Dermatologi Flashcards
Hvilke parasitter kan findes med børste/kam?
Lus og chorioptes skab
Hvilke parasitter kan findes med skalpel eller skarp ske?
Sarcoptes- eller psoroptesskab, samt demodex
Hvilke parasitter kan findes ved tapetest?
Oxuris equi (haleorm, æg påvises. Kom godt ind i folderne!)
Hvad er fremgangsmåden for at diagnosticere en svampeinfektion?
Start med direkte mikroskopi af en tot hår (udtages STERILT med pean). Hvis negativ, dyrk på svampekultur (1-3 uger). Patologiske svampe lever langs hårrødderne, hvorimod normalflora findes på huden
Hvordan diagnosticeres en bakterieinfektion?
Svaber direkte fra huden (ofte ses blandingsinfektion) - fjern skorpe og svaber herunder. Alternativt tages biopsi og dyrk fra den og svaber fra “biopsihul”. Aftryk af skorpe (Dermatophillus sp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand, farv det.
Hvordan ser Dermatophilosis congolensis ud i mikroskopet?
Togskinner

Hvordan udtages hudbiopsier lege artis?
Undgå kroniske områder, tag fra randzoner. Vask huden forsigtigt, klip ikke. Undgå lokalanalgetika, brug hellere god sedation. Husk mærkning (udtagelsessted). Formalin er meget giftigt, også dampene. Er også bactericidt
Hvad er de vigtigste hudlidelser hos får i Danmark?
Dermatofilose (lumpy wool), ektoparasitter, læbeskurv (orf) og interdigital dermatitis
Hvad er de vigtigste hudlidelser hos hest i DK?
Muk, ringorm, ektoparasitter, sommereksem, foderbetinget allergi/atopisk dermatitis, eosinofil dermatitis, seborrhea, sarkoidosis, sarkoider, papillomer/vorter, melanomer, ulcerativ lymfangitis, eosinofile knopper, fotosensibilisering, urticarier, habronema, pemfigus folliaceus (sjældent), kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
Hvad er agens for “muk”, hos hvilke arter ses det og hvad er risikofaktorer?
Ofte blandingsinfektioner: Dermatophilus congolensis (kun infektiv i fugtige omgivelser), Staph spp, Strep spp, evt. dermatofytoser og skabsmider
Forekomst: hest, kvæg, får (lumpy wool), især efterår og vinter
Risikofaktorer: fugtige omgivelser (regn og mudder), mindre hudlæsioner fx hos dyr på mudrede folde, får der lige er klippet osv
Hvad er symptomerne på “muk”/hudbetændelse?
Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer, papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (dette gælder primært for dermatofilus congolensis). Under skorpe findes blottet fugtigt granulationsvæv og evt. ekssudat, ingen kløe men ømhed (halthed hos hest)
Hvad er terapi og prognose for “muk”?
Smitte kræver nedbrudt husbarriere og fugtigt miljø. Dermatophilus kan overleve i årevis.
Terapi: fjern skorper, vask i klorhexidin shampoo, hold området tørt (luk dyrene ind), lokal behandling med AB/steroidsalve), evt. systemisk AB (penicillin og streptocillin) især hos får og kvæg. Man kan også forbinde benene.
Prognose: reserveret, ofte residiv
Leukocytoclastisk vasculitis: forekomst, symptomer, patogenese, histopatoligi og terapi?
Diff-diagnose til muk, hvis det virkelig ikke kan hele
Forekomst: heste, medialt eller lateralt på ikke-pigmenterede lemmer (piben)
Symptomer: tydelig demarkationslinje til normal hud. Nekrose, ulcerationer, krustedannelse
Patogenese: ukendt, sandsynligvis immunmedieret, evt. pga. sollys
Histopatologi: vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis (vaskulitis ses ikke ved almindelig kronisk dermatitis)
Terapi: systemisk prednisolonbehandling, undgå sollys
Hvad er forekomst, patogenese og terapi for kronisk progressiv lymfødem (CPL)?
Forekomst: tunge racer (belgier, clydesdale, shire). Variant af kodeledsdermatitis (mug), hvor udbredt hævelse, hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrænage.
Patogenese: delvist ukendt, abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. Måske arvelig. Starter ofte med en blød fold i kodeleddet. Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytoser
Terapi: vask, fx i saltvand, tjæresæbem Sebacil. Motion er vigtigt, evt. støttebandager
Hvad er forekomst, symptomer og diagnostik for lymfangitis (cellulitis)?
Alle dyr, oftest bagben
Symptomer: oftest akut opstået. Diffus hævelse, øm, halt, evt. feber, serumudsvedning fra benet. Evt. sår på benet
Diagnostik: skanning viser udvidede lymfekar. Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadie, men ofte skuffende. Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA). Kig på disse patienter med det samme, da det kan blive kronisk hvor det hele tiden blusser op
Hvad er terapi og prognose for lymfangitis (cellulitis)?
Terapi: iværksæt behandling hurtigt. Kolde omslag flere gange dagligt (senere kolde omslag). NSAID i 7 dage. Penicillin i 7 dage kombineret med Gentamycin. OBS kræver positivt dyrkningssvar. Skridtture, støttebandage på modstående ben, check for laminitis. Når det akutte stadie er over: prednisolon i 2 uger, trappes ned over 4 uger
Prognose: reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt
Hvad er agens og forekomst for ringorm (dermatofytose)?
Agens: Trichophyton spp og Microsporum spp. Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci. Strikte aerobe, svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen. Muligvis aldersbetinget og erhvervet immunitet
Forekomst: ungdyr (især hest og kvæg, ses også hos får, ged og svin)
Hvad er symptomerne på ringorm?
Inkubationstid 1-4 uger
Lille, rund proces, voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose, væksten sker i randzone.
Kalve: hoved, hals, perineum
Heste: sadelleje, distakt på lemmer (evt. sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner)
Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud
Oftest ingen kløe, kan dog klø ved sekundære bakterielle infektioner
Hvad er diagnose, terapi og profylakse for ringorm?
Diagnose: symptomer, skrab m. mikroskopi, evt. ringorme dyrkning, trichogram
Terapi: ofte spontan heling om sommeren på græs. Vask: Imaverol, både dyr og omgivelser
Profylakse: hygiejne. Vaccination kun til kvæg, bruges i DK
Hvad er de 3 agens der giver skab, og hvor forekommer de hver især?
Sarcoptes: benskab (asfaltbelægninger hos svin, hos hest især ved kontakt med ræve)
Chorioptes: haleskab (kvæg), skabmuk distalt på ben (hest), scrotum (vædder)
Psoroptes: ondartet fåreskab, krops- og øreskab (hest og kvæg)
Hvad er symptomer, diagnose og terapi ved skab?
Symptomer: ofte vinter og indendørs, først ses papeldannelser, herefter: krustedannelser, hyperkeratose, alopeci, intens kløe, evt. vægttab og utrivelighed.
Diagnose: skrab (dybt ved sarkoptes og psoroptes)
Terapi: Flumetrin, Moxidectin, Frontline
Lus: agens, forekomst, symptomer, diagnostik og terapi
Agens: blodsugende og pelslus
Forekomst: hos syge dyr og under dårlige forhold, primært vinter
Symptomer: kløe, alopeci, hyperkeratose, evt. vægttab og anæmi
Diagnostik: lus og æg kan erkendes i pels, evt. mikroskopi. Kravler ud af pelsen når dyret sveder
Terapi: som ved skab. Overvej behandling selvom lus ikke er identificeret
Myiasis (maddiker): agens, forekomst og patogenese?
Agens: diverse spyfluer
Forekomst: får/lam, men også andre dyr. Drægtige fluer tiltrækkes af: fugtig og varm pels, diarre, urin, huslæsioner fx efter kastration eller halekupering
Patogenese: æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud, frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som larverne efterfølgende ernærer sig af
Hvad er symptomer, terapi og profylakse for myiasis (maddiker)?
Uro, kløe, feber, fugtig brunlig uld, evt. død
Terapi: oprensning: skyldning evt. kirurgisk debridement. Ivermectin
Profylakse: reduktion af flueantal (svært), hygiejne, klip ulden af i disponerede områder