Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

OF1 > Den aktuelle styrings- og forvaltningspolitik > Flashcards

Den aktuelle styrings- og forvaltningspolitik Flashcards

1
Q

Hvilken reformbølge/model kendertegner følgende? Og ifølge hvilken teoretiker?

  • Professionalisering af ledelse
  • Kopiering af business models
  • Standarder for ‘performance’
  • Fokus på ‘output controls’
  • Disaggregering/opbrydning
  • Øget konkurrence
  • Omkostningsbevidsthed
A

NPM ifølge Hood (1991): ‘A public management for all seasons’

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken reformbølge/model kendertegner følgende? Og ifølge hvilken teoretiker?

  • Disaggregering/opbrydning
  • Konkurrence
  • Incitamentsstyring
A

NPM ifølge Dunleavy at al. (2006)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn de tre hovedelementer i NPM ifølge Dunleavy et al. (2006).

A
  • Disaggregering/opbrydning
  • Konkurrence
  • Incitamentsstyring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn så mange du kan af hovedelemterne i NPM ifølge Hood (1991): ‘A public management for all seasons’

A
  • Professionalisering af ledelse
  • Kopiering af business models
  • Standarder for ‘performance’
  • Fokus på ‘output controls’
  • Disaggregering/opbrydning
  • Øget konkurrence
  • Omkostningsbevidsthed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken model beskrives af følgende?

Core claim: to make government more efficient and ‘consumer responsive’ by injecting businesslike methods

A

NPM

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken model beskrives af følgende?

Core claim: To modernize the traditional state apparatus so that it becomes more professional, more efficient, and more respontive to citizens. Businesslike methods may have a subsidairy role in this, but the state remains a distinctive actor with its own rules, methods, and culture.

A

NWS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken model beskrives af følgende?

Core claim: To make government better informed, more flexible, and less exclusive by working through ‘self-organizing’ networks rather than hieracies and/or market mechanisms.

A

Networks

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken model beskrives af følgende?

Core claim: To make government more effective and legitimate by including a wider range of social actors in both policymaking and implementation. Some varieties of this model explicity rest on a ‘network approach’, and most of them emphasize ‘horizontality’ over vertical controls.

A

Governance (of which NPG is one variant)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvornår/I hvilken periode dominerede NPM?

A

Slut1970’erne til slut 1990’erne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken model dominerer peioden efter NPM?

A

Der findes ingen dominerende model. Mange nøglekoncepter, inklusiv ‘governance’, ‘networks’, ‘partnerships’, “joining up”, ‘transparency’, and ‘trust’.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken model kendetegner følgende?

  • Reintegration
  • Needs-Based Holism
  • Digitization Processes
A

DEG (Digital-Era Governance)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kendertegner DEG? Og hvad står DEG for?

A

Digital-Era Givernance

  • Reintegration
  • Needs-Based Holism
  • Digitization Processes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

‘Depolitisering’ under teknokratiet

A
  • Neutralisering af ideologi, partipolitik, konflikt, interesser (politik er problemet)
  • ‘Tømning’ af beslutninger for politisk indhold gennem henvisning til objektive (dvs.
    videnskabelige) nødvendigheder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilket policy-paradigme beskrives af følgende?

  • Kerneidéen : al fremskridt er teknologisk fremskridt
  • Politik handler derfor om at maksimere teknologisk innovation og imødekomme
    teknologiske nødvendigheder
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kendertegner techno-progressivism?

A

*Er et policy paradigme
* Kerneidéen : al fremskridt er teknologisk fremskridt
* Politik handler derfor om at maksimere teknologisk innovation og imødekomme
teknologiske nødvendigheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilket policy-paradigme beskrives af følgende?

  • Kerneidéen: samfundet skal organiseres og styres (i bund!) som et samlet
    ‘produktionsapparat’
  • Politik er social ingeniørkunst, langsigtet planlægning og rationelle reformer og i
    sidste ende administration
A

Managerialism

17
Q

Hvad kendetegner managerialism?

A

*Er et policy paradigme
* Kerneidéen: samfundet skal organiseres og styres (i bund!) som et samlet
‘produktionsapparat’
* Politik er social ingeniørkunst, langsigtet planlægning og rationelle reformer og i
sidste ende administration

18
Q

Hvilket policy-paradigme beskrives af følgende?

  • Kerneidéen: samfundets ultimative autoritet er (hård!) videnskab
  • Politik er altid underordnet videnskab, og bør i sidste ende bedrives som videnskab
A

Scientism

19
Q

Hvad kendetegner scientism?

A

*Er et policy paradigme
* Kerneidéen: samfundets ultimative autoritet er (hård!) videnskab
* Politik er altid underordnet videnskab, og bør i sidste ende bedrives som videnskab

20
Q

Hvad er der tale om i følgende?

  • Informationsteknologi, digitalisering, Big Data etc. (netværkssamfund)
  • MEN: det vigtige er samspillet mellem teknologi og organisationsform
  • Bureaukrati vs. netværk
  • Forvaltningspolitik er altafgørende
  • DEG, E-governance
  • ‘Collaborative’ governance
  • ‘Multi-level’ governance
A

Connective governance

21
Q

Hvad karakteriserer connective governance

A
  • Informationsteknologi, digitalisering, Big Data etc. (netværkssamfund)
  • MEN: det vigtige er samspillet mellem teknologi og organisationsform
  • Bureaukrati vs. netværk
  • Forvaltningspolitik er altafgørende
  • DEG, E-governance
  • ‘Collaborative’ governance
  • ‘Multi-level’ governance
22
Q

Hvad er der tale om i følgende?

  • Fra teknologi/teknologisk udvikling til risiko (risikosamfund)
  • Regulering kan grundlæggende forstås som offentlig risikostyring
  • Traditionel styring overvældes af kompleksitet og ‘wicked problems’
  • Bureaukrati vs. risiko-refleksivitet og ‘ironi’
  • Forvaltningspolitik står for opbygning af risikobevidsthed
  • Transformation af velfærdsstaten
  • Permanente kriser og krisestyring
  • Social ingeniørkunst = opbygning af ‘resilience’
  • ‘Algorithmic’ governance
A

Risk management

23
Q

Hvad karakteriserer risk management?

A
  • Fra teknologi/teknologisk udvikling til risiko (risikosamfund)
  • Regulering kan grundlæggende forstås som offentlig risikostyring
  • Traditionel styring overvældes af kompleksitet og ‘wicked problems’
  • Bureaukrati vs. risiko-refleksivitet og ‘ironi’
  • Forvaltningspolitik står for opbygning af risikobevidsthed
  • Transformation af velfærdsstaten
  • Permanente kriser og krisestyring
  • Social ingeniørkunst = opbygning af ‘resilience’
  • ‘Algorithmic’ governance
24
Q

Hvilke fire generiske risikotyper findes der?

A
  • Strategiske risici
  • Finansielle risici
  • Operationelle risici
  • Juridiske risici
25
Q

Strategiske risici

A

Usikkerheder, som truer realisering af strategi og strategiske målsætninger. De vil ofte opstå som følge af eksterne forhold, såsom ændringer i behov hos borgere og brugere, men kan også skyldes ændringer i interne forhold.

26
Q

Hvilken generisk risikotype beskrives af følgende?

Usikkerheder, som truer realisering af strategi og strategiske målsætninger. De vil ofte opstå som følge af eksterne forhold, såsom ændringer i behov hos borgere og brugere, men kan også skyldes ændringer i interne forhold.

A

Strategiske risici

27
Q

Finansielle risici

A

Forhold, som truer institutionens finansielle processer og systemer, såsom interne og eksterne kontrolsystemer, budgetoverholdelse, likviditet mv. De vil ofte være afhængige af interne processer og systemunderstøttelse.

28
Q

Hvilken generisk risikotype beskrives af følgende?

Forhold, som truer institutionens finansielle processer og systemer, såsom interne og eksterne kontrolsystemer, budgetoverholdelse, likviditet mv. De vil ofte være afhængige af interne processer og systemunderstøttelse.

A

Finansielle risici

29
Q

Operationelle risici

A

Forhold, som truer administrative processer i institutionen. De vil ofte opstå som følge af interne procedurer, menneskelige eller it-systemmæssige fejl, eksterne begivenheder mv.

30
Q

Hvilken generisk risikotype beskrives af følgende?

Forhold, som truer administrative processer i institutionen. De vil ofte opstå som følge af interne procedurer, menneskelige eller it-systemmæssige fejl, eksterne begivenheder mv.

A

Operationelle risici

31
Q

Juridiske risici

A

Forhold, som truer overholdelse af love og regler i institutionen. De vil ofte opstå som følge af regelbrud, forvaltningsretlige brud eller udfordringer med øvrig juridisk compliance i institutionen.

32
Q

Hvilken generisk risikotype beskrives af følgende?

Forhold, som truer overholdelse af love og regler i institutionen. De vil ofte opstå som følge af regelbrud, forvaltningsretlige brud eller udfordringer med øvrig juridisk compliance i institutionen.

A

Juridiske risici

33
Q

Hvad beskriver følgende?

  • Viden som primær resource (videnssamfundet)
  • Performance som systematisk måling af policy outcomes
  • ‘Audit’ eksplosion vs. ‘experimental’ revolution
  • Bureaukrati vs. ‘best practice’ og ‘what works’
    *
    ‘Økonokratiet’
  • Cost/benefit-analyse, social welfare analysis
  • Evidenshierarkiet
  • ‘Experimental governance’
A

Performance management

34
Q

Performance management

A
  • Viden som primær resource (videnssamfundet)
  • Performance som systematisk måling af policy outcomes
  • ‘Audit’ eksplosion vs. ‘experimental’ revolution
  • Bureaukrati vs. ‘best practice’ og ‘what works’
    *
    ‘Økonokratiet’
  • Cost/benefit-analyse, social welfare analysis
  • Evidenshierarkiet
  • ‘Experimental governance’
35
Q

Hvilken funktion har borgerne under teknokratiet?

A
  • Borgere = ukvalificerede lægpersoner
  • Borgere ekskluderes eller inddrages symbolsk (‘ladder of participation’)
  • Mindsket offentlighed, ‘teknificering’ af offentlig debat, afkobling af borgere

OF1 (24 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions