19. Omstødelse af kreditorbegunstigelser Flashcards
1
Q
Hvad er formålet med omstødelsesregler?
A
At dispositioner, der er uforenelige med lighedsprincippet, kan rulles tilbage.
2
Q
Slår omstødelsesregler igennem over for gyldige aftaler?
A
Ja. Derfor ser man også i praksis, at kurator som det første kigger på om der kan ske omstødelse - ikke om der er indgået en gyldig aftale.
OBS: virkningen af omstødelse er ikke ugyldighed, men derimod et berigelseskrav jf. § 75, eller et erstatningskrav jf. § 76.
3
Q
Hvad er forskellen på forringende og forrykkende dispositioner? Sæt gerne bestemmelser på.
A
Forringende dispositioner (§§ 64-66) formindsker boets aktivmasse eller forøger boets gæld. Regnskabsmæssigt forringer de egenkapitalen.
Forrykkende dispositioner (§§67-70a) medfører en anden fordeling mellem kreditorerne i strid med lovens regler (lighedsprincip og konkursorden). Disse dispositioner påvirker ikke virksomhedens egenkapital.
4
Q
Hvordan skal §§ 72 og 74 klassificeres - forringende eller forrykkende?
A
§§ 72 og § 74 vedrører både forringende og forrykkende dispositioner.
5
Q
Hvad er forskellen på objektive og subjektive omstødelsesregler?
A
Objektive regler §§64-71:
- Dækker over mistænkelige dispositioner, hvor der er en forhåndsformodning for, at skyldner antageligt har været insolvens på dispositionstidspunktet, og at insolvensen har været styrende for dispositionen.
- Man kan kigger derfor alene på, om dispositionens art ligger inden for bestemmelserne, dvs. god tro og beviselig solvens på dispositionstidspunkt hindrer ikke omstødelse.
Subjektive omstødelsesregler §§ 72 og 74:
- Krav at skyldner var eller blev insolvent ved dispositionen + at den begunstigede var i ond tro.
6
Q
Hvordan foretages fristberegningen i omstødelsessager?
A
Ved beregning af omstødelsesfrister medtages ikke den dag, som er det angivne antal måneder før fristdagen.
F.eks. hvis fristdagen er den 7. juni og fristen er 3. mdr., kan omstødelse ske af dispositioner, som er foretaget den 8. marts eller senere.
7
Q
Har konkursboet valgret mellem omstødelsesbestemmelser, hvis omstødelse kan ske efter forskellige bestemmelser?
A
JA! Boet har valgret, hvis betingelserne er opfyldt.
8
Q
Hvilke momenter taler for, at en disposition har været til skade for kreditorerne?
Hvilket tidspunkt er afgørende for vurderingen?
A
Momenter:
- Den enkelte konkursklasse opnår efter dispositionen en forringet dækning.
- Formindsker aktivmassen, der ellers havde stået til fælles dispositionen for kreditorerne, eller forøgelse af gæld, hvorefter flere skal have “en bid af kagen”.
Dispositionstidspunktet er afgørende, dvs. at den skadegørende virkning må bedømmes, når skyldner foretog dispositionen. Senere pris fald efter dispositionen hindrer f.eks. ikke, at en overdragelse af fast ejendom, som gave kan omstødes, hvis der var forskel mellem reel værdi og overdragelsessum på dispositionstidspunktet.
9
Q
Hvem kan anlægge sag om omstødelse, og hvor skal sagen anlægges? Hjemmel
A
UP: Konkursboet kan anlægge retssag om omstødelse ved domstolene jf. § 135.
Hvis konkursboet ikke vil anlægge omstødelsessagen, kan kreditor for egen regning gøre det jf. § 137.
Modif: Skifteretten kan blive kompetent til at træffe afgørelse om omstødelse, men det kræver, at parterne indgår aftale herom jf. § 242.
10
Q
Nævn typiske ugyldighedsgrunde. Er det nødvendigt at føre omstødelsessag her?
Hvad er en pro forma disposition?
A
Overdragelser fra skyldner kan være ugyldige, og omstødelse bliver følgelig ikke nødvendig.
Ugyldighedgrunde:
- Svig og fejlskrift.
- Manglende iagttagelse af sikringsakt.
- Pro forma dispositioner, dvs. retshandler, der ifølge parternes aftaler ikke skal have retsvirkning efter sit indhold. Det bliver herved en konkret vurdering, om der er realiteter bag aftalen, eller om der blot er tale om “varm luft”.
11
Q
Er der omstødelsesregler uden for KL?
A
Ja, f.eks. i lov om ægteskabets retsvirkning og forsikringsaftaleloven.
12
Q
Kan tredjemand ifald erstatningsansvar, hvis han har medvirket til en disposition, der ikke kan omstødes fordi den begunstigede f.eks. var i god tro tro eller ikke har opnået berigelse?
A
Ja, potentielt efter almindelig culpa regel.
13
Q
Har KL en objektiv regel om generel omstødelse af betalinger af gæld? Forklar.
A
NEJ. KL har derimod angivet en række dispositioner, som sædvanligvis ikke foretages af solvente debitorer, og som derfor objektivt fremstår som dispositioner, der kun er foretaget er for at skaffe visse kreditorer betaling før endeligt sammenbrud (konkurs).
For de objektive regler kan man således ikke undgå omstødelse gennem solvensbevis eller god tro hos kreditor.
14
Q
Forklar hvad der forstås ved betaling af “gæld” i KL § 67, og hvordan berebet afgrænser bestemmelsens anvendelse?
A
KL § 67 finder anvendelse ved betaling af gæld, dvs. forpligtelsen er stiftet før betalingen gennemføres.
KL § 67 gælder derfor IKKE ved kontantkøb og forudbetalinger.
15
Q
Er KL § 67 anvendelig ved skyldners betaling af tredjemands gæld?
Er KL § 67 anvendelig, hvis kreditor har pant?
A
Nej, ved skylnders betaling af tredjemands gæld, må boet anvende §§ 64 eller §74.
Nej, § 67 gælder kun for betaling af usikret gæld.
16
Q
Forklar i hovedtræk, hvornår kan der ske omstødelse jf. § 67, og hvornår der ikke kan.
A
UP: omstødelse betaling af gæld ved
1) usædvanlige betalingsmidler, 2) før normal betalingstid, 3) betaling der afgørende har forringet skylnders betalingsevne.
U: ordinære betalinger.
17
Q
Hvorden vurderes det, om et betalingsmiddel er udsædvanligt jf. KL § 67?
A
Parternes aftale og alm. obligationsretlige principper er afgørende for, om en betaling er sket med usædvanlige betalingsmidler.
Det sædvanlige betalingsmiddel er det, der fremgår af parternes aftale dvs. “den rigtige ydelse”.
18
Q
Hvordan skal “før normal betalingstid” fortolkes jf. KL § 67? Begrund gerne med eksempel fra retspraksis.
A
Skal forstås som sidste rettidige betalingsdage dvs. tidspunkt efter evt. løbedage.
U.2015.335 GDC A/S vedrørte betaling af revisorregning.
- G A/S modtog den 10. november 2011 en faktura fra revisor.
- G A/S betalte straks efter modtagelsen af fakturaen.
- G A/S gik konkurs med fristdag den 13. december 2010.
- På fakturaen fremgik “Netto 8 dage - betaling senest den 18.11.2011”
- Revisor gjorde gældende, at parterne mundtligt havde aftalt straks betaling.
- Landsretten fandt det ikke bevist, at der var aftalt kontantbetaling under hensyn til den klare fakturatekst.
- Betalingen var derfor omstødelig, da den var sket før normal betalingstid i forhold til fakturaen. OBS: det fandtes desuden ikke bevist, at G A/S under alle omstændigheder ikke ville være i stand til at betale fakturaen på sidste betalingsdag.
Dommen viser altså, at fakturateksten har stor indvirkning på vurderingen, om der er sket betaling før normal betalingstid, og at en mundtlig aftale næppe kan dokumentere, at der er aftalt andet.
19
Q
Hvad forstås ved løbedage (hjemmel), og hvordan påvirker de § 67?
A
Løbedage udsætter normal betalingstid, selvom gælden er forfalden jf. GBL § 5, stk. 3.
Før normal betalingstid er sidste rettidige betalingsdag inkl. løbedage.
20
Q
Kan KL § 67 anvendes ved løbende mellemværender f.eks. en kassekredit?
A
UP: forskellige trækninger = nedbringelse kan ikke omstødes, da en nedbringelse i første omgang må ses som en almindelig brug af kreditten og ikke som led i en førtidig indfrielse. OBS: overvej § 70.
Modif: Omstødelse efter § 67 hvis kassekreditten ikke længere bruges (der trækkes ikke længere beløb), men derimod som en slavisk nedbringelse af et gældsforhold.
21
Q
Hvornår har en betaling afgørende forringet skyldnerens betalingsevne jf. § 67?
A
Betalingen skal ses i forhold til skyldnerens økonomiske situation, dvs. hvis skyldners muligheder for at drive virksomheden videre efter betalingen er afgørende forringet (relativ vurdering).
Den afgørende forringelse skal formentlig være af en sådan karakter, at skyldners sammenbrud sker kort efter betalingen.
22
Q
Forklar, hvad der forstås ved “ordinærreservationen”, og hvilken betydning den har jf. § 67.
A
Hvis betalingen var ordinær = ikke omstødelse, selvom betalingen f.eks. var sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid, eller afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne jf. § 67.
Dispositionen er ordinær, når den er sket som led i driften af en virksomhed af den pågældende art, dvs. som en disposition, der ikke er foretaget pga. konkurstrussel.
23
Q
Hvornår kan en betaling med usædvanlige betalingsmidler være ordinær jf. § 67? Giv eksempler.
Er returneringer ordinære?
A
Det afgørende er, om kreditor har modtaget betalingen i den pågældende form pga. konkurstruslen, eller om betalingsmidlet også var anvendt i en solvent situation.
Eksempler på ordinære betalinger:
- Kreditor havde brug for en genstand af den pågældende art.
- Parterne har tidligere opfyldt deres indbyrdes forhold ukontraktmæssige varer.
Returneringer til en kreditsælger er typisk ikke ordinær, da returneringen formentlig skyldes køberens/skyldnerens økonomiske forhold, og ikke at kreditsælgeren har brug den for den pågældende vare.
24
Q
Hvilke regler behandles betaling med fast ejendom, simple gældsbreve og negotiable gældsbreve efter?
A
Samme retningslinjer som løsøre.
25
Kan en betaling før normal betalingstid være ordinær jf. § 67? Begrund.
Ja, hvis skyldneren straks efter kontantbetaling har haft mulighed for at videresælge varer, som skyldneren har købt på kredit.
26
Hvilken faktor er afgørende for om betalingen afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, herunder om betalingen er ordinær jf. § 67?
Tidsfaktor. Betalingen har ikke afgørende forringet skyldnerens betalingsevne, hvis virksomhedens driften er fortsat efterfølgende på nogenlunde sædvanlig måde i en længere periode efter betalingen.
27
Hvad er omstødelsesfristerne i KL § 67?
UP: betalingen er foretaget senere end 3 mdr. før fristdag.
Modif: Fristen forlænges til senere end 2 år før fristdagen, når betalingen er sket til fordel for nærtstående, medmindre nærtstående kan føre solvensbevis jf. § 67, stk. 2. (hvis nærstående fører solvensbevis, kan der ikke ske omstødelse).
28
Kan der ske omstødelse af modregning? Hjemmel?
Ja jf. KL § 69.
29
Hvad er grundbetingelserne for omstødelse af modregning jf. KL § 69? Begrund.
1) betingelserne for at nægte modregning er opfyldt.
2) betingelserne for at omstøde en betaling en opfyldt.
Ovenstående betingelser skyldes, at det vil være meningslyst, at omstøde en modregning, hvis kreditor har adgang til modregning under konkurs jf. s. 598.
30
Gælder § 69 kun for omstødelse af modregning foretaget af kreditor?
Nej, § 69 gælder også, når modregning er erklæret af boet.
31
Er modregning et udsædvanligt betalingsmiddel? Giv et eksempel.
UP: modregning er ikke i sig selv et usædvanligt betalingsmiddel.
U: hvis modregningsadgangen (skyldners hovedfordring) er opstået under sådanne omstændigheder, at det i forbindelse med den senere modregning måtte sidestilles med en betaling af gæld med udsædvanlige betalingsmidler, kan omstødelse ske jf. § 42, stk. 4.
F.eks. hvis skyldner leverer varer på kredit (der stiftes her en hovedfordring) og kreditor efterfølgende modregner sin modfordring i hovedfordringen. OBS: hvis kreditor havde brug for de levererede varer, foreligger der en reel handel og ikke en ekstraordinær dækning(betaling), hvorfor omstødelse ikke kan ske.
Dvs. det bliver en sammenfattende vurdering, om dispositionen alene er foretaget for at skaffe kreditor dækning.
32
Hvis parterne har aftalt modregning før forfaldstid, kan der så ske omstødelse af modregningen jf. § 69?
UP: Nej. Det skyldes, at betingelsen om, at modregning ikke kunne være sket efter konkursen, svigter (parterne har jo aftalt, at der kan ske modregning.)
33
Kan der ske omstødelse af modregning foretaget efter fristdagen?
JA jf. § 69 jf. § 72, men det vil kun få betydning i en situation, hvor kreditor og debitor efter indledning af rekonstruktionsbehandling indgår aftale om modregning, uanset at modregningsbetingelserne under rekonstruktionsbehandling ikke er opfyldt jf. § 12g.
34
Forklar om en modregning kan anses for utilbørlig.
Hvis kreditor har eller burde have kendskab til skyldnerens insolvens, og kreditor herefter stifter gæld t til skyldner ved at modtage varer på kredit (dvs. skyldner stifter en hovedfordring på kreditor, som kreditor herefter ønsker at modregne i), må hans efterfølgende modregning sidestilles med en omstødelig betaling, således at der kan ske omstødelse af modregningen jf. § 69 jf. § 74.
35
Kan en kreditor bruge en fordring erhvervet fra tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning til modregning i skyldners fordring mod kreditor?
Hvis kreditor erhverver en fordring fra tredjemand mod skyldner, og kreditor var i ond tro om skyldnerens insolvens, kan der ske omstødelse af den modregning, som kreditor gør gældende mod skyldners fordring jf. § 69, 2. pkt.
36
Hvornår skal betingelserne for omstødelse af modregning være opfyldt jf. KL § 69.
Situation 1) modregning, der omstødes som en betaling med udsædvanlig betalingsmidler
- Overgivelsestidspunktet for den ydelse, der har karakter af usædvanligt betalingsmiddel.
Situation 2) modregning, hvor omstødeligheden knyttes til omstændighederne ved en fordrings erhvervelse f.eks. ved skyldners erhvervelse af hovedfordring.
- erhvervelsestidspunktet for fordringen.
37
Hvorfor er en kreditor efter gældsstiftelsen interesseret i at opnå sikkerhed?
Pantsætninger, der først sker efter gældstiftelse, er en disposition der normalt kun foretages, når kreditor har mistet tillid til skyldners betalingsevne.
Denne form for sikkerhedsstillelse skal KL § 70 hindre.
38
Hvorfor er det vigtigt i omstødelsesregi at sondre mellem pantsætning og betalinger? Og hvad er forskellen på pant og betaling?
Pant for gammel gæld jf. § 70 kan altid omstødes, hvis sikringsakten er foretaget inden for omstødelsesfristen, mens en betaling kun i visse tilfælde kan omstødes jf. § 67.
Overdragelse/transport til eje = betaling, da overdragerens fordring nedskrives umiddelbart efter overdragelsen (nu er det erhververen, der har fordringen).
Overdragelse/transport til sikkerhed = pantsætning, her nedskrives overdragerens fordring kun, hvis der betales efter overdragelsen (dvs. ikke en samtidig nedskrivning som ved overdragelse til eje).
39
Er tredjemandspant omfattet af KL § 70?
Er lovbestemt pant omfattet af KL § 70?
NEJ, § 70 omfatter ikke tredjemandspant!
OBS: det er ikke afgørende, hvem der formelt har stillet sikkerhed, men hvorfra pantesikkerheden økonomisk stammer.
Lovbestemt pant er IKKE omfattet af KL § 70.
KL § 70 omfatter kun viljebestemt pant.
40
Hvornår er § 70 om pant for gammel gæld anvendelig?
1) pant for ældre gæld. Dvs. pantet er tilsagt efter gældens stiftelse - der kan ske omstødelse, uanset hvornår sikringsakten er foretaget blot det er sket inden for omstødelsesfristen jf. § 70, stk. 1, 2. led. SAMTIDIGHED vægtes tungt.
2) sikringsakt mod retsforfølgning er ikke foretaget uden unødigt ophold efter gældens stiftelse jf. § 70, stk. 1, 2. led.
Uden unødigt ophold = så snart det er muligt. OBS: mulighed for digital tinglysning medfører, at der f.eks. i forbindelse med et lån skal ske tinglysning senest samtidig med udbetalingen af lånet.
I begge situationer er det afgørende for omstødelse, at sikringsakten er foretaget inden for fristen.
41
Hvornår er kautionistens regreskrav stiftet? Hjemmel?
Kan pant for regreskravet omstødes?
Kautionistens regreskrav er stiftet på samme tidspunkt kreditors hovedfordring (skyldnerens gæld til kreditor) jf. § 39.
Pant for regreskravet kan omstødes, kan omstødes hvis kaution og pant er stillet for en ældre fordring. OBS: hvis kreditor var uvidende om, at der allerede består gæld, vil omstødelse af kontrapantet formentlig være en svigtende forudsætninger for kautionisten.
42
Hvorfor vægtes samtidighed højt i forhold til tidspunkt for gældsstiftelse og sikringsakt jf. § 70?
Fordi en senere foretaget sikringsakt for gammel gæld er udtryk for, at kreditor forsøger at undgå tab på bekostning af andre usikrede kreditorer.
43
Hvad forstås ved "uden unødigt ophold"
At sikringsakten skal foretages så snart det er muligt. OBS: mulighed for digital tinglysning medfører, at der f.eks. i forbindelse med et lån skal ske tinglysning senest samtidig med udbetalingen af lånet.
44
Hvad forstås ved en "sikkerhedsforstærkning" og kan den omstødes jf. § 70?
Sikkerhedsforstærkning er udtryk for, at kreditors kreditrisiko er mindsket.
Sikkerhedsforstærkning opstår ved:
- Sikkerheden er steget, uden at gælden tilsvarende er steget.
- Gælden er faldet, uden at sikkeheden tilsvarende er faldet.
45
Hvordan vurderes det, om kreditor har fået en sikkerhedsforstærkning, der kan omstødes jf. § 70?
Sammenligning mellem kreditors risiko på pantsætningstidspunktet og fristdagen.
46
I hvilken situation er der tale om sikkerhed for fremtidig gæld, og kan det omstødes?
Der kan kun være tale om pant for fremtidig gæld i et løbende mellemværende om en kassekredit, hvis gælden på fristdagen er større end den var på pantsætningstidspunktet.
Pant for fremtidig gæld kan ikke omstødes, da det kun er er sikkerhedsforstærkningen som omstødes efter § 70 (kreditor har ikke her ikke opnået en sikkerhedsforstærkning, da gældsforøgelse ikke blev udlignet af en tilsvarende stigning i pantet.
47
Hvad forstås ved flydende pant?
Panthaver har pant i skyldners til en hver tid værende beholdning af aktiver. Værdien af det flydende pant kan altså svinge op og ned afhængig af skyldners salg og indkøb.
48
Hvad forstås ved fordringspant jf. TL §47d?
Fordringspant er flydende pant. Værdien af fordringspantet afhænger således af, hvor mange fordringer der er omfattet.
49
Forklar, hvordan fordringspant kan omstødes jf. KL § 70, stk. 1, 2. pkt.
Hvad er omstødelsesfristen for fordringspant?
Betingelse for omstødelse at pantet forøges jf. nedenfor:
- Kundefordringen, der omfattes af pantet, er stiftet senere end 3 mdr. efter fristdagen.
- Kundefordringen er stiftet efter gældens stiftelse (dvs. at forøgelsen af fordringen sikrer en tidligere stiftet gæld "gammel gæld").
Ovenstående skal sikre, at det kun er forøgelsen (sikkerhedsforstærkningen i tre mdr. før fristdagen, der kan omstødes).
Fordringspant kan omstødes efter stk. 1, 1. pkt. dvs. hvis skringsakten er foretaget senere end 3 mdr. før fristdagen.
OBS: fordringspant kan dog også omstødes, hvis fristen i stk. 1, 1. pkt. er overskredet. Omstødelse af fodringspant kan derfor ske uanset, hvornår sikringsakten er foretaget.
50
Hvad er formålet med omstødelsesreglen i KL § 70, stk.1, 2. pkt. om fordringspant?
Man overfører retspraksis fra omstødelse om løbende mellemværender (kassekredit) til fordringspant.
Man omstøder således kun sikkerhedsforstærkningen i form af fordringer, der bliver omfattet af fodringspantet senere end 3 mdr. før fristdagen.
51
Har det betydning for omstødelse af fordringspant, hvornår pantet er tilsagt, og hvornår sikringsakten er foretaget jf. § 70?
NEJ. Det afgørende er, at skyldners kundefordring er stiftet senere end 3 mdr. før fristdagen, da fordringen påvirker pantesikkerhedens størrelse. Det er forøgelsen af fordringspantet inden for 3 mdr. før fristdagen, der kan omstødes, da det betragtes som en sikkerhedsforstærkning.
52
Fryser både virksomhedspant og fordringspant ved dekretets afgisgelse? Og hvad betyder det, at pantet fryser? Hjemme?
Virksomhedspant og fordringspant, der er stiftet inden afsigelsen af dekret, omfatter ikke aktiver erhvervet (f.eks. fordringer) efter dekretet jf. § 47d. Pantet for disse kan altså ikke forøges efter dekretet.
53
Er virksomhedspant omfattet af § 70?
UP: Virksomhedspant er omfattet af § 70, hvis sikringsakten er foretaget senere end 3 mdr. før fristdagen. Her skal omstødelsesmuligheden vurderes efter principperne om pant for vekslende aktiver (nettometoden/saldosammenligning).
OBS: Virksomhedspant er typisk tinglyst tidligere end 3 mdr. før fristdagen = omstødelse skal her ske efter § 70a.
54
Forklar nettometoden herunder hvornår vi bruger den.
Vi bruger nettometoden ved løbende mellemværende f.eks. en kassekredit.
Nettometoden er en saldosammenligning mellem gældens størrelse på pantsætningstidspunktet og på fristdagen.
OBS: der kan kun være tale om "fremtidig gæld" (der ikke kan omstødes), hvis gælden på fristdagen overstiger gælden på pantsætningstidspunktet jf. s. 613.
Nettometoden medfører altså, at der IKKE skal tages højde for, at gælden svinger op og ned (bevægelser på kassekreditten) i perioden mellem pantsætningstidspunktet og fristdagen.
55
Beskriv berigelsen, som en kreditor kan opnå ved pant for gammel gæld i et løbende mellemværende jf. § 70
Konkursboets evt. berigelseskrav består af kreditors sikkerhedsforstærkning (kreditor får en berigelse ved øget sikkerhed, uden at skyldner modtager en tilsvarende ydelse i form af udvidet kredit).
56
Forklar nettometoden med to scenarier.
1) Hvor sikkerhedsforøgelsen kan omstødes fuldt ud.
2) Hvor sikkerhedsforøgelsen kun kan omstødes delvist pga. pant for ny gæld.
Man skal således kun benytte gældens og pantets størrelse på fristdagen og størrelsen på tidspunktet for sikringsaktens foretagelse. Udsving i den mellemliggende periode er i henhold til dommen uden betydning.
Følgende scenarier kan illustrere nettometoden:
Scenarie 1:
Gæld på tidspunktet for sikringsakten: 649.000 kr., og gæld på fristdagen: 646.000 kr. I alt er gælden faldet 3.000 kr.
Sikkerhedens forøgelse i perioden frem til fristdagen: 184.000 kr.
Da skyldnerens gæld er blevet mindre, kan hele den nye sikkerhed omstødes.
Scenarie 2:
Gæld på tidspunktet for sikringsakten: 150.000 kr., og gæld på fristdagen: 175.000 kr. I alt er gælden steget 25.000 kr.
Sikkerhedens forøgelse i perioden frem til fristdagen: 100.000 kr.
Skyldnerens gæld er blevet 25.000 kr. større, og kreditor har fået en øget sikkerhed på 100.000 kr. Differencen på 75.000 kr. kan omstødes.
57
Hvor stor en del af sikkerhedforøgelsen kan omstødes, hvis der er tale om pant for gammel gæld?
Hvor stor en del af sikkerhedsforøgelsen kan omstødes, hvis der er tale om pant for fremtidig gæld??
Pant for gammel gæld (gælden er lavere på fristdagen end på pantsætningstidspunktet) = den fulde sikkerhedsforøgelse kan omstødes.
Pant for fremtidig gæld (gælden er højere på fristdagen end på pantsætningstidspunktet) = sikkerhedsforøgelse minus den del, der er pant for fremtidig gæld ( pant for fremtidig gæld = fristdagsgælden minus gæld på pantsætningstidspunktet).
58
Forklar hvad der forstås ved virksomhedspant. Hjemmel ?
Hvilke aktiver kan være omfattet af virksomhedspantet?
Virksomhedspant er flydende pant jf. TL § 47c. Panthaverens sikkerhed afhænger af de til enhver tid værende aktiver hos skyldner, dvs. pantesikkerheden ændrer sig løbende som led i virksomhedsdriften.
Følgende aktiver kan omfattes af virksomhedspant:
- Fysiske og immaterielle aktiver
- Fordringer
- Alternativt alle tre, dvs. fordringer, fysiske og immaterielle aktiver.
59
Hvad er formålet med KL § 70a om virksomhedspant?
§ 70 om pant for gammel er ikke gearet til at behandle pant i vekslende aktiver som f.eks. virksomhedspant.
§ 70a bygger derfor på et system, der tager udgangspunkt i retspraksis om pant i vekslende aktiver (saldosammenligninger).
60
Kan der stilles virksomhedspant for nærtstående?
Hvilket pantebrev skal bruges for at tinglyse virksomhedspant?
Nej jf. TL § 47e, stk. 1
Kun skadeløsbrev kan bruges til tinglysning af virksomhedspant jf. TL § 47d.
61
Hvad er betingelserne for omstødelse efter § 70a om virksomhedspant?
1) At der har været en sikkerhedsforstærkning, dvs. at kreditors risiko er blevet mindsket (samme principper som pant i vekslende aktiver jf. § 70).
2) At sikkerhedsforstærkningen er sket ved en forøgelse af pantet.
3) Forøgelsen må ikke være ordinær.
62
Hvad forstås der ved betingelsen om "forøgelse af pantet" jf. § 70a om virksomhedspant.
§ 70a gælder kun, hvis værdiforøgelsen (og dermed sikkerhedforøgelse) skyldes, at nye aktiver er blevet omfattet af pantet.
Ovenstående skal ses i lyset af, at virksomhedspant er flydende pant.
63
Hvornår bliver fordringspant og virksomhedspant i fordringer forøget?
Hvornår bliver virksomhedspant i fysiske og immaterielle aktiver forøget?
Fordringspant og virksomhedspant i fordringer bliver forøget, når skyldner sælger på kredit (IKKE ved kontantsalg, da dette ikke udgør en fordring omfattet af pantet).
Virksomhedspant i andre aktiver bliver forøget, når skyldner indfører (erhverver) aktiver.
64
Hvad forstås ved ordinærreservationen i § 70a, og hvorfor er den nødvendig til at regulere pant i vekslende aktiver?
En disposition er ordinær, hvis den er sket som led i den sædvanlige drift, og ikke pga. konkurstruslen dvs. samme principper som ordinærreservationen i § 67.
En helt objektiveret regel vil formentlig ramme dispositioner, der ikke er mistænkelige, dvs. helt almindelige dispositioner. Ordinærreservationen skal derfor sikre, at det kun er dispositioner, som er foretaget pga. konkurstruslen, der kan omstødes.
65
Hvordan vurderes det, om en forøgelse af pantet er ordinær, og dermed ikke kan omstødes?
Man ser på, om dispositionen er sket som tidligere, eller om den derimod er sket pga. konkurstruslen.
Indkøbs- og afsætningsmuligheder er afgørende for vurderingen. Hvis skyldner køber 1200 flasker vin uden afsætningsmuligheder, så vil forøgelsen ikke være ordinær. Men hvis skyldner har købt flaskerne og har afsætningsmuligheder, så vil den formentlig være ordinær.
OBS: der kan være forretningsmæssig årsager til indkøb som f.eks. særligt fordelagtigt tilbud eller sæsonbetonede udsving. Disse forøgelser er ordinære og kan derfor ikke omstødes.
66
Kan et øget varesalg på kredit i omstødelsesperioden omstødes jf. § 70a?
Ja, hvis varesalget på kredit øges uforholdsmæssigt og bliver en del af fordringspantet, er forøgelsen formentlig ikke ordinær jf. betænkning.
OBS: alt varesalg, der ikke sker til underpris, er formentlig forretningsmæssigt begrundet og forøgelsen kan derfor ikke omstødes, da den anses som ordinær.
67
Forklar, hvad der forstås ved "sneboldeeffekten", og hvorfor den er nødvendig jf. § 70a om virksomhedspant
Hvis en forøgelse ikke er ordinær, så anses efterfølgende forøgelser heller ikke for ordinære (og dermed omstødelige) jf. § 70a stk. 1, 2. pkt.
En ikke ordinær disposition rammer altså også efterfølgende dispositioner uanset om de efterfølgende reelt er ordinære eller ej.
Sneboldeeffekten er nødvendig, da det ellers vil være et uforholdsmæssigt stort arbejde for domstolen at vurdere om hvert enkelt forøgelse af pantet op til konkursen er ordinære.
68
Kan dispositioner på selve fristdagen omstødes efter § 72?
Nej § 72 gælder kun for dispositioner foretaget efter fristdagen.
Dispositioner på selve fristdagen skal vurderes efter § 74.
69
Kan dispositioner foretaget af skyldner efter dekretet omstødes efter § 72?
§ 72 kan anvendes på dispositioner efter fristdagen, og dispositioner efter dekretet jf. retspraksis.
OBS: dispositioner efter dekret skal også vurderes efter §§ 29-30, da skyldner mister sin rådighed efter dekret (det vil formentlig være smartere at bruge §§29-30 fremfor § 72).
70
Hvad er hovedreglen og undtagelserne i KL § 72?
UP: betaling af gæld efter fristdagen kan omstødes.
U: gælden er dækket af reglerne om konkursorden
U2: nødvendig for at afværge tab
U3: god tro hos den begunstigede
71
Hvad er hensynet bag hovedreglen i KL § 72, om at skyldner ikke må betale gæld efter fristdagen?
Når skyldner er insolvent (dvs. der er godkendt en begæring om rekonstruktion eller konkurs), så skal skyldner afholde sig fra at betale gæld, da det kan være i strid med lighedsprincippet.
72
Hvorfor er skyldner legitimeret til at betale gæld efter fristdagen i overenstemmelse med konkursordenen jf. § 72?
Formålet med denne undtagelse er, at udlodninger som skyldner har betalt i forbindelse med en frivillig akkord, der er gennemført i overensstemmelse med lighedsprincippet, ikke omstødes.
Konkursordenen skal lægges til grund, hvorfor en frivllig akkord, der medfører betaling af bøder og leasing jf. § 98 formentlig kan omstødes.
73
Forklar undtagelsen "nødvendig for at afværge tab" jf. § 72
Ydelser i henhold til et pantebrev kan betales, hvis skyldneren har rimelig udsigt til at beholde ejendommen (dvs. den ikke ryger på tvangsauktion) indtil den kan afhændes på mere gunstige vilkår.
74
Hvordan vurderes det, om den begunstigede var i god tro jf. § 72, stk. 1 om betaling af gæld efter fristdagen. Hvem har bevisbyrden?
Afgørende er, om den begunstigede har haft, eller burde have haft kendskab til konkrete omstændigheder, der indicerede, at der var etableret fristdag.
Bevisbyrden for god tro ligger hos den begunstigede.
75
Er det kun betaling af gæld efter fristdagen, der er omfattet af § 72? Begrund.
UP: andre dispositioner foretaget efter fristdagen kan omstødes efter § 72, stk. 2.
Når skyldners andre dispositioner efter frisdagen kan omstødes, så skyldes det, at skyldner i perioden mellem fristdag og dekret fungerer som en slags forretningsfører for kreditorerne, og at dispositioner til skade for kreditorerne derfor kan omstødes, når dispositionen ikke er rimelig begrundet.
76
Hvad er forskellen på undtagelserne til betaling af gæld efter fristdagen, og undtagelserne til andre dispositioner efter fristdagen jf. § 72, stk.1-2
Hvad er undtagelserne til omstødelse af andre dispositioner efter fristdagen?
Undtagelserne til andre dispositioner jf. §72, stk. 2 er mere vidtrækkende.
Andre dispositioner kan ikke omstødes hvis:
- Nødvendig for at bevare skyldners virksomhed
- Nødvendig for at varetage kreditorernes interesse, dvs. at dispositionen udadtil fremstår forretningsmæssigt begrundet.
- Den begunstigede var i god tro, om de omstændigheder, der indicerede at der var etableret fristdag.
- Den begunstigede var i god tro, om en af undtagelserne f.eks. at dispositionen var nødvendig for at bevare skyldners virksomhed.
77
Kan der ske omstødelse af betalinger og dispositioner, som er godkendt af rekonstruktøren? Hjemmel
Som udgangspunkt nej, memindre rekonstruktøren åbenbart har overskredet sine ledelsesbeføjelser jf. § 72, stk. 3.
78
Nævn eksempler på dispositioner omfattet af undtagelsen "bevarelse af skyldners virksomhed" jf. § 72, stk. 2 (andre dispositioner)
Undtagelsen er tiltænkt dispositioner, der holder virksomheden i gang som going concern, mens det undersøges om virksomheden skal sælges.
79
Hvad forstås ved undtagelsen "rimelig varetagelse fordringshavernes interesser" jf. KL § 72, stk. 2 (andre dispositioner).
Dispositioner, der ikke var nødvendig for at bevare virksomheden, men som alligevel udadtil fremstod forretningsmæssigt begrundet.
80
Hvad forstås ved undtagelsen "dagliglivets fornødenheder" jf. KL § 72, stk. 2 (andre dispositioner).
Skyldneren kan med rette foretage køb til husholdningen.
| OBS: forbruget skal tilpasses skylnders økonomiske situation.
81
Forklar undtagelsen om god tro i § 72, stk. 2(andre dispostioner)
Undtagelsen i KL §72, stk. 2 er videre end stk. 1, da to situationer omfattes af stk. 2.
Stk. 2 medfører, at der ikke kan ske omstødelse, hvis den begunstigede
1) var i god tro om de omstændigheder, der indicerede at der var etableret fristdag, ELLER
2) var i god tro om en af undtagelserne f.eks. at dispositionen var nødvendig for at bevare skyldners virksomhed.
82
Hvorfor kan der som udgangspunkt ikke ske omstødelse, hvis rekonstruktør har samtykket til dispositionen?
Fordi kreditorerne her må stole på, at rekonstruktøren ikke samtykker i dispositioner, der er til skade for kreditorerne.
83
Hvornår har rekonstruktøren åbenbart overskredet sine beføjelser, og hvad er retsvirkningen jf. § 72, stk. 3?
Hvis rekonstruktøren åbenbart har overskredet sine beføjelser, kan der ske omstødelse af dispositionen jf. § 72, stk. 3.
Eksempler på dispositioner, hvor rekonstruktøren har overskredet sine beføjelser er:
- Betydelige gavedispositioner
- Dækning af en lånekreditor i strid med lighedsprincippet.
- Gennemført en virksomhedsoverdragelse, der ikke var stadfæstet af skifteretten jf. KL § 12, stk. 2.
84
Er der andre omstødelsesbestemmelser end § 72, stk. 3, der er anvendelige, hvis rekonstruktøren åbenbart overskrider sine beføjelser?
§ 74 om utilbørlige dispositioner kan overvejes.
85
Hvilket tidspunkt er for omstødelsesreglerne afgørende for, om dispositionen kan omstødes?
UP: Dispositionen skal være foretaget inden for omstødelsesfristerne.
U: dispositioner der kræver tinglysning eller anden sikringsakt, her er det tidspunktet for sikringsaktens foretagelse, der er afgørende.
86
Hvad er formålet med KL § 74 om utilbørlige dispositioner?
| Gælder den både for forringende og forrykkende dispositioner?
Formålet med reglen er, at den fungerer som oprydningsmaskine for dispositioner, der efter sin art ikke omfattes af de objektive omstødelsesregler, men som alligevel er mistænkelige og fremfører samme fare for kreditorernes ligelig fyldestgørelse.
§ 74 gælder for begge type af dispositioner, men i praksis oftest forrykkende dispositioner.
87
Hvem bliver begunstiget, når skyldner opfylder hovedgælden til kreditor?
Kautionisten! Dvs. boet skal rette krav mod kautionisten og ikke kreditor.
88
Hvilke dispositioner kan omstødes efter KL §74?
Utilbørlige dispositioner;
- begunstiger en kreditor på de øvrige kreditorers bekostning
- skyldners ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse
- forøgelse af gæld til skade for kreditorerne.
HUSK: krav at den begunstigede var i ond tro om skyldners insolvens, og de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig.
89
Er det en kreditorbegunstigelse jf. § 74, hvis skyldner betaler en panthaver?
Hvis skyldner er insolvent, er en betaling som udgangspunkt en kreditorbegunstigelse.
OBS: betalinger til panthavere eller kreditorer med tilbageholdsret er ikke kreditorbegunstigelser.
90
Hvad ligger der i udtrykket "på de øvriges bekostning" i forbindelse med omstødelse af kreditorbegunstigelser jf. § 74?
Det vil sige, at der ikke kan ske omstødelse, hvis betalingen aldrig ville være kommet de øvrige kreditorer til gode, eller at betalingen er et led i en samlet disposition, der er til fordel for kreditorerne.
91
Giv eksempler dispositioner på "skyldners ejendele unddrages fra kreditorernes fyldestgørelse" jf. § 74 forstås? Eksempler?
Overdragelser før konkursen, betydelige gavedispositioner foretaget mere end 1 år før konkursen, umådeholdent forbrug til fester, kreditkøb af usælgelige maskiner.
92
Hvorfor kan "forøgelse af gæld" omstødes jf. § 74?
| Og hvornår er denne del af bestemmelsen typisk anvendelig?
Gældsforøgelse bevirker nedgang i konkursdividenden og kan derfor omstødes.
Efter § 74 er det en betingelse, at den anden part kender eller bør kende til insolvensen, hvorfor "forøgelse af gæld" typisk er relevant, hvor den anden part kan få dækning gennem modregning.
93
Hvad er det retlige indhold af "utilbørlighed" jf. § 74? OG er det et krav, at alle dispositioner omfattet af § 74 er utilbørlige, før de kan omstødes?
Utilbørlighedskravet gælder for alle dispositioner omfattet af § 74.
Utilbørlighed er dispositioner i strid med almindelige normer for rigtig og hæderlig opførsel i forretningslivet. En nærstående konkurs indskrænker klart handlefriheden for skyldner.
Begrebet er elastisk, dvs. jo længere væk vi er fra fristdagen, jo mere kan skyldner tillade sig.
Det utilbørlige ligger i bruddet med konkursens formål om ligedeling. Hvis kreditor må indse, at dispositionen berøver de øvrige kreditorer, er den i almindelighed utilbørlig.
94
Kan en disposition være ordinær og så alligevel være utilbørlig?
JA, der er ikke § 100% sammenfald mellem de to begreber. Selvom en usædvanlig betaling er ordinær (grundet parternes aftale), kan betalingen alligevel være utilbørlig og omstødes efter § 74.
95
Har en nærstående konkurs betydning for, om en dispostion er utilbørlig?
JA, nærtstående konkurs indskrænker skyldners handlefrihed væsentligt.
96
Er der en omstødelsfrist for KL § 74?
Nej, der kan omstødes uden for de almindelige omstødelsesfrister, hvis boet kan bevise, at skyldner var insolvent på dispositionstidspunktet.
97
Hvornår er skylnder insolvent jf. KL § 74?
Insolvens foreligger, hvis skyldner på dispositionstidspunktet ikke var i stand til at opfylde sine forpligtelser, ELLER hvis det må lægges til grund, at han i en overskuelige fremtid vil komme i den situation.
98
Hvem har bevisbyrden for insolvens (manglende betalingsevne) jf. § 74
Boet har bevisbyrden for manglende betalingsevne, mens den begunstigede har bevisbyrden for, at betalingsudygtighed blot ville være midlertidig.
99
Kan der omstødes, hvis skyldner bliver solvent igen efter dispositionstidspunktet? Forklar.
NEJ! Der er ingen omstødelsesfrist i KL § 74, men det er et krav, at skyldner var insolvent på dispositionstidspunktet, og at skyldner ikke senere har overvundet sin økonomiske vanskeliger (genfundet sin solvens). Konkursen skal altså være indtruffet i sammenhæng med den insolvens, der forelå på dispositionstidspunktet.
100
Er det et krav for omstødelse efter § 74, at den begunstigede var i ond tro? Forklar bestemmelsens ond tros-begreb.
Omstødelse efter § 74 kan kun ske, hvis den begunstigede var i ond om skyldners insolvens, OG de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlige (dvs. at den begunstigede vidste, at han blev begunstiget på bekostning af øvrige kreditorer).
101
Hvornår skal der foreligge ond tro jf. § 74? Omfatter ond tro også uagtsomhed?
Ond tro skal foreligge på dispositionstidspunktet.
| Ond tro omfatter forsæt og uagtsomhed.
102
Har den begunstigede pligt til at sætte sig ind i skyldners forhold før der disponeres jf. § 74?
JA, hvis dispositionen er af mistænkelig karakter eller er udsædvanlig, kan den indeholde en opfordring til den begunstigede om at sætte sig ind i skyldnerens forhold, og en undladelse vil formentlig bringe ham i ond tro.
