General patologi af kræft Flashcards
Definer neoplasi
En unormal vækst af celler, hvis vækst er forskellig og ukoordineret med det omgivende normale væv, og fortsætter i samme overdreven måde efter ophør af den vækstudløsende stimuli.
Hvad omfatter onkologien og onkopatologien?
Onkologien og onkopatologien betegner kliniske og morfologiske studier af neoplasier, som omfatter alle de vækstforstyrrelser, der ikke falder ind under reaktive, ikke-neoplastiske vækstforandringer i forbindelse med cellulære adaptationsprocesser (hypertrofi, atrofi, hyperplasi og metaplasi).
Hvad består alle svulster af?
Alle svulster består af neoplastiske celler (tumors parenkym) og støttevæv (tumors stroma), hvor sidstnævnte ikke er neoplastisk, men af afgørende betydning for svulstens lokale vækst og spredning.
- Nogle svulster har meget sparsomt stroma (endokrine tumorer), mens andre er præget af en massiv bindevævsdannelse (desmoplasi)
Hvordan opdeles neoplasier?
Neoplasier opdeles i godartede (benigne) og ondartede (maligne) tumorer, hvor sidstnævnte samlet betegnes cancer (kræft).
Hvad er benigne svulster karakteriseret ved?
Benigne svulster vokser lokalt, ekspansivt og ikke-invasivt og er kun undtagelsesvis associeret med dødeligt forløb via indvirkning på omkringliggende væv, fx godartede svulster i CNS.
Hvad er maligne svulster karakteriseret ved?
Maligne svulster er karakteriseret ved lokal invasiv og destruktuv vækst samt evnen til at sprede sig systemisk, resulterende i sekundære svulster (metastaser) lokaliseret i lymfeknuder og/eller andre, fjerntliggende organer samt støttevæv.
Kræftsvulster vil derfor stort set altid medføre død som følge af spredning i kroppen, såfremt de ikke bekæmpes kirurgisk, ved stråle- eller kemoterapi eller med moderne, onkomedicinsk målrettet (targeteret) terapi, baseret på forståelse af kræftsvulstens molekylære egenskaber.
Hvad er prækankroser?
For ondartede svulster udgået fra epitelialt væv beskrives forstadier (prækankroser). Sådanne tilstande er karakteriseret af cytologiske ændringer af epitelcellerne i malign retning (dysplasi), men endnu uden tegn på invasion i omgivende stroma, idet de malignt ændrede epitelceller fortsat respekterer og understøttes af en intakt basalmembran.
Hvad siger monoklonalitetsteorien?
Ifølge monoklonalitetsteorien antages svulster at opstå fra en enkelt, umoden, genetisk afsporet celle. Den umodne celle giver via ukontrolleret proliferation anledning til en tumordannelse, som udviser varierende grader af differentiering i retning af den modne celletype, som tumor er udgået fra.
Hvad danner grundlag for den generelle svulstklassifikation?
Den cellulære oprindelse, sammen med viden om neoplasiens biologiske potentiale og molekylærgenetiske “fingeraftryk”, danner grundlag for den generelle svulstklassifikation.
Angiv den generelle klassifikation af neoplasi (benigne/godartede svulster og maligne/ondartede svullster)
Benigne/godartede svulster:
- Udgangscelle/-væv tilføjes endelsen -om
Maligne/ondartede svulster:
- Epitelial udgangscelle/-væv tilføjes endelsen -karcinom
- Mesenkymal udgangscelle/-væv tilføjes endelsen -sarkom
Hvad er papillomer?
Papillomer er benigne epiteliale neoplasier, hvor enten pladeepitel eller urotel beklæder en bindevævsgrundstok.
Hvad kan maligne tumorer udgået fra hudens pladeepitel opdeles i?
Hvad kan maligne tumorer udgået fra hudens pladeepitel opdeles i henholdsvis basocellulært og spinocellulært karcinom efter deres dominerende celletype, som imiterer cellerne i henholdsvis stratum basale og stratum spinosum i hudens epidermis.
- Denne opdeling har klinisk interesse, idet basocellulære karcinomer har en overordentlig god prognose, mens spinocellulære karcinomer udviser et mere aggresivt biologiske vækstpotentiale.
Hvad kaldes karcinomer, som udgår fra slimhindeoverfladers pladeepitel?
Planocellulære karcinomer
Hvad er adenomer?
Adenomer er benigne/godartede epiteliale neoplasier, der udgår fra kirtelepitelceller af enten eksokrin eller endokrin karakter.
Hvad er adenokarcinomer?
Adenokarcinomer er maligne/ondartede epiteliale neoplasier, der udgår fra kirtelepitelceller af enten eksokrin eller endokrin karakter.
Angiv nogle hyppige benigne/godartede mesenkymale neoplasier
Mange af de benigne mesenkymale neoplasier er overordentligt hyppige, fx lipomer (fedtknuder) i subcutis, fibromer (fibroblastknude) i uterus, kondromer (bruskknude) i skelettet og hæmangiomer (blodkarendotelknude) i huden.
Angiv forskelle på benigne og maligne neoplasier med hensyn til kliniske og billeddiagnostiske kvaliteter herunder vækstmåde, tumorafgrænsning, væksthastighed og nekrose og blødning
Angiv forskelle på benigne og maligne neoplasier med hensyn til mikroskopiske histo- og cytologiske kvaliteter herunder vækstmåde, histologiske arkitektur, cellulær differentiering, cellestørrelse, celleform, kernestørrelse, kerneform, kernekromasi (kernefarvbarhed), nukleole, mitoser og præmaligne forandringer
Beskriv makroskopisk tumorpatologi
En godartet slimhindetumor vil vokse ekspansivt mod slimhindens overflade, og derfor præsentere sig som en eksofytisk tumor, der vokser mest mod overfladen.
I modsætning hertil vil maligne svulster i slimhinder ofte vokse endofytisk, dvs. ned i organvæggen, og tumor vil på snitfladen have irregulære konturer, evt. være præget af heterogen snitflade, evt. med nekrose og blødning, ligesom overfladen ofte vil være ulcereret.
Man kan ikke altid skelne mellem en benign og en malign svulst alene på det makroskopiske vækstmønster, men man kan få en tentativ vejledning om tumors biologiske potentiale.
Hvordan vil den konventionelle farvemetode med hæmatoxylin og eosin vise cancerceller?
Den konventionelle farvemetode med hæmatoxylin og eosin viser i cancerceller såkaldt nukleær hyperkromasi, dvs. cancercellekerne farver kraftigere end normale eller benigne tumorcellekerner.
Hyperkromasien skylder aneuploidi (afvigelse i kromosomsættet) og/eller polyploidi (mere end to ensartede sæt af kromosomer) af kernernes kromosomale indhold.
Hvad er en af de mest markante ændringer i cancerceller?
En af de mest markante ændringer i cancerceller er en øget nukleo-cytoplasmatisk ratio, dvs. at cancercellernes kerner er forholdsmæssigt for store i forhold til mængden af omgivende cytoplasma.
Cancercellen har øget kromatinindhold i kernerne, og da cancercellen samtidig ikk har behov for den normale cellulære differentiering, fylder cellens metaboliske apparatur ikke meget i cytoplasmaet.
Jo mindre tumor ligner sit ophav…
Jo mindre tumor ligner sit ophav, jo større er risikoen for, at der er tale om en ondartet svulst, og er der tale om en malign tumor, vil aftagende lighed med udgangscellen ofte afspejle stigende grad af malignitet.
Hvorfor er neoplastiske mitoser væsentlige at undersøge?
Neoplastisk væv er ofte karakteriseret af øget forekomst af mitoser i forhold til udgangsvævet, men mitoser er ikke i sig selv indikative for neoplasi.
En vigtig iagttagelse er forekomsten af afsporede mitoser, der frembyder abnorm morfologi, hvilket taler for malign neoplasi. Sådanne mitoser kan være let atypiske til helt bizarre og fremstå med tri-, quadri- eller multipolær konfiguration.
Hvad er neoplasiers vækstrate betinget af?
Neoplasiers vækstrate er betinget af en ubalance mellem celledeling (proliferation) og apoptose. Den forøgede proliferation er i cancervæv ofte fulgt af en øget celledød, og man ser derfor tit mange apoptoser i kræftvæv.
Hvad hvilker tumors stadieinddeling på?
Stadieinddelingen hvilker på viden om tumors størrelse, lokale udbredelse og eventuelle metastasering.
Stadieinddelingen er fastlagt i TNM-systemet for de fleste organsystemers svulster.
- T angiver tumors størrelse og lokale udbredelse
- N angiver omfanget af regional lymfeknudemetastasering
- M specificerer evt. spredning til fjernere beliggende lymfeknuder eller organer
Hvad beskriver T-stadium?
T-stadium beskriver stigende størrelse, nedvækstdybde og/eller lokal udbredelse af den nu invasive cancersvulst.
Hvad beskriver N-stadium?
N-stadium beskriver omfanget af de eventuelle tilstedeværende regionale lymfeknudemetastaser.
Hvad beskriver M-stadium?
M-stadium beskriver omfanget af de eventuelle tilstedeværende fjernmetastaser.
Definer benigne neoplasier
Benign neoplasi, også kaldet benign tumor, er oprindeligt defineret som en neoplasi, der i sit forløb ikke medfører patientens død. En nyere, mere patoanatomisk definition er det en neoplasi, der vokser ekspansivt, dvs. skubber det omgivende væv væk, men normalt ikke vokser invasivt og normalt ikke metastaserer til andre organer.
Definer maligne neoplasier
Malign neoplasi, også kaldet malign tumor og cancer, er oprindeligt defineret som en neoplasi, der i sit forløb typisk medfører patientens død. En nyere, mere patoanatomisk definition er en neoplasi, der vokser invasivt i det omgivende væv og kan metastasere til lymfeknuder og andre organer.
Forklar hvad der menes med tumor udvikling
Udviklingen af human cancer plejer at være en trinvis proces, der udvikler sig over flere år. I processen udvikles normale celler til maligne celler via erhvervelse af specifikke karakteristika, der definerer den aggressive, maligne fænotype og karakteriserer cancerpatogenesen. Disse evner hos cancercellerne kaldes hallmarks (cancerkarakteristika). Kombinationen af disse evner gør cancercellerne i stand til at dele sig på en ukontrolleret måde og til at sprede sig (metastasere).
Der er overordnet 10 hallmarks:
1. Konstant aktivering af proliferationssignaler (fx onkogener)
2. Inaktivering af væksthæmmere (tumorsupressorgener)
3. Resistens overfor apoptose og andre former for celledød
4. Undgåelse af cellesenecens (aldringsprocesser): celleimmortalisering
5. Aktiv invasion og metastasering
6. Angiogenese (karnydannelse)
7. Genomdestabilisering og mutation
8. Cancerpromoverende inflammation og stroma
9. Modificering af cellemetabolisme
10. Undgåelse af immunbetinget destruktion
Hvad ses på det histologiske billede?
Atypiske mitoser: spindler producerer tripolar celle
Hvad ses på det histologiske billede?
Tumorgigantceller: fusion af flere celler
Hvad ses på billederne?
Figur 1-8: Normal mitose
Figur 9-16: Atypisk mitose
Angiv den metastatiske proces
Den metastatiske proces er en kompleks serie af begivenheder, hvor tumorceller fra en primær tumor spredes og etablerer sig i andre dele af kroppen. Denne proces indebærer flere trin:
- Lokal invasion: Tumorceller vokser ind i det omkringliggende væv og ødelægger normalt væv. Dette sker, når tumorcellerne mister deres evne til at holde sig begrænset til det primære tumorsted.
- Intravasation: En del af de invasive tumorceller trænger ind i blodkar eller lymfekar i nærheden af den primære tumor. Dette giver tumorcellerne adgang til blodbanen eller lymfesystemet.
- Transport gennem blod eller lymfe: De intravaserede tumorceller transporteres med blodet eller lymfen til andre områder af kroppen. De kan rejse gennem blodkarrene og nå fjerntliggende organer eller væv.
- Extravasation: Når tumorcellerne når frem til et nyt sted, trænger de ud af blodkar eller lymfekar og ind i det omgivende væv. Dette er en afgørende fase, da tumorcellerne skal være i stand til at overvinde de omgivende celler og etablere sig i det nye væv.
- Mikrometastaser: De extravaserede tumorceller danner mikrometastaser, som er små grupper af tumorceller i det nye væv. Disse mikrometastaser kan forblive inaktive i lang tid eller begynde at vokse og danne makrometastaser.
- Etablering af sekundære tumorer: Hvis mikrometastaser vokser og danner makrometastaser, dannes der sekundære tumorer i de nye væv eller organer. Disse sekundære tumorer kan have lignende egenskaber som den primære tumor og kan fortsætte med at vokse og sprede sig yderligere.
Den metastatiske proces er kompleks og afhænger af flere faktorer, herunder tumortypen, aggressiviteten af tumoren, tilgængeligheden af blodkar og lymfekar, samt interaktionen mellem tumorceller og det omgivende væv.
Angiv karakteristiske forskelle mellem benigne og maligne neoplasier
