Histologi beskrivelser Flashcards
Beskriv hypofysen
Kaldes også gl. pituitaria, er tværoval og måler 12 x 8 mm (transverselt x antero-posteriort) vejer ca. 0,5g. Den hænger fast på hjernens underside ved hypofysestilken og er lejret i sella turcica (fossa hypophysialis) ”tyrkisk saddel” der er en fordybning i os sphenoidale. Imellem periost fra sella turcica og hypofysen findes en tynd bindevævskapsel, som kan ses i LM gå ind fra periferien og opdele adenohypofyse og neurohypofyse.
Hen over sella turcica spænder dura mater sig som et låg hvorigennem hypofysestilken perforerer. Hypofysestilken består af pars tuberalis fra adenohypofysen der omskeder neuralstilken. Neuralstilken hæfter på tuber cinereum på hypothalamus via infundibulum.
Makroskopisk består hypofysen af en forreste del, adenohypofysen, samt en mindre bageste del, neurohypofysen (se under embryologi).
Beskriv hypofysens blodforsyning
a. carotis interna afgiver aa. Hypofyseales sup. Et inf.
aa. Hypofyseales sup. -> primær plexus om neuralstilken -> portale venoler til det sekundære plexus i adenohypofysen pars distalis -> portale venoler -> sinus carvernosus.
aa. Hypofyseales inf. -> kapillærplexus i pars nervosa -> små anastomoser med sekundære plexus i pars distalis -> hypofysevener -> sinus carvernosus.
Rigt vaskulariseret, jf. endokrint organ.
Beskriv hypofysens embryologi
Adenohypofysen dannes fra et ektodermalt diverticulum fra loftet i den primitive mundhule kaldes Rathkes poche. Det afsnøres fra mundhulen men der kan forekomme rester. Neurohypofysen dannes fra et neuroektodermalt diverticulum, infundibulum, fra gulvet i hypothalamus.
Det forklarer hvorfor neurohypofysen sidder fast på hypothalamus, mens adenohypofysens pars tuberalis kun omskeder neuralstilken og adenohypofysen er afhængig af det hypofyseale karplexus.
Beskriv neurohypofysen
Neurohypofysen opdeles i neuralstilken og pars nervosa. Ingen histologisk forskel på de to. Grundet embryologien, så sidder neuralstilken fast forbundet med hypothalamus, og er faktisk en fortsættelse af nervefibre derfra. Fibrene er en del af den hypothalamo-hypofyseale bane. Axonerne kommer fra nucleus supraopticus og nucleus paraventricularis i hypothalamus. Neurohypofysen ses at bestå af pituicytter, umyelinerede fibre, kapillærer og heringske legemer. Pituicytterne forekommer spredt mellem nervefibre og i LM ses ofte kun kernen der er rund/oval. Herring-legemerne er ansamlinger af neurosekretorisk materiale i axoplasmaet i nervefibrene.
De umyelinerede fibre fra nucleus supraopticus og paraventricularis kommer med arginin vasopresin (anti-diuretisk hormon) og oxytocin (mere herom under reproduktionshistologi). AVP/ADH er primært pensum på modul 8.
Både oxytocin og AVP secerneres som et proneurofysin som kløves langs axontransporten og der frigives neurofysin sammen med henholdvis oxytocin og AVP.
Oxytocin med neurofysin 1 og AVP/ADH neurofysin 2.
