Oftalmologi F20 Flashcards
Du tilser en 81-årig kvinde, der har tiltagende problemer med tåreflåd og fremmedlegeme-fornemmelse i højre øje. Visus er normalt.
Inspektion: Se billede
Hvad er den mest sandsynlige diagnose, og hvilken mulig komplikation skal man især være opmærksom på?
1. Trichiasis; kan medføre keratitis
2. Dermatochalasis; kan medføre conjunctivitis
3. Ectropion; kan medføre keratitis
4. Entropion; kan medføre keratitis
5. Blepharitis; kan medføre conjunctivitis
- Entropion; kan medføre keratitis
Note:
Entropion er en inversion af ofte nedre øjenlåg, hvilket medfører, at cilier kommer i kontakt med selve øjet og kan give anledning til keratitis.
Du modtager en 80-årig mand med gradvist aftagende syn over nogle år. Han er tidligere øjenrask.
Han synes, at det er blevet svært at følge med på TV. Han kan ikke længere læse underteksterne og har efterhånden måttet opgive at læse morgenavisen. Der har ikke været nogen smerter eller metamorforpsier.
Hans brillestyrke var for nogle år tilbage omkring +0,50 sf. på begge øjne, men brillen passer efterhånden dårligt.
Visus o.dx.: 0,33 (6/18) med -0,75 D sf.
Visus s.sin.: 0,63 (6/9) med -0,50 D sf.
Spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi: Se billeder
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Corneal abrasio
- Tør AMD
- Anterior uveitis
- Cortical katarakt
- Nukleær katarakt
- Nukleær katarakt
Hvilke af følgende udsagn vedrørende tør AMD er korrekte?
- Tør AMD behandles primært med anti-VEGF indsprøjtninger
- Rygning øger risikoen for udviklingen af tør AMD
- Tør AMD rammer primært yngre patienter
- Tør AMD afficerer primært det centrale syn
Svarmuligheder:
a. 1+2
b. 3+4
c. 1+3
d. 2+3
e. 2+4
e. 2+4
Note:
1. Forkert
Våd AMD behandles med anti-VEGF injektioner.
2. Korrekt
Rygning, stigende alder og genetik er risikofaktorer for udvikling af tør katarakt.
3. Forkert
Jf. ovenstående er stigende alder en risiko og rammer derfor ofte ældre.
4. Korrekt
Centrale skotomer er karakteristisk for AMD.
Hvad er en almindelig konsekvens af længerevarende åbenvinklet glaukom?
a. Corpushæmoragi
b. Synsfeltsdefekter
c. Makulært ødem
d. Irissynekier
e. Katarakt
b. Synsfeltsdefekter
Du er KBU-læge i almen praksis og ser William til 1-års undersøgelse.
I forbindelse med undersøgelsen laver du en gennemlysning efter medikamentel dilatation af pupillerne (se billede).
(Foto)
Hvad ser du på billedet, og hvad er dit næste skridt?
- Pupillerne er normale. Ingen øvrige tiltag nødvendige.
- Højre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge.
- Venstre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge.
- Højre pupil ser forkert ud, men man kan godt se an og tilbyde ny undersøgelse i almen praksis.
- Venstre pupil ser forkert ud, men man kan godt se an og tilbyde ny undersøgelse i almen praksis.
- Venstre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge.
Note: obs. kongenit glaukom eller retinoblastom
Hvad er klassiske fund på nethinden hos en patient med non-proliferativ diabetisk retinopati?
- Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og hårde ekssudater.
- Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, cotton wool spots og hårde ekssudater.
- Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, karnydannelser og fibrovaskulære forandringer.
- Karnydannelser, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer
- Karnydannelser, cotton wool spots, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer
- Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og hårde ekssudater.
En 12-årig dreng kommer med ambulance til skadestuen, efter en nytårsraket ved antænding er sprunget i luften lige foran ansigtet. Han har ikke brugt sikkerhedsbriller. Han har nedsat syn og ondt i venstre øje, og objektivt findes krudtslamsrester i øjenspalten. Øjet skylles så vidt muligt i skadestuen, hvorefter patienten tilses på øjenafdeling, hvor der skylles videre. Han kan ikke medvirke til sufficient undersøgelse pga. smerter, og undersøgelsen foretages derfor i generel anæstesi (se billede).
(Foto)
Med udgangspunkt i anamnese og billede: Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte vedrørende videre behandling og prognose?
- Der behandles efterfølgende med oxybuprocain mod smerter
- Der behandles efterfølgende med lokalsteroid for at hindre dannelse af symblepharon
- Der behandles efterfølgende med lokalantibiotika for at hindre sekundær bakteriel infektion
- Prognosen er god, da øjet kun er let injiceret
- Der er høj risiko for karindvækst på cornea, medførende dårligt syn på øjet
Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
a. 1+2+3+4
b. 1+3+4
c. 1+3+5
d. 2+3+4
e. 2+3+5
e. 2+3+5
1: altså det skal i hvert fald ikke med hjem
4: det ser da ik for godt ud, husk sikkerhedsbriller gutter
Hvilke af nedenstående faktorer øger risikoen for udvikling af anterior uveit hos et barn med juvenil idiopatisk artrit (JIA) og danner baggrund for de forskellige screeningsintervaller hos denne gruppe?
- Alder ved debut af JIA
- ANA (antinukleære antistoffer)
- Oligo- og polyartikulær artrit
- Familiær disposition til uveit
- Toxoplasmoseinfektion hos mater under graviditet
Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
a. 1+3+4
b. 1+3+5
c. 1+2+3
d. 1+2+4
e. 2+3+4
c. 1+2+3
Hvilket udsagn passer bedst til hvilken struktur i øjet?
(Foto)
A. Er et af øjets brydende medier og står for 70 % af øjets samlede brydningskraft
B. Fungerer ved hjælp af m. dilator pupillae og m. spinchter pupillae som øjets blænde
C. Her findes fotoreceptorer, som er ansvarlige for det skarpe syn og farvediskrimination
D. Indtræden af n. opticus i bulbus oculi
E. Varierer brydningen af lyset vha. sin akkommodationsevne
Sæt kryds ved det rigtige svar:
a) A=3, B=1, C=4, D=5, E=2
b) A=1, B=5, C=2, D=4, E=3
c) A=1, B=2, C=4, D=5, E=3
d) A=3, B=2, C=4, D=5, E=1
e) A=3, B=2, C=5, D=4, E=1
d) A=3, B=2, C=4, D=5, E=1
Note:
- linsen
- pupillen
- cornea
- makula/fovea
- optisk disc
Hvordan behandles synstruende, non-infektiøs posterior uveit?
- Systemisk antibiotika i kombination med Prednisolon
- Vitrektomi, hvorved man kan fjerne betændelsesreaktionen
- Steroid, enten som systemisk eller som steroiddepot i corpus vitreum eller peribulbært
- Intravitreal anti-VEGF-injektion, som evt. suppleres med retinal laserbehandling
- Det er selvlimiterende og går over igen i løbet af et par måneder.
- Steroid, enten som systemisk eller som steroiddepot i corpus vitreum eller peribulbært
Note:
Anterior uveit: inflammation i forreste kammer
- Behandling:
- steroid øjendråber
- pupildilaterende
- forhindrer synekkier
- forhindrer kontraktion af iris og smerter heraf
- infektion?: antibiotika
Intermediær uveit: inflammation i corpus vitreum
- Behandling:
- steroid intraokulært eller tbl.
- infektion?: antibiotika
Posterior uveit: inflammation i årehinden eller nethinden
- Behandling:
- steroid tbl. eller som depot i corpus vitreum eller peribulbært.
- infektion?: antibitoika
1-1
En 23-årig, lettere overvægtig kvinde har bemærket aftagende syn på venstre øje gennem et døgn. Bag øjet er der smerter, som forværres ved øjenbevægelser.
Objektivt:
Visus o.dx: 1,0 (6/6)
Visus o.sin: 0,5 (6/12)
Oftalmoskopi: se billeder
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- Anterior opticusneurit
- Idiopatisk intracraniel hypertension (IIH)
- Posterior/retrobulbær opticusneurit
- Lebers hereditær opticusneuropati
- Nutritionel opticusneuropati
- Posterior/retrobulbær opticusneurit
Smerter bag øjnene ved bevægelse = obs opticusneurit. Den retrobulbære har ofte helt normalt fundusfoto, medmindre forreste del af nerven er afficeret, så kan man se papilødem.
1-2
Kvinden bliver diagnosticeret med en posterior/retrobulbær opticusneurit. Der iværksættes udredning inkl. MR-scanning for multipel sclerose, og denne udredning er uden fund.
En uge senere får kvinden udført en perimetri.
Hvad er det mest sandsynlige perimetrifund ved venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit?
- Venstresidig homonym hemianopsi
- Centrale eller paracentrale synsfeltsdefekter for venstre øje
- Højresidig homonym hemianopsi med maculær sparring
- Bjerrum skotom for venstre øje
- Heteronym bitemporal hemianopsi
- Centrale eller paracentrale synsfeltsdefekter for venstre øje
Bjerrum skotom = glaukom.
De andre lyser som læsioner i n. opticus.
1-3
Patient med venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit.
Efter 3 måneder laves en papil scanning (OCT), som viser papilatrofi. Hvad kan man da forvente at finde ved oftalmoskopi?
- Afblegning af papillen
- Hævelse af papillen
- Blødninger omkring papillen
- Hævelse og blødninger omkring papillen
- Ingen af ovenstående
- Afblegning af papillen
Atrofi = afblegning
1-4
Hvilket af følgende ses IKKE ved skader eller sygdomme i nervus opticus:
- Nedsat syn
- Nedsat farvesyn
- Synsfeltsudfald
- Dilateret pupil
- Relativ afferent pupil defekt (RAPD)
- Dilateret pupil
Ved skader i n. oculomotorius ses dialteret pupil!!! De efferante/parasympatiske fibre løber i nerven og medfører kontraktion. Ved læsion, da dilation (sympatikus). I n. opticus løber de afferente fibre, som så vil tage over. Skade i n. opticus, vil så ikke give dilation.
2-1
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Hvilken af følgende diagnoser forklarer mindst sandsynlig det nyopståede synstab?
- Amotio retinae
- Retinal karokklusion
- Arteritis temporalis
- Tør AMD
- Glaslegemeblødning som følge af proliferativ diabetisk retinopati.
- Tør AMD
Pludseligt synstab, så kunne godt være karokklusion, fx retinal karokklusion eller AT.
Har længe haft fluer for øjne (obs glaslegemesammenfald), der disp. til amotio retinae sammen med myopi.
Kendt med dysreguleret diabetes, obs PDR og glaslegemeblødning som komplikation til PDR.
2-3
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne.
Nye oplysninger:
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion
Oftalmoskopi: Se foto
Hvad fejler patienten på venstre øje?
- Grenveneokklusion
- Grenarterieokklusion
- Diabetisk makulært ødem
- Proliferativ diabetisk retinopati
- Glaslegemesammenfald
- Grenarterieokklusion
Hurtigtindsættende synstab = okklusion. Fundusfoto: bleg, iskæmisk nethinde = arteriel okklusion. Rammer ikke hele nethinden = gren.
Ingen smerter i tindingeregionen = ingen arteritis temporalis. Desuden er AT også langsomtindsættende.
Længe haft nedsat syn og fluer for øjnene = aldersbetinget glaslegemesammenfald. Ingen lysglimt (retinalt hul) eller skyggefornemmelse (amotio)
Mikroaneurismer = grad 1 NPDR. Ingen beh., screenes.
2-4
Tidligere oplyst:
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes.
Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne.
Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion
Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion
Oftalmoskopi: Se foto
Hvad vil du ud fra patientens fundusfoto forvente ved en synsfeltsundersøgelse af venstre øje:
- Normalt synsfelt
- Nedsat synsfelt centralt
- Nedsat synsfelt opadtil
- Nedsat synsfelt nedadtil
- Nedsat synsfelt overalt
- Nedsat synsfelt opadtil
Note:
Det er en gren ateriel karoklussion dvs. den kun afficerer dele af retina og dele af synsfeltet. Fundusfoto viser påvirkning nedadtil, hvilket på synsfeltet vil svare til udfald opadtil.
Den unge mand lider af atopisk dermatit, astma, eksem, og har talrige allergier. Han har også problemer med øjnene i form af papilhypertrofi (kæmpepapiller) af conjunctiva, som er værst om foråret. Hvad kaldes nedenstående sygdom, og hvad kan det medføre?
- Keratoconus. Myopi, astigmatisme, kornealt ødem og nedsat syn
- Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn
- Erosio recidivans. Smertefulde recidiverende bristninger i epitelet
- Fuchs’ endoteldystrofi. Ødem af cornea og nedsat syn.
- Pterygium oculi. Irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn
- Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn
Note:
1. Forkert
En central udbuling af hornhinden, hvilket giver et sløret syn. Det skyldes tiltagende nærsynethed (myopi) og bygningsfejl (astigmatisme).
2. Korrekt
En recidiverende bilateral overfladeinflammation som typisk ses hos drenge med tendens til atopi. Symptomer er kløe, sløret syn, smerter, tåreflåd og lysfølsomhed. Objektivt ses brostensbelægning under øjenlåg, ulcus på cornea, limbale horner dots.
3. Forkert
Det samme som reciciverende abrasio, som kan opstå efter abrasio retinae og især medfører smerte rom morgenen da åbning af øjnene kan “trække” i abrasioen.
4. Forkert
En non-inflammatorisk sygdom i cornea, der medfører nedsat syn.
5. Forkert
En tilstand, hvor konjunctiva vokser ind i cornea fra siden.
3-3
På grund af ovenstående udvikler den unge mand et rødt smertende øje. Øjenlægen finder desværre keratitis (hornhindebetændelse) og henviser akut til øjenafdelingen.
Hvilken af nedenstående initiale behandling er korrekt?
- Podning fra cornealt infiltrat og Kloramfenikol-øjendråber x 6 i 1 uge, og kontrol hos egen læge
- Azyter-øjendråber (azithromycin) x 2 i 3 dage fordi han er ung mand og formentlig har klamydia + partneropsoring og behandling
- Fucithalmic-øjendråber (fusidin) x 2 i 5 dage
- Podning fra cornealt infiltrat og herefter bredspektret antibiotisk behandling mod både gram-positive og gram-negative bakterier fx Kloramfenikol-salve og Ciloxan-salve x 4
- Podning og steroid-behandling med Maxidex-øjendråber x 1 i timen
- Podning fra cornealt infiltrat og herefter bredspektret antibiotisk behandling mod både gram-positive og gram-negative bakterier fx Kloramfenikol-salve og Ciloxan-salve x 4
