Eksamensforberedelse

Question 1

Teoretikere indenfor faghistorie

Answer 1

Wilson, Gulick, Dahl, Waldo, Simon

Question 2

Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?

• Politik og administration bør adskilles (politik-administrationsdikotomien

Answer 2

Wilson (1887)

Question 3

Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?

*Efficiency som mål for PA - man bør opstille generelle principper for at opnå efficiency i PA

Answer 3

Gulick (1937)

Question 4

Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?

• Efficiency er ok, men drop de generelle principper. PA skal være eksperimentel og positivistisk i sin metode, ikke “lænestolsvidenskab”

Answer 4

Simon (1946/47)

Question 5

Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?

• Gør op med dikotomien og efficiency-idealet. Gør normative spørgsmål som demokrati og lighed til spørgsmål for PA. PA som empirisk videnskab.

Answer 5

Waldo (1948/84)

Question 6

Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?

• PA er ikke en positivistisk videnskab pga. normantive værdier, menneskelig adfærd samt den sociale ramme.

I øvrigt enig med Waldo i at effiency og politik-administrationsdikotomien ikke holder

Answer 6

Dahl (1947)

Question 7

Nævn de tre bølger af reformer

Answer 7

• Klassisk offentlig administration
  *NPM
  *Post-NPM, NPG, NRG, DEG, NWS osv.

Question 8

Beskriv reformbølgen “klassisk offentlig administration”

Answer 8

Webersk bureaukrati, rationel hierarkisk
planlægning, professionalisme

Question 9

Beskriv reformbølgen NPM

Answer 9

Konkurrence, resultatfokus, decentralisering, incitamentsstyring

Question 10

Beskriv reformbølgen “Post-NPM, NPG, NRG,
DEG, NWS osv.”

Answer 10

Samarbejde, centralisering, digitalisering

Question 11

Beskriv indholdet af pensumteksten:
- Dunleavy & Hood (1994)

Answer 11

• Definerer NPM og forsvarer mod kritikere
• NPM: down-grid (offentlig sektor skal ligne en privat mere e.g. i styring) + downgroup (skal ikke nødvendigvis være uniforme regler og styringstilgang)
• 1) Styre efter målbare perfomanceindikatorer og output, 2) styre intern gennem
  P/A-forhold: incitamenter knyttes til performance, 3) opsplitte organisationen i
  specialiserede enheder, 4) konkurrenceudsættelse, 5) muliggøre at forbrugere kan vælge bedste service (flere aktører) fremfor at skulle ”italesætte” dårlig (én aktør)

Question 12

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Christensen (2010)

Answer 12

• NPM har fejlet: Svækket styring og koordination + problemer med at øge
  effektiviteten (påvist af flere studier). Videre giver stigende national og
  international usikkerhed politikere behov for mere kontrol.
• Post-NPM: Vertikal despecialisering, horisontal integration, fokus på fælles kultur
  og proaktivt lederskab (mindre reaktivt lederskab/”fire-alarming”).

Question 13

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Lobel (2012)

Answer 13

• Behandler new regulatory governance, som karakteriseres ved 1) større deltagelse
  af ikke-statslige aktører, 2) mere offentlig-privat samarbejde,3) fokus på diversitet
  og markedskonkurrence, 4) decentralisering, 5) integration af policy-domæner
  (problemer er komplekse og har spill-over inden for flere domæner: kan derfor
  ikke behandles under ét), 6) blød regulering, 7) tilpasningsdygtighed og læring 8)
  samt koordination.
• Kan ikke længere regulere gennem command-and-control, da verden udvikler sig
  hurtigere end reglerne kan følge med -> bliver nødt til at opfordre til
  selvregulering og ”samskabelse” af regulering.

Question 14

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Hansen og Jørgensen (2009)

Answer 14

• Globalisering påvirker dansk forvaltning på 4 parametre: dagsordensskabende,
  internationale konventioner og regler, politisk-administrativt samarbejde på tværs
  af landegrænser, forvaltningspolitiske ideer
• Den danske forvaltnings strukturelle træk: ministerstyre, kommunalt selvstyre,
  korporatisme, fri-forvaltning, nedtonet myndighedsprofil
• Den danske forvaltning kulturelle træk: tillid, lav korruption, offentlige værdier, lavt
  struktureringsbehov, evolution fremfor revolution

Question 15

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Dunleavy et al. (2006)

Answer 15

• Introducerer Digital Era Governance (DEG) som afløser for NPM.
• Viser hvordan, at NPM har svære kår i en række relevante lande, herunder negative
  effekter -> bliver dårligere til ”social problem-solving” (se figur s. 474).
• Reintegration: Samle ekspertise og opdelte funktioner igen – både i forskellige
  offentlige forvaltninger og fra det private. Reducere omkostninger ved at lave
  samlede processer -> reducere ”kolde hænder” og flere ”varme”.
• Holisme: fokus på ydelsen til borgeren og borgerens rejse gennem systemet ->
  systemet tilpasses borgeren. God, let og sammenhængende service.
• Digitalisering: Digitale processer transformerer måden forvaltningen fungerer på og
  møder borgeren. Giver store produktivitetsforbedringer.
• Viser, at NPM har svære kår i en række relevante lande, herunder negative effekter ->
  bliver dårligere til ”social problem-solving” (se figur s. 474).

Question 16

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Esmark (2017)

Answer 16

• (Gen)introducerer teknokratiet til at analysere administrative reformer
• Gennemgår hvordan teknokrati og bureaukrati adskiller sig fra hinanden (rationalitet,
  ideologi og organisatorisk kultur) -> argumenterer for, at de nuværende
  styringsreformer er et udtryk for ”LMT” (Late Modern Technocracy)
• Anser teknokrater som sociale ingeniører, der gerne vil depolitisere.
• Principperne for administrative reformer i dag: connective governance (digitalisering
  og netværk: samspil mellem organisation og teknologi (lidt DEG-agtigt)), risk
  management (regulering gennem risikostyring: mål er at mitigere risici og opbygge
  resiliens) og perfomance management (systematisk måling af outcomes,, viden, måle
  og veje) (lidt NPM-agtigt)

Question 17

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Berg-Sørensen m.fl. (2016): kapitel 9 - Styringsteori

Answer 17

• Styring kan ske med forskellige perspektiver, fokus og formål
• Senderperspektivet: Hvem er afsender af styring?
• Genstandsperspektiv: Hvad er genstand for styring?
• Formålsperspektivet: Hvad er formålet med styring?
• Styringsmedie/-teknologiperspektivet: Hvad styres der med?
• Resultatperspektivet: fokus på resultater
• Governmentality: styring som magtrelationer

Question 18

Beskriv gennerelle karakteristika ved:
Post-NPM (Christensen 2010)

Answer 18

• En sambetegnelse for ”third wave” reformdagsordnerne
• Øget horisontal- og vertikal koordination, fx ved etablering af tværgående
  organisatoriske enheder
• Hovedideen er ”bring the system back together”

Question 19

Beskriv gennerelle karakteristika ved:
DEG (Digital Era Governance)
(Dunleavy et al. 2006)

Answer 19

• Fokus på digitalisering
• Holisme: Brugervenlighed og brugerrejser
• Reintegration via vertikal og horisontal samling

Question 20

Beskriv gennerelle karakteristika ved:
NPM (New Public Management)
(Dunleavy & Hood 1994)

Answer 20

• Effektivisering af den offentlige sektor med forretningsmetoder ->
  efterligne den private sektor
• Højere grad af specialisering af offentlige enheder
• Markedsmekanismer, resultat- og kontraktstyring, konkurrence,
  brugerfokus, markedsliggørelse

Question 21

Beskriv gennerelle karakteristika ved:
NWS (Neo-weberian State) (ingen tekst på pensum)

Answer 21

• Modernisering af det traditionelle statsapparat, så det bliver mere
  orienteret mod borgerens behov
• Nedgradering af NPM’s markedstænkning (ser staten som en klart afskåret
  enhed fra det private)

Question 22

Beskriv gennerelle karakteristika ved:
NPG (New Public Governance)
[Regulatory governance er afart – Lobel 2012]

Answer 22

• Typisk netværksbaseret
• Samarbejde med bredes spektrum af private, civile og offentlige aktører
• Fokus på kultur
• Fokus på at løse komplekse problemstillinger
• Horisontal integration frem for vertikal kontrol

Question 23

Beskriv gennerelle karakteristika ved:
Netværk (ingen tekst på pensum)

Answer 23

• Fokus på netværk frem for hierarki
• Fleksibilitet, information, koordination, samarbejde mellem flere vifte af
  aktører i et netværk

Question 24

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Kuhlmann & Wolmann (2019)

Answer 24

Komparativ lokal forvaltnings tre dimensioner (profiler): funktionel, territorial og politisk.

Funktionel profil: hvilke/hvor mange opgaver (scope) løses og med hvilken grad af lokal
autonomi? Vertikal relation ml. stat og lokal: seperationist eller integrationist? Grad af finansiel autonomi? Lokal autonomi måles ved
hjælp af LAI-indeks.

Territorial profil: I høj graf fokus på
forskel mellem små lokale regeringer
(ingen reformer) og store lokale
regeringer (som følge af reformer).

Politisk profil: Vertikal intergovenental relation: Graden af, hvorvidt det lokale politiske niveau
kan påvirke det nationale.

Horisontal (styring i lokal regering):
Monistic: sektoropdelt, magten hos kommunalbestyrelsen (DK). Dualistic: Opdelt ml. borgmesteren og byrådet -> borgmester har formel magt.

Question 25

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Houlberg (2016)

Answer 25

Undersøger økonomiske konsekvenser af kommunalreformen med sammenlægning af kommuner.

Opdeler i tre økonomiske styringsbegreber: input/ressourcer(ressourcestyring), output/aktiviteter (produktivitet) og outcome/effekter (effektivitet). Analyse har særlig fokus på ressourcestyring og produktivitet.

Forsøger at tage højde for ny økonomystyring, øget urbanisering og andre institutionelle ændringer.

Generel konklusion om kommunalreformens påvirkning på kommunernes økonomi: har øget den økonomiske styringskapacitet og givet stordriftsfordele i form af economies of scales på adm. og vejområdet.
- Men: Ikke ført til fald i udgifter,
da de bliver allokeret
beskæftigelsesområdet
- Ingen info effektiviteten i
opgaveudførelsen

Question 26

Beskriv indholdet af pensumteksten:
Pedersen m.fl. (2022): Kap. 2

Answer 26

Undersøger DK’s borgeres holdning til kommuner, særlig før/efter kommunalreform:

Borgernes præference for kommunen som lokaldemokrati eller servicevirksomhed. Her mest servicevirksomhed)

Borgerens tilfredshed med kommunen ud fra: problemløsning, lokaldemokrati og samlet tilfredshed. Overordnet større tilfredshed i ikke-sammenlagte kommuner, men kan delvist tilskrives reformeffekt, der udlignes over tid.

Borgernes tilknytning til kommunen: Stabil på tværs af sammenlagte og ikke-sammenlagte.

Question 27

Beskriv indholdet af pensumteksten:

Answer 27

Kigger på fordele og ulemper ved decentralisering og centralisering (se evt. slides fra forelæsningen) og gennemgår litteratur (teorier og evidens) om decentralisering.

Question 28

Nævn teoretiker(e) indenfor inkrementalisme

Answer 28

Linblom: inkrementalisme

Question 29

Nævn teoretiker(e) indenfor efterspørgselsorienteret budgetteori

Answer 29

Downs (1957): Medianvælgerteorien
Soroka & Wlezien (2010): Termostatmodellen
Hibbs (1977): Politics-matter-traditionen
Mouritzen (1991): Den økologiske approach

Question 30

Nævn teoretiker(e) indenfor udbudsorienteret budgetteori

Answer 30

Niskanen (1971): Budgetmaksimering
Migué og Bélanger (1974): Slackmaksimering
Dunleavy (1991) Bureaushaping