Holdtime uge 43 Flashcards
Hvad siger Jilke et al. om analyseniveauer
Argumenterer for at PA-forskning ville blive bedre med en eksplicit arbejdsdeling organiseret efter analyseniveauer
Robert 2019
Udfordrer politik-administration dikotomien; bør vi lære noget af nazister?
Dahlström og Lapuente 2022’s 2 dilemmaer
Autonomy <-> accountability
Law <-> management
Første del: PA-feltet hviler på tre ben
- Politik-administrations-dikotomien (Wilson 1887)
- Efficiency som det højeste formål (Gulick 1937)
- Søgen efter generelle principper til opnåelse af effektivitet
Andel del: Kritikerne svarer igen
Dahl: Offentlig forvaltning som videnskab har tre problemer
1. Normative værdier i forklædninger bl.a. efficiency
2. Den menneskelige faktor
3. Den bredere samfundsmæssige kontekst mangler (makroforskelle)
Waldo: der er andre offentlige værdier end efficiency
Simon: PA som et felt underlagt psykologi og sociologi (mikro-fokus og begrænset rationalitet)
Hvad hedder de fire centrale reformsdagsordner
- New Public Management
- New Public Governance / Regulatory governance
- Post-NPM
- Digital Era Governance
Weick
Der er ikke nogen virkeligheden, den skabes løbende
Centrale begreber:
Sensemaking og enactment
Sensemaking (Weick)
Vi forsøger kontant at tilskrive mening til verden ved at holde den op til vores kognitive referenceramme.
Enactment (Weick)
Organisationer har ingen ’virkelige’ omgivelser; der
er ingen givne grænser til omverdenen. De bliver skabt i
sensemakingprocessen, hvor man vælger at fokusere på noget (bracket),
der siden hen begrænser organisationens handlerum.
Brunsson og organisatorisk hykleri
Det organisatoriske hykleri opstår når den handlende og politisk organisation ikke handler i overensstemmelse. Altså den handlende handler anderledes end hvad organisationens politiske organisation vil have gjort.
Derfor afkobler og hykler man.
Brunssons tre ting ved afkobling
Tale, beslutning og handling.
PA-teori:
Hvad ønsker agenten som principalen ikke gør?
- Budgetmaksimering (Niskanen)
- Slack (Migué & Bélanger)
- Bureaushaping (Dunleavy)
PA-teori:
Organisationen skal overkomme agent-problemet ved disse styringsmekanismer
- Rekruttering
- Incitamenter
- Overvågning (policing el. fire alarms)
Galbraith
Usikkerhed og aflastning af hierarkiet
Mintzberg 5 organisationstyper
- Maskinbureaukratiet
- Fagbureaukratiet
- Den enkle struktur
- Adhockratiet
- (Divisionaliserede enheder)
Maskinbureaukratiet
Mintzberg
Høj formalisering, specialiserede afdelinger, tydlig hierarki, centraliseret beslutningstagen og fokus på effektivitet
Fagbureaukratiet
Mintzberg
Faglig ekspertise, selvstyrende enheder, flad hierarki, ad-hoc koordinering, fokus på faglige standarder og løbende udannelse/udvikling
Den enkle struktur
Mintzberg
Centraliseret beslutningstagning, minimal formalisering, flad hierarki, tæt personlig kontrol, små organisationer, hurtig reaktionsevne og lederens vision
Adhockrati
Mintzberg
Minimal formalisering
Projektbaseret
Fleksibilitet
Høj grad af fleksibilitet
Tværfaglighed
Resultatorientering
Hurtig beslutningstagning
Midlertidig eksistens
Divisionaliserede enheder
Mintzberg
Decentraliseret ledelse
Selvstændighed
Produktfokus
Geografisk opdeling
Økonomisk ansvar
Koordinering
Store komplekse organisationer
Effektiv styring
Fokus på forskellige forretningsområder
Ostrom
Behovsperspektivet
Institutioner skabes med det formål at overkomme
kollektive handlingsdilemmaer
* Egennytte maksimerende aktører skaber institutionerne
* Regler: Indeholder en målgruppe, værdier (må vs. ikke
må), specifikke handlingsanvisninger, betingelser for
gyldighed og sanktioner.
* Institutioner, som resultat af forhandlinger mellem flere
handlingsarenaer
* Institutioner består af delte strategier og regler
Knight
Magtperspektivet
Aktørernes forhandlingsmagt afspejles og reproduceres i den
institutionelle struktur
Aktørers forhandlingsmagtsposition bestemmes af:
* Aktørens relative ressourcebeholdning i forhold til øvrige aktører
* Graden af risikoaversion
* Aktørens tidshorisont
Forandring er svær, men mulig via:
* Eksternt chok
* Alternativer til institution er bedre for dominerende part
March og Olsen
Sociologisk nyinstitutionalisme
Centrale begreber
* Regler: meningskoder som internaliseres (tages for givet) og spredes gennem socialisering eller social interaktion
* Fortolkning af passende adfærd tredelt:
* Hvilken situation står jeg i?
* Hvilken rolle og identitet har jeg?
* Hvad er passende at gøre? (Logic of appropriateness)
Institutionsopfattelse
* Regler, formelle såvel som uformelle, der afgør, om en handling er passende eller ej. .
.. institutionsmatter
* Ramme for meningsdannelse og social stabilitet
* Institutionen fungerer som stærk, men ikke determinerende struktur, eftersom aktøren efterlader et vist
handlerum i sin fortolkning.
DiMaggio & Powell
Tre veje til ensartethed i organisationer
Tvangsmæssig isomorfisme
* Organisationen bliver udsat for et pres fra andre organisationer, som den er afhængig af
* Organisationen bliver udsat for kulturelle forventninger fra omgivelserne
Mimetisk isomorfisme
* Organisationen oplever usikkerhed (fx tvetydige mål)
* Organisationen efterligner andre succesfulde organisationer
Normativ isomorfisme
* Feltets aktører deler de samme professionelle normer og standarder (professionalisering)
* Aktørerne bringer de samme normer, standarder og løsninger ind i organisationerne
Bevir og Rhodes
Fortolkende governance-studier
Udgangspunkt i mikroniveauet
* Ingen universel handlingslogik;
”lokalt ræsonnement”
* Aktører er altid situeret i en kontekst, hvorfra de handler
* Situeret handlekraft
* Konteksten er ofte konfliktfyldt og aktørerne kan stå i dilemmaer
* Vi skal fortolke aktørers oplevelser, erfaringer og egne fortolkninger for at forstå
Væsentlige begreber Bevir og Rhodes
- Situeret handlekraft (mikro): aktøernes situationsbetingede fortolkning af handlemuligheder
- Traditioner (makro): påvirker aktørernes meningshorisont, hvilket dermed sætter rammen for at handle og skabe forandringer dermed udøver traditioner magt
- Dilemmaer: Når de erfaringer, man gør sig, kommer i konflikt med traditionen skaber anledning for
forandring - Narrativer: En sammenkobling af meningsbærende perspektiver med handlinger og handlemuligheder
