Muskler Flashcards
Skeletmuskulatur - generelt
Har tværstribning (aktin/myosin fordelingen) og mange cellekerner pr muskelfiber. Indeholder muskel-, nervevæv, blod og andre former for bindevæv.
Kan producere kraft ved at trække og kan bevæges voluntært.
Hæfter til knogler via sener eller aponeuroser.
Skeletmuskel opbygning
Fascia: Bindevævshinde og hele musklen
Epimysium: Bindevævslag forbundet med fascia men sidder helt inderst mod muskelfibrene
Perimysium: Lag af bindevæv som udgår fra epimysium og adskiller muskelvævet i sektioner (fascicler).
Endomysium: Hinde om hver fascicle.
Fascicle: Bundt af skeletmuskelfibre, nerver og blodårer.
Muskelfiber: En tynd cylinderformet celle
Sarcolemma: Cellemembran på muskelcelle
Sarcoplasma: Cytoplasma i muskelcelle.
Sarcoplasmatisk reticulum: Netværk af membranøse kanaler, som omslutter hver myofibril. Lager for calcium.
Transverse tubuli: Membranøse kanaler som løber fra muskelfibren til membranen. Hjælper ved depolarisering.
Cisternae: Fortykninger på SR som findes på hver side af transverse tubuli.
Myofibriller: Trådlignende enheder, som spiller vigtig rolle ifm. kontraktion. Består af aktin (tynde) og myosin (tykke) filamenter + troponin og tropomyosin.
Sarkomer: Gentagne enheder af proteinfilamenter i en myofibril. Fra Z-linje til næste Z-linje
Glat muskulatur
Ingen tværstribning (anderledes myosin/aktin fordeling), en cellekerne pr. celle. Involuntær styring fra det autonome nervesystem og af hormoner.
Påvirkes både af acetylcholin og noradrenalin
Hjertemuskulatur
Tværstribning, enkelt cellerkerne pr. celle og intercalated discs separerer cellerne. Findes kun i hjertet. Styres involuntært af pacemaker celler.
Sarkomer
Z-linje –> I-bånde –> Abånd (H-zone og M-linje i midten) –> I-bånd –> Z-linje
I: tynde aktin filamenter direkte forbundet til Z-linje.
A: H-zone er kun myosinfilamenter. Resten er en blanding af aktin og myosin.
M-linjen holder de tykke filamenter sammen.
Neuromuskulær junction
Motor neuron –> synapse (acetylcholin) –> motorisk endeplade (på musklens membran) –> øget permabilitet for natrium ioner i muskelfiber membranen –> transverse tubuli –> SR –> frigiver calcium til cytosolen hvilket fører til tværbrodannelse
Tværbrocyklus - generelt
Tværbro = kobling mellem myosinhovedet og bindingssted på aktin. Tværbrocyklus = fra kobling mellem myosinhovedet og aktin til ny kobling for samme myosinhovede.
Kreatin fosfat
Let mobiliserbar kilde til ATP lige i begyndelse af træningen. Bliver dannet i hvile og findes i muskelfibrene. Vil omdannes til ATP i muskelfibrene hvis der er behov for det. Virker meget kort tid,.
Myoglobin
Protein i muskelceller som kan binde ilt og opbevare det i kort tid. Øger oxygentilgængeligheden i muskelceller.
Ilt gælden
Skal matche det ilt der er brugt til at omdanne lactat til glucose, opbygge kreatinfosfatlageret og få normalt ATP niveau tilbage.
Twitch
Kontraktile respons på et impuls
latent periode –> kontraktion –> afslapning
Summation
Hvis muskelfiberen efter stimulation stimuleres igen, inden den er helt afslappet, vil den resulterende kraft overstige kraften ved en enkelt kontraktion. Dette fænomen kaldes summation.
Tetanus
Ved fortsat stimulation akkumuleres kraften, indtil et stabilt niveau nås, hvor kraftreduktionen under afslapning og kraftøgningen ved stimulation balancerer hinanden. Dette fænomen kaldes tetanus.
Ved at øge stimulationsfrekvensen kan tetanus dog øges til en vis grad.
Udspring
Den mindre bevægelige ende af musklen.
Insertion
Den mere bevægelige ende af musklen.
Når musklen kontraherer trækkes insertionen mod udspringet.
Koncentrisk muskelkontraktion
Musklen forkortes.
Isometrisk muskelkontraktion
Musklen kontraheres uden længdeændring
Excentrisk muskelkontraktion
Musklen forlænges.
mere kraftfuld
Isoton muskelkontraktion
Vil have samme kraft men der sker en længdeændring.
Type I fibre
Rød, meget myoglobin, mange blodkapillærer
Til aerob træning, udholdenhed, langsommere
Type II fibre
Hvide, færre myoglobin, færre blodkapillærer
Til anaerob træning, hurtighed, ikke udholdende
M. masseter
Tyggemuskel på kinden
M. temporalis
Tyggemuskel over øret ved temporallappen
M. sternocleidomastoideus
Muskel i halsen
Kan rotere hovedet og bøje det frem og tilbage
M. splenius capitis
Muskel i nakken
Holder hovedet i oprejst position
M. pectoralis major
Brystmusklen
Fleksion af armen ved skulderen, adduktion og rotation af armen
M. deltoideus
Skuldermuskel
Fleksion og ekstension af armen ved skulderen
Abduktion af armen
M. trapezius
Store øvre rygmuskel
Roterer skulderbladet
M. lattisimus dorsi
Nedre rygmuskel.
Ekstension af armen ved skulderen, rotation af armen
M. teres major
Lige under skulderen på bagsiden.
Ekstension af armen ved skulderen, rotation af armen
M. infraspinatus
Lige på skulderen på bagsiden.
Rotation af armen
M. biceps brachii
Overarm foran.
Fleksion af overarm ved albuen, suppination af overarm og hånden.
M. triceps brachii
Overarm bagpå
ekstension af overarm ved albuen.
M. psoas major
Hoftemuskel (højere oppe)
Fleksion af låret ved hoften
M. iliacus
Hoftemuskel (længere nede)
Fleksion af låret ved hoften
M. gluteus maximus
Ballemuskel
Ekstension af låret ved hoften
M. gluteus medius
Ballemuskel
abducerer låret, roterer låret
M. biceps femoris
Baglåret
fleksion af knæet
Quadriceps femoris
Forlåret
Ekstension af knæet
M. gastrocnemicus
Underben bagpå
Plantar fleksion af foden, fleksion af underbenet
M. tibialis anterior
Underben foran
dorsifleksion og inversion af foden.
Diaphragma
Mellemguvet mellem abdomen og thorax
M. intercostales externus
Mellem ribbene i thorax
M. rectus abdominis
Mavemusklerne
