Histologi gamle eksamenssæt Flashcards
August 2018
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af glandulae parathyroideae.
Gl. parathyroidea er 4 små, ovale legemer lokaliseret på bagsiden af gl. thyroidea. Hver af disse er omgivet af en tynd bindevævskapsel, der sender spinkle septa ind i kirtlen uden at opdele denne i egentlige lobuli. Paranchymcellerne er arrangeret i strenge og gennemvæves af et rigt kapillærnet. Der findes talrige fedtceller, hvis antal øges med alderen. Parenchymet udgøres hovedsageligt af 2 typer celler. Hovedcellerne, der udgør den største del, er små med en lys, rund, centralt placere kerne og et meget lyst, svagt eosinofilt cytoplasma - (disse celler kan forekomme som hvilende eller aktive). Oxyfile celler, forekommer i begrænset antal
(forekommer først fra 6-7 års alderen) men er dobbelt så store som hovedcellerne. De forekommer enkeltvis eller i små grupper og har et stærkt eosinofilt cytoplasma med en lille kraftig basofil kerne
April 2018
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af kirtlerne i prostata samt det omkringliggende stroma.
Prostatakirtlerne er tubulo-alveolære kirtler. Der er ca. 40 styk, der varierer meget i størrelse. Alveolerne har en meget uregelmæssig form da epithelet danner folder ind i
lumen. Epithelet er tolaget og består basalt af et lag affladede celler og luminalt af et lag kubiske til cylindriske celler. Cytoplasmaet indeholder et stort antal sekretgranula. I epithelet findes endvidere spredte endokrine celler. I alveolelumen kan der være forekomst
af corpora amylacea, der er afrundede eosinofile legemer. Legemerne kan blive mere end 1mm store og består af udfældninger af glykoproteiner, og kan med alderen forkalke (calculi eller konkrementer). Epithelet hviler på en tynd lamina propria, der går over i det omkringliggende stroma, der overvejende består af glatte muskelceller, adskilt af bindevævsstrøg.
April 2018
Angiv fra hvilke kimblade henholdsvis epithelet og de vævstyper, der forekommer i stromaet udvikles.
Prostatas epithel og dermed kirtler udvikles fra endoderm. Glat muskulatur og bindevæv udvikles fra mesoderm.
April 2018
Beskriv kort den histologiske (og patologiske) inddeling af prostata i zoner
Histologisk inddeles organet i 3 zoner.
• Inderst den periurethrale zone, som indeholder mucosakirtler (her udvikles
prostatahyperplasi).
•Den centrale zone indeholder de submukøse kirtler.
•Den perifere zone indeholder hovedceller. (Prostatacancer forekommer overvejende
i den perifere zone).
April 2018
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af binyrebarkens zoner. (I beskrivelsen skal indgå
hvordan cellerne fremtræder i lysmikroskopet samt deres indbyrdes placering).
Binyrebarken inddeles i 3 zoner, der i lysmikroskopet fremtræder forskelligt.
Yderst ligger zona glomerulosa. I denne zone er cellerne små og ligger ordnet i afrundede grupper. Cellernes kerne er rund og kraftigt basofil, cytoplasmaet eosinofilt med basofile klumper. Der ses små og få lipiddråber i cytoplasmaet.
I midten af cortex ligger zona fasciculata. Cellerne ligger i strenge/søjler, der er ordnet radialt og typisk er 2 celler tykke. Strengene er adskilt af kapillærer (sinusoider). Cellerne er store og polyhedrale med lyse kerner placeret
centralt. Cytoplasma er svagt acidofilt med lyse områder forårsaget af lipiddråber (cholesterol), som er fjernet under præparationen. Dette giver zonen et skumlignende udseende.
Mod medulla findes zona reticularis. Denne zone består af smalle anastomoserende cellestrenge, udgjort af cylindriske celler. Cellerne er som i zona fasciculata adskilt af fenestrerede kapillærer. Cellerne cytoplasma er eosinofilt med få og små lipiddråber, men med mange lipofuschingranula, der er brunlige.
November 2017
Beskriv kort, hvordan hypofysen inddeles og angiv for hver del, hvilke celletyper der findes.
Hypofysen består af en forreste del, adenohypofysen og en bageste del, neurohypofysen.
Adenohypofysen inddeles i pars distalis, pars intermedia og pars tuberalis. Neurohypofysen udgøres af neuralstilken og pars nervosa.
Cellerne i pars distalis udgøres af 50 % kromofile (40 % acidofile og 10 % basofile) og 50 % kromofobe celler. Der skelnes mellem 2 typer acidoflie celler: somatotrope celler og laktotrope celler; og 3 typer basofile celler: thyrotrope, gonadotrope og corticotrope celler. De kromofobe celler menes at være inaktive acidofile/ basofile celler.
Pars intermedia forekommer hos mennesket kun i føtallivet samt en kort periode efter fødslen. I denne periode produceres hormonet MSH.
Pars tuberalis består af et tyndt lag celler på overfladen af neuralstilken. Cellerne udgøres overvejende af kromofobe celler, men enkelte acidofile og basofile celler kan forekomme. Cellerne har ikke nogen kendt funktion.
I Pars nervosa findes pituicytter. Mellem disse findes nervefibre fra neurosekretoriske neuroner i hypothalamus og Herring legemer.
November 2017
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af væggen i uterus. I besvarelsen skal indgå en benævnelse af væggens lag og en beskrivelse af hvert lags struktur.
Væggen i uterus består af slimhinden, endometriet, der er omgivet af glat muskulatur, myometriet.
Corpus og bagvæggen af cervix er beklædt med peritoneum, perimetiet.
Endometriet:
• lamina epitelialis: enlaget cylinderepitel. Blanding af ciliebeklædte og sekretoriske celler
• Lamina propria: løstvævet bindevæv, der deles i 2 lag:
o Stratum functionale: Udgør den luminale del, som afstødes ved hver menstruation.
Kirtler der undergår cykliske forandringer
o Stratum basale: Cellerigt stroma, tenformede celler med ovale kerner. Undergår kun ringe cykliske forandringer og afstødes ikke under menstuation.
Myometriet: tykt lag glat muskulatur ordnet i bundter (slynger). Der kan skelnes 3 lag, hvoraf det
midterste er tykkest og overvejende indeholder cirkulært arrangerede fibre. I det ydre og indre lag
er fibrene longitudinelt eller skråt arrangerede. Laget indeholder endvidere store blod og lymfekar
(stratum vasculare)
Perimetrium: tyndt bindevæv med mesotel.
November 2016
Beskriv den makroskopiske inddeling af hypofysen og angiv for hver del hvilke celletyper, der findes samt deres lysmikroskopiske karakteristika.
Hypofysen består forrest af delen, Adenohypofysen og bagerst af delen, Neurohypofysen.
Adenohypofysen inddeles i pars distalis, pars intermedia og pars tuberalis. Cellerne i pars distalis udgøres af 50 % kromofile (40% acidofile og 10% basofile) og 50%
kromofobe celler. Der skelnes mellem 2 typer acidoflie celler: somatotrope celler og laktotrope celler; og 3 typer basofile celler: thyrotrope, gonadotrope og corticotrope celler. De kromofobe celler menes at være inaktive acidofile/ basofile celler
Neurohypofysen udgøres af neuralstilken og pars nervosa. Den består af celler (pituicytter), hvor man i HE-farvede præparater kun ser den afrundede kerne og umyelinerede nervefibre (kommer fra neurosekretoriske neuroner i hypothalamus). Endvidere forekommer et stort antal fenestrerede kapillærer og Herring-legemer, der er uregelsmæssige ansamlinger af neurosekretorisk materiale.
November 2016
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af sædblærerne, vesiculae seminales.
Vesicula seminalis er et rør på ca 15 cm, der danner snoninger og folder, som sammenholdes af
indskudt bindevæv.
Tunica mucosa danner talrige, forgrenede folder, der anastomoserer, hvilket giver slimhinden et bikagelignende udseende. Epithelet udgøres hovedsageligt af pseudolagdelt cylinderepithel med sekretoriske celler. Under dette ses en tynd lamina propria. Tunica muscularis udgøres af et indre cirkulært samt et ydre longitudinel lag af glat muskulatur. Lagene er betydeligt tyndere end i ductus deferens. Yderst findes en tunica adventitia bestående af løst bindevæv, der er sammenhængende med bindevævet mellem de enkelte dele af røret.
April 2016
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af gl. thyroidea
Gl. thyroidea består af follikler adskilt af sparsomt bindevæv. Folliklen er den strukturelle og funktionelle enhed og udgøres af et enkelt lag follikulære celler med varierende højde afhængig af kirtlens funktionstilstand. I en inaktiv kirtel er cellerne næsten pladeformede - i
en aktiv kirtel er de cylindriske.
Lumen i folliklerne indeholder kolloid (består overvejende af et glykoprotein benævnt thyroglobulin. Det indeholder forstadier til thyroxin og trijodthyronin).
Basalt i follikelepithelet findes C-celler. Disse forekommer i et langt mindre antal end de follikulære celler og er større og lysere end disse. De producerer hormonet Calcitonin.
April 2016
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af kirtlerne i prostata samt det omkringliggende stroma.
Prostata består af ca 40 tubulo-alveolære kirtler, der varierer meget i størrelse. Alveolerne har en meget uregelmæssig form da epithelet danner folder ind i lumen. Epithelet er tolaget og består basalt af et lag affladede celler og luminalt af et lag kubiske til cylindriske celler.
Cytoplasmaet indeholder et stort antal sekretgranula. I epithelet findes endvidere spredte endokrine celler. I alveolelumen kan der være forekomst af corpora amylacea, der er afrundede eosinofile legemer. Legemerne kan blive mere end 1 mm store og består af
udfældninger af glykoproteiner, og kan med alderen forkalke (calculi eller konkrementer).
Epithelet hviler på en tynd lamina propria, der går over i det omkringliggende stroma, der overvejende består af glatte muskelceller, adskilt af bindevævsstrøg. Kapslen er
sammenhængende med stromaet.
April 2016
Beskriv den histologiske inddeling af prostata i zoner.
Histologisk inddeles organet i 3 zoner.
•Inderst den periurethrale zone, som indeholder mucosakirtler (her udvikles
prostatahyperplasi).
•Den centrale zone indeholder de submucøse kirtler.
•Den perifere zone indeholder hovedceller. (Prostatacancer forekommer overvejende i
den perifere zone).
Marts 2014
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af glandulae parathyroideae.
Gl. parathyroidea er 4 små, ovale legemer lokaliseret på bagsiden af gl. thyroidea. Hver af disse er omgivet af en tynd bindevævskapsel, der sender spinkle septa ind i kirtlen uden at opdele denne i egentlige lobuli. Paranchymcellerne er arrangeret i strenge og gennemvæves af et rigt kapillærnet og talrige fedtceller, hvis antal øges med alderen. Der findes hovedsageligt 2
typer celler. Hovedcellerne, der udgør den største del, er små med en lys, rund, centralt placere kerne og et meget lyst, svagt eosinofilt cytoplasma - (disse celler kan forekomme som hvilende eller aktive). Oxyfile celler, forekommer i begrænset antal (forekommer først fra 6-7 års alderen) men er dobbelt så store som hovedcellerne. De forekommer enkeltvis eller i små grupper og har et stærkt eosinofilt cytoplasma med en lille kraftig basofil kerne
