Den aktuelle styrings- og forvaltningspolitik Flashcards
Hvilken reformbølge/model kendertegner følgende? Og ifølge hvilken teoretiker?
- Professionalisering af ledelse
- Kopiering af business models
- Standarder for ‘performance’
- Fokus på ‘output controls’
- Disaggregering/opbrydning
- Øget konkurrence
- Omkostningsbevidsthed
NPM ifølge Hood (1991): ‘A public management for all seasons’
Hvilken reformbølge/model kendertegner følgende? Og ifølge hvilken teoretiker?
- Disaggregering/opbrydning
- Konkurrence
- Incitamentsstyring
NPM ifølge Dunleavy at al. (2006)
Nævn de tre hovedelementer i NPM ifølge Dunleavy et al. (2006).
- Disaggregering/opbrydning
- Konkurrence
- Incitamentsstyring
Nævn så mange du kan af hovedelemterne i NPM ifølge Hood (1991): ‘A public management for all seasons’
- Professionalisering af ledelse
- Kopiering af business models
- Standarder for ‘performance’
- Fokus på ‘output controls’
- Disaggregering/opbrydning
- Øget konkurrence
- Omkostningsbevidsthed
Hvilken model beskrives af følgende?
Core claim: to make government more efficient and ‘consumer responsive’ by injecting businesslike methods
NPM
Hvilken model beskrives af følgende?
Core claim: To modernize the traditional state apparatus so that it becomes more professional, more efficient, and more respontive to citizens. Businesslike methods may have a subsidairy role in this, but the state remains a distinctive actor with its own rules, methods, and culture.
NWS
Hvilken model beskrives af følgende?
Core claim: To make government better informed, more flexible, and less exclusive by working through ‘self-organizing’ networks rather than hieracies and/or market mechanisms.
Networks
Hvilken model beskrives af følgende?
Core claim: To make government more effective and legitimate by including a wider range of social actors in both policymaking and implementation. Some varieties of this model explicity rest on a ‘network approach’, and most of them emphasize ‘horizontality’ over vertical controls.
Governance (of which NPG is one variant)
Hvornår/I hvilken periode dominerede NPM?
Slut1970’erne til slut 1990’erne
Hvilken model dominerer peioden efter NPM?
Der findes ingen dominerende model. Mange nøglekoncepter, inklusiv ‘governance’, ‘networks’, ‘partnerships’, “joining up”, ‘transparency’, and ‘trust’.
Hvilken model kendetegner følgende?
- Reintegration
- Needs-Based Holism
- Digitization Processes
DEG (Digital-Era Governance)
Hvad kendertegner DEG? Og hvad står DEG for?
Digital-Era Givernance
- Reintegration
- Needs-Based Holism
- Digitization Processes
‘Depolitisering’ under teknokratiet
- Neutralisering af ideologi, partipolitik, konflikt, interesser (politik er problemet)
- ‘Tømning’ af beslutninger for politisk indhold gennem henvisning til objektive (dvs.
videnskabelige) nødvendigheder
Hvilket policy-paradigme beskrives af følgende?
- Kerneidéen : al fremskridt er teknologisk fremskridt
- Politik handler derfor om at maksimere teknologisk innovation og imødekomme
teknologiske nødvendigheder
Hvad kendertegner techno-progressivism?
*Er et policy paradigme
* Kerneidéen : al fremskridt er teknologisk fremskridt
* Politik handler derfor om at maksimere teknologisk innovation og imødekomme
teknologiske nødvendigheder
Hvilket policy-paradigme beskrives af følgende?
- Kerneidéen: samfundet skal organiseres og styres (i bund!) som et samlet
‘produktionsapparat’ - Politik er social ingeniørkunst, langsigtet planlægning og rationelle reformer og i
sidste ende administration
Managerialism
Hvad kendetegner managerialism?
*Er et policy paradigme
* Kerneidéen: samfundet skal organiseres og styres (i bund!) som et samlet
‘produktionsapparat’
* Politik er social ingeniørkunst, langsigtet planlægning og rationelle reformer og i
sidste ende administration
Hvilket policy-paradigme beskrives af følgende?
- Kerneidéen: samfundets ultimative autoritet er (hård!) videnskab
- Politik er altid underordnet videnskab, og bør i sidste ende bedrives som videnskab
Scientism
Hvad kendetegner scientism?
*Er et policy paradigme
* Kerneidéen: samfundets ultimative autoritet er (hård!) videnskab
* Politik er altid underordnet videnskab, og bør i sidste ende bedrives som videnskab
Hvad er der tale om i følgende?
- Informationsteknologi, digitalisering, Big Data etc. (netværkssamfund)
- MEN: det vigtige er samspillet mellem teknologi og organisationsform
- Bureaukrati vs. netværk
- Forvaltningspolitik er altafgørende
- DEG, E-governance
- ‘Collaborative’ governance
- ‘Multi-level’ governance
Connective governance
Hvad karakteriserer connective governance
- Informationsteknologi, digitalisering, Big Data etc. (netværkssamfund)
- MEN: det vigtige er samspillet mellem teknologi og organisationsform
- Bureaukrati vs. netværk
- Forvaltningspolitik er altafgørende
- DEG, E-governance
- ‘Collaborative’ governance
- ‘Multi-level’ governance
Hvad er der tale om i følgende?
- Fra teknologi/teknologisk udvikling til risiko (risikosamfund)
- Regulering kan grundlæggende forstås som offentlig risikostyring
- Traditionel styring overvældes af kompleksitet og ‘wicked problems’
- Bureaukrati vs. risiko-refleksivitet og ‘ironi’
- Forvaltningspolitik står for opbygning af risikobevidsthed
- Transformation af velfærdsstaten
- Permanente kriser og krisestyring
- Social ingeniørkunst = opbygning af ‘resilience’
- ‘Algorithmic’ governance
Risk management
Hvad karakteriserer risk management?
- Fra teknologi/teknologisk udvikling til risiko (risikosamfund)
- Regulering kan grundlæggende forstås som offentlig risikostyring
- Traditionel styring overvældes af kompleksitet og ‘wicked problems’
- Bureaukrati vs. risiko-refleksivitet og ‘ironi’
- Forvaltningspolitik står for opbygning af risikobevidsthed
- Transformation af velfærdsstaten
- Permanente kriser og krisestyring
- Social ingeniørkunst = opbygning af ‘resilience’
- ‘Algorithmic’ governance
Hvilke fire generiske risikotyper findes der?
- Strategiske risici
- Finansielle risici
- Operationelle risici
- Juridiske risici
Strategiske risici
Usikkerheder, som truer realisering af strategi og strategiske målsætninger. De vil ofte opstå som følge af eksterne forhold, såsom ændringer i behov hos borgere og brugere, men kan også skyldes ændringer i interne forhold.
Hvilken generisk risikotype beskrives af følgende?
Usikkerheder, som truer realisering af strategi og strategiske målsætninger. De vil ofte opstå som følge af eksterne forhold, såsom ændringer i behov hos borgere og brugere, men kan også skyldes ændringer i interne forhold.
Strategiske risici
Finansielle risici
Forhold, som truer institutionens finansielle processer og systemer, såsom interne og eksterne kontrolsystemer, budgetoverholdelse, likviditet mv. De vil ofte være afhængige af interne processer og systemunderstøttelse.
Hvilken generisk risikotype beskrives af følgende?
Forhold, som truer institutionens finansielle processer og systemer, såsom interne og eksterne kontrolsystemer, budgetoverholdelse, likviditet mv. De vil ofte være afhængige af interne processer og systemunderstøttelse.
Finansielle risici
Operationelle risici
Forhold, som truer administrative processer i institutionen. De vil ofte opstå som følge af interne procedurer, menneskelige eller it-systemmæssige fejl, eksterne begivenheder mv.
Hvilken generisk risikotype beskrives af følgende?
Forhold, som truer administrative processer i institutionen. De vil ofte opstå som følge af interne procedurer, menneskelige eller it-systemmæssige fejl, eksterne begivenheder mv.
Operationelle risici
Juridiske risici
Forhold, som truer overholdelse af love og regler i institutionen. De vil ofte opstå som følge af regelbrud, forvaltningsretlige brud eller udfordringer med øvrig juridisk compliance i institutionen.
Hvilken generisk risikotype beskrives af følgende?
Forhold, som truer overholdelse af love og regler i institutionen. De vil ofte opstå som følge af regelbrud, forvaltningsretlige brud eller udfordringer med øvrig juridisk compliance i institutionen.
Juridiske risici
Hvad beskriver følgende?
- Viden som primær resource (videnssamfundet)
- Performance som systematisk måling af policy outcomes
- ‘Audit’ eksplosion vs. ‘experimental’ revolution
- Bureaukrati vs. ‘best practice’ og ‘what works’
*
‘Økonokratiet’ - Cost/benefit-analyse, social welfare analysis
- Evidenshierarkiet
- ‘Experimental governance’
Performance management
Performance management
- Viden som primær resource (videnssamfundet)
- Performance som systematisk måling af policy outcomes
- ‘Audit’ eksplosion vs. ‘experimental’ revolution
- Bureaukrati vs. ‘best practice’ og ‘what works’
*
‘Økonokratiet’ - Cost/benefit-analyse, social welfare analysis
- Evidenshierarkiet
- ‘Experimental governance’
Hvilken funktion har borgerne under teknokratiet?
- Borgere = ukvalificerede lægpersoner
- Borgere ekskluderes eller inddrages symbolsk (‘ladder of participation’)
- Mindsket offentlighed, ‘teknificering’ af offentlig debat, afkobling af borgere
