne ikke betale terminsydelser for huset og huset kom på tvangsauktion. Konen stod med et uhæftet prioritetsgæld på ca. 350.000 kr. Formuen havde derfor udviklet sig negativt til ialt 700.000 kr.
Kurator kom efterfølgende farende og sagde at hun skulle “hit med gysserne”. Byretten sagde at hun skulle betale 150.00 kr., og landsretten lempede dette til 0 kr. efter § 78.
I hvilke bestemmelser kan man gå efter krav overfor en der ikke er umiddelbart den begunstigede?
KL §§ 79 og 80
Nærtstående - er svigerforældre til en søn nærtstående og omvendt, jf. KL § 2?
Hvad har det af relation til § 80?
Der er et problem vedr. svigerforældre.
Som bestemmelsen er formuleret, så er svigerfar ikke nærtstående til svigersøn efter ordlyden af nr. 1.
Omvendt hvis svigerfaren er skyldner, så ER svigersønnen nærtstående efter ordlyden af stk. 1.
Bestemmelsen er derved ikke resibrok.
Relationen til § 80 -
U 84.737
KL § 81, stk. 1 - hvad handler det om?
Hvis omstødelseskravet skal gøres gældende ved et sagsanlæg, så må de sagsøge
