Kardiovaskulære system

Question 1

Hjertets placering

Answer 1

I mediastinum (bindevævsrum mellem lungerne) i thorax.
Lungerne på hver side af hjertet
Rygmarven bagved hjertet
Brystbenet/sternum foran hjertet

Question 2

Perikardiet (hjertesækken)

Answer 2

• Fibrøs perikardium: Det yderste lag, som består af kompakt bindevæv. Hæfter til diaphragma.
• Parietal perikardium: Et serøst lag som hæfter til indersiden af det fibrøse lag.
• Visceral perikardium: Det inderste serøse lag.
Det perikardiale rum: Rum mellem det parietale og viscerale perikardium. Indeholder lidt serøst væske som mindsker friktionen (gnidningsmodstand) mellem membranerne, der udløses når hjertet bevæges.

Question 3

Hjertevæggen

Answer 3

• Epikardium: Det ydre lag (er synonymt med det viscerale perikardium) som beskytter hjertet ved at mindske friktion. Serøs membran bestående af bindevæv beklædt med epitel.
  
  • Myokardium: Et tykt mellem lag, som består af hjertemuskulatur og er ansvarlig for at pumpe blodet rundt. Muskelfibrene er omgivet af bindevæv der indeholder mange blodårer, så der er en effektiv blodtilførsel til hjertemuskelcellerne.
  • Endokardium: Det inderste lag som består af epitel og bindevæv. Indeholder blodkar og de specialiserede muskelfibre, Purkinje fibrene.

Question 4

Hjertets anatomi

Answer 4

• Højre atrium: Modtager afiltet blod fra kroppen gennem vena cava (både en superior og en inferior) og en koronar sinus (afiltet blod fra kardiomyocytterne). Sender blodet videre til højre ventrikel gennem tricuspidalklappen.
  
  • Højre ventrikel: Pumper afiltet blod ud i lungekredsløbet gennem pulmonal klappen videre ud i pulmonal “trunk” og ud i pulmonal arterierne (en til højre og en til venstre lunge). Har en tyndere væg end venstre ventrikel, da der er mindre modstand i lungekredsløbet.
  • Venstre atrium: Modtager iltet blod fra lungerne via fire pulmonal vener (to fra hver lunge). Blodet løber gennem mitral klappen ind i venstre ventrikel.
  • Venstre ventrikel: Venstre ventrikel har den tykkeste væg af alle hjertekamrene og det hænger sammen med, at dette kammer skal kunne lave et højere tryk, idet der er større modstand i det systemiske kredsløb end i lungekredsløbet. Når venstre ventrikel kontraherer er mitralklappen lukket og blodet kan derfor kun løbe gennem aortaklappen ud i aorta.

Question 5

Hjerteklapperne

Answer 5

• Tricuspidalklappen (en AV-klap): Klap mellem højre atrium og højre ventrikel. Når trykket i ventriklen overstiger trykket i atriet vil klappen lukke. Stærke fibre, chordae tendineae, hæfter til klapperne på den ventrikulære side, og de udløber fra papillar musklerne (en del af hjertemuskulaturen) som sidder på væggen af ventriklen. Papillar musklerne kontraherer, når ventriklen kontraherer, og på denne måde sikres, at klappen lukkes helt og ikke svinger tilbage ind i atriet (så man ikke får backflow).
• Pulmonalklappen: Sidder mellem højre ventrikel og pulmonal trunk.
• Mitralklappen (bicuspidalklappen, en AV-klap): Klap mellem venstre atrium og venstre ventrikel. Har ligesom tricuspidalklappen chordae tendineae og papillar muskler, som er med til at sikre, der ikke kommer backflow.
Aortaklappen: Sidder mellem venstre ventrikel og aorta

Question 6

Chordae tendineae

Answer 6

Stærke fibre, chordae tendineae, hæfter til klapperne på den ventrikulære side, og de udløber fra papillar musklerne (en del af hjertemuskulaturen) som sidder på væggen af ventriklen. Papillar musklerne kontraherer, når ventriklen kontraherer, og på denne måde sikres, at klappen lukkes helt og ikke svinger tilbage ind i atriet (så man ikke får backflow).

Question 7

Systole

Answer 7

Kontraktion af atrier/ventrikler

Question 8

Diastole

Answer 8

Afslapning af atrier/ventrikler