Inflammation og Heling Flashcards
Hvad er inflammation?
Inflammation/betændelse er organismens fysiologiske svar på en lokal vævsbeskadigelse. Denne vævsbeskadigelse kan fx være forårsaget af mikroorganismer, hypersensitivitet, fysiske og kemiske skader eller vævsnekrose (fx ved infarkt).
Forklar hvorfor inflammation ikke i sig selv er en sygdom, men nogle gange kan opfattes som en
Inflammation er ikke i sig selv en sygdom, men en dynamisk proces, som er organismens vigtigste forsvar mod beskadigelser. De fleste inflammationer afsluttes med heling, men den inflammatoriske proces kan i sig selv medføre alvorlige komplikationer, hvis inflammationen fx giver anledning til hypersensibilitet (overfølsomhed), abscesser (bylder) i livsvigtige organer (fx hjernen), kronisk inflammation eller heler med udtalt dannelse af arvæv.
Hvad kan inflammationer opdeles i?
Normalt opdeles inflammationer i henhold til varighed i:
- Akut inflammation, som er den initiale og ofte forbigående serie af vævsreaktioner af relativt kort varighed (minutter til få dage)
- Kronisk inflammation, som er den efterfølgende og ofte langvarige vævsreaktion (uger til år)
Angiv kardinaltegnene for inflammation
- Rubor (rødme)
- Tumor (hævelse)
- Calor (varme)
- Dolor (smerte)
- Function laesa (funktionstab)
Angiv forskellene mellem akut og kronisk inflammation
Beskriv de inflammatoriske reaktioner i trin (som kan opsummeres smo de fem R’er)
- Recognition (genkendelse) af patogenet
- Recruitment (rekruttering) af blodceller og proteiner til vævsstedet
- Removal (fjernelse) af patogenet
- Regulation (regulering) af reaktionen
- Repair (reparation) af det beskadiget væv
Hvordan kan inflammation føre til sygdom?
Normalt er inflammationen beskyttende, men i nogle situationer bliver den inflammatoriske reaktion årsagen til sygdom, og den skade, der produceres, er sygdommens dominerende træk.
Inflammatoriske reaktioner på infektioner er ofte ledsaget af lokal vævsskade og smerte. Typisk forsvinder disse skadelige konsekvenser dog, efterhåndens om inflammationen aftager, hvilket efterlader ringe eller ingen permanent skade. I modætning hertil er der mange sygdomme, hvor den inflammatoriske reaktion er forkert rettet mod sædvanligvis harmløse miljømæssige stoffer (fx allergi) eller er overdrevent langvarig (fx ved infektioner med mikrober, som modstår udryddelse såsom Mycobacterium tuberculosis.
Disse unormale reaktioner ligger til grund for mange almindelige kroniske sygdomme.
Hvad sker der, når inflammation har elimineret patogenerne?
Når inflammationen har elimineret patogenerne aftager den og sætter gang i en proces kaldet vævsreparation.
I denne proces erstattes det skadede væv gennem regenerering af overlevende celler og udfyldning af resterende defekter med bindevæv (ardannelse).
Hvilke årsager kan der være til inflammation?
Af de utallige årsager til inflammation er følgende de hyppigste:
- Infektioner, hvor mikrobernes produkter genkendes af værten og fremkalder forskellige typer af inflammatoriske reaktioner.
- Vævsnekrose, som kan være forårsaget af iskæmi, traumer, fysisk og kemisk skade. Molekyler frigivet fra nekrotiske celler udløser inflammation selv i fravær af infektion (såkaldt “steril inflammation”).
- Fremmedelegemer, såsom suturer og vævsimplantater, fremkalder også steril inflammation.
- Immunreaktioner (hypersensitivitet) er reaktioner, hvor det normalt beskyttende immunsystem beskadiger individets eget væv. Som tidligere nævnt er autoimmune sygdomme og allergier, sygdomme forårsaget af immunreaktioner.
Hvilke hovedkomponenter består akut inflammation af?
Akut inflammation har tre hovedkomponenter:
1. Udvidelse af små kar: ændring i vaskulært flow og kaliber samt øget permeabilitet af mikrovaskulaturen
2. Rekruttering af leukocytter til inflammationsstedet
3. Produktion af inflammatoriske mediatorer
Hvor opstår den akutte inflammation henne?
Den akutte inflammation opstår i de postkapillære venoler på infektionsstedet eller ved vævsskaden.
Redegør for de vaskulære reaktioner under den akutte inflammation
- Vasodilatation: øget blodgennemstrømning til det inflammerede område - Histamin
- Øget vaskulær permeabilitet: protein-rigt væske vil strømme ud. Endothelceller blivevr “utætte” enten på grund af direkte skade på endothelcellerne eller via kemiske mediatorer
- Vaskulær stase: langsom blodflow i blodbanen tillader komponenter at migrere fra blodbanen til det inflammerede område
Hvilken fysiologisk funktion har kardilatationen under den akutte inflammation?
Kardilatationen vil medføre en øget blogennemstrømning til det beskadigede område, såkaldt aktiv hyperæmi. Som konsekvens af arterioledilatationen øges det hydrostatiske tryk i kapillærer og venoler, og der sker en udsivning af vand og elektrolytter (transsudation), som kan fortynde de inflammationsfremmende stoffer som bakterietoksiner. Blodets viskositet øges, og kargennemstrømningen nedsættes: den aktive hyperæmi afløses af en passiv hyperæmi (stase).
Hvad udløser kardilatationen under akut inflammation?
Kardilatationen er udløst af specifikke kemiske mediatorer, hvor bl.a. histamin frigivet fra mastceller spiller en fremtrædende rolle.
Hvad giver anledning til kardinaltegnene rubor og calor?
Kardilatationen er forklaringen på den røme (rubor) og varme (calor), som er en del af den akutte inflammations kardinalsymptomer.
Hvilken fysiologisk funktion har øget karpermeabilitet under den akutte inflammation?
Endotelbeklædningen af alle arterioler, venoler og de fleste kapillærer er af den kontinuerlige type, som kun tillader fri passage af vand og små molekyler mellem plasma og det interstitielle væv.
Ved vævsbeskadigelse frigives histamin og andre kemiske mediatorer, som får endotelcellerne i venolerne til at trække sig sammen, så der dannes små spalterum mellem cellerne.
- Udsivning af større molekyler som proteiner er nu mulig (ekssudation)
Komplement og beskyttende antistoffer, som kan lette fagocytose, lysering af bakterier og neutralisering af toksiner, kan nu nå frem til det beskadigede væv sammen med fibrinogen.
- Fibrinogen omdannes til fibrin og danner et forseglende netværk og kan dermed forhindre spredning af bakterier og danne basis for den efterfølgende heling