Okklusionsafvigelser Flashcards
Hvad er definitionen på saggitale okklusionsafvigelser og hvilke overordnede typer findes?
- Saggitale afvigelser er karakteriseret ved ikke-kompenseret misforhold i væksten af maxillens og mandiblens basale zoner.
- Diagnosticering og differentialdiagnosticering bygger på en analyse af lateral ceph (bjørksanalyse) → hvor den saggitale kæberelation bestemmes ved måling af vinklerne sella-nasion-subspinale og sella-nasion-pogonion: - Saggitale okklusionsafvigelser omfatter:
- Distal okklusion (maksillært overbid → faciale cusp i OK 1. molar okkluderer mesialt for sulcus i UK 1. molar)
- Mesial okklusion (mandibulært overbid → faciale cusp i OK 1. molar okkluderer distalt for sulcus i UK 1. molar)
Typer: (se billede 20)
Hvad er definitionen på ideal okklusion?
Studier har vist, at ideal-okklusionen ofte er lokaliseret længere distalt → dvs. den mesiofaciale cusp på 6+6 indtager en position svarende til sulcus på 6-6.
Hvor hyppigt forekommende er sagittale okklusionsafvigelser og hvad kan årsagen til sagittale okklusionsafvigelser være under tandskiftet?
(se billede 21)
Dvs. distal okklusion er faldende, mens mesial okklusion er stigende (særligt fra DS 2 til DS3)
Årsagen
1. Dentalt → under tandskiftet glider 6-6 mesialt i forhold til 6+6, fordi forholdet 05/5 er større i UK end i OK (”Late mesial shift”)
2. Basalt → Maxillens og mandiblens vækst ikke er fuldstændig overensstemmende. Den mandibulære prognati vil med alderen forøges til den maxillære, hvilket giver en affladning af profilen og tenderer til at føre UK-tandbuen mere mesialt i relation til OK-tandbuen.
Hvad er ætiologien for sagittale okklusionsafvigelser?
Afvigelser i skeletal vækst
Manglende kompensatorisk vækstaktivitet i processus alveolaris
Afvigelser i okklusionsudviklingen
Hvad er den ætiologiske årsag til, at der sker sagittale okklusionsafvigelser pga. den skeletale vækst?
1) Maxillens kvantitative og kvalitative vækst.
2) Mandiblens kvantitative og kvalitative vækst.
3) Fossae condylares position på basis cranii.
Hvad er den ætiologiske årsag til, at der sker sagittale okklusionsafvigelser pga. den manglende kompensatoriske vækstaktivitet i proc. alveolaris?
- Normalt vil processus alveolaris kunne kompensere således at basale afvigelser kompenseres dentoalveolært
- Dette kan hindres af feks sutteuvaner eller oral respiration.
Hvad er den ætiologiske årsag til, at der sker sagittale okklusionsafvigelser pga. afvigelser i okklusionsudviklingen?
1) Primærokklusionen, dvs. mælketandsættets intercuspidation, er afgørende for terminalplanets udformning.
- Terminalplanet forstås et plan, som tangerer distalfladerne af de bageste mælkemolarer.
- Terminalplanet kan have mesialt step (A), distalt step (C) eller være lige (B)
(se billede 22)
2) I den permanente dentition formodes aplasi, hyperplasi, eruptionshindringer samt tændernes sagittale eruptionsretning at være af betydning for udviklingen af dentoalveolære okklusionsafvigelser.
Beskriv behandlingsprincipperne for skeletale distal okklusions-afvigelser
- Distal okklusion er en sagittal afvigelse → Angles kl. II (overbidspatient)
- Behandles under hensyn til periodiske variationer i maxillens og mandiblens vækst
Behandling: stimulere mandiblens vækst fremad i vækstspurten (piger 9-10 år, drenge 12-13 år)
Aftagelig apperatur ved klasse II skeletale problemer:
Twin-block
Andersens activator (med eller uden headgear)
Maxillator
Herbst: Patienter med mandibulær retrognati i kombination med normal/forøget maxillær prognati (altså klasse II problem) (altid i kombination med fast apperatur)
Frankel activator II
Bionator
Man ser på den infantile, juvenile og pubertale periode hvor man helst vil behandle i den pubertale periode fordi her har man vækstspurten
I den pubertaleperiode:
Forbedrede sagittale kæberelation
→ bruge dentoalveolær flytning/modellering og vækstadaption med feks activator eller Herbst apperatur (begge apperaturer fungerer ved at holde mandiblen i protuderet stilling ved sammenbid)
Uforandrede sagittale kæberelation
→ Tandforskydning (FFA) evt ex ofte 4+4
Forværrede sagittale kæberelation
→ Tandforskydning, ex, det kan være nødvendigt at vente til efter vækst og anvende ortokir (retrognat mandibel)
Angiv behandlingsprincipper for dentoalveolære distal okklusioner
Behandling: Bryde uvaner feks tungepres
Tongue tamers for at bryde uvanen
Desuden skal OK incisiverne rettes ind med aftageligt eller fast apperatur
Hvis det skyldes mesial vandring af 1. molarer (for tidlig fældning af 05érne) (ikke overbidspatienter men molarrelationen afviger)
Behandling: aftagelig eller fast apperatur: Lipbumper for at presse 6érne bagud
Beskriv behandlingsprincipperne for skeletale mesiale okklusions-afvigelser
- Mesial okklusion er en sagittal afvigelse → Angles kl. III (underbidspatient)
Behandlingen skal ske tidligt grundet hensynstagen til hældningen af OK-incisiver
* Selve behandlingen:
* Sutursprægning
* Anteriort træk med facemask
* Efter vækst: tages stilling til behov for ortodontisk-kirurgisk behandling.
Apparatur:
* Hyrax
* Facemask
* Frankl III aktivator
* Modificeret Harvold aktivator klasse III
Behandlingen afhænger af vælstmønsteret i den pubertaleperiode:
* Forbedret: (underkæbens relative prognati mindskes)
* Vækstadaptering
* Beslibning af tænderne
* Uforandret:
* Vækststimulation og tandforskydning
* Feks med activator eller fast apparatur
* Forværret:
* Tandforskydning eller ortokir
* Fast apparatur eller kirurgisk korrektion
Angiv de 3 forskellige sagittale kæberelationer under den pubertale vækstspurt
Der skelnes mellem følgende saggitale kæberelationer under den pubertale vækstspurt:
1) Den forbedrede:
- Man kan her forvente positiv respons på initial behandling med vækstadapterende apparatur
2) Den uændrede:
- Her vil tandforskydning og dentoalveolær modellering være foretrukken.
- Behandlingen bør finde sted i puberteten, da en god højdevækst i processus alveolaris vil lette tandforskydninger.
3) Den forværrede:
- Patienter med dette vækstmønster er vanskelige at behandle.
- Behandlingsprincippet vil være tandforskydninger sammen med ekstraktioner + evt. kirurgisk korrektion.
Beskriv behandlingsprincipper for sagittale dentoalveolære mesiale okklusioner
- Manifesterer sig tidligt med omvendt skæreføring
- Inverting af OK-incisiverne hæmmer præmaxillens udviklng
Behandlingsmæssigt skelenes der mellem:
Med føring: Behandlingen omfatter:
- Beslibning af hyperkontakten på temporære tænder (oftest caniner)
- Korrigering af omvendte skæretandsføring under sagittal ekspansion af OK-tandbuen så tidligt som muligt. Ofte vil temporær bidhævning være nødvendigt.
Uden føring: Kræver større og mere kontrolleret tandbevægelser. - Patienterne har brug for midlertidig bidhævning med bidplateau
Hvilke karakteristika kan der ses ved retrognati af OK og hvordan bør det behandles?
- Karakteristika
- Klinisk: underbid, konkavt ansigt, mesial okklusion (klasse III), manglende evne til at bringe incisivernes skærelanterne i kontakt
- Ceph: negativ ANB-vinkel, mesial placering af fossae articulares
- Klinisk: underbid, konkavt ansigt, mesial okklusion (klasse III), manglende evne til at bringe incisivernes skærelanterne i kontakt
- Behandling
- Har en ringere behandlingsrespons og tendens til recidiv
- Behandlingen skal igangsættes tidligt, for at tage hensyn til hældningen af OK-incisiver- Selve behandlingen
- Sutursprænging (udvidelse af OK)
- Anteriort træk med facemask
- Efter vækst: orto-kir evt.
- Selve behandlingen
Angiv typer af vertikale okklusionsafvigelser
Åbent bid:
- Skeletalt
- Dentoalveolært
- Posteriort eller anteriort
Dybt bid:
- Skeletalt
- Dentoalveolært
Hvad er forekomsten af vertikale okklusionsafvigelser?
Dybt bid, lidt hyppigere hos drenge end piger, mindskes fra DS 3-4.
- Over 5 mm = 22%,
- Over 7 mm = 2%
Åbent bid, ingen signifikant kønsforskel, stiger lidt fra DS2 til DS4.
- Fra 0-2 mm = 2,3%
- Over 2 mm = 0,7%
Angiv kliniske og cephalometriske analyser, der skal udføres, for at stille en vertikal afvigelses-diagnose
Klinisk:
- Patientens anteriore ansigtshøjde
- Patientens tungeposition (synkning)
- Patientens læbestilling
- Patientens åndedræt
Cephalometrisk:
- Vurdering af cephalometrisk analyse på basis af følgende parametre:
- Vertikal kæberelation
- OK- og UK-zone
- Kompensatoriske og dysplastiske ændringer i forhold til vertikal okklusion.
Deruodver:
- Mandiblens form og lejring
- ”Growth prediction”
- (Status) insufficient eruption
- Morfologisk analyse, kondylens morfologi
- Vækstanalyse
- Ændring i mandiblens position
Definer et dentoalveolært dybt bid
- Vertikal okklusionsafvigelse
- Lokaliseres til fronten
- Kan forekomme ved enhver type ansigts vækst
- Diagnosticeringen begrænses således til en vurdering af den incisale overlapning.
- Forøget overlapning vil være et udtryk for overudvikling af processus alveolaris i fronten.
- Dette kan på cephalometri registreres som en forøgelse af vinklerne mellem okklusallinjerne og henholdsvis nasallinjen og mandibularlinjen. - Årsag:
- Manglende incisivstøtte →rotationsaksen rykke tilbgae i præmolarområdet → væksten bevirker, at den frontale del af mandiblen presses op under maxillen
Definer et basalt/skeletalt dybt bid
- Vertikal okklusionsafvigelse
- Cephalometrisk analyse skal indgå i differential-dianosticeringen
- Karakteriseret ved relativt lavt underansigtshøjde i forbindelse med anterior rotation i ansigtets vækstmønster.
- Anterior væksttype
- Er forbundet med anterior rotation, hvilket betyder, at der under væksten sker en relativ forøgelse af den porsteriore ansigtshøjde i forhold til den anteriore.
- To årsager:
- En vertikal condylvækst, som manifesterer sig i en forøgelse af ramushøjden, samt formindskelse af kæbevinklen (ikke altid tilfældet)
- En relativ vertikal vækst i fossae craniii media-området, som aflæses som en lille vinkel NSBa.
- Ved manglende incisivstøtte, vil rotationsaksen rykke tilbage i præmolarområdet og væksten bevirker, at den frontale del af mandiblen presses op under maxillen.
- Dette forhold accenturerer det dybe bid samtidigt med, at underansigtshøjden formindskes mere end den ville have gjort ved normal incisvstøtte. - Årsagen til dybt bid er altså den samme i dentoalveolært og basalt dybt bid, nemlig instabil incisivstøtte, men at forholdet accentureres (fremhæves) ved anterior rotation.
Definer dentoalveolært åbent bid
- Vertikal okklusionsafvigelse
- Oftest funktionelt betinget (funktionelt åbent bid)
- Ses i afvigelserne i vinklerne NL/Ols og ML/Oli
- Årsager til åbent bid:
- Reduceret højdeudvikling af processus alveolaris
- Ifm. dyfunktioner i tungens og/eller den periorale muskulatur
- Ifm. læbe- og kindbidning.
- → Hyppigst hos børn med sutteuvaner
Definer et skeletalt/basalt åbent bid
- Vertikal okklusionsafvigelse
- Karakteriseret ved en symmetrisk bidåbning, som går langt distalt i tandrækken.
I ekstreme tilfælde vil den okklusale kontakt være begrænset til de bagerste molarer. - Årsager
- Opstår ifm. underkæbens posteriore rotation → processus alveolaris ikke kan nå at kompensere med forøget højdevækst.
- Mekanismen bag den posteriore rotation er den samme som ved anterior rotation, men med omvendt fortegn:- Saggital condylvækst giver relativ kort ramus og åben kæbevinkel
- Overvejende saggital vækst i fossa cranii media-området giver i forhold til de anteriore kraniestrukturer en relativ høj placering af fossae articularis.
- Opstår ifm. underkæbens posteriore rotation → processus alveolaris ikke kan nå at kompensere med forøget højdevækst.
Hvad er ætiologien for et dentoalveolært dybt bid?
1) Overeruption af incisiver ifm. manglende incisialkontakt/støtte
- Skyldes oftest parafunktioner eller uvaner, som fx sut ifm. forøget sagittal kæberelation
2) Ifm. mandibulært overbid og sagittal tvangsføring
3) Som følge af retraktion af proklinerede overkæbe incisiver ved kipning