Oftalmologi F17 Flashcards
1-1
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn
på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og
blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og
finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt
kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt.
Hvilke to diagnoser er mest sandsynlige?
A: Proliferativ diabetisk retinopati
B: Tør AMD
C: Våd AMD
D: Central arterieokklusion
E: Katarakt
- A+B
- A+C
- B+E
- B+D
- C+E
- B+E
Note:
Tør AMD:
En tilstand forårsaget af ophobning af affaldsstoffer fra retinas metabolisme og senere hen tab af fotoreceptorer og migmentceller.
Disponerende faktorer er aldring, rygning og genetik.
Symptomer er langsomt udviklende synstab (ofte bilateralt, evt. tab af farvesyn og grålig forandring i centrale synsfelt.
Hvad peger i denne retning?
- Langsomt udviklende sløret syn på begge øjne gennem længere tid
- Hun ryger og er oppe i alderen.
Katarakt:
En tilstand med uklarheder i øjets linse.
Dispositioner er aldring, steroidbehandling, rygning, DM, alkhol, traume, kirurgi og myopi.
Symptomer er langsomt udviklende sløret syn, hvor man får svært ved at læse. Desuden blædning især om aftenen. Evt. ændret farveopfattelse.
Hvad peger i denne retning?
- Langsomt udviklende synspåvirkning på begge øjne
- Blædning i mørke
- Svært ved at læse pga. sløret syn
- Ryger, oppe i alderen og diabetiker
Hvorfor ikke de andre muligheder?
- Våd AMD?
- Intet pludseligt synstab
- Ingen metamorfopsier
- Central arterioeokklusion?
- Begge øjne er påvirket
- Ikke pludselig indsættende synstab
1-2
Information fra første delopgave:
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn
på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og
blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og
finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt
kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt.
Du henviser patienten til øjenlæge, som undersøger patienten yderligere. Billederne nedenfor viser
de objektive fund. Hvilken svarmulighed beskriver bedst disse?
A: Druser
B: Centralt ødem
C: Ekskaveret papil
D: Central atrofi
E: Cherry red spot
- B+E
- A+D
- A+B+E
- B+C+E
- A+B+C+E
- A+D
1-3
Information fra første delopgave:
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn
på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og
blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og
finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt
kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt.
Hvad er den korrekte diagnose på baggrund af billedet?
- Diabetisk makulært ødem
- Tør AMD
- Våd AMD
- Central arteriokklusion
- Katarakt
- Tør AMD
1-4
Patienten har således formentlig tør AMD.
Nogle måneder efter besøget ved øjenlægen oplever kvinden pludselig kraftig synsnedsættelse samt
formforvrængninger på højre øje. Billederne nedenfor viser fluoresceinangiografi samt OCTscanning
af kvindens øje. Hvad er den mest sandsynlige årsag til kvindens synsforværring?
- Udvikling af proliferativ diabetisk retinopati
- Centralveneokklusion med komplicerende centralt ødem
- Udvikling af våd AMD
- Central arterieokklusion
- Glaukom
- Udvikling af våd AMD
Note:
Der er en risiko for at man ved en tør AMD kan gå hen og udvikle våd AMD, som er en tilstand når de choroidale kar vokser gennem Buchs membran i retina.
Tilstanden er karakteriseret ved at pludselig synstab. Man laver ofte en OCT for at se efter ødem.
1-5
Patienten har således våd AMD. Hvad er den korrekte behandling af kvindens tilstand?
1 Panretinal laserbehandling
- Intravitreal anti-VEGF
- Oral antikoagulerende behandling
- Tryksænkende behandling
- Central laserbehandling
- Intravitreal anti-VEGF
2-1
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers
rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og
finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende
pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til
stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen.
Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er?
- Tonisk pupil (Adies pupil)
- Hornes syndrom (kongenit)
- Okulomotoriusparese
- Intrakraniel rumopfyldende process
- Fysiologisk anisokori
- Fysiologisk anisokori
Note:
Anisokori er pupildifferens. 20% af befolkningen har dette fysiologisk. Det skal være ens i lys og mørke.
1: Her vil man have nedsat reaktion for lys.
2: Her er reaktionen for lys godt nok normal, men pupildifferensen vil være størst i mørke.
3: Vi vil se andre symptomer.
4: En mere sjælden tilstand hos en 22-årig.
2-2
Foruden fysiologisk anisokori kan en anden årsag til tilfældig opdaget anisokori være Horners
syndrom, hvor de sympatiske nervebaner til øjet er afbrudt. Isoleret set giver tilstanden ofte ingen
eller kun få symptomer, men kan også skyldes livstruende sygdomme. Hvilke symptomer er
karakteristiske ved Horners syndrom?
- Ptose, nedsat svedtendens, mest udtalt pupilforskel i mørke
- Ptose, nedad-udaddrejet øje, stor lysstiv pupil, dobbeltsyn
- Ptose, der forværres ved træthed og bedres efter søvn
- Ingen ptose, stor og trægt lysreagerende pupil der kontraheres normalt
ved konvergens - Relativ afferent pupildefekt, nedsat farvesyn, og smerter ved
øjenbevægelser
- Ptose, nedsat svedtendens, mest udtalt pupilforskel i mørke
2-3
Hvilke præparater kan bruges til at verificere Horners syndrom?
- Kokain og LSD dråber
- Apraclonidin og Kokain dråber
- Apraclonidin og NSAID tabletter
- Kokain opsnusning og anabolsk steroid injektion intramuskulært
- Atropin og kloramfenikol dråber
- Apraclonidin og Kokain dråber
2-4
Hvilke af følgende tilstande kan forårsage Horners syndrom? Angiv det mest korrekte svar.
- Pancoasttumor, diskusprolaps
- Carotisdissektion, carotisstenose, struma, halstumor
- Hortons hovedpine, hjernestammeinfarkter
- Neuroblastom
- Alle ovenstående
- Alle ovenstående
3-1
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved
kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje.
Hvilken af følgende tilstande giver normalt ikke synsfeltsnedsættelse:
- Glaukom
- Retinal grenartereokklusion
- Våd AMD
- Cerebralt occipitalt infarkt
- Hypofysetumor
- Våd AMD
Note:
Jeg forstår ikke denne opgave da jeg vil mene, at alle tilstandene kan medføre synsfeltnedsættelse.
Glaukom: en tilstand med påvirkning af synsnerven og karakteristiske synsfeltudfald.
Retinal grenarterieokklusion medføre påvirkning af dele af synet pludselig.
Våd AMD er karakteriseret ved centrale skotomer dvs. centrale synsfeltudfald.
Cerenralt occipitalt infarkt kan påvirke synscortex da denne ligger i occipitallappen.
Hypofysetumor kan ligge ved chiasma opticum og medføre en bitemporal hemianopsi.
3-2
Den 70 årige mand med nedsat synsfelt på venstre øje er tidligere øjenrask. Visus er 1,0 på begge
øjne. Billedet viser nethinden på venstre øje.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig:
- Choroidalt melanom
- Retinal grenveneokklusion
- Retinitis pigmentosa
- Papilødem
- Amotio retinae
- Choroidalt melanom
3-3
Man må umiddelbart mistænke choroidalt melanom.
Hvilken diagnostisk test er vigtigst for at bekræfte den kliniske mistanke:
- OCT
- Fluorescein angiografi
- Ultralydsscanning af øjet (B-scanning)
- Genetisk mutationsanalyse
- PET scanning
- Ultralydsscanning af øjet (B-scanning)
3-4
Grundet tumors størrelse får patienten med choroidalt melanom fjernet øjet.
Kan en patient med blot ét øje få fornyet sit kørekort:
- Ja, hvis visus er mindst 0,8 på det tilbageværende øje og hvis
synsfeltskravet også er opfyldt. - Ja, hvis visus er mindst 0,5 på det tilbageværende øje og hvis
synsfeltskravet også er opfyldt - Ja, hvis patienten kun kører bil i dagtiden
- Nej
- Ja, hvis visus er mindst 0,5 på det tilbageværende øje og hvis
synsfeltskravet også er opfyldt
Nedenstående fundusfotos viser fem retinale sygdomme med påvirkning af makula.
Hvilket foto viser forandringer forenelige med diabetisk makulært ødem?
A
B
C
D
E
A
Du sidder i almen praksis. Ind kommer Hjalte på 14 mdr. sammen med sin mor. Iflg. mater er
Hjalte tiltagende pylret – specielt i dagtimerne. Hans øjne løber i vand og der er lidt rødme af
øjenomgivelserne (specielt på højre øje), men de har ikke set pus i øjenkrogen. Han virker generet
af lys og kniber øjnene sammen. Hjalte er tidligere rask og der er ingen kendte dispositioner
hverken til systemiske lidelser eller øjenlidelse.
Hvilken diagnose og behandling er forenelig med ovenstående billede og anamnese?
1: Viral konjunktivit. Behandles med antibiotiske øjendråber for at undgå superinfektion.
2: Tårevejsstenose. Behandles med sondering af tåreveje efter barnet er fyldt 1 år.
3: Keratit på højre øje. Behandles med antiobiotiske øjendråber, vejledt af podningssvar.
4: Infantil glaukom på begge øjne. Behandles oftest med operation (goniotomi).
5: Sklerit på højre øje. Behandles med steroidholdige dråber.
4: Infantil glaukom på begge øjne. Behandles oftest med operation (goniotomi).
Note:
Klassisk med tåreflåd og uklar cornea på højre øje.
Ved viral konjuntivitis, keratiot og sklerit vil jeg forvente rødme af øjet. Ved tårevejsstenose kan man sagtens få tåreflåd, men der vil ikke være denne uklare hornhinde.
En 55-årig mand henvender sig i lægevagten med pludseligt opstået nedsat syn for venstre øje
gennem et døgn.
Han har gennem 3 uger bemærket bevægelige uklarheder, samt episoder med lysglimt for venstre
øje de sidste 2 dage. Han er grå stær opereret på begge øjne, men ellers tidligere øjenrask.
Objektiv undersøgelse:
Visus o.dxt.: 6/6 uden korrektion.
Visus o.sin.: 1/60 uden korrektion.
Eksterna: Normale øjenomgivelser på begge øjne.
Palpatorisk tryk: Normalt på begge øjne.
Oftalmoskopi: Se fotos.
Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
- Ved undersøgelse med synsfelt for hånd forventes temporal defekt for venstre øje.
- Anamnesen tyder på serøs amotio og tilstanden kræver udredning for malignitet.
- Patientens akutte nedsatte syn skyldes uklarheder i glaslegemet for venstre øje
- Rhegmatogen og traktionsbetinget amotio skyldes sygdom i nethinden
- Patienten får højest sandsynligt permanent synsnedsættelse på venstre øje
- Patienten får højest sandsynligt permanent synsnedsættelse på venstre øje
Note:
Tilstand: amotio retinae
Permanent synsnedsættelse er sandsynliigt da makula er involveret.
Hvorfor ikke 4? Det er ikke sygdom i nethinden, men at nethindne løsrives fra sit underlag.
En 70-årig patient med bilateralt nedsat syn får konstateret kortikal katarakt. Kun ét af nedenstående
fotos viser patients tilstand. Sæt kryds ved det rigtige foto.
2
En 50 årig mand henvises til øjenafdelingen fra praktiserende læge med ømme, røde og hævede
højre øjenomgivelser, som er kommet over 2 dage. Han har forud for dette været forkølet de seneste
6 dage og er nu blevet alment utilpas og har fået feber.
Ved objektiv undersøgelse er højre øjenlåg hævet, og der ses gult pus ved cilierne. Ved manuel
åbning ses proptose af højre øje. Bulbus er rød grundet conjunctival injection og chemosis. Cornea
er klar og blank. Motiliteten er indskrænket i alle retninger. Visus, farvesyn og pupilrefleks er
normale.
Billeder viser foto og CT-scanning af patienten.
Ud fra sygehistorien og vedlagte billeder skal du sætte kryds ved det forkerte udsagn:
- Postseptal cellulitis er en alvorlig sygdom, som kan føre til blindhed og kan spredes til
hjernen. - Postseptal cellulitis udgår ofte fra nærliggende sinus ethhmoidales, og det hyppigste
ætiologiske agens er Haemophilus influenzae. - Patienten skal indlægges mhp. podning, bloddyrkning, intravenøs antibiotikabehandling,
monitorering med hyppige visusmålinger og evt. kirurgisk drænage. - Da visus og farvesyn er normalt er infektionen kun lokaliseret svarende til
øjenomgivelserne. Patienten har derfor præceptal cellulitis og skal opstartes i peroral
antibiotika. Visusmåling skal foretages dagligt de første 3 dage. - CT–scanningen af patienten viser højresidig uigennemsigtig sinus ethomidales og
subperiostal orbital absces.
- Da visus og farvesyn er normalt er infektionen kun lokaliseret svarende til
øjenomgivelserne. Patienten har derfor præceptal cellulitis og skal opstartes i peroral
antibiotika. Visusmåling skal foretages dagligt de første 3 dage.
En 35 årig sund og rask mand kommer til øjenlæge efter han tidligere på dagen fik
fremmedlegemefornemmelse, lette smerter og tåreflåd fra højre øje. Han oplyser at det ikke hjalp at
tage kontaktlinsen ud.
Objektiv undersøgelse:
Visus: o.dxt: 6/18 (0,33) med egen korrektion, o.sin: 6/6 (1,0) med egen korrektion.
Spaltelampe o.dxt: udtalt tåreflåd, ingen pus, bulbus blandingsinjiceret, hvidligt infiltrat 0,9 mm i
størrelse kl 5 på kornea. Infiltratet er fluorescein farvbart, Der ses ingen lysvej, hypopyon eller
synnekier i forreste kammer.
Oftalmoskopi o.dxt.: Normale forhold
OCT o.dxt.: normale forhold
Hvilken behandling dækker bedst en potentiel pseudomonas keratit?
- Øjendråber: Maxidex (glukokortikoid)
- Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol)
- Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjendråber: Ciloxan (fluorqinolon)
- Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjensalve: Fucithalmic (Fucidinsyre)
- Ingen medicinsk behandling, ser an.
- Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjendråber: Ciloxan (fluorqinolon)
73-årig, mand ses på øjenafdelingen. Klager over fremmedlegeme fornemmelse, smerter og tåreflåd
fra venstre øje.
Objektiv undersøgelse af venstre øje:
Visus: 6/9 med egen korrektion.
Lejring: Normale forhold.
Motilitet: Normale forhold.
Spaltelampe: Der ses invertering af nedre øjenlåg. Øjet blegt, ingen chemosis, kornea klar og blank,
dybt forkammer, iris normal, pupil rund og midt stillet og normal reagerende for lys. Ved
flouorescein farvning ses normale forhold.
Oftalmoskopi: Normale forhold.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose og behandling?
- Entropion palpebrae + operation
- Dacryocystitis + kloramfenikol
- Hordeolum + kloramfenikol
- Ptose palpebrae + operation
- Ektropion palpebrae + operation
- Entropion palpebrae + operation
Note:
Entropion palpebrae
Hvad? –> Indadrotation af øjenlåg således at cilirækken vender indaf mod bulbus og giver anledning til irritation.
Årsag? –> Aldring, hvor huden, muskel og fascie bliver svækket og løs.
Symptomer? –> fremmedlegemefornemmelse, smerter, tåreflåd og evt. keratit.
Behandling? –> Plaster med træk eller operation med rettelse.
En 43-årig sund og rask smed kommer til øjenlæge efter at han havde banket rust oplevede en
skarpt stikkende smerte i venstre øje. Der er nu gået 3 timer siden hændelsen og han oplyser, at han
har lette smerter fra øjet, fremmedlegeme fornemmelse og sløret syn.
Objektiv undersøgelse af venstre øje:
Visus: 6/60 (0,1)
Motilitet: normale forhold
Spaltelampe: Konjunktival blandingsinjektion, kornea med epiteldefekt kl 12, affladet forkammer
med hyfæma, iris uden synlige defekter, pupillen ses lettere asymmetrisk (se billede).
Hvilket udsagn beskriver bedst din videre plan?
- Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, sendes efterfølgende til akut CT
scanning - Anlæggelse af steril klap + øjenskjold, sendes efterfølgende til akut MR scanning.
- Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, sendes efterfølgende til akut MR
scaning - Anlæggelse af steril klap + øjenskjold, sendes efterfølgende til akut CT scanning.
- Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, efterfølgende anlæggelse af steril
klap + øjenskjold
- Anlæggelse af steril klap + øjenskjold, sendes efterfølgende til akut CT scanning.
