Ikke-infektiøse GI-lidelser hos kvæg

Question 1

Hvad er den højtydende kos dilemma?

Answer 1

Negativ energibalance i perioden efter kælvning, uanset hvad der tilbydes af foder. Store mængder kraftfoder (letfordøjelige kulhydrater) for at imødekomme negativ energibalance bedst muligt -> flygtige fede syrer (VFA), der indgår i glukoneogenesen -> øget gasproduktion, øget syreproduktion -> nedsat vom pH -> motilitetsforstyrrelser (atoni) og ændringer i vom og bagtarms flora

Question 2

Hvad kan være smerteytringer hos kvæg?

Answer 2

Fremstrakt hals, skærer tænder (bruxisme), stønner, evt. i takt med respirationen (dyb palpation i reg xiphoidea kan udløse brøl eller støn, tegn på løbesår), ingen udsvejning ved ryggreb, reaktion ved stavprøve, tygger fråde.

Question 3

Hvad medfører en N. vagus lammelse, som kan ses rent fysisk?

Answer 3

En generaliseret lammelse af alle formaveafsnit, dette ses som en dilateret abdomen, både venstre side, ventralt og ventrodextralt

Question 4

Ved auskultation: hvad er småbobler og gurglen?

Answer 4

Væske der bevæger sig spontant

Question 5

Auksultation: hvad er plaskelyde?

Answer 5

Væske der bevæges i atonisk GI med luft

Question 6

Auskultation: hvad er tympanisk lyd?

Answer 6

Luft

Question 7

Auskultation: hvad er ping- eller steelbandlyde?

Answer 7

Luft der er komprimeret over en væskeflade; venstre- eller højresidig løbedrejning

Question 8

Hvilke ting indgår i den systematiske rektalundersøgelse?

Answer 8

Kønsorganer, vom, kaudale tyndtarmsslynger, venstre nyre (evt. kaudale pol af højre), peritoneum, aorta m. bifurkatur, bækkenknogler, blære, lymfeknuder

Question 9

Hvad er et karakteristisk rektalfund ved blindtarmsdilatation og volvulus?

Answer 9

Simplet dilatation: stort kallekovnsrør.

Volvulus involverende colon (sjældent!): ømt område centralt i abdomen

Question 10

Hvilke 3 ting bedømmer man på en mælkeprøve?

Answer 10

Visuel bedømmelse, pH og ketonstoffer

Question 11

Hvilke ting bedømmer man på vomsaft (9 stk)?

Answer 11

Farve, konsistens, lugt, pH, sedimentations-flotationstest (mirkofloraaktivitet), redoxpotentiale (fermentativ aktivitet), mikroskopi (protozoaktivitet), gramfarvning (mikrobiel mikroflora), kloridkoncentration (kommer nede fra løben, dvs ved fx fysisk/funktionel obstruktion vil kloridindholdet i vomsaften stige)

Question 12

Hvornår vil man typisk tage en urinprøve i forb. med GI-lidelser?

Answer 12

Ved mistanke om ketose

Question 13

Hvad ses i det akutte stadie af spiserørsforstoppelse?

Answer 13

Pludselig ophørt ædelyst, dyret bliver uroligt nærmest panikagtig, savler, reflux af vand/foder ved forsøg på indtag, trommesyge = gasudspiling. De fleste symptomer aftager efter nogle timer. Ved fuldstændig obstruktion ses hurtigt progredierende trommesyge

Question 14

Hvordan behandles spiserørsforstoppelse hos kvæg?

Answer 14

Fjern overtryk i vommen (vomspyd), sedation (Xylazin må gerne bruges til kvæg, 10 gange lavere dosis end til hest, meget følsomme), forsigtig indføring af vomsonde, skylle, gentage og vente, AB, NSAID, forsigtig fodring efter 24-48 timer, obs komplikationer

Question 15

Hvad er ætiologien bag trommesyge, og hvad er de kliniske symptomer? Profylakse?

Answer 15

Når de æder STORE mængder af kløver/frisk græs. Nedbrydes af mikroberne i vommen på en sådan måde, at der kommer skumdannelse, “frothy bloat”. Kan ikke udtømmes ved trokarisering eller vomsonde. Hæld noget ind der fjerner overfladespænding, “opvaskemiddel”. Der ses gaslomme og indigestion. Profylaktisk kan tilbydes sliksten med salte og overfladeaktive stoffer

Question 16

Hvad er indigestion?

Answer 16

Et symptom, ikke en diagnose. Nedsat formave aktivitet (N = 2-3 kontraktioner/min)

Question 17

Hvilke to undertyper findes til vomacidose?

Answer 17

Akut vomacidose

Subakut vomacidose (SARA)

Question 18

Hvad er definitionen af vomacidose?

Answer 18

pH er under normalen i en kortere eller længere periode. pH < 5,5 dræber gram negative bakterier.

Question 19

Hvad er patogenesen bag vomacidose?

Answer 19

Induceres af øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleteret foder) -> mikrofloraen i vommen presses i retning af laktatproduktion der kan håndtere den store mængde kulhydrater -> sur pH. Handler ikke kun om laktat, men også den mikrobepopulation som foderet fremelsker, nemlig den type der producerer laktat

Question 20

Vomacidose giver lav pH og høj osmolaritet. Hvad kan dette have af konsekvenser?

Answer 20

Ødelægger vombarrieren -> koen translokerer endotoksin til systemiske cirkulation -> leverabscesser. Man ser ikke laminitis hos kvæg

Question 21

Hvordan behandles vomacidose?

Answer 21

Behandling mod endotoksisk shock; væske, NSAID, AB. Tøm vommen og etabler ny sund flora

Question 22

Nævn 3 indikationer for rumenotomi

Answer 22

Vomacidose (vomtømning og infusion af sund vomsaft og hø)

Trommesyge (tympani, Buffs trokar til kalve, temporær vomfistel)

Traumatisk retikuloperitonitis

Question 23

Hvordan skal incisionen anlægges ved rumenotomi?

Answer 23

Tæt på sidste ribben, men ikke nærmere end 5 cm, da såret skal kunne sys. Incisionen skal ligge højere end vommens sulcus longitudinalis (minimerer risiko for kontamination af bughulen, da det ikke er det helt tynde vomindhold man kommer ind til)

Question 24

Efter laparotomi, men før selve rumenotomien, eksploreres bughulen. Hvorfor gøres dette?

Answer 24

Mhp. yderligere diagnostik og prognose. Løbe, absces/adhærence-dannelse i regio xiphoidea, drægtighedsstatus, differentialdiagnostiske overvejelser i resten af bughulen

Question 25

Hvad er de postoperative komplikationer ved rumenotomi?

Answer 25

Diffus eller lokal peritonitis (stor risiko, da det er svært at holde rent), sårdehiscens, fisteldannelse, absces i sår. På lang sigt: Hoflunds syndrom sfa. vagus beskadigelse

Question 26

Hvad ses af klinik og paraklinik ved traumatisk reticuloperitonitis?

Answer 26

Pludselig ophørt ædelyst, nedsat/ophørt mælkeproduktion, mild evt, intermitterende feber, vomstase med nedsat/ophørt vommotorik, positive smerteprøver, ødem i doglappen da hjertet arbejder suboptimalt. Positiv glutaraldehydtest efter nogle dage. Symptomer varierer efter skadens omfang: akut lokal peritonitis m. abscesdannelse, kronisk lokal peritonitis m. abscesdannelse, diffus peritonitis, pericarditis (klokkebøjelyde), pleuritis

Question 27

Hvad er terapi ved traumatisk retikuloperitonitis?

Answer 27

Konservativ: antibiose og vommagnet Kirurgisk: rumenotomi med tømning af vom og fjernelse af fremmedlegeme (sjældent rentabelt)

Question 28

Hvornår opstår en løbedilatation/drejning?

Answer 28

Hos højtydende malkekvæg i de første 3-6 uger efter kælvning

Question 29

Hvad er petogenesen for løbedilataion/-drejning?

Answer 29

Abomasal gasophobning og hypomotilitet. Fomodes at være følge af fodring med store mængde let fordøjelige kulhydrater

Question 30

Hvilken del af drægtigheden kan prædisponere for løbedilatation/-drejning?

Answer 30

Når koen kælver bliver der god plads i abdomen meget pludselig; kan prædisponere for dislokering

Question 31

Hvad er den typiske ko for løbedilatation/-drejning?

Answer 31

Nykælver, andenkalvsko eller ældre, højtydende, gået fra foderet/svingende ædelyst, har sat mælken, har eller har haft anden/andre produktionslidelser i forb. med kælvning

Question 32

Hvad er de kliniske og parakliniske fund ved løbedilatation/-drejning?

Answer 32

Svingende ædelyst, nedsat mælkeprod., nedsat/ophørt vommotilitet, steelband ved perkussionsausk. i venstre flanke, to dæmpningsgrænser ved perkussion, varierende grad af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (nedsat K+ og Cl-), evt. ketose

Question 33

Beskriv Hannover-metoden (den vi bruger) til venstresidig løbedislokation

Answer 33

Omentet opsøges en håndsbredde kaudalt for pylorus. 3 afbrudte knudesuturer for at omentet påsættes bugvæggen

Question 34

Hvilke 3 lukkede teknikker findes til venstresidig løbedislokation?

Answer 34

Toggle-pin: sættes ind i lumen og bindes fast med suturknude Sterner-Grymer Transkutan abomasopexi

Question 35

Hvad er prognosen for venstresidig løbedrejning?

Answer 35

God for alle typer indgreb

Question 36

Hvad er symptombilledet for højresidig løbedilatation/- dislokation?

Answer 36

Det samme som for VSLD, men med steelband i højre flanke

Question 37

Hvad er kliniske og parakliniske fund ved højresidig løbedilatation/-dislokation? Hvad er behandling?

Answer 37

Meget påvirket almenbefindende, ingen ædelyst, ophørt vommotilitet, shocksymptomer, steelband i højre side, højgradig metabolisk alkalose. Terapi: akut kirurgi

Question 38

Hvorledes er prognosen ved højresidig løbedilatation/-dislokation i henhold til løbens størrelse, indhold og væggens farve?

Answer 38

Størrelse: meget udspilet -\> risiko for vagusbeskadigelser Indhold: primært gas; god prognose. Mere end 30 l væske; overlevelse 35%. Brunt, pH-neutralt; dårlig prognose Løbevæggens farve: bleg eller lyserød: god prognose. Blå eller mørk rød; dårligere prognose

Question 39

Blindtarmslidelser er sjældne, men forekommer. Nævn 3

Answer 39

Cecal dilataion og dislokation Cecal volvulus (drejning ift. længdeakse) Cecal torsion: drejning om sit mesenterielle ophæng

Question 40

Hvad er de kliniske symptomer på cecumdilatation?

Answer 40

Subakut forløb (dage), let anoreksi, evt. hævelse midt i højre flanke, steelband i højre flanke. Volvulus/torsion: mere akut