Histologi / anatomi standardsvar

Question 1

Hypofysen

Angiv hvorfra adenohypofysen og neurohypofysen udvikles

Answer 1

Adenohypofysen udvikles fra Rathkes poche, der er et ektodermalt diverticulum fra loftet af den primitive mundbugt (stomatodeum), mens neurohypofysen udvikles fra et neuro-ektodermalt diverticulum, infundibulum, fra gulvet i diencephalon.

Question 2

Hypofysen

Benævn de afsnit adenohypofysen inddeles i

Answer 2

Adenohypofysen består af pars distalis, pars intermedia og pars tuberalis

Question 3

Hypofysen

Angiv hvilke cellertyper der findes i pars distalis

Answer 3

Cellerne i pars distalis udgøres af 50% kromofile (40% acidofile og 10% basofile), og 50% kromofobe celler.

Der skelnes mellem 2 typer acidofile celler: somatotrope celler og laktotrope celler; og 3 typer basofile celler: thyrotrope, gonadotrope og corticotrope celler. De kromofobe celler menes at vrære inaktive acidofile/basofile celler.

Question 4

Hypofysen

Definer hypofysens portåresystem

Answer 4

Hypofysens portåresystem er det system af blodkar, der udgøres af kapillærer i hypothalamus, som samler sig i vener, der langs med hypofysestilken løber til kapillærerne i pars distalis.

Question 5

Hypofysen

Angiv hvor cellelegemerne til axonerne i pars nervosa findes

Answer 5

Cellelegemerne findes i nucleus paraventricularis og i nucleus supraopticus i hypothalamus.

Question 6

Hypofysen

Beskriv et Herring-legeme

Answer 6

Herring-legemer består af ansamlinger af neurosekretorisk materiale i axoplasmaet i nervefibrene.

Question 7

Gl. thyroidea

Beskriv hvilken type endokrine kirtler gl. thyroidea tilhører

Answer 7

Kirtlen er follikulær.

Question 8

Gl. thyroidea

Benævn de hormoner gl. thyroidea danner og angiv i hvilken tilstand de secerneres til follikelhulen.

Answer 8

Gl. thyroidea secernerer hormonerne thyroxin (T4), trijodthyronin (T3) og calcitonin. De første 2 syntetiseres, oplagres og secerneres af de follikulære celler som thyroglobulin.

Question 9

Gl. thyroidea

Angiv hvilken form cellerne har i en hvilende follikel

Answer 9

Når gl. thyroidea er relativ inaktiv er de follikulære celler næsten pladeformede.

Question 10

Gl. thyroidea

Definér C-celler (parafollikulære celler).

Answer 10

C-cellerne er ovale, store og lysere end de follikulære celler og har større, ofte lysere kerner. De forekommer enkeltvis eller i små grupper, og er altid placeret indenfor basalmembranen. De producerer hormonet calcitonin.

(C-celler => calcitonin)

Question 11

Gl. thyroidea

Redegør kort for den embryonale udvikling af gl. thyroidea, herunder de parafollikulære celler

Answer 11

Gl. thyroidea begynder som en epithelial proliferation ved foramen caecum. Efterfølgende vandrer den ned anteriort for svælget men bevarer forbindelsen til tungen ved en snæver kanal, ductus thyroglossus, som senere forsvinder.

Gl. thyroidea vandrer videre ned foran os hyoideum og larynxbruskene for endeligt at nå sit leje anteriort for trachea. De parafollikulære celler - C-cellerne - er deriveret fra det ultimobrachiale legeme

Question 12

Angiv hvad der forstås ved aberrant thyroideavæv

Answer 12

Det er rester af kirtelvæv langt det tidligere forløb af ductus thyroglossus.

Question 13

Angiv hvor ultimobrachiallegemet dannes og hvor væv herfra genfindes efter endt udvikling.

Answer 13

Ultimobrachiallegemet udvikles fra den femte svælgsfure og bliver til gl. thyroideas parafollikulære celler (C-celler).

Question 14

Gl. parathyroidea

Angiv hvilke celletyper der findes i gl. parathyroidea

Answer 14

Hovedceller og oxyfile celler

Question 15

Gl. parathyroidea

Angiv om gl. parathyroidea er livsnødvendig. Begrund dit svar

Answer 15

Gl. parathyroidea er livsnødvendig, da den er afgørende for opretholdelse af normal calcium-koncentration

Question 16

Gl. parathyroidea

Beskriv den embryonale udvikling af gl. parathyroidea

Answer 16

Den inferiore del af gl. parathyroidea stammer fra epithelet fra den tredje svælgfures dorsale udløber, mens den superiore del af gl. parathyroidea dannes fra fjerde svælgfures dorsale udløber.

Question 17

Binyren (gl. suprarenalis)

Angiv hvorfra binyrebarken og binyremarven dannes

Answer 17

Cortex udvikles fra det mesodermale cølomepithel på urigenitalkammen mens medulla er dericeret fra crista neuralis

Question 18

Binyren (gl. suprarenalis)

Benævn binyrebarkens zoner

Answer 18

Binyrebarken inddeles i zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis

Question 19

Binyren (gl. suprarenalis)

Angiv hvordan sekretgranula i binyremarvens celler kan påvises

Answer 19

Binyremarven indeholder kromaffine celler og sympatiske ganglieceller

Question 20

Binyren (gl. suprarenalis)

Benævn hvorledes barkens glucocorticoider, der er nødvendige for marvens dannelse af noradrenalin, kan påvirke marvens celler

Answer 20

Nogle arterioler danner kapillærnet i barken, der forbindes med kapillærer i marven; desuden findes arterioler, der går direkte til marven (iltrigt blod)

Question 21

Gl. thyroidea

Beskriv kort gl. thyroideas arterieforsyning,
herunder hvorfra arterierne afgår, deres
forløb og vigtigste relationer.

Answer 21

a. thyroidea superior afgår fra a. carotis externa. A. thyroidea superior perforerer fascien omkring gl. thyroidea og deler sig i en forreste og bageste gren til gl. thyroidea. Den ledsager n. laryngeus superior og n. laryngeus superior (ramus externus). Den anden hovedarterie til gl. thyroidea er a. thyroidea inferior som afgår fra truncus thyrocervicalis som forsyner især bagsiden af gl. thyroidea. Arterien eller dens grene får relation til n. laryngeus recurrens og truncus sympaticus. A. thyroidea ima er ikke så vigtig.

Question 22

Gl. thyroidea

Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til
larynx, trachea og halsens facier.

Answer 22

Gl. thyroidea har normalt to lapper og en isthmus. De to lapper ligger lateralt for trachea og den nederste del af larynx. Isthmus dækker sædvanligvis forsiden af 2., 3. og 4. trachealring. Sidelappernes øvre poler når op til ca midt på skjoldbrusken og de nedre poler når ned til 5. eller 6. trachealring. Gl. thyroidea er dækket af den mellemste halsfascie, lamina media fasciae cervicalis (lamina pretrachealis fasciae cervicalis). Selve kirtlen er omgivet af halsens visceralfascie som forbinder kirtlen med larynxskelettet og lamina prethrachealis. Inden for visceralfascien findes kirtlens kapsel, capsula fibrosa. Imellem kapslen og fascia visceralis findes løst bindevæv med kar til kirtlen og de 4 gll. parathyroideae.

Question 23

Gl. thyroidea

Angiv gl. thyroideas posteriore relationer.

Answer 23

Her skal først og fremmest nævnes gll. Parathyroideae og nn. jaryngei recurrentes som de væsentligste posteriore relationer. A. carotis communis ligger lateralt på bagfladen.

Question 24

Gl. thyroidea

Angiv gl. thyroideas fiksation.

Answer 24

Via gl. thyroideas kapsel vil den viscerale halsfascie forbinde kirtlen til larynxskelettet og den pretracheale fascie.

Question 25

Gl. thyroidea Benævn de regionære lymfeknuder, der modtager lymfe fra gl. thyroidea.

Answer 25

Lymfekar følger venerne og tømmer sig i lnn. cervicales profundi.

Question 26

Angiv hvilke nerver og vaskulære strukturer | hypofysen har relationer til.

Answer 26

Nerver Superiort: chiasma opticum Lateralt: sinus cavernosus med a. carotis interna og 3., 4., 6. og en el af 5. hjernenerve (n. ophthalmicus).

Question 27

Beskriv hypofysens relationer til dura mater.

Answer 27

Hypofysen er lejret i fossa hypofysialis i sella turcica, som er beklædt med dura mater og superiort vil dura mater danne et låg over hypofysen, benævnt diaphragma sellae.

Question 28

Beskriv kort arterieforsyningen til og venedrænagen | fra gll. suprerenalis.

Answer 28

Bemærk at der er tre arterier og en vene. Arterieforsyningen til binyren er rigelig. A. suprarenalis superior fra a. phrenica inferior, som kommer fra aorta. A. suprarenalis superior deles i flere grene. A. suprarenalis media fra aorta. A. suprarenalis inferior afgår fra a. renalis. Venedrænagen fra binyren går gennem én vene, v. suprarenalis. På højre side munder v. suprarenalis i v. cava inferior. På venstre side munder v. suprarenalis i v. renalis.

Question 29

Angiv lymfedrænagen fra gll. suprerenalis.

Answer 29

Lymfedrænagen er til lnn. Lumbales.

Question 30

Angiv binyrernes form, beliggenhed og relationer til | andre organer samt peritonealforhold.

Answer 30

binyrerne ligger på hver sin nyrepol (forskelligt på de to sider, men ikke så væsentligt). Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma. Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv. Kommentar: det nævnte vil være tilstrækkelig viden om beliggenheden. Det kan nævnes at højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.

Question 31

Beskriv kort binyrernes autonome nerveforsyning.

Answer 31

binyremarven er udviklet fra neuro-ektoderm. Cellerne i marven kommer fra crista neuralis og kan betragtes som fremskudte sympatiske ganglieceller. De innerveres af præganglionære sympatiske nervefibre som kommer fra plexus.

Question 32

En 50 årig kvinde indlægges med en stor hævelse fortil på halsen. Ultralydsundersøgelse viser, at pt. har en benign tumor i gl. thyroidea. Under operationen med at fjerne tumor identifceres a. thyroidea superior for at bruge den som landemærke for en lille ledsagende nerve, som ikke må læderes. Angiv hvilken af de følgende nerver der sædvanligvis ledsager a. thyroide superior. A. truncus sympathicus B. ramus externus n. laryngei superior C. det descenderende ben af ansa cervicalis D. ramus internus n. laryngei superior E. N. laryngeus recurrens

Answer 32

B, i mange bøger vil stå at den ledsagende nerve er n. laryngeus superior; det er dog ramus externus n. laryngei superior som har det længste forløb med a. thyroidea superior inden denne deler sig i anterior og posterior gren til gl. thyroidea.

Question 33

En 40 årig kvinde klager ved indlæggelse over træthed, som har varet de sidste 6 måneder. Hun hari 3 måneder haft for højt blodtryk, som har krævet medicinsk behandling. Røntgenundersøgelse viser en tumor i højre gl. suprarenalis. Diagnosen er phæochromacytom (tumor i binyrens medulla). Laparoskopisk fjernelse af tumor og binyre planlægges. ``` Angiv hvilken af de følgende nervefibre man vil blive nødt til at skære over. A. præganglionære sympatiske fibre B. postganglionære sympatiske fibre C. somatiske motoriske fibre D. postganglionære parasympatiske fibre E. præganglionære parasympatiske fibre ```

Answer 33

A, cellerne i binyremarven er postganglionære sympatiske cellelegemer.

Question 34

Mandlige kønsorganer Benævn spermiets forskellige udviklingsstadier

Answer 34

A-spermatogonie (stamcelle), B-spermatogonie, primær spermatocyt, sekundær spermatocyt, spermatid, spermatozoe

Question 35

Mandlige kønsorganer Angiv det antal kromosomer et spermatogonie har

Answer 35

Et spermatogonie har 44 + xy

Question 36

Mandlige kønsorganer Angiv det antal kromosomer en spermatozoe har

Answer 36

En spermatozoe har 22 + x eller y

Question 37

Mandlige kønsorganer Beskriv de enkelte dele af en moden sædcelle og angiv delenes funktion

Answer 37

Den mature spermatozo består af hoved og hale. Hovedet er ovalt set fra fladen og pæreformet set fra kanten med den smalle ende af pæren vendende fremad. Det er ca. 5 µm langt og 3 µm bredt. Kernen fylder en stor del af hovedet og er meget elektrontæt. De forreste 2/3 af kernen af dækket af akrosomet, der bl.a. indeholder enzymet akrosin som har betydning for befrugtning. Halen er ca. 55 µm lang med en tykkelse på ca. 1 µm nær hovedet til 0,1 µm ved halespidsen. Halen opdeles i hals, mellemstykke (betydning for halens bevægelighed), hovedstykke (betydning for halens "ondulerende" bevægelser), og endestykke.

Question 38

Mandlige kønsorganer Beskriv funktionen af en Sertolicelle

Answer 38

En Sertolicelle er støttende og ernærende under spermatidtes udvikling. Den producerer også østrogener, androgen-bindende protein (ADB), inhibin og müllersk inhiberende substans (MIS)

Question 39

Mandlige kønsorganer Angiv hvor de Leydigske celler findes og deres funktion

Answer 39

De Leydigske celler findes i bindevævet imellem tubuli contori seminiferi. De producerer testosteron.

Question 40

Mandlige kønsorganer Angiv hvor længe spermatogenesen formodes at vare

Answer 40

Spermatogenesen varer ca. 74 døgn.

Question 41

Mandlige kønsorganer Redegør kort for blod-testisbarrieren

Answer 41

Blod-testisbarrieren er selektivt permeabel, hvorved opretholdelsen af et specielt mikromiljø i det adluminale rum muliggøres. På denne måde undgås dannelse af antistoffer, der kan medføre autoimmun reaktion

Question 42

Mandlige kønsorganer Beskriv opbygningen af tunica albuginea i hhv. corpora cavernosa penis og corpus spongiosum urethrae.

Answer 42

Tunica albuginea er meget tyk og består af et indre cirkulært og ydre longitudinelt kollagent bindevævslag i cavernosa, og tunica albuginea er meget tyndere omkring spongiosum

Question 43

Mandlige kønsorganer Beskriv den histologiske zoneinddeling af prostata og angiv hvilken betydning denne zoneinddeling har

Answer 43

Prostata inddeles i 3 koncentriske zoner, som delvis omgiver pars prostatica urethrae. Den inderste periurethrale zone indeholder mucosakirtler, som strækker sig ud i bindevævet og muskulaturen omkring urethra og kun findes superiort for colliculus seminalis. Den centrale zone indeholder submucosakirtler. Den perifere zone er størst og indeholder store, hovedkirtler, hvis udførselsgange løber bagud og udmunder langs colliculus seminalis i urethra.

Question 44

Mandlige kønsorganer Beskriv opbygningen af stromaet i prostata.

Answer 44

Stromaet i prostata består overvejende af glatte muskelceller, som er adskilt af bindevævsstrøg.

Question 45

Mandlige kønsorganer Angiv hvor sædcellerne modnes

Answer 45

Sædcellerne modnes i mellemsegmentet af ductus epididymidis.

Question 46

Kvindelige kønsorganer : | Angiv hvilken epitheltype ovariet er beklædt med

Answer 46

Enlaget kubisk epithel

Question 47

Kvindelige kønsorganer: | Angiv hvilken bindevævstype der forekommer i hhv. cortex og medulla.

Answer 47

I medulla findes løst bindevæv med snoede kar og nerver. I cortex findes cellerigt bindevæv hvori ovariets follikler er indlejret.

Question 48

Kvindelige kønsorganer: | Definer zona pellucida

Answer 48

Zona pellucida er en tyk, homogen membran af glykoprotein imellem oocyt og tilgrænsende granulosaceller. Den er kraftig eosinofil.

Question 49

Kvindelige kønsorganer: | Angiv hvilke celler stratum granulosum består af.

Answer 49

Str. granulosum (granulosacellelaget) består af follikulære epithelceller, der er vokset i højde og efterhånden er kubiske eller cylindriske

Question 50

Kvindelige kønsorganer: | Definer corpus albicans.

Answer 50

Corpus albicans er en eosinofil, homogen masse, der er opdelt af spinkle bindevævsstrøg. Det er resterne efter et tidligere corpus luteum.

Question 51

Kvindelige kønsorganer: | Angiv hvilket udviklingstrin ægcellen er nået ved ovulationen.

Answer 51

Ved ovulationen er ægcellen en sekundær oocyt, og vil ved fertilisationen fortsætte 2. meiotiske deling.

Question 52

Kvindelige kønsorganer: | Benævn hormonerne der dannes i ovariet og hvilke celler der danner dem.

Answer 52

Granulosacellerne i modnende follikler producerer inhibin. Granulosaceller og theca interna-cellerne bidrager begge til syntese af østradiol (fig. 22-8). Luteincellerne danner progesteron og lidt østrogener.

Question 53

Kvindelige kønsorganer: | Angiv hvor længe et corpus luteum menstruationis bevares.

Answer 53

Ca. 9 dage efter ovulationen begynder tilbagedannelsen af corpus luteum menstruationis, hvis der ingen befrugtning er sket.

Question 54

Kvindelige kønsorganer: | Benævn de celler der omgiver oocytten i primær follikel.

Answer 54

Granulosaceller

Question 55

Kvindelige kønsorganer: | Angiv størrelsen på en natur Graafsk follikel

Answer 55

Ca. 15-20 mm.

Question 56

Kvindelige kønsorganer: | Beskriv opbygningen af hhv. ampulla tubae uterinae og isthmus tubae uterinae og angiv mindst 2 forskelle

Answer 56

Ampulla tubae uterinae har høje forgrenede længdefolder, en tynd tunica muscularis og en vid lysning. Isthmus tubae uterinae derimod, har lave, uforgrenede længdefolder, en tyk tunica muscularis og en snæver lysning.

Question 57

Kvindelige kønsorganer: | Angiv hvilke celletyper der findes i epithelet i tuba uterinae

Answer 57

I epithelet i tuba uterinae er cylindrisk og består af ciliebeklædte celler og sekretoriske celler.

Question 58

Kvindelige kønsorganer: | Benævn lagene i uterusvæggen og angiv hvilken epitheltype der findes.

Answer 58

Lagene i uterusvæggen benævnes: endometrium, myometrium og perimetrium. Endometriet består af epithel og stroma og inddeles i stratum basale og stratum functionale. Myometriet består af 3 lag glat muskulatur. Det dybe og det superficielle lag er skråt - longitudinelt arrangeret. Det midterste, der er det tykkeste, er cirkulært arrangeret. Perimetriet består af mesothel og submesothelialt bindevæv. Epithel: enlaget, cylindrisk epithel. Der findes 2 celletyper: ciliebeklædte og sekretoriske.

Question 59

Kvindelige kønsorganer: Angiv hvilke faser menstruationscyklus inddeles i. Angiv i hvilken af menstruationscyklus' faser endometriet befinder sig i, i præparat 81.

Answer 59

Menstruationscyklus inddeles i menstruationsfase (1. - 4. dag), proliferationsfase/follikulære fase (5. - 14. dag) og sekretionsfase/luteal fase (15. - 28. dag). Endometriet i præparat nr. 81 befinder sig i begyndelsen af proliferationsfasen.

Question 60

Kvindelige kønsorganer: | Angiv hvilken del af endometriet der beholdes ved menstruation.

Answer 60

Endometriets stratum basale beholdes ved menstruation.

Question 61

Kvindelige kønsorganer: | Beskriv slimhinden i sekretionsfasen

Answer 61

I sekretionsfasen er slimhinden kendetegnet ved vide, snoede kirtler i sekretion med acidofilt sekret i lumen, glykogenvakuoler.

Question 62

Kvindelige kønsorganer: | Angiv hvorfra overfladeepithelet regenereres efter menstruation

Answer 62

Overfladeepithelet regenereres fra kirtelbundene i stratum basale.

Question 63

Kvindelige kønsorganer: | Angiv på hvilket tidspunkt i cyklus, ovulationen sker.

Answer 63

Ovulationen sker ved begyndelsen af sekretionsfasen (14. dag i cyklus)

Question 64

Kvindelige kønsorganer: | Angiv den principielle forskel på en primær, sekundær og tertiær stammevillus

Answer 64

Primære stammevilli: cytotrofoblastvæv vokser ind i syncytiotrofoblasten og danner søjler omkring 14. dag. Sekundære stammevilli: Det ekstraembryonale mesoderm vokser ind i de primære stammevilli (bindevævskerne). Tertiære stammevilli: Der dannes kapillærer i bindevævskernen i stammevilli.

Question 65

Kvindelige kønsorganer: | Angiv hvornår cytotrofblastlaget forsvinder.

Answer 65

I begyndelsen af 4. måned forsvinder cytotrofoblastcellerne.

Question 66

Kvindelige kønsorganer: | Beskriv kort opbygningen af placentamembranen efter 20. føtaluge.

Answer 66

Efter 20. føtale uge er placentamembranen tyndere end tidligere. Når den er tyndest, består den af 4 lag: • Det tynde lag af syncytiotrofoblaster • dettes basalmembran (trofoblast) • basalmembranen omkring det føtale kapillær • endothel i det føtale kapillær. Der vil i ”udtyndingsperioden” findes et bindevævslag, som aftager i tykkelse, mellem de 2 lag basalmembran

Question 67

Kvindelige kønsorganer: | Benævn det rum hvori det maternalle blod i placenta cirkulerer

Answer 67

Det maternelle blod cirkulerer i de intervilløse rum i placenta.

Question 68

Kvindelige kønsorganer: | Angiv om antistoffer kan passere placentamembranen. Begrund svaret.

Answer 68

Maternelle antistoffer passerer placentamembranen, idet de optages ved endocytose af syncytiotrophoblasten og derefter overføres til de føtale kapillærer

Question 69

Kvindelige kønsorganer: | Beskriv udviklingen af placenta og fosterhinder

Answer 69

Placenta består af en embryonal del, dannet af chorion og en maternel del dannet af decidua basalis. De to dele er involveret i fysiologisk udveksling af substanser mellem det maternelle og det embryonale kredsløb. Udviklingen af det utero-placentale kredsløb begynder omkring dag 9 med dannelsen af vaskulære hulrum kaldet intervilløse rum (lakuner), inde i syncytiotrofoblasten. Maternelle sinusoider, der dannes af kapillærer fra den maternelle side, anastomiserer med de intervilløse rum. Den gradvise proliferation af cytotrofoblaster, vækst af ekstraembryonal mesoderm i chorion og udvikling af blodkar giver anledning til Primære stammevilli, der er dannet af de hurtigt prolifererende cytotrofoblaster. De sender søjler af celler ind i de blodfyldte intervilløse rum i syncytiotrofoblasten. De primære stammevilli forekommer omkring dag 14. Sekundære stammevilli, der er dannet af en central kerne af ekstraembryonal mesoderm omgivet af et indre lag af cytotrofoblast og et ydre lag af syncytiotrofoblast. De udvikles tidligt i tredje uge ved at løst bindevæv fra chorion (ekstraembyronal mesoderm) vokser ind i de primære stammevilli. De sekundære stammevilli beklæder hele overfladen af chorion hulen. Tertiære stammevilli dannes ved udgangen af den tredje uge når de sekundære stammevilli bliver vaskulariseret af kapillærsystemet der dannes i bindevævskernen af villus. Mens de tertiære stammevilli dannes, fortsætter cytotrofoblastcellerne i villus med at vokse ud gennem syncytiotrofoblast laget. Når de møder det maternelle endometrium, vokser de lateralt og støder sammen med tilsvarende processer fra nabo-villi. På den måde dannes en tynd skal, kaldet cytotrofoblastskallen, der gradvist omgiver den øvrige trofoblast. Omkring 13. uge degenererer villi svarende til den ab-embryonale pol og den glatte chorion laeve dannes – Ved den embryonale pol fortættes villi og danner chorion frondosum. Chorion laeve vokser til sidst sammen med decidua parietalis.

Question 70

Kvindelige kønsorganer: Redegør for placentas funktion i stofudveksling mellem mor og barn og redegør for placentabarrierens bygning i første og sidste del af graviditeten.

Answer 70

Udvekslingenafstofferoverplacentafinderstedvedsimpel diffusion, faciliteret diffusion, aktiv transport og endocytose. Indtil 20. uge består placentabarrieren af 6 lag 1) syncytiotrofoblast, 2) cytotrofoblast, 3) cytotrofoblastens basalmembran, 4) bindevævet i villuskernen, 5) basalmembranen omkring det føtale kapillær og 6) kapillærets endothel. Efter 20 uge bliver placentabarrieren tyndere da bindevævet i villuskernen aftager og forsvinder – samtidig forøges antallet og størrelsen af de føtale kapillærer, hvorved der opstår kontakt med syncytiotrofoblasten. Placentabarrieren udtyndes derved til 4 lag: 1) et tyndt lag syncytiotrofoblast, 2) syncytiotrofoblastens basalmembran, 3) basalmembranen omkring det føtale kapillær og 4) kapillærets endothel.

Question 71

Kvindelige kønsorganer: | Redegør for placentas produktion af hCG, progesteron, østrogen, hPL og hCS.

Answer 71

hCG (humant choriongonadotropin) dannes i syncytiotrophoblasten og har betydning for opretholdelse af corpus luteum under graviditeten. Progesteron produceres i placenta og er nødvendig for opretholdelse af graviditeten. Østrogen produceres i placenta og mængden er stigende gennem graviditeten - de er vigtige for endokrin regulation af implantationen og for ændringer i mamma under graviditet. hPL (humant placentalt laktogen) og hCS (humant chorionsomatomammotropin) er to betegnelser for samme hormon. Det produceres af syncytiotrofoblasten og er laktogent og vækststimulerende.

Question 72

Endokrine organer 1. Beskriv kort gl. thyroideas arterieforsyning, herunder hvorfra arterierne afgår, deres forløb og vigtigste relationer.

Answer 72

a. thyroidea superior afgår fra a. carotis externa. A. thyroidea superior perforerer fascien omkring gl. thyroidea og deler sig i en forreste og bageste gren til gl. thyroidea. Den ledsager n. laryngeus superior og n. laryngeus superior (ramus externus). Den anden hovedarterie til gl. thyroidea er a. thyroidea inferior som afgår fra truncus thyrocervicalis som forsyner især bagsiden af gl. thyroidea. Arterien eller dens grene får relation til n. laryngeus recurrens og truncus sympaticus. A. thyroidea ima er ikke så vigtig.

Question 73

Endokrine organer 2. Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til larynx, trachea og halsens facier.

Answer 73

Gl. thyroidea har normalt to lapper og en isthmus. De to lapper ligger lateralt for trachea og den nederste del af larynx. Isthmus dækker sædvanligvis forsiden af 2., 3. og 4. trachealring. Sidelappernes øvre poler når op til ca midt på skjoldbrusken og de nedre poler når ned til 5. eller 6. trachealring. Gl. thyroidea er dækket af den mellemste halsfascie, lamina media fasciae cervicalis (lamina pretrachealis fasciae cervicalis). Selve kirtlen er omgivet af halsens visceralfascie som forbinder kirtlen med larynxskelettet og lamina prethrachealis. Inden for visceralfascien findes kirtlens kapsel, capsula fibrosa. Imellem kapslen og fascia visceralis findes løst bindevæv med kar til kirtlen og de 4 gll. parathyroideae.

Question 74

Endokrine organer 3. Angiv gl. thyroideas posteriore relationer.

Answer 74

Her skal først og fremmest nævnes gll. Parathyroideae og nn. jaryngei recurrentes som de væsentligste posteriore relationer. A. carotis communis ligger lateralt på bagfladen.

Question 75

Endokrine organer 4. Angiv gl. thyroideas fiksation.

Answer 75

Via gl. thyroideas kapsel vil den viscerale halsfascie forbinde kirtlen til larynxskelettet og den pretracheale fascie.

Question 76

Endokrine organer 5. Benævn de regionære lymfeknuder, der modtager lymfe fra gl. thyroidea.

Answer 76

Lymfekar følger venerne og tømmer sig i lnn. cervicales profundi.

Question 77

Endokrine organer 6. Angiv hvilke nerver og vaskulære strukturer hypofysen har relationer til.

Answer 77

Nerver Superiort: chiasma opticum Lateralt: sinus cavernosus med a. carotis interna og 3., 4., 6. og en el af 5. hjernenerve (n. ophthalmicus).

Question 78

Endokrine organer 7. Beskriv hypofysens relationer til dura mater.

Answer 78

Hypofysen er lejret i fossa hypofysialis i sella turcica, som er beklædt med dura mater og superiort vil dura mater danne et låg over hypofysen, benævnt diaphragma sellae.

Question 79

Endokrine organer 8. Beskriv kort arterieforsyningen til og venedrænagen fra gll. suprerenalis.

Answer 79

Bemærk at der er tre arterier og en vene. Arterieforsyningen til binyren er rigelig. A. suprarenalis superior fra a. phrenica inferior, som kommer fra aorta. A. suprarenalis superior deles i flere grene. A. suprarenalis media fra aorta. A. suprarenalis inferior afgår fra a. renalis. Venedrænagen fra binyren går gennem én vene, v. suprarenalis. På højre side munder v. suprarenalis i v. cava inferior. På venstre side munder v. suprarenalis i v. renalis.

Question 80

Endokrine organer 9. Angiv lymfedrænagen fra gll. suprerenalis.

Answer 80

9. Lymfedrænagen er til lnn. Lumbales.

Question 81

Endokrine organer 10. Angiv binyrernes form, beliggenhed og relationer til andre organer samt peritonealforhold.

Answer 81

binyrerne ligger på hver sin nyrepol (forskelligt på de to sider, men ikke så væsentligt). Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma. Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv. Kommentar: det nævnte vil være tilstrækkelig viden om beliggenheden. Det kan nævnes at højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.

Question 82

Endokrine organer 11. Beskriv kort binyrernes autonome nerveforsyning.

Answer 82

binyremarven er udviklet fra neuro-ektoderm. Cellerne i marven kommer fra crista neuralis og kan betragtes som fremskudte sympatiske ganglieceller. De innerveres af præganglionære sympatiske nervefibre som kommer fra plexus.

Question 83

Endokrine organer En 50 årig kvinde indlægges med en stor hævelse fortil på halsen. Ultralydsundersøgelse viser, at pt. har en benign tumor i gl. thyroidea. Under operationen med at fjerne tumor identifceres a. thyroidea superior for at bruge den som landemærke for en lille ledsagende nerve, som ikke må læderes. Angiv hvilken af de følgende nerver der sædvanligvis ledsager a. thyroide superior. A. truncus sympathicus B. ramus externus n. laryngei superior C. det descenderende ben af ansa cervicalis D. ramus internus n. laryngei superior E. N. laryngeus recurrens

Answer 83

B, i mange bøger vil stå at den ledsagende nerve er n. laryngeus superior; det er dog ramus externus n. laryngei superior som har det længste forløb med a. thyroidea superior inden denne deler sig i anterior og posterior gren til gl. thyroidea.

Question 84

Endokrine organer En 40 årig kvinde klager ved indlæggelse over træthed, som har varet de sidste 6 måneder. Hun hari 3 måneder haft for højt blodtryk, som har krævet medicinsk behandling. Røntgenundersøgelse viser en tumor i højre gl. suprarenalis. Diagnosen er phæochromacytom (tumor i binyrens medulla). Laparoskopisk fjernelse af tumor og binyre planlægges. ``` Angiv hvilken af de følgende nervefibre man vil blive nødt til at skære over. A. præganglionære sympatiske fibre B. postganglionære sympatiske fibre C. somatiske motoriske fibre D. postganglionære parasympatiske fibre E. præganglionære parasympatiske fibre ```

Answer 84

A, cellerne i binyremarven er postganglionære sympatiske cellelegemer.