8. Virksomhedsoverdragelse i rekonstruktion Flashcards
Må rekonstruktøren egenhændigt gennemføre en virkomshedsoverdragelse? Hjemmel?
Nej, en virksomhedsoverdragelse må kun gennemføres i overensstemmelse med et forslag, der er stadfæstet af skifteretten jf. KL § 12, stk. 2.
Hvis rekonstruktøren har gennemført virksomhedsoverdragelsen uden stadfæstelse = risiko for ansvar og afsættelse af rekonstruktør, da han åbenbart har overskredet sine beføjelser + risiko for omstødelse.
Hvornår kan der opstå situationer om omstødelse af virksomhedsoverdragelse?
1) Udenretlige rekonstruktioner.
2) Indenretlige rekonstruktioner, hvor virksomhedsoverdragelsen ikke er blevet stadfæstet, som det påkrævet i henhold til § 12, stk. 2. Dvs. typisk hvor rekonstruktøren har samtykket/gennemført en virksomhedsoverdragelse, uden at overdragelsen er inddraget i et rekonstruktionsforslag - her har han klart overskredet sine beføjelser.
Efter hvilke omstødelsesbestemmelser vil der typisk kunne rejses en omstødelsessag i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse? Har det betydning for relevant omstødelsesbestemmelse, om overdragelsen er gennemført før eller efter fristdag?
Og hvad udgør kreditorernes “tab” i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse?
Hvis overdragelsen er gennemført før fristdag:
- KL § 64 og KL § 74.
OBS: eventuelt også § 69 om omstødelse af modregning, hvis erhververen er kreditor, og erhververen har berigtiget en del af købesummen for virksomheden ved modregning i sit krav mod skyldner (dvs. hvis modregningen sidestilles med en omstødelig betaling).
Hvis overdragelsen er gennemført efter fristdag:
UP: KL § 72. U: ikke omstødelse, hvis overdragelsen indgår i et stadfæstet rekonstruktionsforslag jf. KL § 14c. Modif: ophævelse af rekonstruktionsbehandling jf. KL § 14e.
Tabet/gaven udgør differencen mellem den overdragne virksomheds reelle værdi og erhvervelsessummen.
Er det et problem, hvis erhververen delvis berigtiger købesummen ved at overtage noget af skyldnerens gæld?
Ja, fordringer mod skyldner, som erhververen overtager overtager efter overdragelsen, får fuld dækning, da det antages, at erhververen er solvent. De tilbageværende kreditorer i det kriseramte selskab får formentlig ikke fuld dækning. Berigtigelsen af købesummen ved, at erhververen overtager noget af skyldnerens gæld kan således være i strid med lighedsprincippet.
Kan der ske omstødelse, hvis erhververen berigtiger en del af købesummen ved overtagelse af skyldnerens gæld? Hvem er det i givet fald, der omstødes over for?
JA, overdragne kreditorer opnår en fordel, da de antages at få fuld dækning hos en solvent køber, modsat kreditorer som ikke overdrages. Der omstødes derfor over for de overdragne kreditorer.
Der kan ske omstødelse efter:
- KL § 67. Erhververens overtagelse af gælden medfører, at skyldneren betaler sin gæld til en fordringshaver med en fordring på erhververen, og det er usædvanligt betalingsmiddel. OBS: samhandelsforhold kan ikke føre til, at betalingen bliver ordinær.
- KL § 74 (særlig relevant hvis tidsfristerne efter § 67 ikke er overholdt). Det er utilbørligt, at en fordringshaver i strid med konkursordenen opnår fuld dækning via betaling med et usædvanligt betalingsmiddel (fordringen mod erhververen).
Hvornår er en virksomhedsoverdragelse, hvor erhververen berigtiger en del af købesummen ved at overtage noget af skyldnerens gæld?
Hvis erhververen overtager samtlige ansatte i §95-krav, og der i øvrigt er dækning til § 94-krav, er overdragelsen i overensstemmelse med konkursordenen og derfor ingen skævdeling.
Hvis erhververen kun overtager en del af den specifikke konkursklasse f.eks. 95, er overdragelsen i strid med konkursordenen.
Har en ansat, der omfattes af en virksomhedsoverdragelse, hvor købesummen berigtiges ved at erhververen overtager noget af skyldners gæld, opnået en berigelse jf. § 75?
Nej, hvis den ansatte ikke var blevet overdraget, og skyldneren blev taget under konkursbehandlingen, vil den ansatte opnå LG-dækning i skyldnerens konkursbo, og derfor opnår den ansatte ingen berigelse ved overdragelsen. Omstødelse vil derfor kræve, at den ansatte var i ond tro, hvorefter der potentielt kan omstødes for boet lidte tab jf. KL § 76.
Hvad skal ledelsen og rådgivere ved en udenretlig rekonstruktion sikre sig for at undgå en sager om erstatningsansvar?
Hvordan opgøres kreditorernes tab?
1) Overdragelsen er sket til virksomhedens reelle værdi dvs. efter going concern principper.
2) At der ikke sker en forfordeling af kreditorer fremfor andre f.eks. hvis en del af kreditorerne i en konkursklasse opnår dækning via en berigtigelse af købesummen, hvor erhververen overtager en del af skyldnerens gæld.
Tabet opgøres som forskellen mellem overdragelsessummen og virksomhedens reelle værdi.
Hvilken betydning har U.2005.2235 (Bagsværd autohus) for virksomhedsoverdragelser? Forklar kort faktum.
Dommen fastslår to forhold:
1) Værdiansættelse skal altid ske efter going concern principper, medmindre konkurs utvivlsomt er eneste alternativ til virksomhedsoverdragelsen.
2) At ledelse og rådgiver kan blive erstatningsansvarlig, når købesummen ikke betales kontant, men derimod gennem en berigtigelse af købesummen, hvor erhververen overtager en af del af skyldnerens gæld inden for den specifikke konkursklasse. De overdragne kreditorer opnår formentlig fuld dækning, da erhververen antages at være solvent, mens “efterladte kreditorer” i det kriseramte selskab lider et tab i form af en lavere dividende frem for den situation, hvor købesummen var betalt kontant.
Sagens faktum:
Bruttokøbesummen blev fastsat til 8.683.191 kr., der blev berigtiget ved overtagelse af gæld for 8.648.386, således at kontantbetalingen alene var 34.805. kr.
Problemstillingen var ikke fastsættelse af bruttokøbesummen - den svarede til virksomhedens reelle værdi. Det var alene gældsovertagelser, der var et problem, fordi den kun omfattede en del af 97-krav. Der var således efterladte kreditorer i det kriseramt selskabs, mens andre kreditorer fra samme klasse var overdraget til erhververen.
I sagen skønnede kurator, at dividenden i konkursboet ville blive 10 %. Hvis købesummen var berigtiget kontant, ville købesummen imidlertid blive 28 %. De efterladte kreditorer (boet) led dermed et tab svarenden til den merdividende, de havde opnået, hvis købesummen var berigtiget kontant.
Retten fastslog, at ledelsen og rådgivere var bekendt med skyldners situation, og at der var en nærliggende risiko for tab for de efterladte kreditorer.
Hvor og hvordan er en virksomhedsoverdragelse defineret i KL?
En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf jf. KL § 10b.
Kan der blive tale om udlejning af virksomhed i lovens forstand?
Nej, kun til “eje” jf. KL § 10b.
Reguleres overdragelsesaftalen af KL?
NEJ, parternes aftale reguleres af almindelig obligatorisret mv.
Er der særkrav til rekonstruktionsforslagets indhold, når det vedrører en virksomhedsoverdragelse? Hjemmel?
Hvad er formålet?
Efter KL § 13b skal et rekonstruktionsforslag om virksomhedsoverdragelse indholde overdragelsessum, aktiver/passiver + GB-aftaler omfattet af overdragelse, samt navn på køberen.
Ovenstående information skal sikre, at kreditorerne, der skal stemme om forslaget, bliver tilstrækkeligt oplyst (formålet er altså gennemsigtighed).
Hvilke krav hæfter erhververen for ?
Krav opstået efter overdragelsen.
OBS: erhververen har som udgangspunkt regresret for lønmodtagerkrav opstået før overdragelsen, medmindre det er aftalereguleret mellem overdrager og erhverver.
Forklar kort hvad der forstås ved et kreditorskifte og et debitorskifte.
En kreditor kan overdrage sine rettigheder (fordring) i henhold til en kontrakt uden at indhente samtykke fra debitor, idet debitors ydelse ikke skifter karakter som følge af kreditorskiftet. (Kreditorskifte kræver meddelelse til debitor, så han ved hvem han skal opfylde kontrakten over for jf. GBL § 31. OBS: ved overdragelse af debitorportefølje i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, skal der ikke indhentes samtykke jf. GBL § 31, stk. 3.
Debitorskifte kræver samtykke fra kreditor uanset opfyldelsesforpligtelse (både betalings og realydelser), da kreditors udsigt til opfyldelse påvirkes af skyldnerens evne og vilje til at opfylde kontrakten.
