Infektiøse GI lidelser hos ruminanter

Question 1

Hvad er de hyppigst forekommende infektiøse GI lidelser hos kvæg i DK (8)?

Answer 1

Ostertagiose (løbe-tarm strongylose)
Paratuberkulose (Mycobacterium paratuberculosis)
Salmonella (S. dublin og S. typhimurium)
Bovin Virus Diarré (bovin virus diarré virus)
Vinterdysenteri (Corona virus)
Ondartet katarrhfeber (Herpesvirus)
Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
Knogleactinomykose (Actinomycoses bovis)

Question 2

Hvad er de hyppigst forekommende GI-lidelser hos får/geder i DK? (3)

Answer 2

Contagious echtyma (orf)
Parasitter (coccidier + strongylider)
Clostridium perfringens (lammedysenteri, pulpy kidney disease)

Question 3

Hvad er de anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK? Liste 1 og 2

Answer 3

Liste 1: miltbrand, blue tongue, epizootisk hæmorrhagi, mund- og klovesyge, vesikulær stomatitis, kvægpest, fåre- og gedepest
Liste 2: Salmonellose, BVD, enzootisk kvæg leukose

Question 4

Hvad er ætiologi og patofysiologi for Ostertagiose?

Answer 4

Ætiologi: Ostertagia ostertagi
Patofysiologi: beskadigelse af løbeslimhinden (marokkolæder) -> hæmmet saltsyre og pepsin produktion -> øget pH -> udsivning af plasma -> hypoproteinæmi

Question 5

Hvad er de kliniske symptomer på sommerostertagiose type I og vinterostertagiose type II?

Answer 5

Sommerostertagiose: sensommer. Flokvis diarre og vægttab
Vinterostertagiose: februar-april. Enkelte dyr med diarre og afmagring, blege slimhinder, ødemer, sekundær pneumoni og virusdiarre

Question 6

Hvordan stilles diagnosen for ostertagiose, og hvad er prognosen?

Answer 6

Sommerostertagiose: Højt EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma. God prognose
Vinterostertagiose: Lav EPG, forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi. Reserveret prognose

Question 7

Hvordan forebygges ostertagiose?

Answer 7

Skifte græsgange midt på sommeren, inden æggene klækkes og kan inficere. Sæt dem på græs sent, så overvintrede infektive larver når at dø af varme (overlever frost, men ved varme vågner de op og bruger energi, så de dør hvis de ikke optages). Lav belægningsgrad, tag stikprøver af gødning efter udbinding

Question 8

Hvad er ætiologi og patofysiologi for paraTB?

Answer 8

Mycobacterium avium sp paratuberculosis
Inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr (kaniner, harer, ræve, mus).
Lejres i M-cellerne i jejunum og ileum. Langsom vækst/spredning i tarmen (2 år) -> granulationsvæv = fortykket tarm. Spredes til lymfeknuder. Syrefast = god overlevelse i miljøet.
Inficeres som kalve og bliver først syge når de får deres første kalv

Question 9

Hvordan smitter paraTB?

Answer 9

Oral: mælk, fæces kontamineret strøelse, foder, vand, græs, yver
Intrauterint: 25% af kalve fra klinisk syge køer. 18% af kalve fra symptomatiske køer

Question 10

Hvad er de kliniske symptomer og diff-diagnoser til paraTB?

Answer 10

Nedsat mælkeydelse, kronisk intermitterende diarré -> profus vandig diarré, afmagring (trods god ædelyst), normal TPR (ingen feber), hypoproteinæmi -> ødemer,
Diff. diagnoser: ingen væsentlige pga. det karakteristiske gode almenbefindende og kroniske forløb

Question 11

Hvordan diagnosticeres paraTB?

Answer 11

Fæces: dyrkning af bakterie (8-12 uger, gold standard)
Kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR)
Mælk: påvisning af antistof (ELISA)
Serum: påvisning af antistof (ELISA)
Tarm- eller lymfeknudebiopsi: påvisning af syrefaste gram negative bakterier ved Ziehl-Nielsen farvning

Question 12

Hvad er behandling/kontrol for paraTB i DK?

Answer 12

Ingen effektiv behandling. Symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig med tanninholdige produkter.
Vaccination: kræver tilladelse fra Fødevareregionen, begrænset effekt
Kontrol i DK: ingen lovgivning. Antistofmåling i mælk 4x årligt i besætningen, vejledning i løbende sanering (afbrydelse af smitteveje, udsættelse af smittespredere)

Question 13

Hvordan kan smittespredning med paraTB reduceres?

Answer 13

Hygiejne (rengør + kalk) ved kælvninger, i kalvestalden/hytter, alt ind - alt ud.
Mælketest 4x årligt, mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer), råmælksbank, udsættelse af røde køer. Undgå/begræns indkøb (unge dyr kan ikke testes)

Question 14

Hvad er forskellen på S. dublin og S. typhimurium?

Answer 14

S. dublin er kvægspecifik, den anden kan spredes fra fx mus og rotter

Question 15

Hvad er patofysiologien for salmonellose?

Answer 15

Oral smitte (dog også luftbåren), adhæsion og penetration af tarmvæg, optagelse i makrofager og neutrofile, kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin), bakteriæmi/sepsis.
Latent inficerede dyr: stress inducerer klinisk sygdom og/eller udskillelse af bakterier i mælk/fæces
Lang overlevelse i miljøet: følsom overfor varme/udtørring. Virkon S

Question 16

Hvad er de kliniske symptomer på salmonellose?

Answer 16

Septisk gastro-enteritis hos kalve og nykælvere.
Pludselig voldsom svækkelse/endotoxæmi/shock (hypothermi)/død, feber, diarre - voldsom, vandig evt. blodig, abort, pneumoni (kalve), ledbetændelse (kalve), latent inficerede dyr, aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd

Question 17

Hvad er diff-diagnoser for Salmonellose, for hhv. kalve og voksne?

Answer 17

Kalve: diarre: e. coli, rota, corona, clostridia, crypto
Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)
Voksne: BVD, vinterdysenteri, fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger

Question 18

Hvordan stilles diagnosen for Salmonella?

Answer 18

Gødningsprøver - bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøver - antistoffer ELISA
Blodprøver - antistoffer ELISA
Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom. Prøver sendes til DTU Vet

Question 19

Hvordan behandles Salmonellose?

Answer 19

Isolering + hygiejne, øge overvågning af øvrige dyr. Symptomatisk: væske + elektrolytter (metabolisk acidose), NSAID mod endotoksæmi
AB til akutte infektioner og efter resistensunderseøgelse. Neomycin (oralt til kalve), Sulfa TMP, Amoxicillin
God prognose ved tidlig behandling

Question 20

Hvordan kan Salmonella kontrolleres i besætningen?

Answer 20

Hygiejne omkring kælvning, råmælk, evt. Salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17 - dyrt, derfor kun i besætninger med store kliniske problemer.
Isolér syge dyr, kun indkøb fra Niveau 1 besætninger, isolering i 3 uger, herefter antistof måling
Vaccination: ringe effekt, bivirkninger, bruges ikke i DK

Question 21

Beskriv patofysiologi for BVD

Answer 21

Inficerer:
- epithelceller (hud, slimhinder, resp, GI) -> erosioner
- Fagocyterende celler -> immunkomprimering
- Megakaryocytter -> trombocytopeni
Alder og stress er vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer

Question 22

Hvordan smitter BVD?

Answer 22

Via sæd og oocytter

Question 23

Hvad er de kliniske symptomer på akut BVD?

Answer 23

90% er subkliniske - evt. mild feber og leukopeni
10% er primær/transiet BVD
Ofte 6-12 mdr gamle kalve
Feber, anoreksi, næse/øjenflåd, orale læsioner, diarré, pneumoni, immunsuppression, blødningerm trombocytopeni og pludselig død, omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve

Question 24

Hvad er de kliniske symptomer og patogenese hos PI-kalve (persistent inficerede kalve med BVD)?

Answer 24

Kalve inficeret in utero før dag 125.
BVD opfattes som selv-antigen = immuntolerence
Udskiller virus i store mængder (alle sekreter og ekskreter). Kan være normale, kan have generelt nedsat immunologisk reaktionsevne = immunosuppression med nedsat tilvækst, øget risiko for sygdom og dødelighed
Kan have krøllet hårlag

Question 25

Hvad er de kliniske symptomer på mucosal disease BVD?

Answer 25

PI-dyr inficeret med cytogent BVD-virus (smitte eller mutation).
Erosioner og skorper: slimhinder -> anoreksi, savl, øjen/næseflåd. Klovspalter og kronrand -> ømbenethed
Feber, leukopeni, død (ofte inden diarre opstår), diarre, vægttab, trommesyge, voldsommere forløb end akut BVD

Question 26

Hvad er diagnostik og behandling for BVD?

Answer 26

Næsten udryddet i DK.
Diagnostik: blodprøver -> antistof ELISA. Vigtigt at udtage blodprøve INDEN råmælk gives ved mistanke om PI-dyr
Behandling/forebyggende: støttendem evt. forebyggelse af sekundære infektioner, PI-dyr aflives, vaccine ikke tilladt i DK

Question 27

Hvad er ætiologi, patofysiologi og kliniske symptomer for vinterdysenteri? (“Omgangssyge”)

Answer 27

Hos køer der har gået ude, så ikke typisk i danske malkebesætninger.
Ætiologi: bovint coronavirus (BCV) + andre risikofaktorer (koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)
Patofysiologi: oro-fækal transmission, virus beskadiger epithelceller i colonkrypter, meget smitsom, inkubationstid 2-8 dage
Symptomer: pludselig diarre blandt MANGE køer og kalve (100% på 1 uge), nedsat ydelse, lette respirationssymptomer (hoste, serøst næseflåd)

Question 28

Hvad er behandling, prognose og forebyggelse/kontrol for vinterdysenteri?

Answer 28

Behandling: rent vand + elektrolytter, foder af god kvalitet, væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde
Prognose: god - spontan helbredelse efter 1-4 dage
Forebyggelse/kontrol: ingen effektiv vaccine, isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger, “isolering” af besætningen ved udbrud

Question 29

Hvad er ætiologi og kliniske symptomer ved ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)?

Answer 29

Ætiologi: Ovint herpesvirus
Symptomer: diffust corneaødem og øjenflåd (ødem starter perifert - skyldes tab af endothellaget i cornea), erosiv stomatitis, mucopurulent næseflåd, høj feber, diarre, forstørrede lymfeknuder, dødsfald

Question 30

Hvad er den vigtigste diff-diagnose til ondartet katarrhfeber?

Answer 30

Bovine pink eye = infectious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis). Læsion/ødem starter centralt på cornea

Question 31

Hvad er diagnostik, terapi og prognose for ondartet katarrhfeber?

Answer 31

Diagnostik: karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg, kun enkelte dyr i besætningen, kontakt til får, vævsprøver (eller hele hjorten) indsendes til DTU Vet for histopatologi eller PCR
Terapi: ingen
Prognose: dårlig, 90% dør

Question 32

Hvad er ætiologi og kliniske symptomer for trætunge?

Answer 32

Ætiologi: Actinobacillus lignieresii (forekommer normalt i mundhulen, indvækst ved læsioner i tungen)
Symptomer: Savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede lymfeknuder og buccae. Granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde

Question 33

Hvad er diagnostik, terapi, forebyggelse og prognose ved trætunge?

Answer 33

Diagnostik: biopsi og dyrkning fra læsionen
Behandling: natrium el. kaliumiodid + evt. AB ved systemisk spredning
Forebyggelse: undgå stikkende foder
Prognose: god

Question 34

Hvad er ætiologi, symptomer, diagnostik og behandling af knogleactinomykose?

Answer 34

Actinomyces bovis (normal i mundhulen hos kvæg, infektion ved tandfrembrud, caries eller sår)
Symptomer: hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt. med fistuløst opbrud
Diagnostik: histopatologi, røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer
Behandling: hævelsen forsvinder sjældent helt, kun muligt at standse infektionen, oprensning og iodbehandling

Question 35

Hvad er ætiologi, patofysiologi og symptomer ved orf/ echtyma contagiosum/læbeskurv?

Answer 35

Parapoxvirus
Patofysiologi: kan smitte får, geder og mennesker
Symptomer: unge dyr (3-6 mdr), papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier og patter. Øm i mund og ben. Sekundær bakterielle infektioner (mastitis)

Question 36

Hvad er diff-diagnoser, diagnostik, behandling og forebyggelse for orf?

Answer 36

Diff-diagnoser: fåre- og gedekopper, blue tongue, dermatophilosis, fotosensibilisering
Diagnostik: viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper
Behandling: selvlimiterende, lad skorperne sidde, pas på sekundære bakterier og myiasis!
Forebyggelse: vaccine (ikke nødvendigt i DK)

Question 37

Clostridium kan forårsage sygdom på to måder - beskriv dem, samt hvilke sygdomsmanifestationer de kan give og hvilke subspecies det er

Answer 37

1. endotoksikation - toksinet optages fra foder eller tarmkanal (enterotoksæmi)
   Cl. botulinum -> pølseforgiftning
   Cl. tetani -> stivkrampe (får er meget følsomme)
   Cl. perfringens -> enteritis/enterotoksæmi
2. infektion - bakterien invaderer vævet og producerer toksin
   Cl. chauvoei -> blackleg (miltbrandsemfysem)
   Cl. septicum -> gasgangren
   Cl. oedematiens - gasgangren, tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri

Question 38

Hvilken aldersgruppe får ofte infektion med C. perfringens og hvad er symptomerne?

Answer 38

5 forskellige toxiner (A B C D E), unge dyr, pludseligt opstået og hurtig død, ulcerativ-nekrotiserende enteritis, toxin og store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet. Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner