Oftalmologi F22 Flashcards
Hvilken af følgende tilstande er især forbundet med øget risiko for udvikling af rhegmatogen
nethindeløsning?
A. Langsynethed.
B. Nærsynethed.
C. Diabetes mellitus.
D. Glaukom.
E. Katarakt.
b
Nærsynethed/langt øje, trækker obs nethindeløsning. Derudover alder og tidl. traumer/kirurgi.
Hvilken af følgende komplikationer eller fund ses kun sjældent ved thyroidea associeret orbitopati
(TAO)?
A. Nedsat TSH samt forhøjet T3 og frit T4.
B. Papilødem.
C. Exophthalmus.
D. Dobbeltsyn.
E. Ekspositionskeratit.
b
Graves = hyperthyreose, dvs. lav TSH og høj T4 og T3. Der ses exophthalmus og der med risiko for tørre øjne, obs ekspositionskeratit. Dobbeltsyn pga. manglende bevægelighed (kan ikke se opad)?
Du ser en 83-årig mand, som er tidligere ryger og kendt med diabetes. Ingen tidligere
øjensygdomme. Han synes, at han er blevet mere klodset og vælter f.eks. ting på bordet, når han rækker ud efter dem. Generne har stået på i en uges tid. Der har ikke været smerter i øjnene.
Du undersøger ham og finder følgende visus:
Visus o.dx.: 0,67 (6/9) med +0,50 dioptri sfærisk.
Visus o.sin.: 0,80 (6/7,5) med +0,75 dioptri sfærisk.
Du laver synsfeltsundersøgelse og finder nedsat synsfelt nedadtil på højre øje.
Din spaltelampeundersøgelse af ydre og forreste øjenafsnit er normal, men ved oftalmoskopi finder du følgende:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Våd AMD.
B. Diabetisk retinopati.
C. Toxoplasmose.
D. Grenarterieokklusion.
E. Opticus neurit.
D
Bleg, iskæmisk nethinde med cherry red spots og makulaafficering obs metamorfopsier og visustab. Kun ene øje (AMD er langsomtindsættende og bilateralt).
En 33-årig mand henvises til øjenafdelingen med borende og dunkende smerter lokaliseret til venstre øje samt lysskyhed (fotofobi). Du optager en grundig anamnese, hvor manden fortæller, at
han i 10 år har lidt af morbus Bechterew.
Visus o.dx.: 1,25.
Visus o.sin.: 0,8.
Spaltelampe af venstre øje: Ciliær rødme, hypopyon og lysvej.
Intraokulært tryk (højre øje): 14 mmHg.
Intraokulært tryk (venstre øje): 14 mmHg.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på venstre øje?
A. Akut vinkellukningsglaukom.
B. Konjunktivit.
C. Infektiøs uveitis.
D. Inflammatorisk anterior uveitis.
E. Episklerit.
D
Ant. uveit er oftest non-infektiøst. De fleste er idiopatiske, men ellers associeret til HLA-B27 (fx Mb Bechterew), spondylartriter og JIA.
Sympt. er smerter, ciliær rødme og lysskyhed. Der kan ses hypopyon og synekier.
Beh. er steoriddråber (mod inflammation) og pupildilaterende (smertestillende + forebygger synekier).
Nedenfor ses et retinalt fundusfoto fra en patient med diabetes og proliferativ diabetisk retinopati.
Angiv de to markerede fund i svarmulighederne nedenfor.
A. Hårde ekssudater + laserspor.
B. Hårde ekssudater + karproliferation.
C. Cotton wool spots + karproliferation.
D. Karproliferation + laserspor.
E. Cotton wool spots + laserspor.
D
I hvert fald karproliferation … og så ser det klamt ud, men laserspor i guess, ligner hverken hårde eksudater eller cotton wool spots.
Kvinden på nedenstående billede er diagnosticeret med dacryocystitis.
Hvilke(n) af følgende anatomiske strukturer kan give ophav til tilstanden på billedet, såfremt denne/disse obstrueres?
A. Ductus nasolacrimalis.
B. Puncta lacrimalia.
C. Canaliculi lacrimales.
D. Glandula lacrimalis.
E. Meibomske kirtler.
A
Ved børn vil 6% have en kongenit manglende åbning af ductus nasolacrimalis svt. Hasners membran
Du er læge i skadestuen, hvor en patient har fået en ukendt væske i sit venstre øje.
Hvilket udsagn er forkert?
A. Den primære behandling er skylning af øjet.
B. Baseskader er ofte mere dybtgående og alvorlige end syreskader, som oftest er mere
overfladiske pga. selvlimiterende proteinkoagulation.
C. Der kan efterfølgende opstå komplikationer som f.eks. symblefarondannelse samt keratit.
D. Alle svære ætsningsskader skal vurderes ved øjenlæge pga. risiko for varigt synstab.
E. Svær ætsningsskade kan medføre behov for nethindetransplantation.
E
Det er ret langt ind, at det gør skade, hvis det kræver nethindetransplantation
Hvilken af nedenstående tests vil du foretage for at visualisere patologien på billedet?
A. Gennemlysning.
B. Pupilrefleks.
C. Swinging light test.
D. Cover/uncover test.
E. Synsfelt ad modum Donders.
A
Gennemlysning for at se pupillen
Du er læge i almen praksis, hvor du tilser en patient med dobbeltsyn. Ved undersøgelse af patienten
finder du, at højre pupil er større end venstre. Desuden ser du, at højre øje er udad- og nedaddrejet, og der er ptose af højre øjenlåg. Du mistænker derfor oculomotoriusparese.
Hvilket af følgende udsagn er forkert?
A. Ved anisokori er det vigtigt at udføre swinging flash light test.
B. Den hyppigste årsag til oculomotoriusparese er diabetes og skyldes antageligt infarkt.
C. Ved en yngre person med oculomotoriusparese uden vaskulære risikofaktorer er CT- eller MR-scanning indiceret.
D. Ofte vil en oculomotoriusparese remittere og funktionen genetableres.
E. Ved binokulært dobbeltsyn er årsagen oftest forandringer i de optiske medier.
E
Hvilket af følgende udsagn om anterior iskæmisk opticusneuropati er ikke korrekt?
A. Sygdommen skyldes afbrydelse af papillens blodforsyning.
B. Hyppige objektive fund er smertefrit visustab, relativ afferent pupildefekt og papilødem.
C. Det er især vigtigt at afklare, om patienten har arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati,
som kræver akut behandling med højdosis steroid.
D. Sygdommen rammer ofte yngre patienter.
E. Efter en periode kan patienten udvikle opticusatrofi på det ramte øje.
D
Rammer oftest mænd >60 år (vaskulært disp.)
Hvilket udsagn om presbyopi er ikke korrekt?
A. Tilstanden skyldes, at linsen mister sin elasticitet og dermed evnen til at akkomodere.
B. Kan korrigeres med et læsetillæg på +2,5 til +3,0 dioptrier hos en 60-årig emmetrop person.
C. En 60-årig person med kendt myopi (-3,0 dioptrier) vil opnå et godt læsesyn uden nogen form for brillekorrektion.
D. Hypermetrope, som bærer briller, vil have behov for et læsetillæg tidligere end myope.
E. Hvis man er emmetrop, vil man hverken have behov for læse- eller afstandsbrille efter en standardiseret kataraktoperation i sygehusregi.
E
Hvis man er emmetrop har man normalt syn… men man kan godt have presbyopi oven i = korrektion med plusbriller.
Myopi: nærsynethed, dvs. kan godt læse uden brillekorrektion.
Ved hvilken af følgende tilstande vil det være mest indiceret at anvende fluoresceinangiografi?
A. Nethindeløsning.
B. Våd AMD.
C. Anterior uveitis.
D. Opticusneurit.
E. Akut glaukom.
B
Våd AMD => VEGF => karnydannelse i årehinden, der kan vokse ind i nethinden => retinalt ødem og evt. blødning => synstab
En kvinde på 26 år konsulterer sin praktiserende læge grundet stikkende smerter, epiphora og øget
fotosensitivitet fra højre øje.
Hvilket af nedenstående svar om udløsende agens og behandling er med størst sandsynlighed
korrekt?
A. Svampe + lokale anti-virale øjendråber.
B. Pseudomonas + lokale antibiotiske øjendråber.
C. Herpes simplex virus + lokale anti-virale øjendråber + lokale kortikosteroid øjendråber.
D. Herpes simplex virus + lokale anti-virale øjendråber.
E. Herpes zoster virus + lokale anti-virale øjendråber + lokale kortikosteroid øjendråber.
D
Dendritika = HSV. Lokal anti-virale dråber. Steroid er CAVE!!! Dæmper inflammation, men øger tendens til virusreplikation => obs perforation.
Du er praktiserende øjenlæge og ser i løbet af en arbejdsdag nogle forskellige øjenlågsforandringer:
Hvilken tumor må formodes at være malign og kræver henvisning til øjenafdeling med henblik på
resektion in toto?
A. A.
B. B.
C. C.
D. D.
E. E.
C
Den er grim og har en ulceration :(
Du er KBU læge i almen praksis.
Dorthe på 67 år har bestilt tid hos dig efter anbefaling fra sin optiker, som ikke kan bedre synet mere.
Hun har fået gradvist sværere ved at læse, og hendes flagstang i haven ”slår et knæk”, når hun ser
på den. Ingen andre symptomer fra øjne eller øvrige organsystemer. Sund og rask, men ryger.
Kataraktopereret binokulært for 5 år siden.
Objektiv undersøgelse.
Intet abnormt, fraset nedenstående.
Visus o.dx.: 0,7 (6/9).
Visus o.sin.: 0,3 (6/16).
Hvad er din tentative diagnose?
A. Nethindeløsning (amotio retinae).
B. Diabetisk makulært ødem.
C. Efterstær (cataracta secundaria).
D. Aldersrelateret maculadegeneration (AMD).
E. Grøn stær (glaukom).
D
Slår et knæk = forvrængning = metamoforpsi = makula = AMD. Mindsket skarpsyn og farvesyn og metamorfopsier, bilat.
Du er KBU læge i almen praksis.
Dorthe på 67 år har bestilt tid hos dig efter anbefaling fra sin optiker, som ikke kan bedre synet
mere.
Hun har fået gradvist sværere ved at læse, og hendes flagstang i haven ”slår et knæk”, når hun ser
på den. Ingen andre symptomer fra øjne eller øvrige organsystemer. Sund og rask, men ryger.
Kataraktopereret binokulært for 5 år siden.
Objektiv undersøgelse.
Intet abnormt, fraset nedenstående.
Visus o.dx.: 0,7 (6/9).
Visus o.sin.: 0,3 (6/16).
**Du henviser Dorthe til øjenlæge på baggrund af din tentative diagnose aldersrelateret
maculadegeneration (AMD).
Øjenlægen laver forskellige undersøgelser, herunder fotografering og scanning af nethinden på
begge øjne. Nedenfor ses resultatet af fundusfotograferingen.
**
På begge øjne ses tørre AMD-forandringer. Hvad kendetegner tør AMD?
A. Druser og geografisk atrofi i retina.
B. Druser og geografisk atrofi på iris.
C. Druser og mikroaneurismer i retina.
D. Druser og karnydannelse på iris.
E. Druser og ødemdannelse i retina. **
A
Du er KBU læge i almen praksis.
Dorthe på 67 år har bestilt tid hos dig efter anbefaling fra sin optiker, som ikke kan bedre synet
mere.
Hun har fået gradvist sværere ved at læse, og hendes flagstang i haven ”slår et knæk”, når hun ser
på den. Ingen andre symptomer fra øjne eller øvrige organsystemer. Sund og rask, men ryger.
Kataraktopereret binokulært for 5 år siden.
Objektiv undersøgelse.
Intet abnormt, fraset nedenstående.
Visus o.dx.: 0,7 (6/9).
Visus o.sin.: 0,3 (6/16).
Du henviser Dorthe til øjenlæge på baggrund af din tentative diagnose aldersrelateret
maculadegeneration (AMD).
**Dorthe har tør AMD med druser og geografisk atrofi på begge øjne. Nedenfor ses resultatet af
OCT-scanningen.
Scanningen viser, at hun har våd AMD på venstre øje med væskeophobning i nethinden.
Hvad kaldes den type formforvrængning, som oftest ses ved væskeophobning på nethinden, og som
Dorthe oplevede, når hun så, at flagstangen i haven slog et knæk?
A. Diplopi.
B. Metamorfopsi.
C. Anisokori.
D. Fotofobi.
E. Epiphora. **
B
Peter har på nuværende tidspunkt ingen tegn på glaukom, men han skal fortsætte med kontrol hos
øjenlægen, idet han er disponeret til glaukom (1. gradsslægtning). Det samme skal hans storesøster.
Nogle år senere får han et alvorligt penetrerende traume mod det venstre øje med skleralperforation
og traumatisk nethindeløsning. Han får sutureret læsionen i sklera og lagt nethinden på plads, og
nogle måneder senere får han også en grå stær operation (se billeder). Han er heldig og får relativt
godt syn igen på øjet.
Øjenlægen informerer ham om, at han har livslang forhøjet risiko for at udvikle bl.a. sekundært
glaukom og derfor skal gå til jævnlig kontrol.
Hvilken af nedenstående tilstande medfører ikke forhøjet risiko for at udvikle sekundært glaukom?
A. Tør AMD.
B. Pseudoeksfoliationer.
C. Neovaskularisationer (f.eks. pga. diabetes eller retinal veneokklusion).
D. Irit.
E. Tab af pigment fra iris.
A
Opstår på baggrund af åben vinkel, men blokering af afløbskanaler: Irit, neovaskulært (PDR, veneokklusion), blod/hyfæma, pigment fra iris, pseudoexfoliationer
Peters storesøster går også til kontrol hos øjenlægen. Da hun bliver 65 år, opdager øjenlægen nu, at computerperimetrierne viser karakteristiske bueformede skotomer på begge øjne, primært på det højre øje (se billede). Papillerne er også begyndt at blive påvirkede (ekskaverede, se billede), mest
på højre side. Trykket er nu 18 mmHg på højre øje og 16 mmHg på venstre øje. Der er normale forhold ved gonioskopi.
Patienten har således normaltryksglaukom (idet trykket aldrig er målt over 21 mmHg), og øjenlægen vælger at opstarte tryksænkende behandling mod glaukom på begge øjne. Adspurgt angiver hun også tendens til migræne og kolde fingre (Raynauds fænomen) samt astma.
Hvilken af nedenstående medicinske behandlinger er 1. valgsbehandling til primært åbenvinklet glaukom (og, i dette tilfælde, normaltryksglaukom) af Peters storesøster?
A. Pilocarpin-øjendråber, f.eks. 1 dråbe x 3 dagligt.
B. Optimol-øjendråber (= timolol = betablokker), f.eks. 1 dråbe x 2 dagligt.
C. Systemisk Diamox-behandling, f.eks. tablet 500 mg x 3 dagligt.
D. Prostaglandin-analog øjendråber, f.eks. 1 dråbe x 1 dagligt om aftenen.
E. Maxidex (dexamethason), f.eks. 1 dråbe x 3 dagligt.
D
Primær åbentvinklet glaukom: PG-dråber
Ved akut lukketvinklet glaukom bruges carbonanhydrasehæmmere (Diamox) og B-blokkere, da de begge hæmmer produktion af kammervæske. Desuden også pupilkontraherende (Pilocarpin) for at bedre afløb. Begge metoder er tryksænkende.
Så PG i stedet for B-blokkere, fordi det er normaltryksglaukom?
