Histologi Flashcards
Epitelvæv
Findes på overflader af kroppen (ydre overflader og i forbindelse med hulrum). Danner kirtler.
Funktion: Beskyttelse, sekretion, absorption og ekskretion.
Mangler blodårer og deler sig ofte.
Der er 8 forskellige typer epitelvæv.
Epitelcelle
Polariseret celle med en apikal (mod overfladen) og basolateral membran (ned mod bindevævet). Den basolaterale membran er forbundet med et tyndt ikke-levende lag, basal lag, som er forbundet til bindevæv. Næringsstoffer vil diffundere fra bindevævet til epitelvævet.
Enlaget pladeepitel
Enkelt lag af tynde flade celler, som er tæt forbundet. Kernerne er tynde og brede. Stoffer kan let trænge gennem disse celler, som de steder det er vil der ofte ske filtration og diffusion.
Findes i lunger, blod- og lymfekar.
Enlaget kubisk epitel
Enkelt lag af kubiske celler med central lokaliseret kerne.
Findes i ovariet, nyretubuli og i kirtler.
Enlaget cylinderepitel
Enkelt lag af aflange celler med aflange kerner som er nederst i cellen. Kan have cilier og vil ofte være forbundet med sekretion af væsker i fordøjelsessystemet.
Kan have mikrovilli og være forbundet med absorption af stoffer.
Findes i fordøjelseskanalen.
Flerlaget pladeepitel
Flere lag af pladeepitelceller. Cellerne deler sig mod basalmembranen og de ældre presses derfor opad og ud mod lumen.
Findes i forbindelse med epidermis, endetarmen og vagina. Beskyttelse
Flerlaget kubisk epitel
Består af to eller tre lag af kubiske celler. Beskyttelse.
Findes ifm. mælke-, sved- og spytkirtler og pancreas.
Flerlaget cylinderepitel
Flere lag af cylinderepitel.
Findes i kirtler og mandens urinrør.
Pseudolagdelet epitelvæv
Enlaget form for epitelvæv, der minder om cylinderepitel men cellerne varierer i størrelse og placering af kernerne. Alle cellerne rører basalmembranen men de når ikke alle sammen overfladen, og kan derfor fremstå flerlaget. Har normalt cilier og vil findes i luftvejene.
Overgangsepitel (uroepitel)
Flerlaget form for epitelvæv, som er specialiseret til at ændre form som respons på øget spænding eller afslapning.
Findes fx i urinblæren og urinlederen.
Kirtler (glandular epithelium)
Består af celler som er specialiserede til at producere og udskille substanser til overflader eller direkte i blodet.
Exokrin kirtel: Udskiller væske til en overflade fx en svedkirtel.
Endokrin kirtel: Udskiller deres produkter i kropsvækser fx blodet (hormoner).
Parakrin kirtel: Secernerer til naboceller.
Exokrine kirtler - typer
Merokrin kirtel: Udskiller væske via exocytose. Fx spyt og svedkirtler.
Apokrin kirtel: Udskiller en del af selve kirtlen. Fx mælkekirtler.
Holokrin kirtel: Udskiller hele celler (døde celler). De døde celler danner en form for sekret.
Mucus
Udskilles af mucus og goblet celler. En form for sejt slim som dækker og beskytter overflader i kroppen.
Bindevæv - generelt
Findes i hele kroppen. Beskytter organerne og danner kroppens struktur. Opbevarer fedt og producerer blodceller. Har en effektiv blodtilførsel og der er længere mellem cellerne end i epitelvæv.
Vil bestå af faste strukturer i en ekstracellulær matrix (består af proteinfibre og grundsubstans, kan være flydende eller solid).
Celletyper i bindevæv
Fixed celler: Findes i bindevæv i en længere tidsperiode. Fx:
Fibroblaster: Store stjerneformede celler, som producerer fibre ved at udskille proteiner i den ekstracellulære matrix.
Mastceller: Store celler, som tit findes tæt på blodårer. Udskiller heparin, som er et stof der forhindrer blodkoagulation og histamin som forbindes med inflammation og allergiresponser.
Vandrende celler: Celler som er i vævet i en begrænset periode fx i forbindelse med en skade. Fx:
Makrofager: Specialiserede celler som udfører phagocytose og fjerne fremmede partikler.
