17. Gensidigt bebyrdende kontrakter i konkurs

Question 1

Hvor findes reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler?

Answer 1

KL kapitel –> regler om de gensidigt bebyrdende aftaler, som S har indgået før konkursen, og som ikke inden konkursen er fuldstændigt opfyldt fra hans side.

Question 2

Hvad er anvendelsesområdet for bestemmelserne om gensidigt bebyrdende kontrakter?

Answer 2

§ 53: Bestemmelsen angiver, hvornår bestemmelserne i kapitel 7 skal anvendes.

• UP: boet kan indtræde i de gensidigt bebyrdende aftaler, S har indgået.
• U: boet kan ikke indtræde, hvis det strider mod en lovbestemmelse eller mod retsforholdets beskaffenhed.
• Reglerne kan ikke fraviges mellem S og MK

Question 3

Hvad forstås ved en gensidigt bebyrdende aftale?

Answer 3

en aftale, hvor begge parter erlægger eller forpligter sig til at erlægge ydelser, der forholder sig til hinanden som vederlag.
- Indeholder aftalen et gavemoment er kapitel 7 fortsat anvendelig

Question 4

Nævn eksempler, hvor andre lovbestemmelser har forrang frem for KL kap. 7

Answer 4

Fortolkningsregel, hvorefter andre lovregler skal have fortrinsret ved en regelkrydsning.

Fx kommissionslovens § 47 om bortfald af kommission ved en parts konkurs

Ved løsørekøb skal de af købelovens regler, som omhandler konkurs, anvendes. Fører som regel til samme resultat som KL.

Question 5

Hvornår vil der ske fravigelse af reglerne i kapitel 7 som følge af retsforholdets beskaffenhed?

Answer 5

Kan konkursboet af hensyn til S ikke tilegne sig dennes rettigheder i henhold til kontrakten, kan dette ikke indtræde i kontrakten men denne må fortsætte med S selv uden for konkursen eller bortfalde.
- Fx visse ophavsret aftaler
- Aftaler om S’ personlige arbejde
Aftaler om forsikring af S’ person,

Question 6

Retsforholdets beskaffenhed: Hvilke begrænsninger tages der hensyn til vedr. MK?

Answer 6

• MK har haft en afgørende interesse i, at arbejdet udføres under S’ personlige ledelse og med benyttelse af hans faglige evner
• Den, er skal gennemføre kontrakten, har sådanne finansielle og andre ressourcer, at gennemførelsen med rimelighed kan forventes
• At der i en årrække kan præsteres service og forsyning med reservedele, som ikke kan forventes af en konkursbo, der kun har en begrænset levetid.
• Fx aftale med en arkitekt om udarbejdelse af tegning til en nybygning, og en interessentskabskontrakt, forudsat at S er ansvarlig deltager.

Question 7

Kan en aftale videreføres efter kap. 7, hvis skyldners forpligtelse til at opfylde er sikret ved pant?

Answer 7

Er opfyldelsen af S’ forpligtelse sikret ved uomstødeligt pant, er PH, så langt pantesikkerheden rækker, formentlig ikke bundet af reglerne i kap. 7.

TL § 42 b, nr. 5: det kan ikke bestemmes, at pant i fast ejendom bortfalder som følge af konkurs,

Question 8

Kan boet kræve et af S’ udbetalt lån udbetalt efter reglerne i kap. 7?

Answer 8

Er et lån ved konkursen endnu ikke udbetalt til S, følger det af forholdets beskaffenhed, at boet ikke kan forlange lånet udbetalt, ej heller selv om det tilbyder at stille sikkerhed.

Question 9

Nævn kriterierne for, at kapitel 7 kan anvendes.

Answer 9

Der skal foreligge en gyldig aftale mellem S og MK

S’ løfte skal v ære kommet til MK’s kundskab, inden denne var eller burde være blevet bekendt med konkursen, og inden bekendtgørelsen af konkursen.

Har MK inden konkursen givet et tilbud, som S ikke har accepteret endnu, kan boet, hvis acceptfristen ikke er overskrevet, formentlig i almindelighed acceptere, men det bliver da den kontrakt mellem MK og konkursboet (og derfor ikke behov for anvendelse af kapitel 7)

Question 10

Kan reglerne i kapitel 7 fraviges?

Answer 10

Bestemmelserne i kapitel 7 kan i almindelighed ikke fraviges ved aftale mellem S og MK.
Der kan dog aftales en svarfrist for boet, og aftaler om sikkerhedsstillelse er bindende, hvis de ikke er urimeligt tyngende for boet

Question 11

Beskriv standsningsretten i § 54.

Answer 11

Medkontrahenten ifølge en gensidigt bebyrdende aftale, som ved konkursens begyndelse ikke er opfyldt af skyldneren, kan holde sin ydelse tilbage eller, hvis ydelsen er afsendt fra leveringsstedet, hindre dens overgivelse til boet, indtil sikkerhed for modydelsens rigtige erlæggelse stilles. Dette gælder, uanset om tiden for erlæggelsen af skyldnerens ydelse er kommet

Question 12

Kan en MK udøve sin standsningsret efter § 54, hvis ydelsen er udleveret til boet?

Answer 12

Retten ophører, når ydelsen er overgivet til S eller til boet (faktisk fysisk overgivelse til modtageren, og ikke ”levering” i købelovens forstand)

Question 13

Bringer boets erklæring om indtræden i kontrakten MK’s standsningsret efter § 54 til ophør?

Answer 13

Boets erklæring om indtræden i kontrakten er ikke nok til at bringe standsningsretten til ophør, men der skal stilles sikkerhed. Sikkerheden må på MK’s begæring erlægges uden ugrundet ophold.

Question 14

Hvornår kan MK, der udøver sin standsningsret efter § 54, hæve købet?

Answer 14

Er tiden for boets ydelse kommet, og indtræder væsentlig forsinkelse med erlæggelsen af denne, kan MK hæve købet, ligesom han kan ved udeblivelse af den forlangte sikkerhed

Question 15

Finder § 54 om standsningsretten også anvendelse for løbende kontrakter?

Answer 15

§ 54 finder også anvendelse på løbende kontrakter –> lejere kan forlange konkursboets lejeindtægter hold adskilt til forlods anvendelse til ejendommens udgifter.

Question 16

Hvorfor er reglerne om boets mulighed for indtræden et haltende retsforhold?

Answer 16

Boet har valget om at indtræde eller ej –> et haltende retsforhold idet MK er forpligtet til at acceptere boet som ny kontraktpart i stedet for S, mens boet omvendt står frit

Question 17

Kan MK kræve at boet tager stilling til om det vil indtræde?

Answer 17

Ja, efter § 55, stk. 2 –> “uden ugrundet ophold”.
• Opfordring meddeleles til kurator
• Opfordring kan ske af en med MK’s fuldmagt

Question 18

Skal boets indtræden være udtrykkelig?

Answer 18

Nej, den kan både være udtrykkelig og stiltiende.

Udtrykkeligt: boet erklærer at ville indtræde

Stiltiende: når boet uden direkte at erklære, at det er indtrådt, agerer på en måde, som kan sidestilles med en udtrykkelig erklæring. Fx disponerer over MK’s ydelse.

Question 19

Kan et konkursbo reetablere hævede kontrakter og indtræde i dem?

Answer 19

Nej. Har MK hævet kontrakten før konkursen, kan boet ikke indtræde.

Question 20

Hvad er boets svarfrist mht. om det vil indtræde?

Answer 20

Boets svar skal afgives uden ugrundet ophold –> hensyn til kontrakttypen, branchesædvaner samt kontraktens omfang og specielle problemer.

Svarfristen er i almindelighed 1 uge.

I mange tilfælde bør svar gives inden en uge, fx ved levering af letfordærvelige varer

Kurator må have tid til at undersøge kontrakten, men ikke til at afvente en klargøring af boets økonomiske stilling

Aftaleparterne kan fastsætte fristens længde

Question 21

Kan boet opsige løbende kontrakter, det er indtrådt i? Kan MK få erstatning herfor?

Answer 21

Boet kan altid opsige et vedvarende kontraktforhold, som det er indtrådt i, med en måneds varsel.

MK kan kræve erstatning for tab ved, at opsigelsen er sket med forkortet varsel. Dog! Kan det aftalte varsel konkursreguleres efter § 61, nedsættes erstatningskravet tilsvarende.

Question 22

På hvilke vilkår indtræder boet i kontrakter?

Answer 22

Boet bliver ved indtræden forpligtet og berettiget på aftalens vilkår –> forpligtet til at overholde aftalen, som var den indgået af boets selv.

Question 23

Giv eksempler på løbende ydelser (vedvarende kontraktforhold)

Answer 23

leje af fast ejendom eller løsøre, ansættelsesforhold, forsyning med el, gas, vand, varme, vagttjeneste, rengøringskontrakter, abonnementer, forsikringer, visse reklamekontrakter.

Question 24

Løbende ydelser: Hvilken status får tidligere krav, når boet indtræder? Hvad hvis det opsiger med en måneds varsel?

Answer 24

Boet hæfter på massekraveniveau fra dekretdagen, mens tidligere forbrug er simple krav –> boets indtræden får således tilbagevirkende kraft til dekretdagen, men ikke længere.

Opsiger boet med en måneds varsel, er der kun massekravsstatus indtil udløbet af dette varsel

Question 25

Kan det aftales, at boet skal betale tidligere gæld som betingelse for at fortsætte en kontrakt?

Answer 25

Intet til hinder for, at en sælger stiller betaling af gæld fra det tidligere mellemværende som vilkår for fortsættelse af en forretningsforbindelse. Kan dog i konkurs stride mod lighedsprincippet.

Question 26

Kan MK hæve kontrakten ved væsentlig misligholdelse?

Answer 26

§ 58, stk. 2 –> mulighed for MK til at hæve kontrakten, hvis han bortset fra konkursen havde adgang dertil –> hvis den forfaldne gæld hidrører fra samme mellemværende, er MK normalt ikke bundet til at fortsætte kontraktforhold med boet, da S væsentlig har misligholdt sine forpligtelser.

Dog: i løbende kontraktforhold kan ældre restancer ikke forlanges betalt

Question 27

Hvornår er en kontrakt separate ydelser, og hvornår er det en sammenhængende ydelse?

Answer 27

Flere bestillinger –> hver bestilling behandles for sig, selv om de alle sker under henvisning til samme sæt af kontraktregler

Sammenhængende ydelse (fx bygning af et hus) –> bygherrens bo kan ikke nøjes med at betale en til færdiggørelse forholdsmæssigt svarende del af byggesummen som massekrav og resten som simpel fordring.

Question 28

Beskriv reglen i § 57 om MK’s adgang til at kræve modydelsen eller få stillet sikkerhed når tiden for ydelsen til boet er kommet.

Answer 28

§57.Er tiden for ydelsen til boet kommet, kan medkontrahenten fordre, at boet, hvis det indtræder i aftalen, uden ugrundet ophold erlægger modydelsen eller, hvis henstand er givet, stiller sikkerhed for erlæggelsen. Samme ret har medkontrahenten, hvis han har erlagt en ydelse, som han kunne have krævet tilbage, hvis boet ikke var indtrådt i aftalen.

Question 29

Hvornår er tiden for ydelsen efter § 57 kommet?

Answer 29

Tiden for ydelsen er kommet, hvis enten forfaldstid for MK’s ydelse er indtruffet, eller frigørelsestiden er det, og han erklærer at ville levere.

Har MK allerede erlagt enten før konkursen en ydelse han kunne kræve tilbage, eller efter konkursen, kan han straks fremsætte krav efter § 57.

Question 30

Hvornår skal skyldners ydelse erlægges, hvis parterne ikke har aftalt henstand efter § 57?

Hvad sker der hvis S ikke leverer?

Answer 30

• Ingen aftale herom –> ydelserne skal som UP udveksles samtidig –> S’ ydelse kan da kræves erlagt uden ugrundet ophold.

Væsentlig forsinkelse fra S –> MK vil som UP kunne hæve kontrakten efter § 58, stk. 2.

Selvom forsinkelsen ikke er væsentlig –> MK kan hæve efter § 58, stk. 1, hvis ydelsen ikke erlægges uden ugrundet ophold efter påkrav

Question 31

Hvad er anvendelsesområdet for § 57?

Answer 31

Kan kun anvendes, hvor boet er indtrådt i kontrakten.

Question 32

Hvornår løber fristen i § 57 om sikkerhedsstillelse fra?

Answer 32

Fristen løber, fra MK’s krav om sikkerhedsstillelse kommer frem til boet

Er tiden for ydelsen til boet endnu ikke kommet –> fristen løber først, når dette sker.

Boets økonomiske vanskeligheder –> medfører ingen forlængelse af fristen.
Dog: Boet har formentlig tid til at forhandle med fx en bank.

Virkning af fristoverskridelse –> MK kan hæve kontrakten.

Question 33

Hvilke krav er der til sikkerhedsstillelsen i § 57?

Answer 33

Sikkerheden skal være betryggende (fx bankgaranti). Har MK allerede betryggende sikkerhedsstillelse –> anden sikkerhed kan ikke krævet.

Løbende ydelser til S: sikkerheden, hvis vederlaget erlægges periodevis bagud, skal dække det først forfaldne vederlag.

• Dog! Angår dette både tiden før og efter konkursen skal sikkerheden kun omfatte tiden efter konkursen.
• Når det første vederlag er forfaldet og betalt –> sikkerheden dækker det næste vederlag og så fremdeles.

Question 34

Hvad er retsvirkningen af, at boet erklærer ikke at ville indtræde?

Answer 34

§ 58: MK kan hæve kontrakten

UP: Udtrykkelig ophævelseserklæring fra MK ikke nødvendig, da ophævesen må anset for sket ved boets handling.

Question 35

Hvad er retsvirkningen af, at boet ikke stiller den i § 57 fornødne sikkerhed?

Answer 35

§ 58: Boet stiller ikke uden ugrundet ophold foreskrevet sikkerhed –> MK kan hæve

Question 36

Hvornår kan MK hæve (af andre grunde end konkursen?)

Answer 36

En aktuel, væsentlig misligholdelse –> den anden part kan som UP hæve aftalen.

Anticiperet misligholdelse kan efter omstændighederne også begrunde en ophævelse

Question 37

Hvilke indskrænkninger gælder i MK’s hæveadgang?

Answer 37

Selve konkursen: giver ikke MK adgang til at hæve, når boet kan indtræde i kontrakten og gør det. (Præceptiv regel –> man kan ikke aftale andet i kontrakten)

Insolvens hos S er ikke hævebegrundende

Løbende kontraktforhold: S’ væsentlige misligholdelse før konkursen betyder ikke, at boet ikke stadig kan indtræde i aftalen for tiden efter dekretet

Question 38

Hvad er retsvirkningen af, at boet ikke indtræder i S’ kontrakt om køb af fast ejendom?

Answer 38

Indtræder boet ikke i S’ kontrakt om køb af fast ejendom, og er kontrakten endnu ikke fuldt ud opfyldt fra S’ side –> sælger kan tage ejendommen tilbage.

Question 39

Hvad er MK’s retsstilling, hvis hans ydelse ikke kan leveres tilbage?

Answer 39

Kan ydelsen ikke leveres tilbage kan MK kun som konkursfordring anmelde krav på vederlaget og eventuel erstatning.

Beror forholdet på handlinger udført efter konkursen af boet –> MK kan gøre sit krav gældende som massekrav

Question 40

Kan MK kræve erstatning, hvis boet vælger ikke at indtræde?

Answer 40

§ 59: Indtræder boet ikke i aftalen, kan medkontrahenten i boet fordre erstatning for sit tab ved, at aftalen ikke opfyldes, jf. dog §61.

S’ konkurs ifbm. boets undladelse af at indtræde i kontrakten er en misligholdelse af aftalen, som berettiger MK til at kræve erstatning.

Question 41

Hvordan beregnes MK’s erstatningskrav efter § 59?

Answer 41

Har MK erlagt hele sin ydelse, og kan han ikke kræve den tilbage, vil han sædvanligvis anmelde fordringen på modydelsen i boet –> overstiger tabet modydelsens værdi, kan han efter § 59 endvidere kræve erstatning for det yderligere tab.

Beregnes efter de almindelige erstatningsregler.

Han kan både kræve erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse (som om kontrakten var behørigt opfyldt) og i form af negativ opfyldelsesinteresse (som om kontrakten ikke var indgået).

Krav på renter er efterstillet, jf. § 98

Question 42

Kan MK modregne sit krav i S’ fordring?

Answer 42

Har S opfyldt delvis, kan MK, når aftalen hæves, modregne i boets krav på tilbagebetaling med sin fordring på S.

Også et depositum, som S har stillet for rigtig opfyldelse, kan MK tilegne sig.

Question 43

Hvad skal boet gøre, hvis det er kommet i besiddelse af en ydelse, men det ikke ønsker at indtræde i aftalen?

Answer 43

§60.Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, kommet boet i hænde efter konkursens begyndelse, og indtræder boet ikke i aftalen efter foranstående regler, skal boet tilbagelevere ydelsen.

Question 44

Hvad skal boet gøre, hvis det er kommet i besiddelse af en ydelse, men det ikke ønsker at indtræde i aftalen?

Answer 44

§60.Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, kommet boet i hænde efter konkursens begyndelse, og indtræder boet ikke i aftalen efter foranstående regler, skal boet tilbagelevere ydelsen.

Question 45

Kan yderen kræve sin ydelse tilbage efter § 60, hvis han var bekendt med konkursen da han udleverede den?

Answer 45

Er yderen bekendt med konkursen kan han formentlig kun kræve tilbagelevering, hvis det må antages, at ydelsen er afleveret under den forudsætning, at boet indtræder i aftalen.

Question 46

Kan yderen straks kræve sin ydelse tilbage efter § 60?

Answer 46

Yderen kan ikke straks kræve ydelsen tilbage må spørge boet, om det vil indtræde først

Question 47

Hvordan fortolkes det, hvis boet har disponeret over en ydelse udleveret af en MK på en måde, så den ikke kan leveres tilbage?

Answer 47

Boet anses som UP for stiltiende at være indtrådt i aftalen

Question 48

Er det en betingelse for tilbagelevering efter § 60, at der kan ske individualisering?

Answer 48

Nej.

Question 49

Beskriv reglen om konkursregulering i § 61.

Answer 49

1. Boet kan forkorte et længere varsel i et vedvarende kontraktforhold til “sædvanligt eller rimeligt”
2. MK kan gøre det samme, medmindre S havde adgang til at overdrage sin ret
3. Der kan i særlige tilfælde ydes erstatning for det forkortede opsigelsesvarsel

Question 50

Hvad forstås ved et vedvarende kontraktforhold?

Answer 50

Et retsforhold, hvor parternes ydelsespligt løber, indtil den bringes til ophør ved opsigelse eller på anden måde

Bestemmelsen gælder også på løbende forhold, der på forhånd er fastsat til at vare et vist antal måneder eller år

Lejekontrakter, arbejdsaftaler, interessentskabskontrakter, licensaftaler m.v.

Question 51

Hvad forstås ved “sædvanligt eller rimeligt” opsigelsesvarsel?

Answer 51

• Kan der fastslås et sædvanligt varsel for den pågældende aftaletype –> ikke behov for at vurdere, om det er rimeligt.

Et varsel, som er angivet i loven, må i reglen lægges til grund.

Kan der ikke fastslås et sædvanligt varsel, kan opsigelse ske med rimeligt varsel –> hensyn til kontraktforholdes art, investering i kontraktforholdet, sædvanlige varsler på lignende områder mv.

Question 52

Beskriv undtagelsen til § 61 mht. varsler sikret ved tinglysning

Answer 52

Boet skal respektere det varsel, som er tillagt en lejer eller anden rettighedshaver i boets faste ejendom, hvis varslet er tinglyst.

Tilsvarende skibsregisteret og andet.

Boet må sælge ejendommen med respekt af lejeaftalen.

Question 53

Hvad er virkningerne af, at boet henholdsvis MK ophæver med forkortet varsel efter § 61?

Answer 53

Boet indtræder ikke: MK kan hæve og som konkursfordring kræve erstatning i boet. Dog! Vederlaget, hvoraf dividende svares, skal kun beregnes for den kortere periode, som udgør opsigelsesvarslet efter § 61.

Boet indtræder: MK kan hæve med forkortet varsel efter § 61, men MK’s krav er her massekrav.

Question 54

Hvornår kan MK kræve erstatning for konkursregulering?

Answer 54

Hvor opsigelse med forkortet varsel fører til ubillige resultater (fx hvis længden af det aftale varsel skyldes lejerens forbedringer af en lejlighed) –> skifteretten kan tillægge den, der opsiges, en erstatning for forkortelsen.

Erstatningskravet er som UP en simpel fordring.

Erstatningens fastlæggelse –> skifteretten er ikke bundet til at følge bestemt regler

Question 55

Nævn særreglen i § 62 om boets adgang til længere betænkningstid mht. om det vil indtræde i erhvervslejemål.

Answer 55

§62.Har skyldneren lejet eller forpagtet fast ejendom til brug for sin erhvervsvirksomhed, og kan boet ikke straks afgive erklæring om, hvorvidt det vil indtræde i aftalen, jf. §55, kan medkontrahenten fordre, at boet påtager sig som massekrav at betale forholdsmæssigt vederlag for tiden fra konkursdekretets afsigelse, indtil erklæring afgives.

Question 56

Kan en af skyldneren ansat hæve arbejdsforholdet som følge af S’ konkurs?

Answer 56

Den ansatte kan hæve arbejdsforholdet, hvis den ændring af forholdende, der følger af konkursen, giver ha en særlig grund hertil

Fx væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene til skade for arbejdstageren, eksempelvis i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Hvis forholdet er væsentlig mislighold af S eller af boet.

Question 57

Hvad gælder særligt om boets indtræden i ansættelseskontrakter?

Answer 57

Boet skal af egen drift træffe afgørelse snarest muligt (inden 2 uger).

Question 58

Hvilken stilling har lønmodtagerens krav?

Answer 58

Boet indtræder –> lønkrav for tiden efter konkursdekret er massekrav

Boet indtræder ikke efter 2 uger –> for den tid, den ansatte rent faktisk har arbejdet –> massekrav. For den øvrige tid –> lønkravet er privilegeret, hvis lønnen umiddelbart før dekretet ville være privilegeret, hvis den ikke var betalt.

Er lønforpligtelsen pådraget med samtykke af en rekonstruktør, er lønkravet også for tiden efter konkursen stillet som krav efter § 95.

Question 59

Hvad sker der med en forsikringstagers forsikring hvis et forsikringsselskab går konkurs?

Answer 59

De er afskåret fra

Question 60

Hvad betyder det at reglerne er præceptive i GBA?

Answer 60

pARterNE KAN IKKE DERES AFTALE HAVE VILKÅR OM AT REGLERNE I KAP. 7 IKKE SKAL GÆLDE, HVIS DE GÅR KONKURS

Question 61

Retsforholdets beskaffenhed - et eksempler herpå er at en advokat går konkurs, der har drevet virksomhed som interessent i et interessentselskab - hvad så med de resterende interessentskab kontra advokaten? skal disse acceptere dette?

Answer 61

NEJ. dels fordi de har markedsmæssig betydninger og dels fordi at en I/S kontrakt er indgået under forudsætning om, at man hæfter solidarisk, hvilket svigter ved advokatens konkurs, så skal man ikke finde sig i at de finder sig i dette.

Her bortfalder aftalen i og med at retsforholdet beskaffenhed indtræder.

Question 62

Hvad skal kurator overveje inden de indtræder i en aftale?

Answer 62

1) økonomisk aftale er der penge i det eller ej? HR: Hvis der kan skrives regninger for et større beløb end der skal bruges til at lave arbejdet - så vil man som UP gerne indtræde.
U: Den risiko der ligger i at man indtræder (konkursboet overtager ansvaret for det konkursbo som det skyldneren udførte inden de gik konkurs (dvs. de hæfter for skyldnerens arbejde). Dette er endvidere en overvejelse som de skal overveje ved indtrædelse. Er der derfor en lille risiko for at der kan opstå mangler, så indtræder man ikke.

Ex. entreprise aftale (fundamentet bliver lavet, plus ydre vægge indtil der bliver afsagt konkursdekret). Hvis lavet 80% og mangler de sidste 20% - så kan det måske godt rent økonomisk

Question 63

Hvad sker der hvis kurator indtræder i en aftale?

Answer 63

§ 56 - de overtage ansvaret for det som skyldneren udførte inden de

Question 64

Hvordan indgår konkursboet i en aftale?

Answer 64

De indgår og overtager ansvaret for det konkursbo som det skyldneren udførte inden de gik konkurs (dvs. de hæfter for skyldnerens arbejde). Dette er endvidere en overvejelse som de skal overveje ved indtrædelse.

Hvilket krav bliver

Question 65

Hvilket krav bliver den aftale, som videreføres under konkurs?

Answer 65

Massekrav

Question 66

Kan et financielt virksomhed vælge kun at indgå nogen aftaler og ikke dem alle?

Answer 66

nej. Man kan vælge at indgå i alle eller ingen.

Question 67

Kan kurator vælge at indgå kun i nogen aftaler og ikke andre (f.eks. at videreføre 3 ud af 5 entreprisehuse?)

Answer 67

Ja, hvis der ikke er særregler hertil (f.eks. hvis der er tale om en financiel institutuion).

Question 68

Hvilken kurs skal eventuelle mangler ved en videreført aftale /f.eks. mangler ved et entrepriseaftale vedr. et hus? Hvad er forskellen hvis der er mangler og man ikke vælger at indgå i aftalen=
Kurs 100 - grundet det bliver massekrav.
Hvis man ikke har indgået en aftale, så bliver det et simpelt krav.

Answer 68

Kurs 100 - grundet det bliver massekrav.

Hvis man ikke har indgået en aftale, så bliver det et simpelt krav.

Question 69

Kan man videreføre en aftale uden at indgå i den?

Answer 69

Man kan indgå en aftale om at færdiggøre et arbejde (f.eks. entrepriseaftale), uden at konkursboet indgår i aftalen.
F.eks. at man ikke vil hæfte for eventuelle mangler, men at man er indstillet på at færdiggøre aftalen og lave en check. Entreprenøren vil have en rabat, hvis de ikke vil hæfte for eventuelle mangler. - og så fremdeles.

Question 70

Hvor i konkursordenen står lønkrav?

Answer 70

UP: Priviligeret efter § 95

U: Direktør nogengange § 97.

Question 71

Skal man finde sig i at en fyret direktør laver et krav om at få løn på 3 år (2 mio x 3), fordi skyldneren har lavet en sådan aftale inden konkurs dekretets aftale?

Answer 71

Kurator/konkursboet er ikke en del af denne aftale.

§ 61 - hvis en række betingelser er opfyldt, så kan man komme ud af en aftale tidligere - opsigelsesvarslet er kortere.

For direktøren - et års varsel er sædvanligt og passende. En funktionær er normalt 6 måneder, hvorfor en direktørs opsigelse nok er omkring 1 år.

Question 72

Hvad er reglerne om financiel leasing (f.eks. IT-udstyr, produktionsudstyr osv.)?

Answer 72

HR: Man hæfter på aftalens vilkår, men man kan vælge ikke at indtræde.

U1: Når det handler om vedvarende ydelser/brugsforhold, så kan man opsige aftalen med en månedsvarsel, jf. § 65. Dvs. at man kan sige at man indtræder og dagen efter siger, at man ikke vil indtræde og dermed har man en månedsvarsel.

U2: Man kan eventuelt lave en lejeaftale, men dette er dyrt.

Question 73

Hvad sker der hvis konkursboet ike indtræder og medkontrahenten vælger at hæver aftalen/kræve erstatning?

Answer 73

Har man afleveret en ting til medkontrahenten, så kan medkontrahenten ikke få den tilbage, jo mindre der er foretaget et ejendomsforbehold, jf. KL § 58

Question 74

Hvad sker der hvis konkursboet indgår i en aftale om financielleasing og efterfølgende hæver aftalen?

Answer 74

Op til opsigelse - masse krav.

Efter opsigelse - simpelt krav.

(dog er der også § 95 krav)

Question 75

Hvornår regner man et ændret opsigelsesvarsel fra?

fra konkursdekretet eller fra de finder ud af, hvor boet tager boet i sin mund og nedregulerer?

Answer 75

Man ved det ikke med sikkerhed, men nok fra boet nedregulerer opsigelsesvarslet.

Question 76

Hvis medarbejderene spørger om deres arbejde skal fortsætte og dermed indtræde i boet, og kurator siger “ det ved jeg ikke” - hvad er retsvirkningerne af kurators ord?

Answer 76

Medarbejdernes krav på løn bliver § 95 - ligesom det var før dekretets afsigelse. Det varer i 14 dage. Indtræder de ikke indenfor de 14 dage så er det § 95, og indtræder de indenfor de 14 dage så er det § 97, jf. § 63. FIND UD AF DETTE

Giver kurator ikke meddelelse indenfor fristen på 14 dage, har den ansatte krav på løn fra dekretdagen og frem at til den ansatte får anden besked.

Question 77

Hvad er forskellen på KL § 82-84 og § 85-?

Answer 77

§ 82-84: Aktiver hvor tredjemand har en ejendomsret.
§ 85-90: Underpanterettigheder (typisk tinglyste). Aktivet tilhører skyldneren, men tredjemand har indrømmet en sikkerhedsret i aktivet (f.eks. underpant - dvs. S beholder rådigheden over aktivet - eller håndpant, hvor sikringsakten er rådighedsberøvelse. Sidstnævnte giver dog ikke så god mening i erhvervsforhold. Der er dog nogle sikkerhedstyper, der sidestilles med håndpant. Fe.ks. at S slger en dims for 100 kr. Skyldneren burde få 100 kr for det, men får det ikke. hvis S ikke har tid til at kravet forfalder, så går han i banken og de låner 80 kr. og får fakturaen. de skriver bagefter til ham der skylder penge, og beder ham om at give ham pengene. Pant i simple fordringer er dette og er et eksempel på håndpant).

§ 91 er separatist rettigheder - den enkelte rettighedshaver står for at realisere aktivet.

Question 78

Hvad handler § 85 om?

Answer 78

Boet har kun tid til at træffe beslutning, som er nødvendigt til at foretage en vurdeirng af om møget kan sælges eller ej. Hvis de siger vurderer at dette er tilfældet, har boet en forpligtelse til at proppe det på auktion. Man skal ekspedere tingene hvis de er ekspederbare.

Question 79

Hvad kan panthaver gøre, hvis der ikke sker noget? HVis kurator ikke gør noget?

Answer 79

De kan skrive til skifteretten og bede dem om at tage affære. Dette vil presse kurator, eftersom at de vil kunne fyre kurator og udpege en ny.

Question 80

Kan panthaver ifølge § 85 vælge selv vælge at proppe en dims på auktion, hvis kurator ikke har det?

Answer 80

Nej. Han kan bede skifteretten om at tage affære.

Question 81

Hvad sker der når dimsen kommer på auktion? f.eks. en ejendom? hvordan styrer man de udgifter der har været i boperioden?

Ex. ejendom. Lejerne har betalt 100.000 kr. end de skulel. Ejendommen er behæftet for 10 mio. kr. Der kommer bud til 5. mio. kr.

Answer 81

§ 87, stk. 1 - er der overskud tilfalder det panthaverene.

§ 87, stk. 2 -

Question 82

Hvornår har man pant i indtægter i pantet ifl. § 87? Er der forskel på fast ejendom og løsøre?

Answer 82

Man har pant i indtægter af pantet, hvis man har aftalt det. Det kræver en aftale. Dette kan man bestemme idet at det står i panteformularen. Har man pant i fast ejendom har man også pant i indtægterne og dermed også af overskuddet. Der er ikke nogen klausul angående løsøre.

Question 83

Hvad er “største beløbet uden for budssummen”? og hvad er konsekvensen heraf?

Answer 83

Et beløb som man skal betale på auktion, når en ting sælges - uanset hvad den sælges for

derved er en konsekvens at folk vil give mindre for den og dette går ud over hvem? Panthaverne. Dette skal man have i mente.