Holdtime uge 43 Flashcards

1
Q

Hvad siger Jilke et al. om analyseniveauer

A

Argumenterer for at PA-forskning ville blive bedre med en eksplicit arbejdsdeling organiseret efter analyseniveauer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Robert 2019

A

Udfordrer politik-administration dikotomien; bør vi lære noget af nazister?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Dahlström og Lapuente 2022’s 2 dilemmaer

A

Autonomy <-> accountability

Law <-> management

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Første del: PA-feltet hviler på tre ben

A
  1. Politik-administrations-dikotomien (Wilson 1887)
  2. Efficiency som det højeste formål (Gulick 1937)
  3. Søgen efter generelle principper til opnåelse af effektivitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Andel del: Kritikerne svarer igen

A

Dahl: Offentlig forvaltning som videnskab har tre problemer
1. Normative værdier i forklædninger bl.a. efficiency
2. Den menneskelige faktor
3. Den bredere samfundsmæssige kontekst mangler (makroforskelle)

Waldo: der er andre offentlige værdier end efficiency

Simon: PA som et felt underlagt psykologi og sociologi (mikro-fokus og begrænset rationalitet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad hedder de fire centrale reformsdagsordner

A
  1. New Public Management
  2. New Public Governance / Regulatory governance
  3. Post-NPM
  4. Digital Era Governance
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Weick

A

Der er ikke nogen virkeligheden, den skabes løbende

Centrale begreber:
Sensemaking og enactment

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Sensemaking (Weick)

A

Vi forsøger kontant at tilskrive mening til verden ved at holde den op til vores kognitive referenceramme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Enactment (Weick)

A

Organisationer har ingen ’virkelige’ omgivelser; der
er ingen givne grænser til omverdenen. De bliver skabt i
sensemakingprocessen, hvor man vælger at fokusere på noget (bracket),
der siden hen begrænser organisationens handlerum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Brunsson og organisatorisk hykleri

A

Det organisatoriske hykleri opstår når den handlende og politisk organisation ikke handler i overensstemmelse. Altså den handlende handler anderledes end hvad organisationens politiske organisation vil have gjort.
Derfor afkobler og hykler man.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Brunssons tre ting ved afkobling

A

Tale, beslutning og handling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

PA-teori:
Hvad ønsker agenten som principalen ikke gør?

A
  • Budgetmaksimering (Niskanen)
  • Slack (Migué & Bélanger)
  • Bureaushaping (Dunleavy)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

PA-teori:
Organisationen skal overkomme agent-problemet ved disse styringsmekanismer

A
  • Rekruttering
  • Incitamenter
  • Overvågning (policing el. fire alarms)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Galbraith

A

Usikkerhed og aflastning af hierarkiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Mintzberg 5 organisationstyper

A
  • Maskinbureaukratiet
  • Fagbureaukratiet
  • Den enkle struktur
  • Adhockratiet
  • (Divisionaliserede enheder)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Maskinbureaukratiet

A

Mintzberg

Høj formalisering, specialiserede afdelinger, tydlig hierarki, centraliseret beslutningstagen og fokus på effektivitet

17
Q

Fagbureaukratiet

A

Mintzberg

Faglig ekspertise, selvstyrende enheder, flad hierarki, ad-hoc koordinering, fokus på faglige standarder og løbende udannelse/udvikling

18
Q

Den enkle struktur

A

Mintzberg

Centraliseret beslutningstagning, minimal formalisering, flad hierarki, tæt personlig kontrol, små organisationer, hurtig reaktionsevne og lederens vision

19
Q

Adhockrati

A

Mintzberg

Minimal formalisering
Projektbaseret
Fleksibilitet
Høj grad af fleksibilitet
Tværfaglighed
Resultatorientering
Hurtig beslutningstagning
Midlertidig eksistens

20
Q

Divisionaliserede enheder

A

Mintzberg

Decentraliseret ledelse
Selvstændighed
Produktfokus
Geografisk opdeling
Økonomisk ansvar
Koordinering
Store komplekse organisationer
Effektiv styring
Fokus på forskellige forretningsområder

21
Q

Ostrom

A

Behovsperspektivet

Institutioner skabes med det formål at overkomme
kollektive handlingsdilemmaer
* Egennytte maksimerende aktører skaber institutionerne
* Regler: Indeholder en målgruppe, værdier (må vs. ikke
må), specifikke handlingsanvisninger, betingelser for
gyldighed og sanktioner.
* Institutioner, som resultat af forhandlinger mellem flere
handlingsarenaer
* Institutioner består af delte strategier og regler

22
Q

Knight

A

Magtperspektivet

Aktørernes forhandlingsmagt afspejles og reproduceres i den
institutionelle struktur

Aktørers forhandlingsmagtsposition bestemmes af:
* Aktørens relative ressourcebeholdning i forhold til øvrige aktører
* Graden af risikoaversion
* Aktørens tidshorisont

Forandring er svær, men mulig via:
* Eksternt chok
* Alternativer til institution er bedre for dominerende part

23
Q

March og Olsen

A

Sociologisk nyinstitutionalisme

Centrale begreber
* Regler: meningskoder som internaliseres (tages for givet) og spredes gennem socialisering eller social interaktion
* Fortolkning af passende adfærd tredelt:
* Hvilken situation står jeg i?
* Hvilken rolle og identitet har jeg?
* Hvad er passende at gøre? (Logic of appropriateness)

Institutionsopfattelse
* Regler, formelle såvel som uformelle, der afgør, om en handling er passende eller ej. .
.. institutionsmatter
* Ramme for meningsdannelse og social stabilitet
* Institutionen fungerer som stærk, men ikke determinerende struktur, eftersom aktøren efterlader et vist
handlerum i sin fortolkning.

24
Q

DiMaggio & Powell

A

Tre veje til ensartethed i organisationer

Tvangsmæssig isomorfisme
* Organisationen bliver udsat for et pres fra andre organisationer, som den er afhængig af
* Organisationen bliver udsat for kulturelle forventninger fra omgivelserne

Mimetisk isomorfisme
* Organisationen oplever usikkerhed (fx tvetydige mål)
* Organisationen efterligner andre succesfulde organisationer

Normativ isomorfisme
* Feltets aktører deler de samme professionelle normer og standarder (professionalisering)
* Aktørerne bringer de samme normer, standarder og løsninger ind i organisationerne

25
Q

Bevir og Rhodes

A

Fortolkende governance-studier

Udgangspunkt i mikroniveauet
* Ingen universel handlingslogik;
”lokalt ræsonnement”
* Aktører er altid situeret i en kontekst, hvorfra de handler
* Situeret handlekraft
* Konteksten er ofte konfliktfyldt og aktørerne kan stå i dilemmaer
* Vi skal fortolke aktørers oplevelser, erfaringer og egne fortolkninger for at forstå

26
Q

Væsentlige begreber Bevir og Rhodes

A
  • Situeret handlekraft (mikro): aktøernes situationsbetingede fortolkning af handlemuligheder
  • Traditioner (makro): påvirker aktørernes meningshorisont, hvilket dermed sætter rammen for at handle og skabe forandringer dermed udøver traditioner magt
  • Dilemmaer: Når de erfaringer, man gør sig, kommer i konflikt med traditionen skaber anledning for
    forandring
  • Narrativer: En sammenkobling af meningsbærende perspektiver med handlinger og handlemuligheder