Mammapatologi Flashcards
Angiv de hyppigste årsager til brystknuder hos yngre kvinder (<50 år).
- Fibrocystiske forandringer*
- Fibroadenom (den hyppigste [benigne] tumor blandt yngre kvinder)
- Cyster, fx duktektasi**
- Det er normalt, at kirtelvævet i kvindens bryst udvikles under menstruationscyklus frem mod menstruationen. Hos kvinder med fibrocystiske forandringer er udviklingen overdreven, hvilket giver anledning til menstruationssynkrone brystsmerter og knuder. Smerterne såvel som knuderne aftager umiddelbart efter menstruationen.
- *Cystisk dilatation af kirteludførelsesgange (føles som knuder), der ofte ses hos perimenopausale kvinder (dvs. nær deres menopause). Papiludflåd med gullig/grønlig/brunlig væske og evt. papilretraktion. Duktektasi er ikke forbundet med øget risiko for brystkræft.
Hvilke undersøgelser indgår i klinisk mammografi (= triple testen)?
- Klinisk undersøgelse (anamnese og inspektion/palpation)
- Billeddiagnostisk undersøgelse (mammografi af kvinder i alle aldre fra tre forskellige vinkler* suppleret med UL hos yngre (<30 år), fordi røntgenstråler vagt trænger igennem tæt kirtelvæv)
- Ultralydsvejledt nålebiopsi (finnålsaspiration eller grovnålsbiopsi, men oftest grovnålsbiopsi) samt UL af lymfeknuder i armhulen
*Screeningsmammografi er fra to forskellige vinkler
Angiv maligne karakteristika ved mamma, der kan observeres ved inspektion
- Papilindtrækning eller -deviation
- Hudindtrækning
- Appelsinhud (peau d’orange)
- Papil-areola eksem/-ulceration (Pagets disease of the Nipple)
- Spontan udflåd (klart, blodigt)
Henvis patienten til et kræftpakkeforløb, hvis én eller flere af ovenstående karakteristika er til stede.
Angiv maligne karakteristika ved mamma, der kan palperes
- Uskarpt afgrænset knude
- Hård konsistens
- Adhærence til hud eller bundfascie (asymmetri får brystet med malign neoplasi til at hænge lavere end det raske bryst)
- Palpatorisk suspekte lymfeknuder i aksil
Henvis patienten til et kræftpakkeforløb, hvis én eller flere af ovenstående karakteristika er til stede (selv hvis det blot drejer sig om en knude).
Redegør for princippet i sentinel node undersøgelsen
Peritumoralt eller subareolært indsprøjtes et radioaktivt tracerkolloid og et blåt farvestof. Skildvagtslymfeknuden (lymfeknuden, der først modtager lymfe fra kræftknuden) vil stå frem som den mest blåfarvede og den mest radioaktive lymfeknude.
Hvis der er metastase i skildvagtslymfeknuden, skal aksillen rømmes. Hvis der ikke er metastaser i skildvagtslymfeknuden, undlader man at fjerne de resterende lymfeknuder.
Hvad er en prognostisk faktor?
Prognostiske faktorer er af betydning for patientens risiko for at få tilbagefald eller dø af sin sygdom
Angiv prognostiske faktorer for mammacancer
- Histologisk type (duktal/lobulær, duktal er værst)
- Tumorstadie (TNM)
- Malignitetsgrad (vurderes på baggrund af tumorcellernes evne til at danne tubuli, mitoseantal og kernepleomorfi)
- Resektionsforhold (er alt tumorvæv fjernet?)
Hvad er en prædiktiv faktor?
Prædiktive faktorer er af betydning for patientens sandsynlighed for at respondere på en given behandling.
Angiv prædiktive faktorer for mammacancer
- Østrogenreceptorstatus (tilstedeværelsen af østrogenreceptorer er som udgangspunkt godt, idet tumorceller da stadig ligner udgangscellen og behandlingen kan rettes mod østrogenreceptoren)
- HER2-status (amplifikation af HER2 er som udgangspunkt skidt, fordi det fører til øget cellevækst, men det åbner muligheden for behandlingen rettet mod HER2)
Hvor stor en procentdel udgør lavrisiko patienterne, hvis overlevelse er så god, at de ikke vurderes at få gevinst af efterfølgende kemoterapi (adjuverende behandling)?
5-10 %
Angiv to typer af brystkræft
- Invasivt duktalt karcinom
2. Invasivt lobulært karcinom
Hvilke gener har en fremtrædende plads ved arvelig brystkræft?
BRCA1/BRCA2, der er involveret i DNA-skade-repair.
Hvilke celler udgår brystkræft fra?
Cellerne i den terminale dukto-lobulære enhed (TDLU).
Brystkræft = mammaadenokarcinom
Angiv faktorer, der er af betydning for udvikling af brystkræft
Antal østrogenfluktationer (tidlig menarche og sen menopause giver mange fluktationer, hvilket er forbundet med øget risiko for brystkræft. Graviditet og amning bryder østrogenpeaks, hvilket reducerer risikoen for brystkræft
Hvad skal du huske at spørge om, når du konfronteres med en knude i brystet?
- Varighed?
- Forudgående traume?
- Er knuden vokset?
- Sekretion fra brystvorterne? Klart eller blodigt sekret tyder på cancer, mens gulligt, grønligt eller brunligt sekret er et normalfysiologisk fænomen (fx duktektasi eller fibroadenom, der i øvrigt kan give anledning til en knuder i brysterne og menstruationssynkron ømhed), som kvinder i fertil alder meget hyppigt oplever og kræver således ingen udredning.
- Bruges medikamenter som kan give galaktoré (antipsykotika, fordi de blokkere dopaminreceptorerne, hvilket mindsker hæmningen af prolaktinsekretionen)
- Overvej ”Runners nipple” hos mænd (mekanisk slid på papillen af vådt løbetøj)
- Smerter og ubehag?
- Forandring under menstruationscyklus? Relation til menstruationscyklus reducerer kræftmistanken
- Bryst- eller ovariecancer i slægten (BRCA)? Brystkræfttilfældets alder ved diagnosetidspunktet?
- Østrogenmedikation?
- Tidligere knuder i brystet og biopsier? Tidligere haft brystkræft? Tidligere strålebehandling eller kemoterapi?
- Andre eksponeringer for stråler?
- Gynækologiske forhold: Alder ved første fødsel? Alder ved menarche? Alder ved menopause? Har pt. ammet Antal børn?
