Klinisk farmakologi - lægemidler i graviditeten

Question 1

Nævn 5 faktorer der har betydning for risiko for teratogenicitet.

Answer 1

1. Længde af eksponering for lægemidlet (jo længere et skadeligt lægemiddel bruges, jo højere risiko for organdefekter).
2. Dosis (mange gange kan skadelige effekter forhindres ved lavere doser)
3. Tidspunkt i graviditeten (stor forskel på 1. og 3. trimester)
4. Genetik (kan give både beskyttende- og risikofaktorer)
5. Maternelle faktorer (alder, overvægt, diabetes, epilepsi mm.)

Question 2

Generelle anbefalinger for “nyere” lægemidler i forbindelse med graviditet?

Answer 2

De “nyere” lægemidler mangler ofte langtidsopfølgning ifht. bivirkninger, og derfor bør man være mere tilbageholdende med disse lægemidler. Ofte vil man vurdere om behovet for lægemidlet er livsnødvendigt eller ej.

Question 3

Nævn 8 typer af lægemidler, som man altid bør mistænke for at være teratogene i en vis grad?

Answer 3

1. ACE-inhibitors (2. trimester, 3. trimester: risk of kidney failure)
2. NSAID-drugs (1. trimester, 3. trimester)
3. Retinoider (fx til behandling af acne er - absolut kontraindikerede)
4. SSRI (Paroxetin øger risiko for hjertefejl)
5. Tetracycline (the risk is probably only increased after week 10)
6. Orale antidiabetika (ukendte konsekvenser bedre at bruge insulin!)
7. Warfarin (Fetal warfarin syndrome)
8. Cytostatika

Question 4

Nævn 5 faktorer der ved amning/modermælk har øget for risiko teratogenicitet.

Answer 4

1. Passiv diffusion
2. Aktiv transport (
3. Lipofilicitet
4. Molekylær vægt (<1000 kDa, små molekyler har øget risiko)
5. Manglende plasma protein binding

Question 5

Faktorer der påvirker den neonatale farmakokinetik?

Answer 5

1. Reduced bioavailability:
– Irregular absorption
– Reduced gastric empting
2. Reduced hepatic metabolism:
– P450-activity is initially reduced to 20-35%
– Matures during the first 2-3 months
– Initially reduced glucuronidation
3. Accumulation
4. Immature blood-/brain barrier: 
- Increase passage of lipophilic molecules

Question 6

Hvad står RWD for? Og hvad er grænseværdierne for skadelige effekter?

Answer 6

Relative weight adjusted dose. Dette er et direkte estimat af den vægtjusterede dosis, som barnet vil tilføres pr. døgn. Beregningen baserer sig på data fra koncentrationsbestemmelser af lægemidler i modermælken. RWD under 1-5 % er typisk uden klinisk betydning. RWD over 5-10 % kan have en skadelig effekt.

Question 7

Nævn 3 vigtige punkter for risikovurdering af lægemidler hos ammende kvinder?

Answer 7

1. De fleste lægemidler kan overføres igennem modermælk i en vis grad. Mange har dog ingen betydning.
2. Find information om mulige teoretiske bivirkninger.
3. Lægemidler med kendt skadelig effekt ved amning er: cytostatika, immunmodulerende lægemidler og lægemidler med lang halveringstid (øger risiko for akkumulation).