Nervesystemet

Question 1

Neuron - nøgleord

Answer 1

Axon, dendritter, soma, nucleus, axon hillock

Question 2

CNS

Answer 2

Udgøres af hjernen og rygmarven - alt indenfor dura mater

Question 3

PNS

Answer 3

Alt udenfor dura mater - spinalnerver og kranienerver

Question 4

Nerve - opbygning

Answer 4

En nerve er et bundt af axoner. 
Epineurium --> 
Perineurium -->
Endoneurium -->
Fascicle --> 
Myelin (rundt om axonerne) og ranvierske indsnøringer --> 
Axon (i midten)

Question 5

Somatisk nervesystem

Answer 5

Styres voluntært. Skeletmuskulaturen

Question 6

Autonomt nervesystem

Answer 6

Styres involuntært.

Kan inddeles i sympaticus og parasympaticus.

Question 7

Schwann celler

Answer 7

Producerer myelin skeder i PNS

Question 8

Oligodendrocytter

Answer 8

Producerer myelin skeder i CNS

Question 9

Ependymceller

Answer 9

Beklæder hulrum i CNS. Danner epitelmembran om ventriklerne og rygmarvskanalen

Question 10

Astrocytter

Answer 10

I CNS

Strukturelt støttende funktioner og funktion ifm. næring og fjernelse af affaldsstoffer

Question 11

Mikroglia

Answer 11

I CNS

Indgår i immunsystemet og justerer antallet af synapser. Fjerner bakterieceller og uønskede stoffer ved fagocytose.

Question 12

Sattelitceller

Answer 12

I PNS

Omgiver nervecellelegemerne i dorsalrodsganglierne

Question 13

Ganglion

Answer 13

Ansamling af nervecellelegemer udenfor CNS.

Question 14

Nuclei

Answer 14

Ansamlinger af nervecellelegemer inde i CNS.

Question 15

Unipolært/pseudounipolært neuron

Answer 15

Har en enkelt udløber fra cellelegemet, som primært fungerer som et axon; den ene ende er associeret med dendritter nær en perifer kropsdel, mens den anden ende ender i hjernen eller rygmarven.
Findes ofte i ganglierne

Question 16

Multipolært neuron

Answer 16

Har mange udløbere fra cellelegemet, men kun et af dem er et axon. Mange neuroner med cellelegemet liggende i CNS er multipolære.

Question 17

Bipolært neuron

Answer 17

Har to udløbere fra cellelegemet, den ene er et axon og den anden er en dendrit.
Fx i øjnene, ørerne og næsen

Question 18

Impuls overførsel generelt

Answer 18

Stimulus –> sensorisk neuron –> interneuron –> motorneuron –> effektor (muskel/kirtel)
Kommunikation mellem cellerne bygger på ionforskelle hen over plasmamembranen

Question 19

Hvilemembranpotentiale

Answer 19

Angiver spændingsforskellen over cellemembranen
ca. -70 mV i hvile (indersiden er mere negativ end ydersiden), nervecelle har særlig høj permeabiltet for kalium.
Skæv ionfordeling grundet natrium-kalium pumpen
Mere kalium i cellen
Mere natrium udenfor cellen

Question 20

Natrium-kalium pumpen

Answer 20

En form for aktiv transport, hvor 3 Na+ pumpes ud, mens 2 K+ transporteres ind. ATP-afhængig. Begge typer af ioner transporteres imod deres koncentrationsgradient.

Question 21

Aktionspotentiale

Answer 21

En midlertidig og kortvarig vending af membranpotentialets elektriske polaritet fra inderside-negativ til inderside-positiv. Cellemembranen depolariserer - cellen bliver relativt mere positiv - og et aktionspotentiale dannes, hvis den initiale depolarisering/stimulus er stor nok (tærskelværdi på -55 mV) “all-or-none” princip.
• Depolarisering –> aktionspotentiale (+30 mV) –> repolarisering (lidt mere negativ end normalt) –> hvilemembran-potentiale
• Skyldes en kortvarig øgning i membranens permabilitet, først for Na og derefter for K.
Kan udløses af synaptisk aktivitet fra andre neuroner.

Question 22

Propagering af aktionspotentiale

Answer 22

Begynder ved axon hillock. Aktionspotentialet vandrer på denne måde ned af axonet. I området op mod soma er Na-kanalerne refraktære (altså efter de har været åbne), hvilket betyder, at de er uvillige til at åbne igen (det vil de være i et kort stykke tid, og derfor vandrer signalet i en retning).

Question 23

Synapse

Answer 23

Præsynaptisk neuron: Når aktionspotentialet når axonterminalen vil influx af calcium ske. Får vesikler med neurotransmittere til at blive frigivet til synapsekløften via exocytose
Synapsekløft: Neurotransmittere frigives til denne kløft og diffunderer over til postsynaptisk neuron.
Postsynaptisk neuron: Neurotransmittere binder til receptorer på dette neuron og virker enten inhibitorisk eller stimulerende.

Question 24

Encephalon

Answer 24

Hele hjernen

Question 25

Prosencephalon

Answer 25

Forhjernen. Kan inddeles i: Cerebrum, telencephalon: storhjerne Diencephalon: mellemhjerne

Question 26

Cerebellum

Answer 26

Lille hjernen

Question 27

Truncus encephalicus (hjernestammen)

Answer 27

Kan inddeles i: Pons (hjernebroen) Mesencephalon (midthjernen) Medulla oblongata, den forlængede marv

Question 28

Rygmarven

Answer 28

Kan inddeles i 31 segmenter som hver giver ophav til et sæt af spinalnerver. 8 cervikale segmenter 12 thorakale segmenter 5 lumbale segmenter 5 sakrale segmenter 1 coccyx segment Midt i rygmarven findes commissura grisea, som omkranser den centrale kanal med cerebrospinalvæske.

Question 29

Meninges (hjernehinder)

Answer 29

Dura mater: Yderste lag mod knoglen. Fibrøst, hårdt, hvidt bindevæv, nerver og blodkar. Hæfter på indersiden af kraniet. Adskilles fra ryghvirvlerne via det epidurale rum. Arachnoid mater: Tynd edderkoppespindslignende membran, uden blodkar. Mellem denne og pia mater findes det subarachnoide rum med cerebrospinalvæske. Pia mater: Inderste lag. Tynd membran med nerver og blodkar, tilfører næring til celler i hjernen og rygmarven.

Question 30

Refleks

Answer 30

En refleks er en ubevidst styret, stereotyp (ensartet) kropsreaktion på en sansepåvirkning (en involuntær bevægelse). Hjælper til at opretholde homeostase i kroppen. En simpel refleks mekanisme kan generelt beskrives ved følgende: • Receptor i enden af et sensorisk neuron stimuleres. • Dette neuron sender information til interneuroner i CNS (kontrolcenter). Interneuron sender information til motorisk neuron, som påvirker en effektor (muskel, kirtel).

Question 31

Fleksorrefleksen

Answer 31

Får os til at trække hånden væk hvis vi rører noget smertefuldt. Sensorisk neuron --> interneuron i medulla spinalis --> motorneuron

Question 32

Patellarrefleksen

Answer 32

Knærefleksen | Involverer kun to neuroner sensorisk --> motorisk

Question 33

Nervebaner

Answer 33

Descenderende --> signal fra CNS til periferen | Ascenderende --> signal fra periferen til CNS.

Question 34

Hjernestammen

Answer 34

Forbinder rygmarven med cerebrum, cerebellum og diencephalon. Mesencephalon: En kort del af hjernestammen mellem diencephalon og pons, som indeholder myeliniserede axoner der forbinder rygmarven med de højre dele af hjernen. Indeholder også en del grå substans, der virker som reflekscenter. • Pyramidebanen findes fx her. Pons: Deler midthjernen fra medulla oblongata. Består primært af nervefibre der sender impulser imellem medulla oblongata og cerebrum. Pons rummer vigtige forbindelser mellem hjernebarken (cortex) og lillehjernen (cerebellum). • Er med til at kontrollere vejrtrækningen. Medulla oblongata: Alle descenderende og ascenderende nervefibre går gennem her. Kontrolcenter for blodtryk, hjerterytme, åndedrættet.

Question 35

Cerebellum

Answer 35

``` En stor klump nervevæv som sidder lige under occipital lapperne fra cerebrum og posterior til pons og medulla oblongata. Består af to halvdele som separeres af dura mater og forbindes af en struktur i midten, der hedder vermis. Består af grå substans (cerebellar cortex), som omkranser hvis substans. Funktioner: • Koordination af bevægelser. • Vedligeholdelse af balancen. • Motorisk indlæring. ```

Question 36

Retikulære aktiveringssystem

Answer 36

Komplekst netværk af fibre i hele hjernestammen. Stimulering af dette system gør at man er vågen.

Question 37

Hemisfære dominans

Answer 37

Normalt vil det kun være den ene side i hjernen som bruges til at forstå og kunne tale. I de fleste mennesker er den dominerende halvdel venstre (derfor man er højrehåndet).

Question 38

Ventrikler

Answer 38

Forbundne hulrum som kaldes ventrikler findes i de to hjerne hemisfærer og i hjernestammen. De er forbundne med centralkanalen og indeholder derfor også cerebrospinalvæske. • Cerebrospinalvæsken udskilles af små rødlige elementer (choroid plexuses), som indeholder mange specialiserede kapillærer der udskiller cerebrospinalvæske.

Question 39

Cerebrospinalvæske

Answer 39

Det meste af cerebrospinalvæsken findes/opholdes i det subarachnoide rum (både hjernens og rygmarvens) og på denne måde flyder disse organer i væske, hvilket beskytter dem mod stød/tryk. Cerebrospinalvæsken holder også en stabil ionkoncentration i CNS og sikrer en vej, hvor skadelige stoffer kan fjernes til blodbanen. • Dannes i plexus choroideus (PC), der består af tynde kapillærer beklædt med pia mater og ependymalceller. PC går ud i gulvet af lateralventriklerne og fra loftet af 3. og 4. ventrikel. Cirkulation: Fra 4. ventrikel løber væsken ned i canalis centralis eller det løber i subarachnoide rum, hvor det kan løbe langs medulla spinalis eller op over hjernen, inden det ledes over i den venøse cirkulation.

Question 40

Lumbalpunktur

Answer 40

En udtagelse af cerebrospinalvæske fx i forbindelse med meningitis. Foretages med en kanyle, der stikkes ind mellem processus spinalis på L3-L4 niveau.

Question 41

Diencephalon

Answer 41

Mellemhjerne. Kan inddeles i: Epithalamus: Koglekirtlen, regulering af døgnrytme Thalamus: Receptionist modtager og bearbejder sensoriske indput. Hypothalamus: Vigtig kontrolcenter for opretholdelse af homeostasen Det limbiske system: Med til at styre følelser Chiasma opticum: Synsbanernes krydsning.