H9 - Bruger politikere evidens? Flashcards
Hvad undersøger Hjort et al. (2021)? (den med brasilianske borgmestre)
Undersøger politikeres villighed og evne til at bruge evidens.
Hvad finder Hjort et al. (2021) omkring politikeres evilligheds og evne til at bruge evidens?
De finder, at politikere faktisk er interesserede i forskningsresultater og villige til at bruge penge på det.
De finder ligeledes, at politiske ledere er interesserede i, at opdatere deres overbevisninger og i sidste ende handle efter nye forskningsresultater
Hvilke evalueringsstandarder og instrument benytter Hjort et al. (2021)?
Evalueringsstandard: Policyeffekter og implementering.
Instrument: Information
Hvad er designet og resultaterne i Policy-adoption eksperimentet i Hjort et al. (2021)?
Randomiseret felteksperiment.
Præsenterer en tilfældig gruppe brasilianske borgmestre for forskningsresultater om virkningen af påmindelsesbreve på skattebetaling. Måler derefter hvorvidt de deltagende borgmestre implementerer tiltaget efter.
Finder at 10 procentpoint flere borgmestre indførte tiltaget sammenlignet med kontrolgruppen. Politikere er altså villige til at implentere politikker på baggrund af forskning.
Hvad er designet og resultaterne ved Belief-eksperimentet i Hjort et al. (2021)?
Randomiseret felteksperiment.
Undersøger hvor meget brasilianske borgmestre er villige til at betale for at se forskningsresultater. Måler derefter om de har ændret deres holdning på baggrund af resultaterne.
Finder, at politikere faktisk er villige til at betale penge for at se forskningsresultater og opdatere deres holdning derefter. De er mere villige itl at betale for studier med større stikprøvestørrelse, men ikke mere for studider fra vestlige lande.
Hvad er der af potentielle kritikker mod Hjort et al. (2021)?
Økologisk validitet i belief eksperiment: Er lottokuponer i et eksperimentelt budget virkelig sammenligneligt med at være villig til at betale penge ud af et kommunalt budget?
Mulige spillovereffekter: Muligt at politikere snakker med hinanden og modtager forskningsresultaterne derigennem. Føre dog kun til at man underestimerer effekten.
Hawthorne effekter, politikkerne ved godt er de er med i en undersøgelse, hvorfor de måske handler anderledes.
Man skal huske at deres politikker i eksperimentet er billig og nemme politikker at implementere, derfor er information muligvis ikke den bindende begrænsning for, at dyrere eller teknisk krævende politikker kan implementeres
Hvad undersøger Dellevigna et al. (2023)?
Artiklen undersøger, hvad der forhindrer brugen af evidensbaseret forskning i offentlige politiske beslutninger og organisationer. De undersøger de udfordringer, der er forbundet med at overføre forskningsresultater til praktisk anvendelse og identificerer flere barrierer, der kan forhindre effekt implementering.
Hvordan undersøger Dellevigna et al. (2023) lokale regeringers brug af evidens?
Kontakter amerikanske byer, der har ået lavet nudge-eksperimenter (Nudge Units) og følger op på hvorvidt de er blevet indført som policy. Undersøger udfaldet for for alle 73 eksperimenter udført.
Et slags survey/observationsstudie tænker Søren, de giver ikke designet et navn i teksten.
Hvilke tre faktorer for policy adoption undersøger Dellevigna et al. (2023)? Hvilken finder de størst støtte til?
(1) Styrken af evidensen: Statistisk signifikans og effektstørrelse
(2) Organisatorisk kapacitet: Byens organisatoriske kapacitet og hvorvidt medarbejderen, der oprindeligt arbejdede på eksperimentet, stadig arbejder der.
(3) Det eksperimentelle design: Hvilken type nudge-treatment samt hvorvidt det eksperimentelle design var implementeret som del af en eksisterende kommunikation. Finder støtte til den sidste her
Hvilke mekanismer for betydningen af eksisterende kommunikation på policy adoption undersøger Dellevigna et al. (2023)? Hvilken finder de støtte til?
(a) Omkostningsallokering: Eksisterende kommunikationer er allerede inkluderet i budgettet. Finder ikke støtte, samme lave grad af adoption for nye online kommunikationer, som næsten er gratis.
(b) Statskapacitet: Byer med eksisterende kommunikationer har bedre infrastruktur. Finder ikke støtte til denne forklaring, ingen forskel når de kontrollerer for by-variable.
(c) Uobserverbare variable: Fx beslutningstageres eksisterende overbevisninger. Finder heller ikke støtte, når de kontrollerer for en række egenskaber ved interventionerne.
(d) Organisatorisk træghed: This is the one!! Organisationers mangel på omstillingsdygtighed gør, at det kun er i de tilfælde, hvor der i forvejen er en kommunikation, at man indfører nudgen. Det er meget mindre krævende bare lige at ændre på ordlyden i din eksisterende nudge, end det er at lave en helt ny.
