Fordøjelsessystemet

Question 1

Primære dele af fordøjelsessystemet

Answer 1

Cavitas oris (munden med tunge og tænder) --> 
Pharynx (svælget) --> 
Esophagus --> 
Ventriklen --> 
Duodenum, jejenum og ileum -->
Colon --> 
Rectum

Question 2

Sekundære organer

Answer 2

Leveren
Spytkirtlerne
Galdeblæren og galdeveje
Pancreas

Question 3

Væggens opbygning

Answer 3

Mod lumen i kanalen:
Mucosa: Epitel, bindevæv, glat muskulatur. Udskiller mucus
Submucosa: Bindevæv, kirtler, blodkar, lymfekar og nerver
Muscularis: Glat muskulatur ansvarlig for bevægelse gennem kanalen.
Serosa: Epitellag på ydersiden af kanalen. Serøs væske

Question 4

Cavitas oris (mundhulen)

Answer 4

Mekanisk nedbrydning af maden, blandes med spyt.

Kranienerve XII styrer tungen.

Question 5

Særligt om tænder

Answer 5

Mælketænder: 20 stk.
Voksen tænder: 32 stk.
Kronen = det over gummen, beklædt med enamel
Roden = under gummen
Dentin findes under enamellen.
Pulpa findes i midten af tanden og indeholder kar og nerver.
Det peridontale ligament fæstner tanden til knoglen under den.

Question 6

Spytkirtler

Answer 6

Tre parrede i munden:
Parotid kirtlen: Største spytkirtel, anteriort til øret. Primært serøse celler
Submandibular kirtlen: Ligger på indeside overfladen af den nedre kæbe, ca. lige mange serøse og mucøse celler
Sublingual kirtlen: Mindste af spytkirtlerne lige under tungen. Primært mucøse celler
Der er enzymer i spyt som nedbryder kulhydrat. Tilfører mineraler til tænderne

Question 7

Pharynx (svælget)

Answer 7

Hulrum posteriort til cavitas oris og før esophagus starter. Forbinder næse- og mundhulen med spiserøret.
Nasopharynx: Øverste del forbundet med næsehulen. Iltpassage
Oropharynx: Mellemste del bagved ganen. Passagevej for mad mod esophagus.
Laryngopharynx: Nederste del bagved struben (larynx). Passagevej for mad mod esophagus.

Question 8

Synkemekanisme

Answer 8

Maden tygges og tvinges til oropharynx.

Sensoriske receptorer stimuleres rundt om svælgets åbning. Udløser synkemekanisme:
ganen hæves, så maden ikke kommer i næsehulen
Tungeknoglen og struben hæves og epiglottis lukker larynx af så maden ikke kommer i luftrøret
Tungen presses mod ganen så maden ikke kommer i nasopharynx
Musklerne i svælgets væg kontraherer og trækker svælget mod maden
Musklerne i laryngopharynx afslappes og spiserøret åbnes

Peristaltik tvinger maden i esophagus

Question 9

Esophagus

Answer 9

Transporterer mad til ventriklen. Posteriort til trachea og går gennem diaphragma. Ikke fordøjelse men transport

Der hvor esophagus bliver til ventriklen findes den nedre esophagle sphincter, som lukker adgang til ventriklen n¨år den er kontraheret.

Question 10

Ventriklen

Answer 10

I abdomens øvre venstre halvdel. Videre nedbrydning af næringsstoffer (protein og kulhydrat) og kun mekanisk af fedt. Kan inddeles i fire afsnit:
Cardia: lille område omkring åbning til spiserøret
Fundus: findes i toppen af mavesækken
Body: hoveddelen mellem fundus og pylorus.
Pylorus: område tæt på åbning til duodenum. Her finder man pyloric sphincter som bestemmer hvornår indholdet lukkes ud i tarmen.

Question 11

Chymus

Answer 11

ord for madmassen i mavesækken.

Question 12

Mavesaft

Answer 12

mavesaften er sur pH 1-2. Består af saltsyre, enzymer, mucin og bikarbonat.
Produceres af tre hovedtyper af celler:
Mucus celler: Secernerer bikarbonat og mucin, basisk væske som beskytter mavesækkens væg fra at nedbrydes af syren.
Hovedceller: Udskiller fordøjelsesenzymer fx pepsinogen. Pepsin nedbryder proteiner, mest aktivt i surt miljø
Parietalceller (chief celler): Udskiller saltsyreholdig væske. Omdanner pepsinogen til pepsin. Intrinsic faktor er nødvendig for absorption af B12 vitamin.

Question 13

Mavesaft sekretion

Answer 13

Reguleres af parasympaticus og sympaticus.
Parasympaticus: Parasympaticus sender impulser til nervus vagus, som stimulerer udskillelsen af neurotransmitteren acetylcholin. Acetylcholin stimulerer kirtlerne i mavesækken til at sekretere mavesaft i store mængder. Parasympaticus stimulerer også frigivelsen af peptidhormonet, gastrin, som øger den sekretoriske aktivitet af kirtlerne i mavesækken.

Sympaticus: Når maden begynder at bevæge sig ind i tyndtarmen vil sympaticus sende impulser, som inhiberer sekretionen af mavesaft. Proteiner og fedt i tyndtarmen vil også stimulere udskillelsen af peptid hormonet, cholecystokinin, som mindsker bevægelsen af mavesækken.

Question 14

Tyndtarmen

Answer 14

Kan inddeles i duodenum, jejenum og ileum. Kemisk fordøjelse, absortion (villi) og transport.
Modtager chymus fra ventriklen, galde fra leveren og bugspyt fra pancreas
Mange gobletceller i tyndtarmen som sekreterer mucus. Mikrovilli har fordøjelsesenzymer: peptidaser, sukrase, maltase, laktase, intestinal lipase
Sektrionen af væske i tarmen reguleres idet afspænding af tarmvæggen (stimuleret af parasympaticus) fører til mere udskillelse af sekret

Question 15

Colon (tyktarmen)

Answer 15

Absorption af vand og transport. Chymus til denne del af tarmen vil primært indeholde ufordøjelige stoffer. Her man finder mikrobiomet

Question 16

Pancreas

Answer 16

Har en endokrin (insulin og glukagon produktion) og en exokrin funktion (bugspyt).
Bugspyt indeholder enzymer til nedbrydning af kulhydrater, proteiner, lipider og nukleinsyrer. Indeholder også bikarbonat som neutraliserer chymus og ændrer pH i chymus så pepsin ikke kan virke og ødelægge tarmvæggen.
Udskiller trypsin, chymotrypsin og carboxypeptidase (på zymogenform hvorefter de aktiveres i tyndtarmen)
Parasympatiske impulser stimulerer frigivelse af bugspyt ved at udskille peptidhormonet sekretin (stimulerer udskillelse af bugpsyt)

Question 17

Leveren

Answer 17

Leveren findes i højre del af abdomen. Tæt forbundet med galdeblæren og sekreterer galde.
Leveren har mange vigtige metaboliske funktioner: opretholdelse af blodsukker, sted for beta oxidation, sted for deaminering og dannelse af urea, lager for glycogen, jern, vitaminer A, D og B12, rensende funktion (fjerner røde blodlegemer og fremmede stoffer)

Store fagocyterende makrofager kaldes Kupffer celler i leveren
Blod kommer fra fordøjelseskanalen via vena porta
Hepatisk central arterie bringer ilt til leveren
Hepatisk central vene fører blod fra leveren igen
Hepatocytterne danner galde som løber til galdevejene

Question 18

Galdeveje og galdeblæren

Answer 18

Galdesalte, bilirubin og biliverden (nedbrydning af erythrocytter), cholesterol, vand og elektrolytter. Udskilles når der er fedt og protein i duodenum. Emulgerer fedt og øger absorptionen af fedt, cholesterol og fedtopløselige vitaminer.

Galdeblæren oplagrer galde mellem måltider. Forbundet med cystiske og hepatiske dukt og tømmes i duodenum, når hepatopancreatic sphincter afslappes.

Cholecystokinin stimulerer galdeblæren til at kontrahere og tømmes.