Fordøjelsessystemet Flashcards
Primære dele af fordøjelsessystemet
Cavitas oris (munden med tunge og tænder) --> Pharynx (svælget) --> Esophagus --> Ventriklen --> Duodenum, jejenum og ileum --> Colon --> Rectum
Sekundære organer
Leveren
Spytkirtlerne
Galdeblæren og galdeveje
Pancreas
Væggens opbygning
Mod lumen i kanalen:
Mucosa: Epitel, bindevæv, glat muskulatur. Udskiller mucus
Submucosa: Bindevæv, kirtler, blodkar, lymfekar og nerver
Muscularis: Glat muskulatur ansvarlig for bevægelse gennem kanalen.
Serosa: Epitellag på ydersiden af kanalen. Serøs væske
Cavitas oris (mundhulen)
Mekanisk nedbrydning af maden, blandes med spyt.
Kranienerve XII styrer tungen.
Særligt om tænder
Mælketænder: 20 stk.
Voksen tænder: 32 stk.
Kronen = det over gummen, beklædt med enamel
Roden = under gummen
Dentin findes under enamellen.
Pulpa findes i midten af tanden og indeholder kar og nerver.
Det peridontale ligament fæstner tanden til knoglen under den.
Spytkirtler
Tre parrede i munden:
Parotid kirtlen: Største spytkirtel, anteriort til øret. Primært serøse celler
Submandibular kirtlen: Ligger på indeside overfladen af den nedre kæbe, ca. lige mange serøse og mucøse celler
Sublingual kirtlen: Mindste af spytkirtlerne lige under tungen. Primært mucøse celler
Der er enzymer i spyt som nedbryder kulhydrat. Tilfører mineraler til tænderne
Pharynx (svælget)
Hulrum posteriort til cavitas oris og før esophagus starter. Forbinder næse- og mundhulen med spiserøret.
Nasopharynx: Øverste del forbundet med næsehulen. Iltpassage
Oropharynx: Mellemste del bagved ganen. Passagevej for mad mod esophagus.
Laryngopharynx: Nederste del bagved struben (larynx). Passagevej for mad mod esophagus.
Synkemekanisme
Maden tygges og tvinges til oropharynx.
Sensoriske receptorer stimuleres rundt om svælgets åbning. Udløser synkemekanisme:
ganen hæves, så maden ikke kommer i næsehulen
Tungeknoglen og struben hæves og epiglottis lukker larynx af så maden ikke kommer i luftrøret
Tungen presses mod ganen så maden ikke kommer i nasopharynx
Musklerne i svælgets væg kontraherer og trækker svælget mod maden
Musklerne i laryngopharynx afslappes og spiserøret åbnes
Peristaltik tvinger maden i esophagus
Esophagus
Transporterer mad til ventriklen. Posteriort til trachea og går gennem diaphragma. Ikke fordøjelse men transport
Der hvor esophagus bliver til ventriklen findes den nedre esophagle sphincter, som lukker adgang til ventriklen n¨år den er kontraheret.
Ventriklen
I abdomens øvre venstre halvdel. Videre nedbrydning af næringsstoffer (protein og kulhydrat) og kun mekanisk af fedt. Kan inddeles i fire afsnit:
Cardia: lille område omkring åbning til spiserøret
Fundus: findes i toppen af mavesækken
Body: hoveddelen mellem fundus og pylorus.
Pylorus: område tæt på åbning til duodenum. Her finder man pyloric sphincter som bestemmer hvornår indholdet lukkes ud i tarmen.
Chymus
ord for madmassen i mavesækken.
Mavesaft
mavesaften er sur pH 1-2. Består af saltsyre, enzymer, mucin og bikarbonat.
Produceres af tre hovedtyper af celler:
Mucus celler: Secernerer bikarbonat og mucin, basisk væske som beskytter mavesækkens væg fra at nedbrydes af syren.
Hovedceller: Udskiller fordøjelsesenzymer fx pepsinogen. Pepsin nedbryder proteiner, mest aktivt i surt miljø
Parietalceller (chief celler): Udskiller saltsyreholdig væske. Omdanner pepsinogen til pepsin. Intrinsic faktor er nødvendig for absorption af B12 vitamin.
Mavesaft sekretion
Reguleres af parasympaticus og sympaticus.
Parasympaticus: Parasympaticus sender impulser til nervus vagus, som stimulerer udskillelsen af neurotransmitteren acetylcholin. Acetylcholin stimulerer kirtlerne i mavesækken til at sekretere mavesaft i store mængder. Parasympaticus stimulerer også frigivelsen af peptidhormonet, gastrin, som øger den sekretoriske aktivitet af kirtlerne i mavesækken.
Sympaticus: Når maden begynder at bevæge sig ind i tyndtarmen vil sympaticus sende impulser, som inhiberer sekretionen af mavesaft. Proteiner og fedt i tyndtarmen vil også stimulere udskillelsen af peptid hormonet, cholecystokinin, som mindsker bevægelsen af mavesækken.
Tyndtarmen
Kan inddeles i duodenum, jejenum og ileum. Kemisk fordøjelse, absortion (villi) og transport.
Modtager chymus fra ventriklen, galde fra leveren og bugspyt fra pancreas
Mange gobletceller i tyndtarmen som sekreterer mucus. Mikrovilli har fordøjelsesenzymer: peptidaser, sukrase, maltase, laktase, intestinal lipase
Sektrionen af væske i tarmen reguleres idet afspænding af tarmvæggen (stimuleret af parasympaticus) fører til mere udskillelse af sekret
Colon (tyktarmen)
Absorption af vand og transport. Chymus til denne del af tarmen vil primært indeholde ufordøjelige stoffer. Her man finder mikrobiomet