Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Modul 7 > Histologi / anatomi standardsvar > Flashcards

Histologi / anatomi standardsvar Flashcards

1
Q

Hypofysen

Angiv hvorfra adenohypofysen og neurohypofysen udvikles

A

Adenohypofysen udvikles fra Rathkes poche, der er et ektodermalt diverticulum fra loftet af den primitive mundbugt (stomatodeum), mens neurohypofysen udvikles fra et neuro-ektodermalt diverticulum, infundibulum, fra gulvet i diencephalon.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hypofysen

Benævn de afsnit adenohypofysen inddeles i

A

Adenohypofysen består af pars distalis, pars intermedia og pars tuberalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hypofysen

Angiv hvilke cellertyper der findes i pars distalis

A

Cellerne i pars distalis udgøres af 50% kromofile (40% acidofile og 10% basofile), og 50% kromofobe celler.

Der skelnes mellem 2 typer acidofile celler: somatotrope celler og laktotrope celler; og 3 typer basofile celler: thyrotrope, gonadotrope og corticotrope celler. De kromofobe celler menes at vrære inaktive acidofile/basofile celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hypofysen

Definer hypofysens portåresystem

A

Hypofysens portåresystem er det system af blodkar, der udgøres af kapillærer i hypothalamus, som samler sig i vener, der langs med hypofysestilken løber til kapillærerne i pars distalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hypofysen

Angiv hvor cellelegemerne til axonerne i pars nervosa findes

A

Cellelegemerne findes i nucleus paraventricularis og i nucleus supraopticus i hypothalamus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hypofysen

Beskriv et Herring-legeme

A

Herring-legemer består af ansamlinger af neurosekretorisk materiale i axoplasmaet i nervefibrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Gl. thyroidea

Beskriv hvilken type endokrine kirtler gl. thyroidea tilhører

A

Kirtlen er follikulær.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Gl. thyroidea

Benævn de hormoner gl. thyroidea danner og angiv i hvilken tilstand de secerneres til follikelhulen.

A

Gl. thyroidea secernerer hormonerne thyroxin (T4), trijodthyronin (T3) og calcitonin. De første 2 syntetiseres, oplagres og secerneres af de follikulære celler som thyroglobulin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Gl. thyroidea

Angiv hvilken form cellerne har i en hvilende follikel

A

Når gl. thyroidea er relativ inaktiv er de follikulære celler næsten pladeformede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Gl. thyroidea

Definér C-celler (parafollikulære celler).

A

C-cellerne er ovale, store og lysere end de follikulære celler og har større, ofte lysere kerner. De forekommer enkeltvis eller i små grupper, og er altid placeret indenfor basalmembranen. De producerer hormonet calcitonin.

(C-celler => calcitonin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Gl. thyroidea

Redegør kort for den embryonale udvikling af gl. thyroidea, herunder de parafollikulære celler

A

Gl. thyroidea begynder som en epithelial proliferation ved foramen caecum. Efterfølgende vandrer den ned anteriort for svælget men bevarer forbindelsen til tungen ved en snæver kanal, ductus thyroglossus, som senere forsvinder.

Gl. thyroidea vandrer videre ned foran os hyoideum og larynxbruskene for endeligt at nå sit leje anteriort for trachea. De parafollikulære celler - C-cellerne - er deriveret fra det ultimobrachiale legeme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv hvad der forstås ved aberrant thyroideavæv

A

Det er rester af kirtelvæv langt det tidligere forløb af ductus thyroglossus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv hvor ultimobrachiallegemet dannes og hvor væv herfra genfindes efter endt udvikling.

A

Ultimobrachiallegemet udvikles fra den femte svælgsfure og bliver til gl. thyroideas parafollikulære celler (C-celler).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Gl. parathyroidea

Angiv hvilke celletyper der findes i gl. parathyroidea

A

Hovedceller og oxyfile celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Gl. parathyroidea

Angiv om gl. parathyroidea er livsnødvendig. Begrund dit svar

A

Gl. parathyroidea er livsnødvendig, da den er afgørende for opretholdelse af normal calcium-koncentration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Gl. parathyroidea

Beskriv den embryonale udvikling af gl. parathyroidea

A

Den inferiore del af gl. parathyroidea stammer fra epithelet fra den tredje svælgfures dorsale udløber, mens den superiore del af gl. parathyroidea dannes fra fjerde svælgfures dorsale udløber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Binyren (gl. suprarenalis)

Angiv hvorfra binyrebarken og binyremarven dannes

A

Cortex udvikles fra det mesodermale cølomepithel på urigenitalkammen mens medulla er dericeret fra crista neuralis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Binyren (gl. suprarenalis)

Benævn binyrebarkens zoner

A

Binyrebarken inddeles i zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Binyren (gl. suprarenalis)

Angiv hvordan sekretgranula i binyremarvens celler kan påvises

A

Binyremarven indeholder kromaffine celler og sympatiske ganglieceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Binyren (gl. suprarenalis)

Benævn hvorledes barkens glucocorticoider, der er nødvendige for marvens dannelse af noradrenalin, kan påvirke marvens celler

A

Nogle arterioler danner kapillærnet i barken, der forbindes med kapillærer i marven; desuden findes arterioler, der går direkte til marven (iltrigt blod)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Gl. thyroidea

Beskriv kort gl. thyroideas arterieforsyning,
herunder hvorfra arterierne afgår, deres
forløb og vigtigste relationer.

A

a. thyroidea superior afgår fra a. carotis externa. A. thyroidea superior perforerer fascien omkring gl. thyroidea og deler sig i en forreste og bageste gren til gl. thyroidea. Den ledsager n. laryngeus superior og n. laryngeus superior (ramus externus). Den anden hovedarterie til gl. thyroidea er a. thyroidea inferior som afgår fra truncus thyrocervicalis som forsyner især bagsiden af gl. thyroidea. Arterien eller dens grene får relation til n. laryngeus recurrens og truncus sympaticus. A. thyroidea ima er ikke så vigtig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Gl. thyroidea

Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til
larynx, trachea og halsens facier.

A

Gl. thyroidea har normalt to lapper og en isthmus. De to lapper ligger lateralt for trachea og den nederste del af larynx. Isthmus dækker sædvanligvis forsiden af 2., 3. og 4. trachealring. Sidelappernes øvre poler når op til ca midt på skjoldbrusken og de nedre poler når ned til 5. eller 6. trachealring. Gl. thyroidea er dækket af den mellemste halsfascie, lamina media fasciae cervicalis (lamina pretrachealis fasciae cervicalis). Selve kirtlen er omgivet af halsens visceralfascie som forbinder kirtlen med larynxskelettet og lamina prethrachealis. Inden for visceralfascien findes kirtlens kapsel, capsula fibrosa. Imellem kapslen og fascia visceralis findes løst bindevæv med kar til kirtlen og de 4 gll. parathyroideae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Gl. thyroidea

Angiv gl. thyroideas posteriore relationer.

A

Her skal først og fremmest nævnes gll. Parathyroideae og nn. jaryngei recurrentes som de væsentligste posteriore relationer. A. carotis communis ligger lateralt på bagfladen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Gl. thyroidea

Angiv gl. thyroideas fiksation.

A

Via gl. thyroideas kapsel vil den viscerale halsfascie forbinde kirtlen til larynxskelettet og den pretracheale fascie.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Gl. thyroidea

Benævn de regionære lymfeknuder, der
modtager lymfe fra gl. thyroidea.

A

Lymfekar følger venerne og tømmer sig i lnn. cervicales profundi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Angiv hvilke nerver og vaskulære strukturer

hypofysen har relationer til.

A

Nerver
Superiort: chiasma opticum
Lateralt: sinus cavernosus med a. carotis interna og 3., 4., 6. og en el af 5. hjernenerve (n. ophthalmicus).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv hypofysens relationer til dura mater.

A

Hypofysen er lejret i fossa hypofysialis i sella turcica, som er beklædt med dura mater og superiort vil dura mater danne et låg over hypofysen, benævnt diaphragma sellae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv kort arterieforsyningen til og venedrænagen

fra gll. suprerenalis.

A

Bemærk at der er tre arterier og en vene. Arterieforsyningen til binyren er rigelig. A. suprarenalis superior fra a. phrenica inferior, som kommer fra aorta. A. suprarenalis superior deles i flere grene. A. suprarenalis media fra aorta. A. suprarenalis inferior afgår fra a. renalis.
Venedrænagen fra binyren går gennem én vene, v. suprarenalis. På højre side munder v. suprarenalis i v. cava inferior. På venstre side munder v. suprarenalis i v. renalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv lymfedrænagen fra gll. suprerenalis.

A

Lymfedrænagen er til lnn. Lumbales.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv binyrernes form, beliggenhed og relationer til

andre organer samt peritonealforhold.

A

binyrerne ligger på hver sin nyrepol (forskelligt på de to sider, men ikke så væsentligt). Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma. Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv.

Kommentar: det nævnte vil være tilstrækkelig viden om beliggenheden. Det kan nævnes at højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Beskriv kort binyrernes autonome nerveforsyning.

A

binyremarven er udviklet fra neuro-ektoderm. Cellerne i marven kommer fra crista neuralis og kan betragtes som fremskudte sympatiske ganglieceller.
De innerveres af præganglionære sympatiske nervefibre som kommer fra plexus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

En 50 årig kvinde indlægges med en stor hævelse fortil på halsen. Ultralydsundersøgelse viser, at pt. har en benign tumor i gl. thyroidea. Under operationen med at fjerne tumor identifceres a. thyroidea superior for at bruge den som landemærke for en lille ledsagende nerve, som ikke må læderes.

Angiv hvilken af de følgende nerver der sædvanligvis ledsager a. thyroide superior.
A. truncus sympathicus
B. ramus externus n. laryngei superior
C. det descenderende ben af ansa cervicalis
D. ramus internus n. laryngei superior
E. N. laryngeus recurrens

A

B, i mange bøger vil stå at den ledsagende nerve er n. laryngeus superior; det er dog ramus externus n. laryngei superior som har det længste forløb med a. thyroidea superior inden denne deler sig i anterior og posterior gren til gl. thyroidea.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

En 40 årig kvinde klager ved indlæggelse over træthed, som har varet de sidste 6 måneder. Hun hari 3 måneder haft for højt blodtryk, som har krævet medicinsk behandling. Røntgenundersøgelse viser en tumor i højre gl. suprarenalis. Diagnosen er phæochromacytom (tumor i binyrens medulla). Laparoskopisk fjernelse af tumor og binyre planlægges.

Angiv hvilken af de følgende nervefibre man vil blive nødt til at skære over.
A. præganglionære sympatiske fibre
B. postganglionære sympatiske fibre
C. somatiske motoriske fibre
D. postganglionære parasympatiske fibre
E. præganglionære parasympatiske fibre
A

A, cellerne i binyremarven er postganglionære sympatiske cellelegemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Mandlige kønsorganer

Benævn spermiets forskellige udviklingsstadier

A

A-spermatogonie (stamcelle), B-spermatogonie, primær spermatocyt, sekundær spermatocyt, spermatid, spermatozoe

35
Q

Mandlige kønsorganer

Angiv det antal kromosomer et spermatogonie har

A

Et spermatogonie har 44 + xy

36
Q

Mandlige kønsorganer

Angiv det antal kromosomer en spermatozoe har

A

En spermatozoe har 22 + x eller y

37
Q

Mandlige kønsorganer

Beskriv de enkelte dele af en moden sædcelle og angiv delenes funktion

A

Den mature spermatozo består af hoved og hale. Hovedet er ovalt set fra fladen og pæreformet set fra kanten med den smalle ende af pæren vendende fremad. Det er ca. 5 µm langt og 3 µm bredt. Kernen fylder en stor del af hovedet og er meget elektrontæt. De forreste 2/3 af kernen af dækket af akrosomet, der bl.a. indeholder enzymet akrosin som har betydning for befrugtning. Halen er ca. 55 µm lang med en tykkelse på ca. 1 µm nær hovedet til 0,1 µm ved halespidsen. Halen opdeles i hals, mellemstykke (betydning for halens bevægelighed), hovedstykke (betydning for halens “ondulerende” bevægelser), og endestykke.

38
Q

Mandlige kønsorganer

Beskriv funktionen af en Sertolicelle

A

En Sertolicelle er støttende og ernærende under spermatidtes udvikling. Den producerer også østrogener, androgen-bindende protein (ADB), inhibin og müllersk inhiberende substans (MIS)

39
Q

Mandlige kønsorganer

Angiv hvor de Leydigske celler findes og deres funktion

A

De Leydigske celler findes i bindevævet imellem tubuli contori seminiferi. De producerer testosteron.

40
Q

Mandlige kønsorganer

Angiv hvor længe spermatogenesen formodes at vare

A

Spermatogenesen varer ca. 74 døgn.

41
Q

Mandlige kønsorganer

Redegør kort for blod-testisbarrieren

A

Blod-testisbarrieren er selektivt permeabel, hvorved opretholdelsen af et specielt mikromiljø i det adluminale rum muliggøres. På denne måde undgås dannelse af antistoffer, der kan medføre autoimmun reaktion

42
Q

Mandlige kønsorganer

Beskriv opbygningen af tunica albuginea i hhv. corpora cavernosa penis og corpus spongiosum urethrae.

A

Tunica albuginea er meget tyk og består af et indre cirkulært og ydre longitudinelt kollagent bindevævslag i cavernosa, og tunica albuginea er meget tyndere omkring spongiosum

43
Q

Mandlige kønsorganer

Beskriv den histologiske zoneinddeling af prostata og angiv hvilken betydning denne zoneinddeling har

A

Prostata inddeles i 3 koncentriske zoner, som delvis omgiver pars prostatica urethrae. Den inderste periurethrale zone indeholder mucosakirtler, som strækker sig ud i bindevævet og muskulaturen omkring urethra og kun findes superiort for colliculus seminalis. Den centrale zone indeholder submucosakirtler. Den perifere zone er størst og indeholder store, hovedkirtler, hvis udførselsgange løber bagud og udmunder langs colliculus seminalis i urethra.

44
Q

Mandlige kønsorganer

Beskriv opbygningen af stromaet i prostata.

A

Stromaet i prostata består overvejende af glatte muskelceller, som er adskilt af bindevævsstrøg.

45
Q

Mandlige kønsorganer

Angiv hvor sædcellerne modnes

A

Sædcellerne modnes i mellemsegmentet af ductus epididymidis.

46
Q

Kvindelige kønsorganer :

Angiv hvilken epitheltype ovariet er beklædt med

A

Enlaget kubisk epithel

47
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvilken bindevævstype der forekommer i hhv. cortex og medulla.

A

I medulla findes løst bindevæv med snoede kar og nerver. I cortex findes cellerigt bindevæv hvori ovariets follikler er indlejret.

48
Q

Kvindelige kønsorganer:

Definer zona pellucida

A

Zona pellucida er en tyk, homogen membran af glykoprotein imellem oocyt og tilgrænsende granulosaceller. Den er kraftig eosinofil.

49
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvilke celler stratum granulosum består af.

A

Str. granulosum (granulosacellelaget) består af follikulære epithelceller, der er vokset i højde og efterhånden er kubiske eller cylindriske

50
Q

Kvindelige kønsorganer:

Definer corpus albicans.

A

Corpus albicans er en eosinofil, homogen masse, der er opdelt af spinkle bindevævsstrøg. Det er resterne efter et tidligere corpus luteum.

51
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvilket udviklingstrin ægcellen er nået ved ovulationen.

A

Ved ovulationen er ægcellen en sekundær oocyt, og vil ved fertilisationen fortsætte 2. meiotiske deling.

52
Q

Kvindelige kønsorganer:

Benævn hormonerne der dannes i ovariet og hvilke celler der danner dem.

A

Granulosacellerne i modnende follikler producerer inhibin. Granulosaceller og theca interna-cellerne bidrager begge til syntese af østradiol (fig. 22-8). Luteincellerne danner progesteron og lidt østrogener.

53
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvor længe et corpus luteum menstruationis bevares.

A

Ca. 9 dage efter ovulationen begynder tilbagedannelsen af corpus luteum menstruationis, hvis der ingen befrugtning er sket.

54
Q

Kvindelige kønsorganer:

Benævn de celler der omgiver oocytten i primær follikel.

A

Granulosaceller

55
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv størrelsen på en natur Graafsk follikel

A

Ca. 15-20 mm.

56
Q

Kvindelige kønsorganer:

Beskriv opbygningen af hhv. ampulla tubae uterinae og isthmus tubae uterinae og angiv mindst 2 forskelle

A

Ampulla tubae uterinae har høje forgrenede længdefolder, en tynd tunica muscularis og en vid lysning.
Isthmus tubae uterinae derimod, har lave, uforgrenede længdefolder, en tyk tunica muscularis og en snæver lysning.

57
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvilke celletyper der findes i epithelet i tuba uterinae

A

I epithelet i tuba uterinae er cylindrisk og består af ciliebeklædte celler og sekretoriske celler.

58
Q

Kvindelige kønsorganer:

Benævn lagene i uterusvæggen og angiv hvilken epitheltype der findes.

A

Lagene i uterusvæggen benævnes: endometrium, myometrium og perimetrium.
Endometriet består af epithel og stroma og inddeles i stratum basale og stratum functionale.
Myometriet består af 3 lag glat muskulatur. Det dybe og det superficielle lag er skråt - longitudinelt arrangeret. Det midterste, der er det tykkeste, er cirkulært arrangeret. Perimetriet består af mesothel og submesothelialt bindevæv.

Epithel: enlaget, cylindrisk epithel. Der findes 2 celletyper: ciliebeklædte og sekretoriske.

59
Q

Kvindelige kønsorganer:
Angiv hvilke faser menstruationscyklus inddeles i.

Angiv i hvilken af menstruationscyklus’ faser endometriet befinder sig i, i præparat 81.

A

Menstruationscyklus inddeles i menstruationsfase (1. - 4. dag), proliferationsfase/follikulære fase (5. - 14. dag) og sekretionsfase/luteal fase (15. - 28. dag).

Endometriet i præparat nr. 81 befinder sig i begyndelsen af proliferationsfasen.

60
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvilken del af endometriet der beholdes ved menstruation.

A

Endometriets stratum basale beholdes ved menstruation.

61
Q

Kvindelige kønsorganer:

Beskriv slimhinden i sekretionsfasen

A

I sekretionsfasen er slimhinden kendetegnet ved vide, snoede kirtler i sekretion med acidofilt sekret i lumen, glykogenvakuoler.

62
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvorfra overfladeepithelet regenereres efter menstruation

A

Overfladeepithelet regenereres fra kirtelbundene i stratum basale.

63
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv på hvilket tidspunkt i cyklus, ovulationen sker.

A

Ovulationen sker ved begyndelsen af sekretionsfasen (14. dag i cyklus)

64
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv den principielle forskel på en primær, sekundær og tertiær stammevillus

A

Primære stammevilli: cytotrofoblastvæv vokser ind i syncytiotrofoblasten og danner søjler omkring 14. dag.
Sekundære stammevilli: Det ekstraembryonale mesoderm vokser ind i de primære stammevilli (bindevævskerne).
Tertiære stammevilli: Der dannes kapillærer i bindevævskernen i stammevilli.

65
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv hvornår cytotrofblastlaget forsvinder.

A

I begyndelsen af 4. måned forsvinder cytotrofoblastcellerne.

66
Q

Kvindelige kønsorganer:

Beskriv kort opbygningen af placentamembranen efter 20. føtaluge.

A

Efter 20. føtale uge er placentamembranen tyndere end tidligere. Når den er tyndest, består den af 4 lag:
• Det tynde lag af syncytiotrofoblaster
• dettes basalmembran (trofoblast)
• basalmembranen omkring det føtale kapillær
• endothel i det føtale kapillær.
Der vil i ”udtyndingsperioden” findes et bindevævslag, som aftager i tykkelse, mellem de 2 lag basalmembran

67
Q

Kvindelige kønsorganer:

Benævn det rum hvori det maternalle blod i placenta cirkulerer

A

Det maternelle blod cirkulerer i de intervilløse rum i placenta.

68
Q

Kvindelige kønsorganer:

Angiv om antistoffer kan passere placentamembranen. Begrund svaret.

A

Maternelle antistoffer passerer placentamembranen, idet de optages ved endocytose af syncytiotrophoblasten og derefter overføres til de føtale kapillærer

69
Q

Kvindelige kønsorganer:

Beskriv udviklingen af placenta og fosterhinder

A

Placenta består af en embryonal del, dannet af chorion og en maternel del dannet af decidua basalis. De to dele er involveret i fysiologisk udveksling af substanser mellem det maternelle og det embryonale kredsløb. Udviklingen af det utero-placentale kredsløb begynder omkring dag 9 med dannelsen af vaskulære hulrum kaldet intervilløse rum (lakuner), inde i syncytiotrofoblasten. Maternelle sinusoider, der dannes af kapillærer fra den maternelle side, anastomiserer med de intervilløse rum. Den gradvise proliferation af cytotrofoblaster, vækst af ekstraembryonal mesoderm i chorion og udvikling af blodkar giver anledning til Primære stammevilli, der er dannet af de hurtigt prolifererende cytotrofoblaster. De sender søjler af celler ind i de blodfyldte intervilløse rum i syncytiotrofoblasten. De primære stammevilli forekommer omkring dag 14. Sekundære stammevilli, der er dannet af en central kerne af ekstraembryonal mesoderm omgivet af et indre lag af cytotrofoblast og et ydre lag af syncytiotrofoblast. De udvikles tidligt i tredje uge ved at løst bindevæv fra chorion (ekstraembyronal mesoderm) vokser ind i de primære stammevilli. De sekundære stammevilli beklæder hele overfladen af chorion hulen. Tertiære stammevilli dannes ved udgangen af den tredje uge når de sekundære stammevilli bliver vaskulariseret af kapillærsystemet der dannes i bindevævskernen af villus. Mens de tertiære stammevilli dannes, fortsætter cytotrofoblastcellerne i villus med at vokse ud gennem syncytiotrofoblast laget. Når de møder det maternelle endometrium, vokser de lateralt og støder sammen med tilsvarende processer fra nabo-villi. På den måde dannes en tynd skal, kaldet cytotrofoblastskallen, der gradvist omgiver den øvrige trofoblast. Omkring 13. uge degenererer villi svarende til den ab-embryonale pol og den glatte chorion laeve dannes – Ved den embryonale pol fortættes villi og danner chorion frondosum. Chorion laeve vokser til sidst sammen med decidua parietalis.

70
Q

Kvindelige kønsorganer:
Redegør for placentas funktion i stofudveksling mellem mor og barn og redegør for placentabarrierens bygning i første og sidste del af graviditeten.

A

Udvekslingenafstofferoverplacentafinderstedvedsimpel diffusion, faciliteret diffusion, aktiv transport og endocytose. Indtil 20. uge består placentabarrieren af 6 lag 1) syncytiotrofoblast, 2) cytotrofoblast, 3) cytotrofoblastens basalmembran, 4) bindevævet i villuskernen, 5) basalmembranen omkring det føtale kapillær og 6) kapillærets endothel. Efter 20 uge bliver placentabarrieren tyndere da bindevævet i villuskernen aftager og forsvinder – samtidig forøges antallet og størrelsen af de føtale kapillærer, hvorved der opstår kontakt med syncytiotrofoblasten. Placentabarrieren udtyndes derved til 4 lag: 1) et tyndt lag syncytiotrofoblast, 2) syncytiotrofoblastens basalmembran, 3) basalmembranen omkring det føtale kapillær og 4) kapillærets endothel.

71
Q

Kvindelige kønsorganer:

Redegør for placentas produktion af hCG, progesteron, østrogen, hPL og hCS.

A

hCG (humant choriongonadotropin) dannes i syncytiotrophoblasten og har betydning for opretholdelse af corpus luteum under graviditeten. Progesteron produceres i placenta og er nødvendig for opretholdelse af graviditeten. Østrogen produceres i placenta og mængden er stigende gennem graviditeten - de er vigtige for endokrin regulation af implantationen og for ændringer i mamma under graviditet. hPL (humant placentalt laktogen) og hCS (humant chorionsomatomammotropin) er to betegnelser for samme hormon. Det produceres af syncytiotrofoblasten og er laktogent og vækststimulerende.

72
Q

Endokrine organer

  1. Beskriv kort gl. thyroideas arterieforsyning, herunder hvorfra arterierne afgår, deres forløb og vigtigste relationer.
A

a. thyroidea superior afgår fra a. carotis externa. A. thyroidea superior perforerer fascien omkring gl. thyroidea og deler sig i en forreste og bageste gren til gl. thyroidea. Den ledsager n. laryngeus superior og n. laryngeus superior (ramus externus). Den anden hovedarterie til gl. thyroidea er a. thyroidea inferior som afgår fra truncus thyrocervicalis som forsyner især bagsiden af gl. thyroidea. Arterien eller dens grene får relation til n. laryngeus recurrens og truncus sympaticus. A. thyroidea ima er ikke så vigtig.

73
Q

Endokrine organer

  1. Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til larynx, trachea og halsens facier.
A

Gl. thyroidea har normalt to lapper og en isthmus. De to lapper ligger lateralt for trachea og den nederste del af larynx. Isthmus dækker sædvanligvis forsiden af 2., 3. og 4. trachealring. Sidelappernes øvre poler når op til ca midt på skjoldbrusken og de nedre poler når ned til 5. eller 6. trachealring. Gl. thyroidea er dækket af den mellemste halsfascie, lamina media fasciae cervicalis (lamina pretrachealis fasciae cervicalis). Selve kirtlen er omgivet af halsens visceralfascie som forbinder kirtlen med larynxskelettet og lamina prethrachealis. Inden for visceralfascien findes kirtlens kapsel, capsula fibrosa. Imellem kapslen og fascia visceralis findes løst bindevæv med kar til kirtlen og de 4 gll. parathyroideae.

74
Q

Endokrine organer

  1. Angiv gl. thyroideas posteriore relationer.
A

Her skal først og fremmest nævnes gll. Parathyroideae og nn. jaryngei recurrentes som de væsentligste posteriore relationer. A. carotis communis ligger lateralt på bagfladen.

75
Q

Endokrine organer

  1. Angiv gl. thyroideas fiksation.
A

Via gl. thyroideas kapsel vil den viscerale halsfascie forbinde kirtlen til larynxskelettet og den pretracheale fascie.

76
Q

Endokrine organer

  1. Benævn de regionære lymfeknuder, der modtager lymfe fra gl. thyroidea.
A

Lymfekar følger venerne og tømmer sig i lnn. cervicales profundi.

77
Q

Endokrine organer

  1. Angiv hvilke nerver og vaskulære strukturer hypofysen har relationer til.
A

Nerver
Superiort: chiasma opticum
Lateralt: sinus cavernosus med a. carotis interna og 3., 4., 6. og en el af 5. hjernenerve (n. ophthalmicus).

78
Q

Endokrine organer

  1. Beskriv hypofysens relationer til dura mater.
A

Hypofysen er lejret i fossa hypofysialis i sella turcica, som er beklædt med dura mater og superiort vil dura mater danne et låg over hypofysen, benævnt diaphragma sellae.

79
Q

Endokrine organer

  1. Beskriv kort arterieforsyningen til og venedrænagen fra gll. suprerenalis.
A

Bemærk at der er tre arterier og en vene. Arterieforsyningen til binyren er rigelig. A. suprarenalis superior fra a. phrenica inferior, som kommer fra aorta. A. suprarenalis superior deles i flere grene. A. suprarenalis media fra aorta. A. suprarenalis inferior afgår fra a. renalis.
Venedrænagen fra binyren går gennem én vene, v. suprarenalis. På højre side munder v. suprarenalis i v. cava inferior. På venstre side munder v. suprarenalis i v. renalis.

80
Q

Endokrine organer

  1. Angiv lymfedrænagen fra gll. suprerenalis.
A
  1. Lymfedrænagen er til lnn. Lumbales.
81
Q

Endokrine organer

  1. Angiv binyrernes form, beliggenhed og relationer til
    andre organer samt peritonealforhold.
A

binyrerne ligger på hver sin nyrepol (forskelligt på de to sider, men ikke så væsentligt). Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma. Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv.
Kommentar: det nævnte vil være tilstrækkelig viden om beliggenheden. Det kan nævnes at højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.

82
Q

Endokrine organer

  1. Beskriv kort binyrernes autonome nerveforsyning.
A

binyremarven er udviklet fra neuro-ektoderm. Cellerne i marven kommer fra crista neuralis og kan betragtes som fremskudte sympatiske ganglieceller.
De innerveres af præganglionære sympatiske nervefibre som kommer fra plexus.

83
Q

Endokrine organer

En 50 årig kvinde indlægges med en stor hævelse fortil på halsen. Ultralydsundersøgelse viser, at pt. har en benign tumor i gl. thyroidea. Under operationen med at fjerne tumor identifceres a. thyroidea superior for at bruge den som landemærke for en lille ledsagende nerve, som ikke må læderes.

Angiv hvilken af de følgende nerver der sædvanligvis ledsager a. thyroide superior.
A. truncus sympathicus
B. ramus externus n. laryngei superior
C. det descenderende ben af ansa cervicalis
D. ramus internus n. laryngei superior
E. N. laryngeus recurrens

A

B, i mange bøger vil stå at den ledsagende nerve er n. laryngeus superior; det er dog ramus externus n. laryngei superior som har det længste forløb med a. thyroidea superior inden denne deler sig i anterior og posterior gren til gl. thyroidea.

84
Q

Endokrine organer

En 40 årig kvinde klager ved indlæggelse over træthed, som har varet de sidste 6 måneder. Hun hari 3 måneder haft for højt blodtryk, som har krævet medicinsk behandling. Røntgenundersøgelse viser en tumor i højre gl. suprarenalis. Diagnosen er phæochromacytom (tumor i binyrens medulla). Laparoskopisk fjernelse af tumor og binyre planlægges.

Angiv hvilken af de følgende nervefibre man vil blive nødt til at skære over.
A. præganglionære sympatiske fibre
B. postganglionære sympatiske fibre
C. somatiske motoriske fibre
D. postganglionære parasympatiske fibre
E. præganglionære parasympatiske fibre
A

A, cellerne i binyremarven er postganglionære sympatiske cellelegemer.

Modul 7 (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions