Homeostase og celler Flashcards
Homeostase
Opretholdelsen af et konstant indre miljø gennem forskellige homeostatiske mekanismer.
Negativt feedback
Når en variabel ændres, vil kroppen forsøge at ændre denne tilbage til normalen (set point). Opretholder stabilitet og homeostase, meget energikrævende og almindelig form for feedback. Eks. termoregulering.
Stimulus –> receptor (opfanger ændring) –> kontrolcenter (sammenligning af ændring med set point) –> effektor (ændringen bliver korrigeret).
Positivt feedback
En ændring af en variabel vil forstærke ændringen af denne varibel. Vil blive begrænset af substratmængden. Forstærker ændringen og skaber ustabilitet i kroppen. Associeret med kortvarende specifikke funktioner fx fødslen.
Celle - helt generelt
Den mindste funktionelle og strukturelle enhed i en levende organisme. Gener kontrollerer en celles handlinger og responser.
Eukaryot celle: Har en cellekerne.
Prokaryot celle: Har ikke en cellekerne.
Væv - helt generelt
En gruppe af celler som er differentierede til at have den samme funktion vil tilsammen interagere og danne et væv.
Plasmamembran
Består af et dobbeltlag af phospholipider, hvori der er integreret membranproteiner, cholesterol og glykoproteiner. Semipermeabel, tynd, dynamisk, fleksibel og elastisk struktur.
Opretholder cellens struktur og virker som barriere mellem det indre og ydre miljø.
Nukleus
Cellens kerne, som er omgivet af en kernemembran, der består af to dobbelt phospholipidlag (dobbelt membran).
I kernen finder man nucleoplasma med arvemateriale i form af DNA, kernelegemet nucleolus og chromatin (består af løst sammensatte fibre af DNA og protein som kan kondenserer og dannet individuelle kromosomer).
Nucleolus
Et fast ikke-membranbundet legeme, som er dannet af protein og RNA. Står for dannelse af ribosomer.
Cytoplasma
Udgøres af cytoskelettet, organeller og cytosolen (væsken), som omkranses af plasmamembranen.
Cytoskelet
Består af mikrofilamenter og mikrotubuli. Støtter cytoplasmaet og hjælper med at bevæge substanser og organeller. Sikrer cellens struktur og stabilitet.
Mikrofilamenter: Tynde strenge af proteinet aktin. Former netværk i cellen og er vigtig i forbindelse med bevægelse.
Mikrotubuli: Lange slanke rør dannet af proteinet tubulin.
Ribosomer
Små, sfæriske partikler af RNA og protein, som IKKE har en membran om sig. Vigtig i forbindelse med proteinsyntesen, hvor ribosomet er med til at koble aminosyrerne til syntesen af hele proteinet.
Fordelt i cytoplasma og bundet til ER.
Dannes af nucleolus.
Endoplasmatisk reticulum
Et kompleks af forbundne membranbundne sække, kanaler og vesikler, som går fra nucleus til plasmamembranen. Vigtig i forbindelse med transport, påsættelse af PTM’er og disulfidbroer, lipidsyntesen. Kan identificere misfoldede proteiner.
Ru ER: På dele af ER’s membran sidder ribosomer. Mod kernen.
Glat ER: Jo tættere på plasmamembranen desto færre ribosomer vil være bundet, og det kalder man glat ER.
Golgi apparatet
Gruppe af 5-8 flade “sække” omgivet af en membran.
Pakker og modificerer proteiner i forbindelse med deres videre transport og sekretion.
Hvis et protein skal videre syntetiseres vil det bevæges fra ER til golgi. Modificerer glykoproteiner og sekretoriske proteiner. En vesikel vil dannes med proteinet i når det er færdigt med at omdannes i golgi.
Vesikler
“Sække” omgivet af en membran, der transporterer og opbevarer substanser indeni og mellem celler. Kan fx indeholder proteiner, som skal sekreteres fra cellen uden disulfidbroerne brydes.
Mitokondrier
Sted for ATP-dannelse via oxidativ fosforylering.
Har en indre (meget foldet, selektiv og indeholder enzymerne som indgår i respirationskæden) og ydre membran (mindre selektiv og ret hullet).
