Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Humanbiologi > Nervesystemet > Flashcards

Nervesystemet Flashcards

1
Q

Neuron - nøgleord

A

Axon, dendritter, soma, nucleus, axon hillock

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

CNS

A

Udgøres af hjernen og rygmarven - alt indenfor dura mater

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

PNS

A

Alt udenfor dura mater - spinalnerver og kranienerver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nerve - opbygning

A 
En nerve er et bundt af axoner. 
Epineurium --> 
Perineurium -->
Endoneurium -->
Fascicle --> 
Myelin (rundt om axonerne) og ranvierske indsnøringer --> 
Axon (i midten)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Somatisk nervesystem

A

Styres voluntært. Skeletmuskulaturen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Autonomt nervesystem

A

Styres involuntært.

Kan inddeles i sympaticus og parasympaticus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Schwann celler

A

Producerer myelin skeder i PNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Oligodendrocytter

A

Producerer myelin skeder i CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ependymceller

A

Beklæder hulrum i CNS. Danner epitelmembran om ventriklerne og rygmarvskanalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Astrocytter

A

I CNS

Strukturelt støttende funktioner og funktion ifm. næring og fjernelse af affaldsstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Mikroglia

A

I CNS

Indgår i immunsystemet og justerer antallet af synapser. Fjerner bakterieceller og uønskede stoffer ved fagocytose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Sattelitceller

A

I PNS

Omgiver nervecellelegemerne i dorsalrodsganglierne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ganglion

A

Ansamling af nervecellelegemer udenfor CNS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nuclei

A

Ansamlinger af nervecellelegemer inde i CNS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Unipolært/pseudounipolært neuron

A

Har en enkelt udløber fra cellelegemet, som primært fungerer som et axon; den ene ende er associeret med dendritter nær en perifer kropsdel, mens den anden ende ender i hjernen eller rygmarven.
Findes ofte i ganglierne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Multipolært neuron

A

Har mange udløbere fra cellelegemet, men kun et af dem er et axon. Mange neuroner med cellelegemet liggende i CNS er multipolære.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Bipolært neuron

A

Har to udløbere fra cellelegemet, den ene er et axon og den anden er en dendrit.
Fx i øjnene, ørerne og næsen

18
Q

Impuls overførsel generelt

A

Stimulus –> sensorisk neuron –> interneuron –> motorneuron –> effektor (muskel/kirtel)
Kommunikation mellem cellerne bygger på ionforskelle hen over plasmamembranen

19
Q

Hvilemembranpotentiale

A

Angiver spændingsforskellen over cellemembranen
ca. -70 mV i hvile (indersiden er mere negativ end ydersiden), nervecelle har særlig høj permeabiltet for kalium.
Skæv ionfordeling grundet natrium-kalium pumpen
Mere kalium i cellen
Mere natrium udenfor cellen

20
Q

Natrium-kalium pumpen

A

En form for aktiv transport, hvor 3 Na+ pumpes ud, mens 2 K+ transporteres ind. ATP-afhængig. Begge typer af ioner transporteres imod deres koncentrationsgradient.

21
Q

Aktionspotentiale

A

En midlertidig og kortvarig vending af membranpotentialets elektriske polaritet fra inderside-negativ til inderside-positiv. Cellemembranen depolariserer - cellen bliver relativt mere positiv - og et aktionspotentiale dannes, hvis den initiale depolarisering/stimulus er stor nok (tærskelværdi på -55 mV) “all-or-none” princip.
• Depolarisering –> aktionspotentiale (+30 mV) –> repolarisering (lidt mere negativ end normalt) –> hvilemembran-potentiale
• Skyldes en kortvarig øgning i membranens permabilitet, først for Na og derefter for K.
Kan udløses af synaptisk aktivitet fra andre neuroner.

22
Q

Propagering af aktionspotentiale

A

Begynder ved axon hillock. Aktionspotentialet vandrer på denne måde ned af axonet. I området op mod soma er Na-kanalerne refraktære (altså efter de har været åbne), hvilket betyder, at de er uvillige til at åbne igen (det vil de være i et kort stykke tid, og derfor vandrer signalet i en retning).

23
Q

Synapse

A

Præsynaptisk neuron: Når aktionspotentialet når axonterminalen vil influx af calcium ske. Får vesikler med neurotransmittere til at blive frigivet til synapsekløften via exocytose
Synapsekløft: Neurotransmittere frigives til denne kløft og diffunderer over til postsynaptisk neuron.
Postsynaptisk neuron: Neurotransmittere binder til receptorer på dette neuron og virker enten inhibitorisk eller stimulerende.

24
Q

Encephalon

A

Hele hjernen

25
Q

Prosencephalon

A

Forhjernen. Kan inddeles i:
Cerebrum, telencephalon: storhjerne
Diencephalon: mellemhjerne

26
Q

Cerebellum

A

Lille hjernen

27
Q

Truncus encephalicus (hjernestammen)

A

Kan inddeles i:
Pons (hjernebroen)
Mesencephalon (midthjernen)
Medulla oblongata, den forlængede marv

28
Q

Rygmarven

A

Kan inddeles i 31 segmenter som hver giver ophav til et sæt af spinalnerver.
8 cervikale segmenter
12 thorakale segmenter
5 lumbale segmenter
5 sakrale segmenter
1 coccyx segment
Midt i rygmarven findes commissura grisea, som omkranser den centrale kanal med cerebrospinalvæske.

29
Q

Meninges (hjernehinder)

A

Dura mater: Yderste lag mod knoglen. Fibrøst, hårdt, hvidt bindevæv, nerver og blodkar. Hæfter på indersiden af kraniet.
Adskilles fra ryghvirvlerne via det epidurale rum.

Arachnoid mater: Tynd edderkoppespindslignende membran, uden blodkar. Mellem denne og pia mater findes det subarachnoide rum med cerebrospinalvæske.

Pia mater: Inderste lag. Tynd membran med nerver og blodkar, tilfører næring til celler i hjernen og rygmarven.

30
Q

Refleks

A

En refleks er en ubevidst styret, stereotyp (ensartet) kropsreaktion på en sansepåvirkning (en involuntær bevægelse). Hjælper til at opretholde homeostase i kroppen.
En simpel refleks mekanisme kan generelt beskrives ved følgende:
• Receptor i enden af et sensorisk neuron stimuleres.
• Dette neuron sender information til interneuroner i CNS (kontrolcenter).
Interneuron sender information til motorisk neuron, som påvirker en effektor (muskel, kirtel).

31
Q

Fleksorrefleksen

A

Får os til at trække hånden væk hvis vi rører noget smertefuldt.
Sensorisk neuron –> interneuron i medulla spinalis –> motorneuron

32
Q

Patellarrefleksen

A

Knærefleksen

Involverer kun to neuroner sensorisk –> motorisk

33
Q

Nervebaner

A

Descenderende –> signal fra CNS til periferen

Ascenderende –> signal fra periferen til CNS.

34
Q

Hjernestammen

A

Forbinder rygmarven med cerebrum, cerebellum og diencephalon.
Mesencephalon:
En kort del af hjernestammen mellem diencephalon og pons, som indeholder myeliniserede axoner der forbinder rygmarven med de højre dele af hjernen. Indeholder også en del grå substans, der virker som reflekscenter.
• Pyramidebanen findes fx her.

Pons:
Deler midthjernen fra medulla oblongata. Består primært af nervefibre der sender impulser imellem medulla oblongata og cerebrum. Pons rummer vigtige forbindelser mellem hjernebarken (cortex) og lillehjernen (cerebellum).
• Er med til at kontrollere vejrtrækningen.

Medulla oblongata:
Alle descenderende og ascenderende nervefibre går gennem her. Kontrolcenter for blodtryk, hjerterytme, åndedrættet.

35
Q

Cerebellum

A 
En stor klump nervevæv som sidder lige under occipital lapperne fra cerebrum og posterior til pons og medulla oblongata. Består af to halvdele som separeres af dura mater og forbindes af en struktur i midten, der hedder vermis. Består af grå substans (cerebellar cortex), som omkranser hvis substans. 
Funktioner: 
	• Koordination af bevægelser. 
	• Vedligeholdelse af balancen. 
	• Motorisk indlæring.
36
Q

Retikulære aktiveringssystem

A

Komplekst netværk af fibre i hele hjernestammen. Stimulering af dette system gør at man er vågen.

37
Q

Hemisfære dominans

A

Normalt vil det kun være den ene side i hjernen som bruges til at forstå og kunne tale. I de fleste mennesker er den dominerende halvdel venstre (derfor man er højrehåndet).

38
Q

Ventrikler

A

Forbundne hulrum som kaldes ventrikler findes i de to hjerne hemisfærer og i hjernestammen. De er forbundne med centralkanalen og indeholder derfor også cerebrospinalvæske.
• Cerebrospinalvæsken udskilles af små rødlige elementer (choroid plexuses), som indeholder mange specialiserede kapillærer der udskiller cerebrospinalvæske.

39
Q

Cerebrospinalvæske

A

Det meste af cerebrospinalvæsken findes/opholdes i det subarachnoide rum (både hjernens og rygmarvens) og på denne måde flyder disse organer i væske, hvilket beskytter dem mod stød/tryk. Cerebrospinalvæsken holder også en stabil ionkoncentration i CNS og sikrer en vej, hvor skadelige stoffer kan fjernes til blodbanen.
• Dannes i plexus choroideus (PC), der består af tynde kapillærer beklædt med pia mater og ependymalceller. PC går ud i gulvet af lateralventriklerne og fra loftet af 3. og 4. ventrikel.
Cirkulation: Fra 4. ventrikel løber væsken ned i canalis centralis eller det løber i subarachnoide rum, hvor det kan løbe langs medulla spinalis eller op over hjernen, inden det ledes over i den venøse cirkulation.

40
Q

Lumbalpunktur

A

En udtagelse af cerebrospinalvæske fx i forbindelse med meningitis. Foretages med en kanyle, der stikkes ind mellem processus spinalis på L3-L4 niveau.

41
Q

Diencephalon

A

Mellemhjerne. Kan inddeles i:
Epithalamus: Koglekirtlen, regulering af døgnrytme
Thalamus: Receptionist modtager og bearbejder sensoriske indput.
Hypothalamus: Vigtig kontrolcenter for opretholdelse af homeostasen
Det limbiske system: Med til at styre følelser
Chiasma opticum: Synsbanernes krydsning.

Humanbiologi (16 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions