Hudpatologi

Question 1

Angiv differentialdiagnoser ved “brune pletter”

Answer 1

1. Malignt melanom
2. Melanocytært nævus = nævus = alm. modermærke)
3. Seboroisk keratose (= gammelmandsvorte, der nærmest kan støve med melanin)*
4. Pigmenteret basalcellekarcinom**
5. Hæmangiom (er normalt rødt, men hvis det trombosere bliver det brunt/mørkt)

• Ældre har har få eller ingen nævi, så deres pletter kan fx være seboroisk keratose.
• *Basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom metastaserer sjældent

Question 2

Hvilke kliniske/makroskopiske fund eller huskeregel kan hjælpe til at opdage malignt melanom?

Answer 2

Asymmetri
Border
Color (tilstedeværelsen af mindst to farver, herunder farverne i trefarvet is (mørkebrun, lyserød og hvid), blå og sort, som er er fordelt ujævn i modermærket, er typisk for malignt melanom))
Diametre (>6 mm er suspekt)
Enlargement

Question 3

Hvordan skal lægen fjerne eventuelle brune pletter?

Answer 3

Curettage: seboroisk keratose og basocellulært karcinom uden for riskoområderne
Excisionsbiopsi: malignt melanom
Tilbage er melanocytært nævus og hæmangiom, som lægen vel som udgangspunkt ikke skal gøre noget ved.

Fjernelsesmetoden er vigtig, for viser det, at den brune plet er et malignt melanom, skal patienten i omfattende behandling sv.t. at melanomet potentielt set kan være meget dybt.

Question 4

Nævn eksempler på benigne melanocytære læsioner.

Answer 4

1. Lentigo simplex
2. Melanocytært nævus
3. Spitz’ nævus*
4. Blue nævus**
5. Halo nævus***

• I Spitz’ nævus ses mikroskopiske træk som kan minde om malignt melanom, men denne læsion ses typisk hos børn, hvor malignt melanom er yderst sjældent.
• *I halo nævus ses svær lymfocytinfiltration og som reaktion herpå melanocytær atypi – træk som i visse tilfælde kan gøre mikroskopisk diagnostik vanskelig. Til gengæld ses ofte makroskopisk (klinisk) en karakteristisk hvid ring (halo) omkring det centrale pigmenterede område.
• **Blue naevus giver normalt ikke problemer at diagnosticere mikroskopisk, men kan makroskopisk pga. den meget mørke farve virke bekymrende.

Question 5

Nævn væsentlige mikroskopiske fund der adskiller malignt melanom og nævus

Answer 5

1. Pagetoid opvækst*
2. Lymfocytært respons
3. Atypi (uensartede kerner)
4. Dybe mitoser
5. Manglende modning profund

*Ved pagetoid opvækst forstås opvækst i hele epidermis’ tykkelse af store uensartede (atypiske) enkeltliggende melanocytære celler – minder lidt om et haglskud.

Question 6

Angiv prognostiske faktorer for malignt melanom

Answer 6

1. Tykkelse
2. Ulceration
3. Mitosetal.

Question 7

Angiv hovedtyper af non-melanom hudkræft (= almindelig hudcancer)

Answer 7

1. Basocellulært karcinom* (ligner keratinocytterne i stratum basale, vokser meget langsomt)
2. Planocellulært karcinom** (= spinocellulært karcinom, ligner keratinocytterne i stratum spinosum, vokser hurtigere)

Kært barn har mange navne:

• = basalcellekarcinom, BCC
• *SCC

Question 8

Angiv forstadier til planocellulært (= spinocellulært karcinom)

Answer 8

1. Aktinisk keratose (5 % udvikler sig til spinocellulært karcinom, fx på underlæben)
2. Morbus Bowen (kan være HPV-associeret)

Question 9

Angiv faktorer, der er knyttet til risikovurderingen af basocellulære karcinomer

Answer 9

Hvis mindst to af nedenstående er til stede, så er der tale om en højrisiko tumor, der skal fjernes af plastikkirurger:

1. Tumorstørrelse > 2 cm (T2)
2. Lokalisation: læbe, skalp, næse, øjenlåg, øre (altså kropsåbninger, dvs tæt på overgangen mellem ydersiden og indersiden)
3. Histologisk subtype:
   a. Infiltrativ (særlig aggressiv)
   b. Mikronodulær
   c. Basoskvamøs

Question 10

Hvordan præsenterer non-melanom hudkræft (= almindelig hudcancer) sig oftest?

Answer 10

Langsomt voksende ulcereret tumor (sår som ikke vil hele)

Question 11

Angiv den vigtigste ætiologiske faktor for udvikling af basocellulært og spinocellulært karcinom

Answer 11

Akkumuleret soldosis

Question 12

Angiv den væsentligste ætiologiske faktor for udvikling af malignt melanom

Answer 12

Antal solskoldninger

Question 13

Angiv den hyppigste kræfttype i Danmark

Answer 13

Almindelig hudcancer (=non-melanom hudkræft):

1. Basocellulært karcinom (13.000/år)
2. Spinocellulært karcinom (2.100/år)

Incidensen er op mod 20.000 danskere årligt. Grunden til, at disse to kræfttyper ikke regnes til gruppen af store kræftformer*, er, at de meget sjældent metastaserer. Bemærk at begge ovenstående udgår fra pladeepitel, mens malign melanom udgår fra nervevæv.

*Bryst-, lunge-, blære-, prostata- og kolorektalkræft samt malignt melanom.

Question 14

Angiv lokalisationen af junctional nævus

Answer 14

Epidermis

Question 15

Angiv lokalisationen af compound nævus

Answer 15

Epidermis og dermis samtidig

Question 16

Angiv lokalisationen af dermalt nævus

Answer 16

Dermis

Question 17

Redegør for curettage, herunder indikation

Answer 17

Med et skeformet instruent med skarpslebne rande afskrabes hudlæsionen.
Indikation: verruca vulgaris (fliget vorte hos især børn), seboroiske keratoser, aktiniske keratoser og basocellulært karcinom uden for risikoområderne.

Question 18

Redegør for incisionsbiopsi, herunder indikation

Answer 18

Incision betyder indsnit, og ved en incisionsbiopsi udtages således kun en del af læsionen, fx vha en stanse/cylinder.
Indikation: inflammatoriske hudsygdomme

Question 19

Redegør for tangentiel biopsi, herunder indikation

Answer 19

Et skalpelblad føre i en fad bue næsten parallelt med hudoverfladen. Efterlader ingen ar.
Indikation: intradermalt lokaliserede tumorer som fx dermatofibromer

Question 20

Redegør for excisionsbiopsi, herunder indikation

Answer 20

Fjernelse af hele læsionen inklusion en bræmme (5 mm) af formodet raskt væv.
Indikation: benigne og maligne tumorer*

*Malignt melanom fjernes med en 1-2 cm bred bræmme af raskt væv

Question 21

Redegør for resektat, herunder indikation

Answer 21

Fjernelse af et større operationspræparat med en bræmme af rigeligt raskt væv.
Indikation: maligne hudtumorer

Question 22

Angiv de fire hovedtyper af malignt melanom

Answer 22

1. Lentigo maligna melanom
2. Superficielt spredende malignt melanom
3. Akralt lentigiøst malingt melanom
4. Nodulært malignt melanom

Question 23

Angiv en benign tumor, der klinisk og histologisk er så godt som umulig at skelne fra et højdifferentieret spinocellulært karcinom

Answer 23

Keratoakantom