9. Gensidigt bebyrdende aftaler i rekonstruktion - kontrakter med løbende ydelser Flashcards
Hvad er formålet med reglerne om videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler?
Regelsættet varetager kreditorernes interesse.
Grundlaget for en rekonstruktion kan afhænge af skyldners muligheder for at komme ud af ikke gunstige aftale - og omvendt videreføre gunstige aftaler, som er misligholdt af skyldner.
Da formålet er at redde skyldners virksomhed, vil medkontrahenten, der tvinges til videreførelse, sædvanligvis ikke blive stillet dårligere (afhængig af rekonstruktørens evne til at udvælge gunstige aftaler).
Foretag en hensynsafvejning mellem medkontrahenten og skyldners interesse i forhold til spørgsmål om gensidigt bebyrdende aftaler.
Det overordnede spørgsmål er, hvem der skal have valgretten - er det kreditor eller skyldner?
Reglerne om rekonstruktion sætter virksomheden i centrum - det er virksomheden, der skal reddes/rekonstrueres.
Det skyldes blandt, at kreditors fordring mod en skyldner, der er under rekonstruktionsbehandling, er mere eller mindre værdiløs - derfor giver det bedre mening at varetage hensynet til skyldners virksomhed.
Hvilket regelsæt (konkurs eller rekonstruktionsregler) giver rekonstruktør henholdsvis kurator størst råderum i forhold til gensidigt bebyrdende aftaler?
Rekonstruktionsreglerne giver endnu videre rettigheder til rekonstruktøren, end konkursreglerne giver kurator.
Det ses blandt andet ved, at reglen i KL § 62 om massekravstatus for erhvervslejemål ikke er overført til rekonstruktion, hvorfor kontrakten i stedet behandles efter de almindelig regler om GB-aftaler i rekonstruktion.
Hvor er reglerne om GB-aftaler i rekonstruktion hjemleT?
Hvad er hovedreglen for anvendelsesområdet af reglerne?
Reglerne om GB-aftaler i rekonstruktion fremgår af KL §§ 12n-12v.
UP: hovedreglerne finder anvendelse, medmindre andet følger af lovbestemmelser eller af retsforholdets beskaffenhed.
Forklar hvordan og hvorfor GB-reglerne er præceptive.
Hvis bestemmelserne om GB-regler skal nå deres formål, må de være præceptive.
GB-reglerne varetager primært hensynet til skyldners virksomhed. Regelsættet kan derfor fraviges, hvis det medfører en bedre retsstilling for skyldner - ligesom skyldner med samtykke fra rekonstruktøren kan fravige reglerne.
Hvordan skal undtagelsen “andre lovbestemmelser” fortolkes under rekonstruktionsreglerne?
Hvordan skal en lovkonflikt løses? Forklar hvorfor
Undtagelsen “andre lovbestemmelser” skal fortolkes på samme som i konkurs.
UP: lovkonflikter afgøres til fordel for anden lov (både præceptive og deklaratoriske bestemmelser).
OBS: hvis parterne har fraveget en deklaratorisk bestemmelse følger den aftalte løsning IKKE af andre lovbestemmelser.
Følger den aftalte løsning af andre lovbestemmelser, hvis parterne ved aftale har fraveget en deklaratorisk bestemmelse? Begrund.
NEJ! Det skyldes, at hensynet bag § 12n er, at give andre lovbestemmelser - IKKE at give parterne aftalefrihed.
Købelovens § 39 fastslår, at sælgeren har ret til at holde genstanden tilbage, hvis køberen kommer under konkurs eller rekonstruktion. Er reglen fraveget ved regelsættet om GB-aftaler i rekonstruktion? Hjemmel?
KBL § 39 viger for KL § 12q, om blokade mod visse af medkontrahentens rettigheder herunder retten til at sin ydelse tilbage som følge af rekonstruktionsbehandling.
Giv et eksempel, hvor undtagelsesreglen om “andre lovbestemmelser” i § 12n finder anvendelse.
Forsikringsaftaleloven foreskriver, at det ikke kan aftales, at rekonstruktion skal have virkning ud over, hvad der følger af almindelige regler.
Forklar undtagelsesreglen “retsforholdets beskaffenhed” jf. § 12 n herunder medkontrahentents muligheder for at påberåbe sig undtagelsesreglen i rekonstruktion sammenlignet med konkurs.
Den samme ordlyd fremgår af konkursreglerne. I konkursreglerne er undtagelsesreglen blandt andet motiveret i, at den konkursramte skyldners person var af afgørende betydning for opfyldelsen f.eks. en bestemt arkitekt. Andre tilfælde efter konkursreglerne er, at den konkursramte virksomheds manglende interesse i fremtidigit renomme, ligesom boet vanskeligt kan løse store likviditetskrævende opgaver.
I rekonstruktion sker der som udgangspunkt ingen ændringer hos skyldner (der opstår ikke en ny juridisk) - skyldner underlægges blot tilsyn af en rekonstruktør. Ovenstående hensyn til undtagelsesreglen i konkurs er derfor ikke ligeså tungtvejende i rekonstruktion. Medkontrahentens muligheder for at påberåbe sig retsforholdets beskaffenhed i rekonstruktion er derfor begrænset sammenlignet med konkursreglerne.
Hvad er formålet med undtagelsesreglen “retsforholdets beskaffenhed” jf. § 12n.
At sætte en tålegrænse for medkontrahententen - altså en beskrivelse af hvilke ændringer medkontrahenten ikke skal acceptere.
Har det betydning for medkontrahentens muligheder for at påberåbe sig “retsforholdets beskaffenhed”, om skyldner er en fysisk person eller en juridisk person? Forklar.
NEJ!
Fysiske personer under rekonstruktion:
Under rekonstruktion sker der ikke skyldnerskifte, hvis skyldner er en fysisk person (der kan ikke ske tvungen ledelsesovertagelse af fysiske person). Derfor må en snæver fortolkning af “retsfholdets beskaffenhed” opretholdes, når skyldner er en fysisk person - da rekonstruktionsbehandlingen ikke her ændrer medkontrahentens muligheder for at blive opfyldt efter aftalen.
Juridiske personer under rekonstruktion:
Reglerne om ledelsesovertagelse i rekonstruktion taler for, at der IKKE skal ske en snæver fortolkning af retsforholdets beskaffenhed, da ledelsesskift potentielt kan ændre medkontrahentens muligheder for at blive opfyldt efter aftalen. Medkontrahenten må dog tåle visse ledelsesmæssige ændringer - dette skyldes blandt andet at ledelsesskift i en solvent situation ikke giver medkontrahenten ret til ophævelse.
Hvilken kontrakt kan medkontrahenten altid ophæve i tilfælde af rekonstruktion (dvs. at skyldner IKKE kan benytte GB-reglerne til videreførelse)?
Medkontrahenten kan hæve låneaftaler om ydelse af lån til skyldner - og kan ikke tvinges til videreførelse.
Hvad kan skyldner gøre, hvis skyldner pga. undtagelsesreglerne om lovhjemmel eller retsforholdets beskaffenhed ikke har ret til videreførelse jf. § 12n?
Skyldner kan indgå en NY aftale med medkontrahenten. Den nye aftale reguleres IKKE i KL. Medkontrahenten kan derfor i ny aftale f.eks. kræve sikkerhedsstillelse for opfyldelsen.
Kræver skyldners videreførelse af GB-aftaler samtykke fra rekonstruktøren? Hjemmel?
JA, videreførelse kræver altid samtykke fra rekonstruktøren jf. § 12o stk. 1
Kan klausuler om, at rekonstruktionsbehandling er hævebegrundende håndhæves/opretholdes?
NEJ! Hvis det var tilfældet, ville man herved afskære skyldners videreførelsesret i strid med rekonstruktionsreglernes formål (at bevare skyldners virksomhed).
Forklar hvorfor medkontrahenten ikke kan bruge skyldners insolvens som ophævelsesgrund.
Formålet med GB-reglerne i rekonstruktion er at bevare skyldners virksomhed.
Herudover er det ikke beskyttelsesværdigt, at en medkontrahent uden videre kan bruge insolvens som ophørsgrund, da den reelle ophørsgrund kan være, at medkontrahenten kan opnå en mere gunstig aftale et andet sted, som følger af almindelige markedsmekanismer.
Kan der ske reetablering af kontrakter, som er ophævede af medkontrahenten inden indledning af rekonstruktionsbehandling?
Ja jf. § 12o, stk. 1, 2. pkt.
Hvorfor har skyldner hjemmel til at reetablere aftaler, som medkontrahenten har ophævet inden indledning af rekonstruktionsbehandling jf. § 12o, stk. 1, 2. pkt.
Gælder muligheden uanset, om skyldner er realdebitor eller pengedebitor?
Muligheden for reetablering af ophævede aftaler sigter på situationer, hvor medkontrahenten har ophævet pga. skyldners manglende/forsinkede levering af ydelse. Når skyldner er i økonomiske vanskeligheder vil det ofte være en tilfældighed, om det umiddelbare hævebegrundende forhold (skyldners manglende levering) skete lige før eller efter indledning af rekonstruktionsbehandling.
Muligheden for reetablering gælder uanset, om skyldner er realdebitor eller pengedebitor.
Forklar tidsfristen og de hensyn der ligger bag i forhold til skyldners mulighed for at reetablere aftaler, som medkontrahenten har ophævede før rekonstruktionsbehandlingen.
Reetableringsmuligheden gælder for kontrakter, som medkontrahenten inden for de seneste fire uger har ophævet jf. § 12o, stk. 1. Denne frist for meddelelse om reetablering løber altså fra ophævelsestidspunktet.
Formålet med tidsfristen er, at skyldner efter medkontrahentens opfhævelse tilskyndes til at indlede rekonstruktionsbehandling (jo tidligere man starter en rekonstruktionsbehandling, jo bedre er chancerne for en succesrig rekonstruktion). Ligeledes er der en forventning om, at medkontrahenten har disponeret til anden side 4 uger efter ophævelsen.
Hvad er hovedregel og undtagelser til skyldners muligheder for at reetablere aftaler?
UP: skyldner kan reetablere aftaler, hvis meddelse om reetablering er kommet frem til medkontrahenten inden for fire uger efter ophævelsestidspunktet.
U: medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen.
Hvorfor er det et krav for skyldners mulighed for reetablering, at medkontrahenten ikke har disponeret i henhold til ophævelsen jf. § 12o, stk. 1?
Hvem har bevisbyrden for, at der er disponeret jf. § 12O, om muligheden for reetablering af ophævede aftaler?
Det vil være en urimelig byrde at pålægge medkontrahenten, hvis han har disponeret efter en berettiget ophævelse, og herefter bliver påtvunget skyldneren som medkontrahent igen. I denne situation, hvor medkontrahenten har kontraheret med tredjemand, ville han altså risikere dobbeltsalg eller dobbeltkøb. Reetbleringsmuligheden er derfor betinget af, at medkontrahenten ikke har disponeret efter ophævelse.
Medkontrahenten har bevisbyrden for, at der er disponeret.
Hvornår har medkontrahenten “disponeret” jf. undtagelsesreglen til reetablering af ophæve aftaler.
Hvornår skal medkontrahenten senest have disponeret for at undgå reetablering (skæringstidspunkt)?
Hvis MK har solgt til 3M - alternativt købt fra 3M.
Skæringstidspunktet fremgår ikke af loven, men under hensyntagen til, at muligheden for reetablering er et væsentligt indgreb i den almindeling obligationsret, må skæringstidspunktet fastsættes til det tidspunkt, hvor skyldner meddeler ønske om reetablering, dvs. MK skal have disponeret inden skyldners meddelse for at undgå reetablering.
Kan skyldner uden medkontrahentens samtykke videreføre henholdsvis reetablere aftaler, hvor misligholdelsen ikke bestod af forsinkelse med skyldners ydelse, men derimod af faktiske og retlige mangler?
Nej, videreførelse kan kun ske med medkontrahentens samtykke, hvis misligholdelsen består af faktiske eller retlige mangler (alm. obligationsret) jf. § 12 o, stk. 2.
Manglende hæveadgang for MK( tvungen videreførelse/reetalblering) gælder for misligholdelse, hvor skyldner har leveret sin ydelse for sent.
Kan medkontrahenten kræve, at skyldner tager stilling til, om aftalen skal videreføres/reetableres?
Har skyldner pligt til at tage stilling til spørgsmål om videreførelse/reetablering, før medkontrahenten retter henvendelse?
Ja, KL § 12o, stk. 3 angiver, at medkontrahenten kan kræve, at skyldner uden ugrundet ophold tager stilling til, om aftalen skal videreføres.
Skyldner har ingen pligt til stillingtagen, før MK retter henvendelse jf. ovenfor. MK er således den “aktive”.
Hvad forstås ved svar uden ugrundet ophold jf. § 12o, stk. 3?
UP: uden ugrundet = en uge.
U: kortere frist ved let fordærvelige varer.
Hvorfor har spørgsmål om svartid relevans for både MK og skyldner?
Hvis MK hæver for tidligt, så kan han ifalde erstatningsansvar for uretmæssig ophævelse.
Hvis skyldner ikke svarer inden for fristen, mister skyldner sin videreførelsesret.
Skal en udlejer acceptere, at skyldner har en længere betænkningstid i rekonstruktion frem for konkurs?
NEJ! Udlejer skal accpetere en længere svarfrist i konkurs, da udlejer kan kræve at lejen bliver massekrav i perioden efter dekret frem til boets erklæring om indtræden jf. § 62. Udlejeren har derfor ikke umiddelbart et behov for hurtig afklaring i konkurs.
§ 62 er IKKE overført til rekonstruktion. Udlejer skal derfor alene acceptere svarfristen “uden ugrundet ophold”, hvis skyldner er under rekonstruktionsbehandling.
Hvilken konsekvens har det for medkontrahenten, hvis rekonstruktøren IKKE har samtykket i videreførelsen/reetableringen?
Kan rekonstruktørens samtykke gives stiltiende efter rekonstruktionsreglerne?
Medkontrahenten opnår kun § 94-status, hvis rekonstruktøren har samtykket til videreførelsen.
Rekonstruktøren kan ikke stiltiende give samtykke til videreførelse. Baggrunden herfor er, at det er skyldner, der driver virksomheden under rekonstruktionsbehandling, og at det vil være upraktisk at ud fra skyldners handlinger har givet samtykke til videreførelsen.
Kan rekonstruktøren gennemtvinge videreførelse uden skyldners samtykke? Kan skyldner videreføre en kontrakt uden samtykke fra rekonstruktøren?
NEJ, der videreførelse kræver samtykke fra både rekonstruktør og skyldner. Hvis der er uenighed, må rekonstruktøren overveje reglerne om ledelsesovertagelse.
Hvad er hovedretsvirkningen af videreførelse af GB-aftale under rekonstruktion? Hjemmel?
Medkontrahentens krav opnår § 94-status jf. § 12p, stk.1.
Er det samtlige krav vedrørende den videreførte kontrakt, der får massekravstatus? dvs. også erstatningskrav?
Det er uomtalt i forarbejderne til reglerne om rekonstruktion, om erstatningskrav i medfør af en videreført aftale får massekravstatus.
I konkursreglerne er der ingen tvivl om, at erstatningskrav i medfør af aftaler, som boet indtræder i, får massekravstatus.
Konklusion: den klare retsstilling for konkurs og den blanke henvisning i rekonstruktionsreglerne betyder, at samtlige krav (også erstatningskrav) får massekravstatus).
Nævn medkontrahentens kompensationsbegrænsninger, når en aftale er videreført efter § 12 o.
§ 12q angiver begrænsning i medkontrahentens adgang til kompensation, når er aftale er videreført efter § 12o.
1) Medkontrahenten kan ikke kræve sikkerhedsstillelse.
2) Medkontrahenten kan ikke holde sin ydelse tilbage.
3) Medkontrahenten kan ikke kræve, at skyldner præsterer sin ydelse før forfaldstid.
4) Medkontrahenten kan ikke hæve aftalen som følge af skyldners forsinkelse med ydelsen, medmindre medkontrahentens krav omfattes af § 94 og skyldner ikke præsterer ydelsen ugrundet ophold.
Hvorfor kan medkontrahenten ikke kræve sikkerhed, når aftalen videreføres jf. § 12q, stk. 1
Er bestemmelsen præceptiv?
Medkontrahenten har § 94-status, når aftalen videreføres jf. § 12p. Medkontrahenten må nøjes med denne sikkerhed, da yderligere sikkerhedsstillelse er likviditetskrævende for skyldner og dermed hæmmer mulighederne for en rekonstruktion.
§ 12q er præceptiv og viger derfor IKKE for hverken andre lovbestemmelser eller retsforholdets beskaffenhed.
Er oprindelige aftaler om sikkerhedsstillelse også omfattet af kompensationsbegrænsningen i KL § 12q, stk. 1, nr. 1?
NEJ, det vil være en meget vidtgående fortolkning, hvis oprindelige indgået aftaler om sikkerhed bortfald ved skyldners videreførelse. § 12q, stk. 1, nr. 1 begrænser alene MK’s muligheder for ny sikkerhedsstillelse ved videreførelse af aftaler.
Er medkontrahenten altid afskåret fra at kræve sikkerhedsstillelse for videreførte aftaler jf. § 12q, stk. 1, nr. 1?
UP: JA!
Modif: betænkningen åbner en lille kattelem for, at rekonstruktøren kan reservere midler til særlig vigtige aftaler.
Konklusion: meningen med kommentaren i betænkningen er formentlig, at rekonstruktøren kan reservere midler for at begrænse sin egen risiko for erstatningsansvar. En sådan reservering er dog umiddelbart betænkelig blandt andet fordi skyldners midler ofte er begrænset, hvorfor muligheden for reservering IKKE bør anerkendes.
Kan medkontrahenten hæve, når aftalen er videreført ? Hjemmel?
§ 12q, stk. 1, nr. 4 angiver, at MK ikke kan hæve, når misligholdelsen alene består af forsinkelse med skyldners ydelse, MEDMINDRE MK’s krav har 94-status og skyldner ikke uden ugrundet ophold præsterer ydelsen efter videreførelsen.
Hvad er hovedretsvirkningen af en videreført GB-aftale, der indeholder løbende ydelser? Hjemmel?
§ 12p, stk.2 angiver, at for videreførte aftaler om løbende ydelser omfattes MK’s krav for tiden efter indledning af rekonstruktionsbehandling af § 94.
Dvs. krav forud for indledning af rekonstruktionsbehandlingen opnår IKKE 94-status.
Hvorfor er det kun krav på løbende ydelser, der er stiftet efter indledning af rekonstruktionsbehandling, der opnår § 94 status jf. § 12p, stk. 2.
Retsstillingen efter § 12p, stk. 2 er begrundet i, at krav stiftet forud rekonstruktionsbehandlingen er tabt.
Kan skyldner træde tilbage for en aftale, der er videreført? Hjemmel?
§ 12o, stk. 4 angiver, at skyldner med 1 måneds varsel kan træde tilbage fra en videreført aftale. Virkningen af bestemmelsen er alene, at skyldner herved sætter en stopper for MK’s 94-status. Ophævelse efter § 12o, stk. 4 medfører altså, at MK mister 94-status efter udløb af varsel - bestemmelsen har ikke kontraktuel virkning, dvs. at forpligtelserne i aftalen består stadig, men MK’s krav bliver herefter placeret i konkursordenen på samme måde, som hvis der ikke var sket videreførelse.
OBS: rekonstruktionsregulering kan påvirke det kontraktuelle forhold, hvorimod § 12o, stk. 4 om ophævelse med 1 måneds varsel alene vedrører, hvor tid MK’s krav har 94-status.
Hvornår kan medkontrahenten hæve (der er ikke sket videreførelse endnu)?
Og hvad er den umiddelbare virkning af en berettiget ophævelse efter den almindelige obligationsret?
Medkontrahentens hæveadgang er begrænset til en situation, hvor skyldner IKKE viderefører aftalen jf. § 12r, stk. 1.
Der findes IKKE andre hævebegrundelser for MK i rekonstruktionsreglerne om gensidigt bebyrdende aftaler OBS: se dog 12o, stk. 2 (om samtykke til videreførelse, hvis misligholdelsen består af faktiske/retlige mangler) og 12q, stk. 1, nr. 4 (videreførte aftaler, hvor 94-kravet ikke betales uden ugrundet ophold).
Retsvirkningen af ophævelse er, at parternes pligt til naturalopfyldelse ophører, og at allerede erlagte ydelser skal leveres tilbage.
Hvilken betydning har det for MK’s hæveadgang (skyldner ønsker ikke at videreføre), at MK allerede har erlagt sine ydelser?
Hvis der sker ophævelse i medfør af § 12q, og MK allerede har erlagt sin ydelse, så kan MK alene kræve det erlagte tilbage, hvis vedkommende retsforhold berettiger ham dertil, dvs. har ejendomsforbehold.
