Inflammation og Heling

Question 1

Hvad er inflammation?

Answer 1

Inflammation/betændelse er organismens fysiologiske svar på en lokal vævsbeskadigelse. Denne vævsbeskadigelse kan fx være forårsaget af mikroorganismer, hypersensitivitet, fysiske og kemiske skader eller vævsnekrose (fx ved infarkt).

Question 2

Forklar hvorfor inflammation ikke i sig selv er en sygdom, men nogle gange kan opfattes som en

Answer 2

Inflammation er ikke i sig selv en sygdom, men en dynamisk proces, som er organismens vigtigste forsvar mod beskadigelser. De fleste inflammationer afsluttes med heling, men den inflammatoriske proces kan i sig selv medføre alvorlige komplikationer, hvis inflammationen fx giver anledning til hypersensibilitet (overfølsomhed), abscesser (bylder) i livsvigtige organer (fx hjernen), kronisk inflammation eller heler med udtalt dannelse af arvæv.

Question 3

Hvad kan inflammationer opdeles i?

Answer 3

Normalt opdeles inflammationer i henhold til varighed i:
- Akut inflammation, som er den initiale og ofte forbigående serie af vævsreaktioner af relativt kort varighed (minutter til få dage)
- Kronisk inflammation, som er den efterfølgende og ofte langvarige vævsreaktion (uger til år)

Question 4

Angiv kardinaltegnene for inflammation

Answer 4

• Rubor (rødme)
• Tumor (hævelse)
• Calor (varme)
• Dolor (smerte)
• Function laesa (funktionstab)

Question 5

Angiv forskellene mellem akut og kronisk inflammation

Answer 5

Question 6

Beskriv de inflammatoriske reaktioner i trin (som kan opsummeres smo de fem R’er)

Answer 6

1. Recognition (genkendelse) af patogenet
2. Recruitment (rekruttering) af blodceller og proteiner til vævsstedet
3. Removal (fjernelse) af patogenet
4. Regulation (regulering) af reaktionen
5. Repair (reparation) af det beskadiget væv

Question 7

Hvordan kan inflammation føre til sygdom?

Answer 7

Normalt er inflammationen beskyttende, men i nogle situationer bliver den inflammatoriske reaktion årsagen til sygdom, og den skade, der produceres, er sygdommens dominerende træk.

Inflammatoriske reaktioner på infektioner er ofte ledsaget af lokal vævsskade og smerte. Typisk forsvinder disse skadelige konsekvenser dog, efterhåndens om inflammationen aftager, hvilket efterlader ringe eller ingen permanent skade. I modætning hertil er der mange sygdomme, hvor den inflammatoriske reaktion er forkert rettet mod sædvanligvis harmløse miljømæssige stoffer (fx allergi) eller er overdrevent langvarig (fx ved infektioner med mikrober, som modstår udryddelse såsom Mycobacterium tuberculosis.

Disse unormale reaktioner ligger til grund for mange almindelige kroniske sygdomme.

Question 8

Hvad sker der, når inflammation har elimineret patogenerne?

Answer 8

Når inflammationen har elimineret patogenerne aftager den og sætter gang i en proces kaldet vævsreparation.

I denne proces erstattes det skadede væv gennem regenerering af overlevende celler og udfyldning af resterende defekter med bindevæv (ardannelse).

Question 9

Hvilke årsager kan der være til inflammation?

Answer 9

Af de utallige årsager til inflammation er følgende de hyppigste:
- Infektioner, hvor mikrobernes produkter genkendes af værten og fremkalder forskellige typer af inflammatoriske reaktioner.
- Vævsnekrose, som kan være forårsaget af iskæmi, traumer, fysisk og kemisk skade. Molekyler frigivet fra nekrotiske celler udløser inflammation selv i fravær af infektion (såkaldt “steril inflammation”).
- Fremmedelegemer, såsom suturer og vævsimplantater, fremkalder også steril inflammation.
- Immunreaktioner (hypersensitivitet) er reaktioner, hvor det normalt beskyttende immunsystem beskadiger individets eget væv. Som tidligere nævnt er autoimmune sygdomme og allergier, sygdomme forårsaget af immunreaktioner.

Question 10

Hvilke hovedkomponenter består akut inflammation af?

Answer 10

Akut inflammation har tre hovedkomponenter:
1. Udvidelse af små kar: ændring i vaskulært flow og kaliber samt øget permeabilitet af mikrovaskulaturen
2. Rekruttering af leukocytter til inflammationsstedet
3. Produktion af inflammatoriske mediatorer

Question 11

Hvor opstår den akutte inflammation henne?

Answer 11

Den akutte inflammation opstår i de postkapillære venoler på infektionsstedet eller ved vævsskaden.

Question 12

Redegør for de vaskulære reaktioner under den akutte inflammation

Answer 12

1. Vasodilatation: øget blodgennemstrømning til det inflammerede område - Histamin
2. Øget vaskulær permeabilitet: protein-rigt væske vil strømme ud. Endothelceller blivevr “utætte” enten på grund af direkte skade på endothelcellerne eller via kemiske mediatorer
3. Vaskulær stase: langsom blodflow i blodbanen tillader komponenter at migrere fra blodbanen til det inflammerede område

Question 13

Hvilken fysiologisk funktion har kardilatationen under den akutte inflammation?

Answer 13

Kardilatationen vil medføre en øget blogennemstrømning til det beskadigede område, såkaldt aktiv hyperæmi. Som konsekvens af arterioledilatationen øges det hydrostatiske tryk i kapillærer og venoler, og der sker en udsivning af vand og elektrolytter (transsudation), som kan fortynde de inflammationsfremmende stoffer som bakterietoksiner. Blodets viskositet øges, og kargennemstrømningen nedsættes: den aktive hyperæmi afløses af en passiv hyperæmi (stase).

Question 14

Hvad udløser kardilatationen under akut inflammation?

Answer 14

Kardilatationen er udløst af specifikke kemiske mediatorer, hvor bl.a. histamin frigivet fra mastceller spiller en fremtrædende rolle.

Question 15

Hvad giver anledning til kardinaltegnene rubor og calor?

Answer 15

Kardilatationen er forklaringen på den røme (rubor) og varme (calor), som er en del af den akutte inflammations kardinalsymptomer.

Question 16

Hvilken fysiologisk funktion har øget karpermeabilitet under den akutte inflammation?

Answer 16

Endotelbeklædningen af alle arterioler, venoler og de fleste kapillærer er af den kontinuerlige type, som kun tillader fri passage af vand og små molekyler mellem plasma og det interstitielle væv.

Ved vævsbeskadigelse frigives histamin og andre kemiske mediatorer, som får endotelcellerne i venolerne til at trække sig sammen, så der dannes små spalterum mellem cellerne.
- Udsivning af større molekyler som proteiner er nu mulig (ekssudation)

Komplement og beskyttende antistoffer, som kan lette fagocytose, lysering af bakterier og neutralisering af toksiner, kan nu nå frem til det beskadigede væv sammen med fibrinogen.
- Fibrinogen omdannes til fibrin og danner et forseglende netværk og kan dermed forhindre spredning af bakterier og danne basis for den efterfølgende heling

Question 17

Hvad giver anledning til kardinaltegnet tumor?

Answer 17

Ekssudatet er sammen med emigration af leukocytter forklaring på den hævelse (tumor), som ses ved akut inflammation.

Question 18

Hvad kan leukocytternes centrale deltagelse i den akutte inflammatoriske proces inddeles i?

Answer 18

Leukocytternes centrale deltagelse i den akutte inflammatoriske proces kan inddeles i følgende faser:
- Rekruttering i form af marginalisering, adhæsion og emigration mod en kemotaktisk gradient
- Fagocytose og intracellulær degradering samt ekstracellulær frigivelse af leukocytprodukter

Question 19

Hvad giver anledning til kardinaltegnet dolor?

Answer 19

Rekruttering af leukocytter bidrager til tumordannelsen, og stimulation af små nervegrene i det beskadigede væv af en række kemsike mediatorer (prostaglandiner og bradykinin) forklarer den smerte (dolor), man oplever ved akut inflammation.

Question 20

Hvad er slutresultatet af den inflammatoriske proces?

Answer 20

Slutresultatet af den inflammatoriske proces vil i langt de fleste tilfælde være heling

Question 21

Hvad forstås ved heling?

Answer 21

Ved heling forstås reparation af det beskadigede væv

Question 22

Hvordan kan heling forløbe?

Answer 22

Heling kan forløbe på to forskellige måder:
1. Heling ved resolution (lat. resolutio: opløsen)
2. Heling ved arvævsdannelse

Hvorvidt helingsprocessen resulterer i resolution eller arvævsdannelse, afhænger af skadens omfang og karakter og af vævets evne til at erstatte de tabte celler og genskabe arkitekturen (vævets regeneratoriske kapacitet)

Question 23

Gør rede for regeneratorisk kapacitet

Answer 23

De forskellige celletyper i organismen har forskellig regeneratorisk kapacitet og kan opdeles i tre hovedtyper: labile, stabile og permanente celler. Hvorvidt heling vil lede til genopretetlse af vævets normale forhold (resoution) eller ardannelse, vil bl.a. afhænge af cellernes evne til at dele sig.
- Labile celler, som gennem hele livet deler sig som erstatning for celler, der afstødes eller dør (hudens og tarmens overfladeepitelceller)
- Stabile celler, som kun sjældent går i mitose, men har bevaret evnen til at dele sig, hvis behovet opstår (fibroblaster)
- Permanente celler, som har tabt evnen til at dele sig efter fødslen (nerveceller, muskelceller)

Question 24

Gør rede for heling ved resolution

Answer 24

De fleste inflammationer afsluttes med heling ved resolution, hvor vævets normale forhold genoprettes - Vævets struktur og funktion vender fuldstændig tilbage til forholdene før den inflammatoriske proces.

Betingelserne for, at en inflammation afsluttes med heling ved resolution, er følgende:
- Hurtig og komplet fjernelse af årsagen til inflammation
- Hurtig og komplet fjernelse af væske, nedbrudte proteiner og cellerester (eksudatet) - God lymfatisk drænage og effektiv fagocytose
- Begrænset vævsbeskadigelse og celledød
- At tab af ekstracellulær matrix og vævsceller kan erstattes af nysyntese og celledeling - Vævets regeneratoriske kapacitet

Heling ved resolution kan fx ses efter en forkølelse, et let traume og en solskoldning. Der er tale om en hurtig og komplet fjernelse af årsagen til skaden, og cellerne i de øvre luftveje og huden har en stor regenerativ kapacitet, idet de normalt deler sig gennem hele livet (labile celler).
- Hvis ovennævnte betingelser er til stede, kan man også efter mere alvorlige inflammationer som fx en akut pneumoni se heling ved resolution.

Question 25

Gør rede for heling ved arvævsdannelse

Answer 25

Hvis betingelserne for heling ved resolution ikke er til stede, vil heling foregå med større eller mindre grad af arvævsdannelse. Det døde væv vil i de sene faser af den akutte inflammation blive erstattet af proliferende fibroblaster og talrige småkar. - Dette tidlige arvæv betegnes som et granulationsvæv, idet det fremstår som et blødt, rødt og nopret (granuleret) væv. I løbet af de efterfølgende dage vil fibroblasterne danne mere og mere kollagen, og antallet af småkar vil aftage. - Arvævet vil i løbet af uger og måneder blive mere og mere fast og hvidt og skrumpe. Heling ved arvævsdannelse ses fx ved hudtraumer, hvor den inflammatoriske proces ikke er i stand til at fjerne efterladte fremmedlegemer som asfalt og glassplinter. Ved hepatitis forårsaget af hepatititsvirus B og C kan der ses omfattende tab af ekstracellulær matrix og vævsceller, og selvom levercellerne (stabile celler) har evnen til nysyntese og celledeling, vil heling kunne resultere i udbredt fibrose uden genskabelse af den normale arkitektur. Selv et begrænset tab af vævsceller vil medføre heling ved arvævsdannelse, hvis vævscellerne ikke har evnen til at dele sig (permanente celler), som det fx er tilfældet ved et akut myokardieinfarkt. Komplikationerne til heling ved arvævsdannelse kan for hudens vedkommende være kosmetisk skræmmende ar (keloid dannelse), for hulorganernes vedkommende (tarm og urinveje) være forsnævringer (stenoser), og arvævsdannelse i forbindelse med led kan forårsaget hæmmer bevægelighed af disse (kontrakturer).

Question 26

Angiv betingelserne for heling ved resolution

Answer 26

Betingelserne for, at en inflammation afsluttes med helinv ved resolution, er følgende: - Hurtig og komplet fjernelse af årsagen til inflammationen (fx fagocytose af bakterier eller ophør af traumatisk påvirkning) - God lymfatisk drænage og effektiv fagocytose - Hurtig og komplet fjernelse af væske, nedbrudte proteiner og cellerester (eksudatet) - Begrænset vævsbeskadigelse og celledød - Vævets regeneratoriske kapacitet - At tab af ekstracellulær matrix og vævsceller kan erstattes af nysyntese og celledeling

Question 27

Hvordan foregår heling på forskellige måder?

Answer 27

Heling foregår oftest ved resolution, hvor vævets normale forhold genoprettes uden nogen form for følgevirkninger. Hvis der i forbindelse med inflammation er sket celledød, kræver heling ved resolution, at cellerne er i stand til at regenerere. Hvis cellebeskadigelsen har været meget omfattende, og/eller cellebeskadigelsen har fundet sted i et væv, hvor cellerne ikke har evnen til regeneration (permanente celler), ses heling med granulationsvæv- og arvævsdannelse.

Question 28

Hvad er definitionen af inflammation?

Answer 28

Inflammation er en respons fra vaskulariserede væv på infektioner og vævsskade, der bringer celler og molekyler fra værtens forsvar fra blodbanen til områder, hvor de er nødvendige for at eliminere skadelige agenter.

Question 29

Hvad kan udløse inflammation (ætiologi)?

Answer 29

1. Infektioner: bakterier, virus, svampe, parasitter og mikrobielle toksiner 2. Vævsnekrose: iskæmi (infarkt), traume, fysisk og kemisk skade 3. Fremmedlegemer: splinter, snavs, suturer, uratkrystaller 4. Immunreaktion (hypersensitivitet): autoimmune sygdomme; beskyttende immunsystem angriber individets eget væv; kronisk proces

Question 30

Gør rede for leukocytters rekruttering under akut inflammation

Answer 30

- Margination: Leukocytter vandrer fra midten af blodkarret ud til endothelcellerne - Rulning: Selektiner fra endothelcellerne binder til glykoproteiner på leukocytterne, som får den til at rulle langs endothelcellerne - Adhæsion: Integriner fra leukocytter binder til ICAM, hvilket øger bindingen - Diapedese: Leukocytterne migrerer fra blodbanen til det inflammerede område - CD31 - Kemotaksi: Leukocytterne bevæger sig mod den kemiske gradient skabt af bl.a. C5a - Phagocytose: Leukocytterne phagocyterer de skadelige agenter ved at binde sig til bl.a. opsoniner som C3b men også immunoglobulin G, som coater fremmedelegemer, og muliggør en binding til leukocytters receptorer

Question 31

Gør rede for inflammatoriske mediatorer under akut inflammation

Answer 31

Under den akutte inflammation produceres forskellige inflammatoriske mediator, som har forskellige funktioner i en inflammatorisk reaktion: 1. **Øget vskulær permeabilitet**: Mediatorer som histamin og prostaglandiner forårsager udvidelse af blodkarrene og øget permeabilitet af blodkarvæggene. Dette tillader en øget strøm af blod og proteinrig væske ud i det omgivende væv, hvilket resulterer i tumor og rubor. 2. **Vasodilation**: Mediatorer som histamin og nitric oxide får blodkarrene til at udvide sig, hvilket øget blodgennemstrømningen til det inflammerede område. Dette øger levering af næringsstoffer, ilt og immunceller til det påvirkede område. 3. **Øget adhæsion af immunceller**: Mediatorer som cytokiner kan øge adhæsionen af immunceller til endothelvæggene i blodkarrene. Dette letter migrationen af immunceller fra blodbanen til det inflammatoriske område, hvor de kan bekæmpe infektion og fremme heling. 4. **Smerte**: Nogle inflammatoriske mediatorer kan aktivere smertefibre og forårsage smerte. Dette er en beskyttende mekanisme, der signalerer kroppen om skade eller infektion. 5. **Rekruttering af inflammatoriske celler**: Mediatorer som kemokiner kan tiltrække infalammatoriske celler til det inflammerede område, hvilket hjælper med at øge immuncellernes tilstedeværelse og aktivitet i området. Samlet set spiller inflammatoriske mediatorer en vigtig rolle i at initiere, regulere og koordinere inflammatoriske reaktioner for at bekæmpe infektioner, fremme heling og genoprette vævets sundhed.

Question 32

Beskriv det histologiske billede

Answer 32

Serøs inflammation - Akut inflammation Serøs ekssudat enten fra blodbanen eller lokalt sekretorisk aktivitet af mesothelial celler til pleura eller perikardie hulrum, hud og slimhindeoverflader.

Question 33

Beskriv det histologiske billede

Answer 33

Purulent inflammation - Akut inflammation Abcess: lokaliserede samlinger af pus, en masse nekrotiske leukocytter og vævsceller - Ekksudat bestående af neutrofile granulocytter, flydende celleaffald, ødem og væske

Question 34

Beskriv det histologiske billede

Answer 34

Ulcers Lokal defekt på overfladen af et organ eller væv (udskillelse af det inflammatoriske nekrotiske væv)

Question 35

Beskriv udfaldene for akut inflammation

Answer 35

Akut inflammation => - Kronisk inflammation ved progression => Heling - Abcess (Pus formation) => Heling - Heling - Resolution

Question 36

Hvad kan årsagerne være til kronisk inflammation?

Answer 36

1. Vedvarende infektioner 2. Hypersensitivitet: autoimmun sygdom som reumatoid arthritis eller allergisk sygdom som bronkial astma 3. Langvarig eksponering for toksiske stoffer enten exogene eller endogene

Question 37

Hvilke morfologiske ændringer ses under kronisk inflammation

Answer 37

1. Infiltration med mononukleære celler: makrofager, lymfocytter og plasmaceller 2. Destruktion af væv, vedvarende skadelige midler eller inflammatoriske celler 3. Forsøg på heling ved med bindevæv, angiogenese og fibrose

Question 38

Hvad kan ses ved de forskellige markører?

Answer 38

1. Ansamling af kronisk inflammatoriske celler: makrofager, lymfocytter og plasmaceller (stjerne) 2. Destruktion af parenkym (pilhoved) 3. Fibrose - udskiftning af bindevæv (pil)

Question 39

Hvad er granulomatøs inflammation?

Answer 39

Granulomatøs inflammation er en form for kronisk inflammation. Granulom er en samling af immunceller, der samler sig, når de ikke kan dræbe bakterier 1. Immungranulom: det skadelige agent kan ikke elimineres 2. Fremmedlegemegranulom: inflammatorisk respons på relativt inerte partikler som f.eks. suturer, der er for store til, at én celle kan fagocytere, men som ikke er særligt immunogent

Question 40

Hvilke morfologiske ændringer ses ved granulomatøs inflammation?

Answer 40

1. Epiteloid udseende med/uden gigant celledannelse (fusion af epithelioid makrofager) 2. En central zone af kaseøs nekrose ved tuberkulose 3. Fremmedelegeme, Crohns sygdom: uden et nekrotisk center

Question 41

Angiv forskellige typer af kronisk inflammation

Answer 41

1. Granulomatøs inflammation: Dette er en type inflammation, der karakteriseres ved dannelsen af granulomer, som er små klumper af immunceller, såsom makrofager og T-lymfocytter. Granulomer dannes som respons på vedvarende eller uopløselige stimuli, såsom fremmedlegemer, infektioner (f.eks. tuberkulose) eller autoimmune sygdomme (f.eks. sarkoidose). 2. Autoimmun inflammation: Kronisk inflammation kan opstå som et resultat af en fejl i immunsystemet, hvor det begynder at angribe og beskadige kroppens eget væv. Dette sker i autoimmune sygdomme som reumatoid arthritis, lupus, inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis. 3. Allergisk inflammation: Nogle former for kronisk inflammation kan være allergiske reaktioner, hvor immunsystemet overreagerer på normalt uskadelige stoffer som pollen, støv eller fødevareproteiner. Denne type inflammation ses for eksempel i astma og allergisk rhinitis (høfeber). 4. Mikrobiel inflammation: Kronisk inflammation kan også være forårsaget af vedvarende infektioner, hvor patogener eller mikrober fortsætter med at forårsage inflammation i vævet. Dette ses for eksempel i kronisk hepatitis eller kronisk periodontitis. 5. Ikke-specifik inflammation: Nogle gange kan kronisk inflammation opstå uden en specifik årsag eller diagnose. Dette kan skyldes gentagne små traumer, eksponering for toksiner eller andre ukendte faktorer.