Knæ - og skuldersygdomme Flashcards

1
Q

Smertetriaden ved artrose

A

Smertetriaden: Igangsætningsbesvær, lindring af smerter efterfulgt af forværring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Behandlingstrappen ved artrose

A

Behandlingstrappen:
Træning
Vægttab
Smertestillende
Steroidinjektion
Operation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Operationstyper ved knæartrose

A

Unilateral knæalloplastik (mediale kammer)
Bedste: Totalalloplastik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er patellofemoralt syndrom?

A

Smerter på forsiden af knæet, hvor man ikke kan finde en strukturel årsag, dvs. udelukkelsesdiagnose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Klinisk billede og undersøgelse ved patellofemoralt syndrom

A

Smerter:
-Centralt i patella eller omkring (perifært)
-Diffuse, smertejag’noget er i klemme’
-Til stede i hvile og ved aktivitet (især løb og cykling)
-Flekteret knæ medfører smerter
-Stivhed, igangsætningsbesvær
-Ingen klager over inflammation (hævelse, varme)

-Klinisk us:
Palpationsømhed omkring eller af patella

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Behandling og prognose ved patellofemoralt syndrom

A

Skånsomme aktiviteter
Optræning af omkringsiddende muskulatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

ISAKOS-klassifikation ved menisklæsioner

A

Longitudinelle læsioner
 Perifært, kapselnært

Horisontale
Radiale læsioner
 Centralt placeret

Flaplæsioner (horisontale og vertikale)
 Centralt placeret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forklar, hvad placeringen af menisklæsionen har af betydning

A

Central placering: Dårlig blodforsyning, dårlig heling

Perifært, kapselnært: God blodforsyning, god heling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Klinisk undersøgelse og undersøgelse

A

Hovedsymptomer:

Smerter: Ved ledlinjen, belastningsrelaterede, kan blive konstante, er sjældent natlige.

Akut traume: Pludselige smerter, kan godt fortsætte aktivitet modsat forreste korsbåndsskade

Ikke-traumatisk: Gradvise smerter

Mekaniske symptomer: Smertefulde klik, aflåsningstilfælde

o Undersøgelser:
-Passiv strækkemangel
-Thelassys test: Positiv hvis pt. oplever smerte ved ledlinjen og/eller mærker klik
-MR-scanning er en sikker metode

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Behandling af menisklæsion

A

Ikke normal strækkeevne:
Strategien i skadestuen (1 af 3):
* Subakut artroskopi
* Subakut MR-scanning
* En uges observation med mobilisering på krykker uden belastning og fornyet us

Normal strækkeevne:
 Se an

Operation:
 Reinserere menisken (fiksere)

 Fjerne det (i tilfælde af for forandret/ødelagt meniskvæv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Differentialdiagnoser ved menisklæsioner

A

Discoid menisk: Genetisk unormal menisk, øget risiko for læsioener

Meniskcyster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kan man undersøge et hævet knæ akut?

A

Knæet kan ikke undersøges, når der er meget hævet. Derfor behandles det akut beskadigede knæ med CRIME-princippet i de første 2 uger:
- Compression
- Rest
- Ice
- Mobilisation
- Elevation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Når den akutte hævelse har lagt sig, kan der laves…

A

Ligamentvurdeiring med kollateral instabilitet ved valgus og varustest

Korsbåndsinstabilitet ved Lachmans test og skuffetest

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår skal røntgen foretages?

A

Manglende evne til at støtte og gå 4 skridt

Alder over 55 år

Direkte ømhed svt. patella eller caput fibula

Manglende evne til at bøje knæet mere end 90 grader

Pt. behøver kun at opfylde 1 af ovenstående

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Ved fund af øget valgus- og varus-løshed mistænkes…

A

Kollateral ligemantlæsion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ved skuffeløshed mistænkes…

A

Bagerste korsbåndsskade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Klinisk præsentation ved forreste korsbåndsskade

A

-Forvredet knæ, hørbart smæld, hævet knæ efter sportsudøvelse
-Nedsat bevægelighed
-Positiv Lachmans test (efter afhævning)
-MR-scanning er bedst!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Behandling af forreste korsbåndsskade

A

CRIME initielt

Konservativt: Fysioterapeutisk optræning af muskulaturen for at kompensere for tabt stabilitet

Operativt: Artroskopisk rekonstruktion med hase- eller patellasene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Klinisk præsentation ved bagerste korsbåndsskade

A

Positiv skuffeløshedstest

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Behandling af bagerste korsbåndsskade

A

Konservativ: Skinne + fysioterapi
Operativ: PCL-rekonstruktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Fund ved læsion af kollaterale ligamentlæsion

A

Klinisk tegn er valgusløshed over 20 grader fleksion
Behandling er isoleret skade: Konservativ – 6 uger med hængselbandage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Symptomer på brusksmerter

A

Smerter, ved belastning, klik, knasende fornemmelser fra knæet

Bruskvævet er uden innervering, så smerter kommer ikke fra brusken, men fra det subkondrale knoglevæv

23
Q

Behandling af brusklæsioner

A

Bruskvæv mangler evne til spontan heling

Symptomatiske grad IV tilfælde er de eneste, der opereres. Resten behandles konservativt.

Kirurgisk metode ’mikrofrakturteknik’ bruges, hvor man borer huller i den subkondrale knogle og derved skaber helingsrespons fra knoglemarven

Meget store læsioner (over 2 cm): Brusk-knogle-marvs-transplantation

24
Q

Forskellige typer patellaluksation

A

Recidiverende: Af og til ved særlig belastning

Habituelle: Ved hver knæfleksion

Kronisk: Kongenit luksation

25
Q

Behandling af patellaluksation

A

Under 2 tilfælde: Konservativt

Over 2 tilfælde: Operativ behandling, hvor man tager sene fra baglåret og danner et nyt femoro-patellart ligament

26
Q

Hvad er impingment syndrom?

A

Smerter ved eleveret arm: Smertefuld afklemning af det subakromiale rum

27
Q

Hvad er den primære og sekundære form af impingement?

A

Primær form: Aldersbetinget rotatorcuff-degeneration, 40-60-års-alderen

Sekundær form: Udløst af andre skulderlidelser, yngre mennesker
Multidirektionel instabilitet
Traumatisk betinget instabilitet
Skapulær dyskinesi

28
Q

Tilstande, der kan forårsage impingment

A

Osteofytdannelse i acromioclaviculærleddet (loftet)

Bursitis subacromialis

Tendinitis calcaria

Degenerative forandringer i rotatorcuffen

Muskelinbalance med relativ overvægt af deltoideuskraft

29
Q

Klinisk billede af impingement

A

Snigende, gradvis forværring over måneder

SMERTER provokeres ved:
Elevation af arm: 60-120 grader (smertebue)
Ved indadrotation
Arm om på ryggen

Smertelokalisation: Skulderens for-og overside, armens yderside

Udstråling: Kan stråle ned i armen, nakke og skulderblad

Funktion: De fleste kan elevere armen fuldt, men med smerter, evt. led nedsat kraft

30
Q

Undersøgelser ved impingement

A

Røntgen inkl. outlet view (god til at visualisere loftet inkl. osteofytter)

Ultralyd og MR: God til at visualisere indholdet i subakromialrummet

31
Q

Tests, der kan laves ved mistanke om impingment

A

Tests: Hawkins test, Neers test og chicken wing test (=Pain arc)

32
Q

Behandling af impingment

A

Primær:
-Træning og passende belastning
-Ved udtalte smerter i en periode: Steroidblokade, analgetika, sygemelding
-Ved utilfredsstillende effekt efter 3-6 måneder  overvej operation (dekompression)
-Artroskopisk subacromial dekompression: Fjernelse af bursa, fjernelse af osteofytter, løsning af det coracoacromiale ligament

Sekundær:
-Find underliggende årsag
-Træning af rotatorcuff-muskulatur
-I sjældne tilfælde: Operation som ved primær

33
Q

Inddeling af rotatorcuff-ruptur

A

Akut, traumatisk
 Pludselig overrivning

Degenerativ, atraumatisk
 Hos personer over 40 år

34
Q

Klassifikation af rotatorcuff-ruptur

A

Komplet: Helt revet over, hvilke sener er inddraget

Inkomplet: Inkomplet bursaside, inkomplet ledside

35
Q

Klinisk billede ved traumatisk og atraumatisk rotatorcuffruptur

A

Traumatisk: Akutte smerter og akut funktionstab, natlige smerter

Atraumatisk: Lidelsen bliver ofte først opdaget, hvis pt. udvilkler subacromial impingment eller rotatorcuff-artropati og ligner derfor disse i symptombillede

36
Q

Objektiv undersøgelse ved rotatorcuffruptur

A

Inspektion: Atrofi af supra- og infraspinatus (tydelig spina scapula og sideforskel)

Palpation: Lokalisation af ømhed (kan ligne impingment-symptomer)

Funktion:
Undersøg de 4 rotatorcuff-muskler
M. teres minor (Udad-rotation)
M. supraspinatus (elevation)
M. infraspinatus (Udad-rotation)
M. subscapularis (Indadrotation)

Nedsat aktiv bevægelighed, evt. helt kompromitteret

Normal passiv bevægelighed

Undersøgelser for impingement vil udløse kraftige smerter

Nedsat kraft (En rotatorcuffskade vil vise nedsat kraft og hvis slet ingen kraft: 100% nerveskade/overreven sene)

37
Q

Behandling af traumatisk og atraumatisk rotatorcuffruptur

A

Atraumatisk: Kan ofte klare sig med analgetika og steroidinjektioner

Traumatisk: Primær kirurgisk behandling med suturering af læsionen, især hos unge

38
Q

Nævn skuldernære frakturer

A

Scapulafraktur
Proc. coracoideus fraktur
Claviculafraktur
Acromionfraktur

39
Q

Hyppigste type scapulafraktur

A

Corpus- og spinafrakturer
Udgør 70% af alle scapulafrakturer
Opstår ved direkte traume: Højeenergi
Ofte som led i multitraume
Over 90% behandles med armslynge i 2-6 uger + genoptræning
Spina-frakturer behandles dog med osteosyntese grundet træk fra deltoideus

40
Q

Inddeling af claviculafrakturer

A

Inddeling ved Allmanns klassifikation.

Type I: Midterste 1/3-del af clavicula
Kan i sjældne tilfælde kompliceres af plexus brachialis læsion
Derfor altid neurologisk us!
Kan ses på røntgen
Typisk forskudt/disloceret og forkortet

Type II: Laterale 1/3
Kan ses på røntgen
Både disloceret/udisloceret

Type III: Mediale 1/3
Kan ikke ses på røntgen, CT
Ofte udisloceret

41
Q

Hyppigste type skulderluksation

A

Anteriore skulderluksation

42
Q

Klinisk præsentation af anteriore skulderluksation

A

Udtalte smerter

Epaulet-skulder ’kantet skulderprofil’

Caput humeri kan plaperes fortil under pectoralis major

43
Q

Hvad er det sket med ham her?

A

Skulderluksation (Epaulet-skulder)

44
Q

Hvordan stilles diagnosen skulderluksation?

A

Diagnose kan stilles klinisk, men røntgen SKAL laves ift. at udelukke fraktur

45
Q

Behandling af anteriore skulderluksation

A

Behandling:
* Skalenerblokade
* Reposition (3 metoder)

Kochers metode

Hængende arm-metode ’Stimsons’ metode – Skulderleddet reponeres spontant

Hippokrates metode

46
Q

Ved hvilken tilstand er Hills-Sachs-læsionen patognomisk?

A

Anterior skulderluksation

47
Q

Inddeling af proksimale humerusfrakturer

A

Dislocerede og udislocerede

48
Q

Dislocerede proksimale humerusfrakturer kan inddeles efter Neers klassifikation. Beskriv

A
49
Q

Komplikationer ved proksimal humerusfraktur

A

-Nerveskade (n. axillaris v. collum cirurgicum)
-Kontraktur: Indskrænket glenohumeral bevægelighed
-Avaskulær caputnekrose
-Posttraumatisk artrose
-Psuedoartrose
-Osteolyse af tuberklerne, hvor rotatorcuff-senerne hæfter  rotatorcuff-insufficiens

50
Q

Kliniske fund ved corpus humeri fraktur

A

o Smerter
o Kraftesløhed
o OBS: Skade på radialis!!!

51
Q

Hvilke statiske og dynamiske stabilisatorer er der i det glenohumerale led (skulderleddet)?

A

Statiske stabilisatorer (senevæv, bindevæv)
-Glenohumerale ligamenter
-Labrum
-Ledfalder

Dynamiske stabilisatorer (muskelvæv)
-Rotatorcuff-muskler
-Bicepssene
-Scapulamuskulatur

52
Q

Behandling af artrose i skulderleddet

A
  1. valg er konservativ (smertebehandling og øvelser)
  2. valg er operation (hvis smerterne er uacceptable)
    Total alloplastik: Kræver intakt rotatorcuff
    Revers-alloplastik ved ikke-intakt rotatorcuff: Deltoideus skal her være velfungerende
    Kan ikke lave rotationsbevægelser, men har elevationsevne og ingen smerter
53
Q
A