F5 - Politikernes brug af evidens Flashcards
Hvad undersøger Bækgaard et al. (2019)
Teksten undersøger motivated reasoning. Deres resultater viser, at politikerne prøver at fralægge sig empiri, der strider imod deres overbevisninger.
Dertil viser de også, at når mængden af evidens øges, bliver deres holdninger mere stærkere, og samtidig holder de i højere grad fast i holdningen.
Dvs. de har to vigtige fund: Politikere er initielt evidensresistente, og selv hvis du præsenterer dem for mere evidens, så holder de fast i deres holdning.
Bruger et online survey-skema (eksperiment): Potentiel kritik er, de havde kun en svarrate på 39%
Hvad undersøger Lee (2022)
Resumé: Teksten undersøger også motivated reasoning, men finder omvendte resultater end Bækgaard et al. (2019). Dette vil sige, at ens “belief accuracy” (hvor godt man fortolker konsensus) stiger mellem 8-16 procentpoint samt med at ens præferencekongruens (hvor enig man er med eksperterne på området) stiger mellem 4-16 procentpoint. Dette vil sige, at der er støtte til, at politikere ikke gør brug af motivated reasoning.
Bruger også eksperimentiel survey spørgeskema
Hvilke to centrale begreber bruger Lee (2022) til at beskrive sine hypoteser?
Begreber:
Directed motivational reasoning: At man som individ vil prøve at få evidens til at harmonere med ens nuværende holdning. Man gør dette for at beskytte sin identitet, passe på ens tidligere holdninger og for at passe på sit rygte.
Accuracy motivated reasoning: Dette handler om, at individ bare gerne vil lære verden at kende som den grundlæggende er. Derfor lader man sig overbevise af nyt evidens, hvis argumenterne er stærke nok.
Hvordan laver Patton (2015) sondringen mellem misuse og misevaluation?
Misevaluation: At misevaluere an både være tekniske aspekter af en evaluering fx statistisk analyse (p-hack heh), men det kan også være, at selve evaluatoren ikke fatter en skid og misbruger evalueringen ved ikke at kommunikere de rigtige forhold ud til lyttere
Misuse: Handler om en etisk dimension, hvor det omvendte vil være, at man bruger evidens på en god måde. Et eksempel kan være, at man gør brug af statistisk insigifikant evidens, selvom man godt ved, at det er insigifikant
Kommentar fra Søren: Ud fra Alkins kategorisystem forstår jeg misevaluation når en politiker ubevidst bruger en dårling evaluering. Misuse er når de bevidst undlader at bruge en god evaluering, bevidst bruger en dårlig evaluering eller bestiller en evaluering af symbolske årsager.
Hvordan forstår Patton (2015) non-use?
Non-use bruges typisk i 3 tilfælde:
A) Det kan være motiveret af, at det går imod ens politiske overbevisninger, og derfor vil man ikke forholde sig til noget evidens (politisk non-use)
B) Når man vælger at ikke bruge en undersøgelse, fordi den er ikke af tilstrækkelig kvalitet (non-use pga. misevalutation)
C) Aggressiv non-use: Når man angriber nogen, fordi deres evidens er problematisk for en.
Hvad hævder Patton (2015) der kan være årsag til misbrug af evalueringer?
A) Misbrug af evalueringens fund: Kan eksempelvis være, man henviser til en evaluering i forhold til en beslutning, selvom beslutningen blev taget før evalueringen. Kan også være symbolsk misbrug, hvor man siger man tager en rapport seriøst uden man gør det
B) Kan også være en mekanisk brug af evaluering, hvor man bruger dens krav uden man går op i det rent faktisk: Eksempelvis hvis en rapport skriver, at man skal have højere karakter blandt elever, og man så giver dem bedre karakter i stedet for at løfte det faglige niveau
Hvilke faktorer skaber misuse?
A) Dårlige mål: Nærmest det samme som gaming/ratching i OF. Man kan fx misbruge en evaluering, hvis man prøver at opnå dets krav på en uhensigtsmæssig måde.
B) At man går for hurtigt fra evaluering til konsekvens: Fx kan det være, man siger, ok hårdere straffe virker –> Resulterer i man laver den berømte “ 3 strikes and you´re out”, som endte med at sætte borgere i fængsel på livstid for blot 3 tyverier…
C) Single narrative simplicity)
At man bruger enkelte dele af en rapport, der passer ind i ens eget narrativ.
Hvad handler Parkhurst (2017) om?
Handler om hvordan politikere kan bruge bias på forskellige måder?
Hvad handler technical bias om? (Parkhurst, 2017)
A) Kan være et evidens skabes pga. af bestilte rapporter fra politikere, der gerne vil have visse resultater (skabelsen)
B) Man udvælger fx kun data om de 1000 dages klimaforandringer i stedet for 200. Eller omvendt: Man tager de sidste 5.000 år i stedet for de sidste 200 (udvælgelsen). Man laver cherry-picking af data.
C) Man simpelthen misforstår resultaterne og siger det helt forkerte :D (forståelse/fortolkning)
Hvad handler Issue bias om (Parkhurst, 2017)?
Bekymringer over, at man bruger evidens/evalueringer som det eneste kriterium for beslutninger. Kan også komme i generering, udvælgelse og fortolkning.
A) At man kun forsker i kønssygdomme fremfor klima fordi førstnævnt er profitabelt (skabelsen)
B) At man siger noget er evidensbaseret, selvom det kun adresserer enkelte problemer: Fx hvis vi siger, det er godt for økonomien at få lave en boreplatform uden vi fokuserer på, hvilke negative eksternaliteter det medfører (udvælgelsen)
C) Man eksempelvis kommer med kausale påstande om noget, hvor der kun er sammenhænge, eller at man fremhæver enkle konklusioner fra et studie der støtter ens sag, men ikke de konklusioner, der ikke gør. (forståelse)
Hvad er så forskellen på issue- og technical bias??
Teknisk bias omhandler, at man generelt bruger evidens på uvidenskabelige måder til baggrund for ens politikker. Issue bias handler om, hvordan enkelte typer af evidens bruges til at lave politikker
Hvad er kritikernes argument for, at evidens også kan være problematisk i politik?
Kritikere advarer om udfordringer for den demokratiske repræsentation, hvis evidens, som normalt skabes af ikke-valgte eksperter, skal spille en fremtrædende rolle i beslutningsprocessen
Hvilke værn kunne man bruge mod misbrug af evidens fra politikernes side?
Man kunne forhindre snyd ved at etablere regler, der adskiller dem, der måler, og dem, der nyder godt af et program. Fx bør skoler som nyder godt af bedre præsentationer ikke måle sig selv.
Man kunne forhindre selektiv brug af evidens ved at etablere neutrale institutioner, der indsamler evidens pba. en række hensyn (fx økonomi, klima osv.).
Man kunne holde øje med politikernes brug af evidens og offentligøre deres misbrug og biased brug af evidens.
