Endokrinpatologi Flashcards

1
Q

Nævn signalveje for hormonsekretion

A
  1. Humoral (fx registrering af serumcalcium)
  2. Neural (fx adrenalinfrisættelse)
  3. Hormonal (hormonstimulering mellem hypothalamus, hypofysen og kirtel*)

*Thyroidea, binyrebark, gonader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ifm. endokrinologi kan vanlige cytologiske kriterier ikke anvendes. Hvad adskiller da en malign neoplasi fra en benign?

A
  1. Karinvasion
  2. Kapselgennemvækst
  3. Nekrose (binyrebarkkarcinom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv årsager til thyroideahyperplasi (= struma)

A
  1. Hashimoto (hypofunktion pga. autoimmun destruktion)
  2. Jodmangel struma (normal funktion eller hyperfunktion)
  3. Mb. Basedow/Graves (hyperfunktion pga. agonistiske antistoffer)
Hypofunktion = hypothyroidisme
Hyperfunktion = hyperthyroidisme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv én benign neoplasi i gl. thyroidea

A

Follikulært adenom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv maligne neoplasier i gl. thyroidea

A
  1. Follikulært karcinom
  2. Papillært karcinom (orphan Annie eyes nuclei,
    psammomlegemer og BRAF-mutationer)
  3. Anaplastisk karcinom
  4. Medullært karcinom (neuroendokrin, udgår fra C-celler, calcitonin kan påvises vha. immunhistokemi)

C-celler, der secenerer kalcitonin, er parafollikulære thyroideaceller.
CaSR findes på cellerne i gl. parathyroidea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv symptomer på hyperthyroidisme (= hyperfunktion, fx morbus Basedow/Graves)

A
  1. Tremor mannum
  2. Vægttab
  3. Varmeintolerance
  4. Svedtendens
  5. Takykardi og systolisk hypertension
  6. Oligomenore (abnormt sjældne og/eller sparsomme menstruationer)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv den hyppigste cancerform i det endokrine system

A

Thyroideakarcinom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv incidensen af thyroideakarcinomer i Danmark

A

200

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Giv en oversigt over neuroendokrine tumorer

A
  1. Det medullære thyroideakarcinom
  2. Småcellet lungekarcinom
  3. Karcinoidtumor (nedre respirationsveje, intestinalkanalen)
  4. Fæokromocytom (binyremarven)
  5. Paragangliom (fæokromocytom udviklet uden for binyrerne)
  6. Insulinom (pancreas’ ø-væv)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv symptomerne på fæokromocytom

A
Symptomer på hyperfunktion af det
sympatiske nervesystem:
1. Hyperglykæmi
2. Hypertension
3. Hjertebanken
4. Svedtendens
5. Hovedpine
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definér fæokromocytom

A

Katekolaminsecernerende neoplastisk proces i binyremarven. Oftest benign, men 10 % er maligne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv incidensen af fæokromocytom årligt i Danmark

A

10

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke aldersgrupper diagnoticeres typisk med fæokromocytom?

A

Alle aldre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er MEN (Multipel Endokrin Neoplasi)

A

Forekomst af neoplasier i flere endokrine organer. MEN-typen afgøres af kombinationen af endokrine organer, der er involveret (fæokromocytom hører fx til MEN2A og MEN2B).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Giv en oversigt over årsager til binyrebarkinsufficiens (= nedsat funktion)

A
  1. Primær (kronisk) - Addison
    a. TB
    b. autoimmune lidelser
  2. Sekundær (akut)
    a. længerevarende kortisolbehandling, der pludseligt afbrydes
    b. binyreinfarcering (pga. meningokoksepsis eller nyrevenetrombose)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Giv en oversigt over neoplasi i binyrerne

A
  1. Neoplasi i binyremarven
    a. Benign/malign: fæokromocytom
  2. Neoplasi i binyrebarken
    a. Benign: binyrebarkadenom (oftest normal funktion)
    b. Malign: binyrebarkkarcinom
     - Primær (sjælden – fører ofte til hyperfunktion)
     - Sekundær (ofte fra lunger)