Ledsmerter og hududslæt

Question 1

Du er læge i reumatologisk ambulatorium.
Din næste patient er en 38-årig mand henvist fra egen læge grundet tiltagende ledsmerter og hævelser gennem de sidset 3-5 måneder.
Patienten er kendt med psoariasis, men fraset dette rask. Får ingen medicin.

Der har været gener fra flere DIP-led, højre knæ, samt lændesmerter, primært om natten og om morgenen.

Hvad er den tentative diagnose og hvorfor?

Answer 1

Psoariasisartrit.

Patienten er kendt med psoriasis og har aktuel artrit i form af oligoartrit med involvering af 2-4 led, herunder et større led og flere DIP-led samt aksial involvering.

Question 2

Hvilke kliniske manifestationer ses hyppigt hos patienter med psoriasisartrit?

Answer 2

• Perifer artrit: Asymmetrisk oligoartrit, monoartikulær artrit, polyartrit
• Aksial artrit
• Entesitis (betændelse i sene-tilhæftningssteder)
• Daktylitis (Pølsefingre)
• Hud- og neglesygdom

Question 3

Psoariasisartrit klassificeres ofte vha. klassifikationskriterier.
Beskriv CASPAR-kriterierne.

Answer 3

Inflammatorisk ledsygdom - artrit, spondylartrit og/eller entesit.

Herudover kræves mindst 3 point af følgende:
* Hudpsoriasis (2 point) eller famililært disponeret til psoriasis (1 point)
* Psoriasis-negledystrofi med nuværende onkolyse, pitting eller hyperkeratose (1 point)
* Negativ IgM-reumafaktor (1 point)
* Daktylitis (1 point)
* Karakteristiske radiologiske tegn (knoglenydannelse nær led - ikke osteofytter) (1 point)

Question 4

Hvilke radiologiske forandringer ses ved psoriasisartrit?

Answer 4

Erosioner er hyppige, især i relation til DIP- og PIP-led og optræder ofte asymmetrisk og kan ledsages af periostale belægninger. Knoglenydannelse kan ses i relation til erosioner og entesitis.
Undertiden ses akroosteolyse (resorption af distal phalanges).

Ved aksial involvering er forandringer til sacroili-leddene ofte assymmetrisk, og involvering af columna er ofte segmentær.

Question 5

Beskriv behandlingsprincipperne for psoriasisartrit

Answer 5

Førstevalgsbehandling for både led- og hudsygdommen er altid lokalbehandling.

Ved involvering af få led og ingen radiologiske forandringer forsøges med NSAID og intraartikulær kortikosteroid.

Systemisk steroidbehandling har ingen plads i behandling af psoriasisartrit.

Ved behandlingssvigt eller mere udbredt sygdom, behandled med DMARD, oftest methotrexat i højst tålte dosis.
Ved insufficiens behandlingsrepons kan biologisk antireumatika benyttes.