Knogler og led Flashcards
Knoglevæv
Ikke-levende ekstracellulær matrix (kollagene fibre og calciumfosfat) og levende knoglevæv, tæt bindevæv, blod og nervevæv.
Kan være kompakt eller spongiøst (hullet)
Hovedcelletyper i knoglevæv
Osteoblaster: knogledannere
Osteocytter: modne knogleceller
Osteoklaster: knoglenedbrydere
Hormoner til regulering af blodets calcium indhold
Calcitonin: Stimuleres af høje calcium niveauer, stimulerer knogleopbygning. Udskilles af skjoldbruskkirtlen
Parathyroidea hormon: Stimuleres af lave calcium niveauer, stimulerer knoglenedbrydning. Udskilles af biskjoldbruskkirtlerne
Rørknogle opbygning
Diafyse: skaftet, kompakt knoglevæv, hul i midten med marv, blodkar og nerver
Epifyserne: Enderne, spongiøst knoglevæv
Periost: benhinde om hele knoglen (undtagen i enderne hvor man finder hyalin brusk)
Knoglemarven: findes i midten af knoglen, danner blodceller, rød og gul
Kompakt knoglevæv opbygning
Består af osteoner (enheder i kompakt knogle). Består af osteocytter og ekstracellulær matrix, der danner cirkel om en central kanal lodret gennem knoglen.
Osteocytterne findes i små knoglekamre kaldet lacunae. Lacunae findes i knoglematrix, lamellae.
Spongiøst knoglevæv opbygning
Minder om kompakt knoglevæv i bestanddelene, men de arrangeres ikke omkring en central kanal. I stedet arrangeres de som trabeculae der er en form for knogleplader.
Intramembranøse knogler
Dannes mellem lag af udifferentieret bindevæv fx de flade knogler i ansigtet.
Endochondrale knogler
Skelettet vil først bestå af hyalin brusk som så vil forbene til et knogleskelet med tiden. Sådan de fleste knogler dannes.
Ændringen begynder omkring diafysen og vil gå mod enderne (primært ossifikationscenter).
I epifyserne opstår der med tiden et sekundært ossifikationscenter. Man har stadig epifyseskiver (bruskskiver) så knoglen kan blive ved at vokse.
I et fuldt udvokset menneske har de to centre mødt hinanden og epifyseskiverne er forbenet.
4 knogletyper
lange knogler (rørknogler) fx femur og humerus
korte knogler (lige lange og brede) fx håndrodsknogler
uregelmæssige knogler fx ryghvirvler
flade knogler fx kraniet og skulderbladet
Led - generelt
Forbinder forskellige dele af skelettet med hinanden. Muliggør at knoglerne kan vokse, kroppen kan bevæges og at skelettet kan ændre form. To typer: ægte og uægte.
Ægte led (synoviale)
Er bevægelige led i en indskudt ledhule aflukket fra omgivelserne.
Knoglerne har i enderne hyalin bursk som går ud i ledhulen. En ledkapsel holder knoglerne i leddet sammen. Har en indre membran, membrana synovialis, som sørger for ledvæsken ikke løber ud og en ydre fibrøs membran.
Mellem knoglerne findes en ledhule med synovial væske.
Glideled
dannes når to skæve overflader på knogler passer sammen.
Tillader bevægelse frem og tilbage og til siderne.
Hængselled
Dannes når overfladen på en buet knogle passer med overfladen på en knogle, der buer indad.
Fx albueled og knæled og ankelled
Tillader kun bevægelse i et plan, ligesom en dør der åbner.
Drejeled
Når en knogle med en rund overflade drejer om en anden.
Bevægelse omkring en central aksen
Sadelled
Dannes mellem buede knogler.
Tillader bevægelse i to planer
Ægled
Dannes mellem to knogler med flade overflader.
Tillader ikke-aksiale bevægelser.
