Histologi / anatomi standardsvar Flashcards
Hypofysen
Angiv hvorfra adenohypofysen og neurohypofysen udvikles
Adenohypofysen udvikles fra Rathkes poche, der er et ektodermalt diverticulum fra loftet af den primitive mundbugt (stomatodeum), mens neurohypofysen udvikles fra et neuro-ektodermalt diverticulum, infundibulum, fra gulvet i diencephalon.
Hypofysen
Benævn de afsnit adenohypofysen inddeles i
Adenohypofysen består af pars distalis, pars intermedia og pars tuberalis
Hypofysen
Angiv hvilke cellertyper der findes i pars distalis
Cellerne i pars distalis udgøres af 50% kromofile (40% acidofile og 10% basofile), og 50% kromofobe celler.
Der skelnes mellem 2 typer acidofile celler: somatotrope celler og laktotrope celler; og 3 typer basofile celler: thyrotrope, gonadotrope og corticotrope celler. De kromofobe celler menes at vrære inaktive acidofile/basofile celler.
Hypofysen
Definer hypofysens portåresystem
Hypofysens portåresystem er det system af blodkar, der udgøres af kapillærer i hypothalamus, som samler sig i vener, der langs med hypofysestilken løber til kapillærerne i pars distalis.
Hypofysen
Angiv hvor cellelegemerne til axonerne i pars nervosa findes
Cellelegemerne findes i nucleus paraventricularis og i nucleus supraopticus i hypothalamus.
Hypofysen
Beskriv et Herring-legeme
Herring-legemer består af ansamlinger af neurosekretorisk materiale i axoplasmaet i nervefibrene.
Gl. thyroidea
Beskriv hvilken type endokrine kirtler gl. thyroidea tilhører
Kirtlen er follikulær.
Gl. thyroidea
Benævn de hormoner gl. thyroidea danner og angiv i hvilken tilstand de secerneres til follikelhulen.
Gl. thyroidea secernerer hormonerne thyroxin (T4), trijodthyronin (T3) og calcitonin. De første 2 syntetiseres, oplagres og secerneres af de follikulære celler som thyroglobulin.
Gl. thyroidea
Angiv hvilken form cellerne har i en hvilende follikel
Når gl. thyroidea er relativ inaktiv er de follikulære celler næsten pladeformede.
Gl. thyroidea
Definér C-celler (parafollikulære celler).
C-cellerne er ovale, store og lysere end de follikulære celler og har større, ofte lysere kerner. De forekommer enkeltvis eller i små grupper, og er altid placeret indenfor basalmembranen. De producerer hormonet calcitonin.
(C-celler => calcitonin)
Gl. thyroidea
Redegør kort for den embryonale udvikling af gl. thyroidea, herunder de parafollikulære celler
Gl. thyroidea begynder som en epithelial proliferation ved foramen caecum. Efterfølgende vandrer den ned anteriort for svælget men bevarer forbindelsen til tungen ved en snæver kanal, ductus thyroglossus, som senere forsvinder.
Gl. thyroidea vandrer videre ned foran os hyoideum og larynxbruskene for endeligt at nå sit leje anteriort for trachea. De parafollikulære celler - C-cellerne - er deriveret fra det ultimobrachiale legeme
Angiv hvad der forstås ved aberrant thyroideavæv
Det er rester af kirtelvæv langt det tidligere forløb af ductus thyroglossus.
Angiv hvor ultimobrachiallegemet dannes og hvor væv herfra genfindes efter endt udvikling.
Ultimobrachiallegemet udvikles fra den femte svælgsfure og bliver til gl. thyroideas parafollikulære celler (C-celler).
Gl. parathyroidea
Angiv hvilke celletyper der findes i gl. parathyroidea
Hovedceller og oxyfile celler
Gl. parathyroidea
Angiv om gl. parathyroidea er livsnødvendig. Begrund dit svar
Gl. parathyroidea er livsnødvendig, da den er afgørende for opretholdelse af normal calcium-koncentration
Gl. parathyroidea
Beskriv den embryonale udvikling af gl. parathyroidea
Den inferiore del af gl. parathyroidea stammer fra epithelet fra den tredje svælgfures dorsale udløber, mens den superiore del af gl. parathyroidea dannes fra fjerde svælgfures dorsale udløber.
Binyren (gl. suprarenalis)
Angiv hvorfra binyrebarken og binyremarven dannes
Cortex udvikles fra det mesodermale cølomepithel på urigenitalkammen mens medulla er dericeret fra crista neuralis
Binyren (gl. suprarenalis)
Benævn binyrebarkens zoner
Binyrebarken inddeles i zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis
Binyren (gl. suprarenalis)
Angiv hvordan sekretgranula i binyremarvens celler kan påvises
Binyremarven indeholder kromaffine celler og sympatiske ganglieceller
Binyren (gl. suprarenalis)
Benævn hvorledes barkens glucocorticoider, der er nødvendige for marvens dannelse af noradrenalin, kan påvirke marvens celler
Nogle arterioler danner kapillærnet i barken, der forbindes med kapillærer i marven; desuden findes arterioler, der går direkte til marven (iltrigt blod)
Gl. thyroidea
Beskriv kort gl. thyroideas arterieforsyning,
herunder hvorfra arterierne afgår, deres
forløb og vigtigste relationer.
a. thyroidea superior afgår fra a. carotis externa. A. thyroidea superior perforerer fascien omkring gl. thyroidea og deler sig i en forreste og bageste gren til gl. thyroidea. Den ledsager n. laryngeus superior og n. laryngeus superior (ramus externus). Den anden hovedarterie til gl. thyroidea er a. thyroidea inferior som afgår fra truncus thyrocervicalis som forsyner især bagsiden af gl. thyroidea. Arterien eller dens grene får relation til n. laryngeus recurrens og truncus sympaticus. A. thyroidea ima er ikke så vigtig.
Gl. thyroidea
Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til
larynx, trachea og halsens facier.
Gl. thyroidea har normalt to lapper og en isthmus. De to lapper ligger lateralt for trachea og den nederste del af larynx. Isthmus dækker sædvanligvis forsiden af 2., 3. og 4. trachealring. Sidelappernes øvre poler når op til ca midt på skjoldbrusken og de nedre poler når ned til 5. eller 6. trachealring. Gl. thyroidea er dækket af den mellemste halsfascie, lamina media fasciae cervicalis (lamina pretrachealis fasciae cervicalis). Selve kirtlen er omgivet af halsens visceralfascie som forbinder kirtlen med larynxskelettet og lamina prethrachealis. Inden for visceralfascien findes kirtlens kapsel, capsula fibrosa. Imellem kapslen og fascia visceralis findes løst bindevæv med kar til kirtlen og de 4 gll. parathyroideae.
Gl. thyroidea
Angiv gl. thyroideas posteriore relationer.
Her skal først og fremmest nævnes gll. Parathyroideae og nn. jaryngei recurrentes som de væsentligste posteriore relationer. A. carotis communis ligger lateralt på bagfladen.
Gl. thyroidea
Angiv gl. thyroideas fiksation.
Via gl. thyroideas kapsel vil den viscerale halsfascie forbinde kirtlen til larynxskelettet og den pretracheale fascie.
Gl. thyroidea
Benævn de regionære lymfeknuder, der
modtager lymfe fra gl. thyroidea.
Lymfekar følger venerne og tømmer sig i lnn. cervicales profundi.
Angiv hvilke nerver og vaskulære strukturer
hypofysen har relationer til.
Nerver
Superiort: chiasma opticum
Lateralt: sinus cavernosus med a. carotis interna og 3., 4., 6. og en el af 5. hjernenerve (n. ophthalmicus).
Beskriv hypofysens relationer til dura mater.
Hypofysen er lejret i fossa hypofysialis i sella turcica, som er beklædt med dura mater og superiort vil dura mater danne et låg over hypofysen, benævnt diaphragma sellae.
Beskriv kort arterieforsyningen til og venedrænagen
fra gll. suprerenalis.
Bemærk at der er tre arterier og en vene. Arterieforsyningen til binyren er rigelig. A. suprarenalis superior fra a. phrenica inferior, som kommer fra aorta. A. suprarenalis superior deles i flere grene. A. suprarenalis media fra aorta. A. suprarenalis inferior afgår fra a. renalis.
Venedrænagen fra binyren går gennem én vene, v. suprarenalis. På højre side munder v. suprarenalis i v. cava inferior. På venstre side munder v. suprarenalis i v. renalis.
Angiv lymfedrænagen fra gll. suprerenalis.
Lymfedrænagen er til lnn. Lumbales.
Angiv binyrernes form, beliggenhed og relationer til
andre organer samt peritonealforhold.
binyrerne ligger på hver sin nyrepol (forskelligt på de to sider, men ikke så væsentligt). Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma. Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv.
Kommentar: det nævnte vil være tilstrækkelig viden om beliggenheden. Det kan nævnes at højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.
Beskriv kort binyrernes autonome nerveforsyning.
binyremarven er udviklet fra neuro-ektoderm. Cellerne i marven kommer fra crista neuralis og kan betragtes som fremskudte sympatiske ganglieceller.
De innerveres af præganglionære sympatiske nervefibre som kommer fra plexus.
En 50 årig kvinde indlægges med en stor hævelse fortil på halsen. Ultralydsundersøgelse viser, at pt. har en benign tumor i gl. thyroidea. Under operationen med at fjerne tumor identifceres a. thyroidea superior for at bruge den som landemærke for en lille ledsagende nerve, som ikke må læderes.
Angiv hvilken af de følgende nerver der sædvanligvis ledsager a. thyroide superior.
A. truncus sympathicus
B. ramus externus n. laryngei superior
C. det descenderende ben af ansa cervicalis
D. ramus internus n. laryngei superior
E. N. laryngeus recurrens
B, i mange bøger vil stå at den ledsagende nerve er n. laryngeus superior; det er dog ramus externus n. laryngei superior som har det længste forløb med a. thyroidea superior inden denne deler sig i anterior og posterior gren til gl. thyroidea.
En 40 årig kvinde klager ved indlæggelse over træthed, som har varet de sidste 6 måneder. Hun hari 3 måneder haft for højt blodtryk, som har krævet medicinsk behandling. Røntgenundersøgelse viser en tumor i højre gl. suprarenalis. Diagnosen er phæochromacytom (tumor i binyrens medulla). Laparoskopisk fjernelse af tumor og binyre planlægges.
Angiv hvilken af de følgende nervefibre man vil blive nødt til at skære over. A. præganglionære sympatiske fibre B. postganglionære sympatiske fibre C. somatiske motoriske fibre D. postganglionære parasympatiske fibre E. præganglionære parasympatiske fibre
A, cellerne i binyremarven er postganglionære sympatiske cellelegemer.