Blod og immunforsvaret Flashcards
Lymfesystemet - generelt
Del af kroppens immunforsvar, består af lymfekar, lymfeknuder, lymfoidt væv og lymfoide organer
Dræner overskudsvæske fra de interstitiellle rum og modtager fedtstoffer og fedtsyrer fra tarmsystemet
2-4 L pr. døgn
Vævsvæske dannelse og bevægelse
Dannes ved filtration. Filtrationen overskrider normalt reabsorptionen
Hydrostatisk tryk i vævet tvinger væsken ind i lymfekarrene
Muskel aktivitet hjælper med at bevæge lymfen gennem lymfesystemet (skelet + glat)
Klapper i systemet forhindrer backflow
Lymfatiske pathway
Lymfekapillærer begynder blidt i vævet, enkelt lag pladeepitel, permeabel for vævsvæske
Afferent lymfekar minder om vener, har klapper til ensretning, går til lymfeknude
Lymfeknude 2,5 cm lange og bønneformede
Efferent lymfekar sender lymfen til lymfe trunk
Lymfe trunk , større form for kar der samler lymfe fra mange kar vil være forbundet til en af de to dukte:
Thoracic (venstre lymfatiske) dukt: bredere og større, modtager lymfe fra venstre arm, venstre bryst, venstre side af hovedet, nakken og de nedre lemmer og abdomen
Højre lymfatiske dukt: mindre, modtager lymfe fra højre side af hovedet, nakken, højre arm og højre del af thorax
Begge dukte går til vena subclavia som bliver til vena cava superior
Lymfevæv
Består af lymfocytter, makrofager og andre celler. Kan være omsluttet af en kapsel eller ikke (MALT findes i fordøjelsesvejen og respiratoriske system).
Lymfoidt organ: Består af lymfevæv omsluttet af kapsel
Lymfe knuder
Er omkranset af en kapsel af bindevæv. Findes i grupper/kæder langs større lymfekar (ca. 500-600 i hele kroppen). Bønneformede og blodkar forbindes til lymfeknuden ved et område man kalder hilum. Afferente lymfekar ankommer til separate steder på lymfeknuden, mens efferente lymfekar alle forlader knuden fra hilum. Indeholder mange lymfocytter (B- og T-celler samt makrofager). B-celler og makrofager findes i barken i lymfatiske follikler, som er den funktionelle enhed af en lymfeknude. Mellem folliklerne findes lymfatiske sinuser, som er et kompleks netværk af kamre og kanaler, hvor lymfen kan cirkulere igennem.
Har nogle hovedfunktioner: At filtrere lymfen fra patogener og skadelige fremmede substanser for den returnerer til blodet. At overvåge lymfen for fx cancerceller og fjerne dem (udføres af lymfocytter og makrofager).At danne lymfocytter (nogle af dem resten dannes i den røde knoglemarv).
Milten
Det største lymfoide organ, som ligger i den venstre del af abdomen lige under diaphragma. Minder om en stor lymfeknude og er inddelt i lobuli, men i stedet for lymfatiske sinuser, har den venøse sinuser som indeholder blod. Blodets lymfeknude - filtrerer blodet meget lig hvordan lymfeknuder filtrerer lymfen. Vævet i miltens lobuli kan inddeles i to typer: Hvid pulpa: Fordelt som små øer igennem alle lobuli. Minder om små lymfeknuder og består af mange lymfocytter.Rød pulpa: Fylder resten af lobuli og indeholder mange erythrocytter, men også lymfocytter og makrofager. Blod kapillærerne i dette væv er meget permeable, og røde blodlegemer kan komme gennem væggen og ind i de venøse sinuser. Gamle blodlegemer vil måske blive ødelagt i denne proces, og de vil så blive fjernet af makrofager i dette organ.
Thymus
Er blød kirtel bestående af to lapper, som er omgivet af en bindevævskapsel. Ligger anteriort til aorta og posteriort til sternum (brystbenet). Thymus er normalt størst hos børn og bliver mindre og omdannet til en del fedt- og bindevæv i ældre mennesker. Er inddelt i mange lobuli, som hver især indeholder mange lymfocytter. De fleste er inaktive, men nogle af dem modner til T-celler, som kan forlade thymus og udgøre en vigtig del af immuniteten. Epitelceller i thymus frigiver hormonet, thymosin, som stimulerer modning af T-celler.
Ødemer
En tilstand, som kan opstå, hvis lymfesystemet ikke kan fjerne overskudsvæske fra et sted i kroppen, så man bliver meget opsvulmet (fx ved en form for blokering af lymfekarrene). Det kan fx ske i forbindelse med behandling af visse former for kræft, hvor man samtidig med, at man fjerner kræftsvulsten også fjerne nogle lymfekar og måske knuder for at sikre at kræften ikke spreder sig.
- forsvarslinje ydre uspecifikt
Artsresistens Mekanisk barriere, hud, sved med lysozym Slimhinder mucus membraner, lav pH Spyt Tårer Mavesaft
- forsvarslinje indre uspecifikt
Neutro-, baso- og eosinofile granulocytter
Monocytter/makrofager: monocytter kan forlade blodbanen via diapedesi og differentiere til makrofager
NK-celler: Beskytter uspecifikt mod vira og cancerceller ved at udskille perforiner, som kan nedbryde cellemembranen på den inficerede celle
Inflammation: Betændelse er organismens lokale reaktion på en infektion eller skade. Betændelsens funktion er at sørge for rekruttering af fagocyterende celler og plasma substanser til det beskadigede område, som så forårsager følgende ting:
• Ødelæggelse og isolering af fremmede organismer/substanser så de ikke spreder sig.
• Fjerner beskadigede vævs- og cellerester.
• Sikrer de bedst mulige betingelser for helingsprocessen.
Der er et generelt mønster for betændelse:
• Bakterier –> mekanisk påvirkning –> kemiske stoffer –> varme –> stråling eller andre stimuli
Betændelse er ikke det samme som en infektion, men kan være forårsaget af en infektion. Betændelse forårsager lokal rødme, hævelse, varme og smerte.
• Rødme: Opstår idet der vil være øget blod flow til og igennem de betændte væv.
• Varme: Blodet kommer fra dybere liggende væv, som er varmere.
• Smerte: Stimulering af smerte receptorer.
• Hævelse: Overskudsvæske ophobes, idet kapillærerne er mere permeable.
Komplement systemet: Akutfaseproteiner er en gruppe plasmaproteiner, der produceres ved infektion eller vævsskade. Blodets koncentration af et af disse proteiner, C- reaktivt protein (CRP) kan stige flere hundred gange ved en alvorlig bakteriel infektion, eg. lungebetændelse.
Virkning: opsoniserende, komplement aktiverende. Der er ikke beskrevet nogle sygdomme hvor CRP er defekt eller mangler. Ca. 30 plasmaproteiner som ved møde med bakterier udløser en kædereaktion som resulterer i dannelsen af et porekompleks, der laver huller i membranen og bevirker at bakterien sprænges.
• Mange er inaktive enzymer, der aktiveres ved antistof binding.
Funktioner:
• Lysering.
• Opsonisering.
• Kemotaksiner.
• Øget kar permabilitet.
• Stimulering af inflammation.
• Øget phagocytose.
Feber: Når kropstemperaturen stiger til over det normale, hvilket kan gøre miljøet for varmt for nogle patogener. Fagocyterende celler arbejder mere effektivt ved højere temperatur.
- forsvarslinje indre specifikt
B- og T-celler Makrofager Dendritceller Antistoffer Cytotoksiske T-celler
T-celler
Dannes i knoglemarven og differentieres i thymus.
Står for det cellulære respons
70-80% af lymfocytter i cirkulationen
B-celler
Dannes og differentieres i knoglemarven
Står for det humorale respons (antistoffer)
20-30% af lymfocytter i cirkulatione
Primært immunrespons
Første eksponering til et specifikt antigen, langsommere
Sekundært immunrespons
Efterfølgende eksponering for samme antigen. Hurtigere og kraftigere respons end det primære immunrespons. Antistoffer kan påvises 1-2 dage efter genkendelsen af antigenet. Muligt på grund af huske T- og B-celler i kroppen.
