Ledhævelser og urinvejsgener Flashcards
Du er læge i medicinsk ambulatorium. Din næste patient er en 25-årig mand, der i løbet af de sidste to dage har fået tiltagende smerter og hævelse af venstre knæ og venstre fodled. Der har endvidere været hyppig, sviende vandladning den sidste uge.
Du bemærker, at patientens højre øje er rødt.
Hvilke differentialdiagnoser overvejer du?
- Postinfektiøs artrit (reaktiv artrit) - Oligoartrit, symptomer på uretrit (infektion i urinrøret) og konjunktivitet.
- Gonoroisk artrit - Oligoartrit, symptomer på uretrit
- Septisk artrit - akut opstået artrit i store led, dog ofte monoartrit
- Krystalartrit - akut opstået artrit i store led
- Psoriasisartrit - oligoartrit
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Undersøge for infektion med klamydia trochomatis. Aktuelt klamydiainfektion kan påvises med PCR-teknik på urin og uretralsekret.
- Undersøge for infektion med Neisseria gonorrhoeae
- Ledpunktur mhp celletælling, dyrkning og mikroskopi for krystaller i ledvæsken.
- Infektionsparametre inkl. leukocyttal, diff-tælling, CRP.
- HLA-B27
Der bliver påvist klamydia-infektion. CRP 45. Ledvæske er uden bakterier og krystaller. Påvist HLA-B27-vævstype. På baggrund af oligoartrit, ekstraartikulær manifestation (konjunktivitis) og påvist klamydia-infektionen stilles diagnosen postinfektiøs artrit (reaktiv artrit).
Triaden artrit, uretrit og konjunktivitis betegnes Reiters triade.
Hvilke ekstraartikulære manifestationer kan optræde ved reaktiv artrit?
- Uretrit
- Konjunktivitis
- Anterior uveit
- Erythema nodosum
- Daktylitis
- Myokardit, valvulit
- Mundhuleulcerationer
Opstil et behandlingsforløb for patienten
Klamydia-infektionen behandles med relevant antibiotika.
Artrit behandles med analgetika og injektion af glukokortikoid intraartikulært.
Der er sjældent behov for DMARD-behandling, men ved langstrakte forløb kan behandles med Salazopyrin, alternativ er methotrexat (MTX).
Hvis konjunktivitis er udtalt, kan vurdering ved øjenlæge føre til lokal steroidbehandling.
Hvad er prognosen for postinfektiøs artrit?
Prognosen er god med selvlimiterende artrit, som svinder i løbet af uger til måneder dog med betydelig individuel variation, både hvad angår artikulære og ekstraartikulære manifestationer og sygdomsvarighed.
Hvilken postinfektiøs tilstand opstår i efterforløbet af en halsinfektion med gruppe a-hæmolytiske streptokokker?
Febris rheumatica (gigtfeber)
Hvilke mikrobielle patogener er relateret til reaktiv artrit
- Klamydia trachomatis
- Klamydia pneumonia
- Yersinia
- Salmonella
- Shigella
- E.coli
- Clostridium difficile