Oftalmologi F18 Flashcards
Du er læge i almen praksis hvor en 26-årig kvinde henvender sig med gener fra venstre øje. Hun beskriver kraftige smerter, lysskyhed og sløret syn. Patienten fortæller desuden at hun bruger en-dags kontaktlinser og at hun de sidste tre dage har glemt at skifte dem. Ved med besvær får du inspiceret det venstre øje der ser således ud:
Hvilken diagnose mistænker du og hvad vil du gøre?
1. Irit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge
2. Keratit - du opstarter selv behandling med Kloramfenikol-salve
3. Tilstanden ser ufarlig ud og du vælger at se det an et par dage
4. Keratit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge
5. Irit – du opstarter selv behandling med steroidholdige øjendråber
- Keratit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge
Du er læge på øjenafdelingen og ser en patient der er henvist på grund af hævelse, rødme og smerter under højre øje. Patienten klager desuden over tåreflod fra pågældende øje. Ved objektiv undersøgelse ser du lidt pus løbe ud fra nedre tårepunkt. Visus o.dxt. er 1,0 (6/6) med egen korrektion. Lejring og motilitet vurderes normale. Patienten fremstår som på billedet:
Hvilken tilstand mistænker du?
1. Dacryocystitis
2. Keratit
3. Præseptal cellulit
4. Postseptal cellulit
5. Hordeolum
- Dacryocystitis
Du er alment praktiserende læge. Der kommer en 76 årig mandlig patient med pludseligt indsættende dobbeltsyn. Ingen hovedpine eller andre neurologiske symptomer. Patienten er kendt med tabletbehandlet type 2 diabetes og hypertensio arterialis. Patienten er tidligere kataraktopereret på begge øjne, ellers tidligere øjenrask.
Ved objektiv undersøgelse findes normalt syn på begge øjne. Højre øje findes udad- og nedaddrejet, og ved motilitetsundersøgelse findes nedsat bevægelighed af højre øje ved adduktion, opadblik samt nedadblik. Der er normal pupilreaktion. (se billede)
Hvilket udsagn er rigtigt?
- Patienten har en komplet oculomotoriusparese
- N. oculomotorius innerverer m. rectus medialis, m. rectus superior, m. rectus inferior og m. obliquus superior
- Tilstanden skyldes hyppigst aneurisme-betinget kompression, og patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi
- Tilstanden er formentlig iskæmisk betinget og bedres typisk indenfor 3 måneder.
- Skelevinklen varierer afhængig af blikretning
a. 1+2+3
b. 2+3+5
c. 2+4+5
d. 2+4
e. 4+5
e. 4+5
En 23 årig kvinde henvender sig til egen læge grundet pludselig synsnedsættelse på venstre øje. Hun har smerter i venstre øje ved øjenbevægelse. Hun har ingen andre symptomer, og er i øvrigt sund og rask.
Objektiv undersøgelse:
Visus højre øje: 6/6 uden korrektion.
Visus venstre øje: 6/24 uden korrektion.
Stilling, lejring og motilitet: normale forhold, fraset smerter af venstre øje ved øjenbevægelser
Inspektion: Normale blege bulbi,
Pupiller: runde og midtstillede. Relativ afferent pupildefekt på venstre side.
Oftalmoskopi: se billede.
Hvilke din tentative diagnose og din videre plan?
- Postseptal cellulit. Patienten skal henvises til akut til øjenafdeling mhp. CT-scanning samt øre-næse-hals tilsyn.
- Posterior sclerit. Patienten skal henvises til øjenlæge mhp. behandling og udredning for systemiske bindevævssygdomme.
- Abrasio med fremmedlegeme under øvre øjenlåg. Du behandler med antibiotiske øjendråber.
- Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog mhp. udredning for multipel sclerose.
- Anterior uveit. Patienten henvises akut til øjenlæge mhp. behandling og udredning for spondylartropati.
- Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog mhp. udredning for multipel sclerose.
Note:
Klassisk opticusneurit med øjensmerter ved bevægelse.
Opticusneuritis er en betændelse i synsnerven. Det medfører symptomer i form af retrobulbære smerter ved bevægelse, gradvis synstab over timer til dage, nedsat farvesyn og RAPD (relativ afferent pupildefekt som er at pupillerne ved lys ikke trækker sig sammen samtidig).
Du er forvagt på skadestuen og tilser en 56 årig kvinde. Hun har haft sløret syn på venstre øje siden hun vågnede i morges. Hun har ikke smerter, men angiver at farvesynet er ændret. Pt er kendt med diabetes og hypertension. Disse er angiveligt velregulerede.
Du finder et visus på 1,0 på højre øje og 0,2 på venstre øje. Der er nedsat farvesyn på højre øje. Der er RAPD og hyperæmisk papilødem med splinthæmorragier på venstre side. Højre øjes papil ser normal, men lille ud. Synsfelt for hånd er påvirket i venstre side.
A. Hvad er din tentative diagnose?
i. Amarousis fugax
ii. AAION - Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati
iii. NAION – Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati
iv. Opticus neurit
v. Forhøjet intrakranielt tryk med papilødem
iii. NAION – Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati
Note:
Ikke opticus neurotis pga. ingen smerter ved øjenbevægelse
Ikke forhøjet intrakranielt tryk med papilødem da der ikke e rnogen symptomer på forhøjet intrakranielt tryk såsom hovedpine, kvalme, opkast og lignende.
Ikke amarousis fugax fordi synstabet ikke var forbigående
SÅ: er det AAION eller NAION?
- jeg husker at hæmorhagier så man ved de venøse – derfor tænkte jeg non-arteritisk som bedste bud. Det var rent gæt, som så viste sig at være rigtigt. Om forklaringen er rigtig - who knows
Hvad viser billedet og hvilken tilstand er det?
- Ciliær rødme, cornealt, ødem og lysstiv pupil – Det må være glaukom
- Conjunctival rødme, cornealt ulcus og symplepharon-dannelse – Det må være Steven Johnsons
- Ciliær rødme, synniekeret pupil og hypopion – Det være iridocyclitis
- Conjunctival rødme, corneal perforation og hyphæma – Det må være et traume-øje
- Ciliær rødme, cornealt dendritika, og cornealt ødem – Det må være herpes keratit
- Ciliær rødme, synniekeret pupil og hypopion – Det være iridocyclitis
Note!
Obs på at det er hvidt og altså derfor hypopion som er en samling af hvide blodlegemer. Det er ikke hyphæma (blødning) altså.
En 72-årig kvinde er henvist til øjenafdelingen med gradvist aftagende syn over nogle år. Hun er tidligere øjenrask. Hendes bror og far har AMD og hun er bekymret for om hun har fået det samme.
Hun oplyser at hun har svært ved at læse og strikke og hun synes at f.eks. billygter i trafikken er begyndt at blænde meget. Hun har ingen metamorfopsier.
Du undersøger hende og finder følgende visus:
O.dxt.: 0,33 (6/18) med -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 161 grader
O.sin.: 0,63 (6/9) med -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 128 grader
Hendes øjne ser således ud ved spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1. Iritis (Anterior uveitis)
2. Senil katarakt
3. Tør AMD
4. Juvenil katarakt
5. Cornealt ødem
- Senil katarakt
Note:
1. Forkert
Anterior uveit er en inflammationstilstand i det forreste kammer i øjet. Tilstanden er ofte præget af øjensmerter, sløret syn, lysskyhed, tåreflåd og ciliær injektion. Dog kan tilstanden også være asymptomatisk.
2. Korrekt
Katarakt = grå stær, en betegnelse for uklarheder i øjets linse. Den mest betydende disponerende faktor er aldring.
Katarakt er en tilstand især associeret til sløret syn, ændret farveopfattelse, blænding især ved bilkørsel om aftenen, og dobbeltsyn når kun et enkelt øje er åbent.
Helt klassisk er sløret syn som bliver dårligere og dårligere efterhånden som tiden går.
Det jeg bemærker er især blænding af billygterne, hendes alder samt spaltelampeundersøgelsen med hvad jeg antager er en central (nukkeær) uklarhed i linsen.
3. Forkert
4. Forkert
5. Forkert
Hvilken af følgende faktorer disponerer IKKE til akut vinkellukningsglaukom?
- Udsættelse for kraftigt, langvarigt lys
- Hypermetropi
- Smalt forkammer
- Dilaterende øjendråber
- Katarakt
- Udsættelse for kraftigt, langvarigt lys
Note:
- Forkert - lys medfører små pupiller og det medfører meget afløbsplads.
- Korrekt - Hypermetropi dvs. kort øje er en disponerende faktor. Forestil dig at du afflader øjet, det vil gøre vinklen mindre.
- Korrekt - smalt forkammer øger risikoen for at afløbssystemet blokeres. Se vedhæftede billede.
- Korrekt - store pupiller medføre mindre afløbsplads.
- Korrekt - karakt er grå stær og er uklarheder af linsen som opstår med alderen, men samtidig bliver linsen tykkere med risiko for afklemnoing af afløbssystemet.
Du er reservelæge i almen praksis og en 70-årig mand kommer ind til dig for at få fornyet sit kørekort. Du finder frem Snellens synstavle og går i gang med at måle hans visus. Binokulært klarer han fint at læse alle bogstaver på de øverste fire linjer, men når det kommer til linjen markeret med 0,5 (6/12) formår han kun at genkende 3 ud af de 5 bogstaver. Linjen under er ulæselig for ham.
Hvad vil din konklusion være?
- Hans visus o.dxt. er 0,5 (6/12)
- Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”svagtsynethed”
- Han opfylder alle krav til fornyelse af kørekortet
- Han opfylder kørekortets krav til synsstyrken, men mangler at få undersøgt synsfeltet og eventuelt dobbeltsyn
- Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”normalt syn”
Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
a. 1+3+4
b. 2+4
c. 1+4+5
d. 2+3
e. 4+5
e. 4+5
Note:
Egen fortolkning, ta’ det med et gran salt eller ret gerne.
Se billede.
Krav for kørekort på bedste øje eller binokulært: 6/12.
Pt. har 3/5 rigtige, hvilket vel svarer til 6/10.
Han opfylder derfor kravene til synsstyrke, men der står intet med synsfelt eller dobbeltsyn. Dette mangler at blive testes for at han kan bestå testen.
Normalt syn er helt ned til 6/18 dvs. 0,33. Han har derfor normalt syn.
Generelle krav til kørekort:
Almindeligt kørekort:
- Synsstyrke:
- Bonokulært/bedste øje: mindst 6/12 sv.t. 0,5
- Dårlige øje: mindst 6/60 sv.t. 0,1
- Brillestyrke:
- Ingen krav udover at bære synshjælpemidler under kørsel
- Synsfelt:
- Begge øjne: 120 grader horisontalt
- Et enkelt øje: 50 til højre og venstre, 20 grader op og ned
- Dobbeltsyn:
- OK, så længe det ene øje dækkes til
Erhvervskørekort:
- Synsstyrke:
- Bonokulært/bedste øje: 6/7,5 sv.t. 0,8
- Dårlige øje: mindst 6/60 sv.t. 0,1
- Synshjælpemidler:
- Briller: < 8 D
- Synsfelt:
- Begge øjne: 160 grader horisontalt
- Et enkelt øje: 70 grader til højre og venstre, 30 grader op og ned
- Dobbeltsyn:
- No-go
Hvornår er man normalsynet osv?
Normalt er alt over 6/18.
Svagsynet er mellem 6/18 og under 6/60.
Socialt blind er hvis det er mellem 6/60 og under 1/60.
Praktisk blindhed er hvis det er 1/60 eller blot lyssand og projektion.
Total blindhed er hvis man ikke har lyssans, eller hvis man har lysssans + ingen projektion.
På billedet ses en øjenlidelse af nedre øjenlåg. Hvilken tilstand er der højst sandsynligt tale om?
- Dermatochalasis palpebrae inferioris
- Ectropion palpebrae
- Entropion palpebrae
- Ptosis palpebrae
- Chalazion
- Entropion palpebrae
Opgave 1-1
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje.
Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?
A: Du stiller diagnosen bilateral glaukom pga. forhøjet intraokulært tryk på begge øjne.
B: Du kan på baggrund af ovenstående ikke be- eller afkræfte, hvorvidt kvinden har glaukom.
C: Du udelukker at kvinden har glaukom, da der både subjektivt og objektivt er normalt visus.
D: Du udelukker at kvinden har glaukom, da der er normale synsfelter ad modum donders.
E: Du stiller diagnosen normaltryksglaukom pga. normalt visus, men forhøjet intraokulært tryk.
B: Du kan på baggrund af ovenstående ikke be- eller afkræfte, hvorvidt kvinden har glaukom.
Opgave 1-2
Basisoplysninger fra delopgave 1:
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje.
Du supplerer dine undersøgelser med oftalmoskopi og perimetri (se nedenfor).
Højre øje:
Venstre øje:
Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?
A: Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på højre øje.
B: Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på venstre øje.
C: Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på begge øjne.
D: Dine objektive fund er forenelige med cerebral vaskulær sygdom pga. højresidig retinal hæmoragi og kvadrantanopsi.
E: Dine objektive fund er forenelige med diabetisk retinopati med højresidig papilproliferation.
A: Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på højre øje.
Note:
Starter typisk der og efterhånden vil man få kikkertsyn.
Opgave 1-3
Basisoplysninger fra delopgave 1:
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje.
Oplysninger fra delopgave 2:
Højre øje:
Venstre øje:
Kvinden spørger om ovenstående har indflydelse på hendes ret til at føre bil.
Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?
A: Hun kan ikke føre bil da der påvirkning af synsfeltet på højre øje.
B: Kvinden kan ikke køre bil i det hun ikke er i relevant behandling.
C: Der nedlægges midlertidigt kørselsforbud indtil kvinden er akut udredt for nyopdaget højresidig kvadrantanopsi.
D: Kvinden kan føre bil som vanligt.
E: Kvinden skal til supplerende køreprøve.
D: Kvinden kan føre bil som vanligt.
Opgave 1-4
Basisoplysninger fra delopgave 1:
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje.
Oplysninger fra delopgave 2:
Højre øje:
Venstre øje:
Hvilket af nedenstående udsagn om den videre plan er mest korrekt hos denne patient?
A: Du vælger at se an med ny kontrol om 6-12 måneder.
B: Du opstarter tryksænkende dråbebehandling og planlægger opfølgende kontrol.
C: Du laver højresidig iridotomi og planlægger opfølgende kontrol.
D: Du henviser til akut CT scanning af cerebrum pga. nydiagnosticeret højresidig kvadrantanopsi.
E: Du henviser til endokrinologisk ambulatorium til udredning for diabetes og planlægger panretinal photokoagulation.
B: Du opstarter tryksænkende dråbebehandling og planlægger opfølgende kontrol.
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år.
Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet.
Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende.
Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen.
Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale.
Hvad gør du?
- Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi.
- Henviser til øjenlæge til undersøgelse
- Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje.
- Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen.
- Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
- Henviser til øjenlæge til undersøgelse
Opgave 2-5 ”Børn der skeler indad er langsynede indtil det modsatte er bevist”! Således også Ella, som har akkomodativ esotropi.
Ella får nu lavet briller, og ved den efterfølgende kontrol kontrolleres hendes syn og skelen igen. Med briller på, skeler hun nu ikke længere og hun har normalt syn på begge øjne (visus er 6/6 eller 1,0 på begge øjne). Uden briller er der fortsat tendens til indadskelen.
Hvorfor skal Ella fortsætte med at gå til kontrol hos øjenlægen indtil hun er 7-8 år?
- For at øjenlægen kan opretholde sin indkomst
- For at undgå farveblindhed
- For at hun evt. kan blive laseropereret for langsynethed inden hun skal starte i skole hvis nu hun bliver drillet pga. brillebrug
- For at sikre korrekt brillestyrke løbende, bedst muligt visus og holde øje med om der opstår amblyopi
- For at forebygge udvikling af stereosyn
- For at sikre korrekt brillestyrke løbende, bedst muligt visus og holde øje med om der opstår amblyopi
Opgave 3-4:
25-årig mand med type 1 diabetes i 19 år. Ingen synsproblemer. Visus OU: 1,0 uden korrektion.
Der er taget fundusfoto som led i øjenscreening. Hvad viser billedet, og hvorledes skal der handles?
- Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
- Proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 6 måneder.
- Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling.
- Diabetisk makulært ødem. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
- Diabetisk makulært ødem. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling eller anti-VEGF injektion.
- Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling.
Opgave 3-5:
59-årig kvinde med type 2 diabetes i 4 år. Ingen synsproblemer. Visus o.dxt.: 0,8 uden korrektion. Visus o.sin: 1,0 uden korrektion.
Der er taget fundusfoto som led i øjenscreening. Hvad viser billedet, og hvorledes skal der handles?
- Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
- Proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 6 måneder.
- Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling.
- Diabetisk makulært ødem. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
- Diabetisk makulært ødem. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling eller anti-VEGF injektion.
- Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
