H4 - Evaluering af Covid-19 indsatser Flashcards
Hvad er en programteori (Funnel & Rodgers, 2011)?
Ifølge Funnel og Rodgers (2011) er en programteori en systematisk beskrivelse/forklaring af, hvordan et program forventes at fungere og skabe de ønskede resultater/virkninger.
Programteori er en tydeliggørelse af en interventions effekter på et udfald, samt hvilke medierende variable, interventionen forventes at virke igennem.
Det fokuserer på alle de trin der er imellem og de medierende variable, som har betydning for den endelige effekt.
Programteorien fungerer altså som et grundlag for udformningen, implementeringen og evalueringen af programmet.
Hvorfor er det vigtigt at have en programteori jf. Funnel & Rodgers (2011)?
En veludviklet programteori hjælper med at guide beslutningstagere til at træffe informerede valg om bl.a. ressourceallokering, programdesign og strategiske interventioner for at maksimere programmets effektivitet og nytte.
Programteori er en afgørende komponent i effektiv programplanlægning, implementering og evaluering, da det er med til at sikre, at programmets formål og strategier er klart defineret, målrettede og evidensbaserede. Det kan altså bidrage til at maksimere programmets positive virkninger og nytte for sin målgruppe/samfundet.
Hvad gør en programteori egentlig?
Den gør os i stand til at skelne mellem implementeringsfejl og teorifejl. Dette er grundet, at vi via en program teori kan undersøge, hvorhenne i tildelingen af indsats tingene er gået galt:
Fx hvis alt er gået som det skulle, så kan vi konkludere, det nok er en teorifejl: Alle spiste æbler, men ingen blev sundere. Omvendt, hvis æblerne ikke bliver spist, så kan vi konkludere vi har en implementeringsfejl.
Hvad består en programteori af?
Input –> Proces –> Output –> Outcome
Vigtigt at fremhæve her, at efter et output, kan der godt komme et nyt input/proces før man ser det endelige outcome. Dette er afhængigt af programteorien.
Covid 19 eksempel:
Input:
Påbud om mundbind i det offentlige rum
Proces
Borgere tilegner sig mundbind
Teoretisk (virker det overhovedet?)
Tilstrækkelig levering af mundbind
Output (resultat af proces)
Borgerne bærer mundbind
Outcome
Forebyggelse af COVID-19
Hvad er logikken bag syntetisk kontrolmetode?
Helt overordnet tager man en masse observationer fra andre enheder der ligner den, der har fået indsats. Så vægter man disse enheder sammen til at skabe en kontrolgruppe.
Logikken bag syntetisk kontrolmetode: er at sammenligne resultatet af den faktiske intervention/begivenhed med et “syntetisk kontrol”, der er konstrueret ved hjælp af data fra en eller flere sammenlignelige kontrolgrupper.
Syntetisk kontrolmetode indeholder forskellige trin: identifikation af behandlingsgruppen, konstruktion af syntetisk kontrol og sammenligning af resultater.
Hvornår er syntetisk kontrolmetode en brugbar tilgang?
Syntetisk kontrol er en brugbar tilgang i situationer, hvor det ikke er muligt eller etisk forsvarligt at udføre en tilfældig kontrolleret undersøgelse.
Fx hvis en enhed, der har fået en indsats og man vil se, hvad effekten af dette er, og man ikke har en ordentlig kontrolgruppen. Dette kunne fx være en poltik gennemføres et sted og ikke andre.
Hvad er Mitze´s et al. (2021) forskningspørgsmål, og hvordan undersøger de det?
Hvordan påvirker indførelsen af obligatorisk brug af mundbind i det offentlig rum antallet af COVID-19-tilfælde i forskellige tyske regioner, og hvilken effekt har mundbind på reduktionen af smittespredningen
Laver syntetisk kontrolgruppe → Kontrolgruppen konstrueres, så den ligner Jena, før de indførte mundbind. Konstrueres pba. tidligere COVID-19 smittede, demografi og det lokale sundhedssystem.
Treatmentgruppe: Jena → I Tyskland, staten Jena - fordi de indførte påbud 10 dage før alle andre stater i offentlig transport og i butikker. Interventionen er altså påbuddet om at bære mundbind.
Hvad er Mitze´(2021)s resultater?
De finder at indførelsen af mundbind i offentlige rum var forbundet med en betydelig reduktion i antallet af COVID-19-tilfælde. De konkluderer at brugen af mundbind mindskede spredningen af COVID-19 og anbefaler fortsat brug af mundbind/masker som en vigtig foranstaltning til at mindske smitte generelt.
Statistisk signifikant og substantiel støtte til at mundbind har reduceret smitten. Især for personer over 60 år - et fald på over 90%
Figur 1A: Kontrolgruppen og Jena har samme trend, indtil interventionen (at Jena indfører mundbind), hvorefter Jena falder i smitte, mens kontrolgruppen fortsætter trenden med stigende smitte.
Hvilke 5 faktorer nævner Mitze (2021) og kollegaerne som værende vigtige man tager hensyn til i en SCM?
De fremhæver 5 vigtige kontekstuelle krav for at lave en effektiv SCM
A) Der er en donogruppe → Det vil sige, at ikke alle regioner får treatment i den pågældende periode. Her er vi altså afhængige af, at ikke alle tysker regioner gør som Jena.
B) Tilstrækkelige data. Vi skal have data i en tilstrækkelig langs tidsperiode både før og efter treatment.
C) Der skal ikke være stor forskel på konfunderende variable mellem treatment og kontrolgruppen
D) Der er ikke spill-over effekter af treatment på kontrolgruppen
E) Der er ikke andre lignende treatment effekter i den gældende region. → Eksempelvis kunne det være, hvis der samtidig med mundbind påbud i Jena også var et påbud om, at man kun må have en bobbel på 5 personer i sin omgangskreds.
Hvilke robusthedstjek laver Mitze et al. (2021)?
A) Crosss-Validation test: Her laver de en test, hvor de ser på forholdet mellem sammenhængen og så en masse tidsrelevante variable for at tjekke, hvorvidt det påvirker udviklingen.
B)Placebo in time-test: Tjekker forud i tid for interventionen i Jena i sammenhæng til kontrolgruppen. Her ser de, at de to følges ad. De tjekker her fra d. 16 marts til 5. april (dagen før intervention)
C)Skift i donorgruppe: Dertil laver de også en række test, hvor de mikser donorgruppen, og her finder de generelt samme resultater.
D)Placebo-in-space test: Her tester de SCM i forskellige tyske byer i Thüringen. Her laver de pseudo-treatments og her ser de igen en effekt i forhold til fake-Thüringen.
Hvad kunne en kritik af Mitze et al. (2021) være?
Kritik: De tjekker for en ikke så lang tidsperiode (kender ikke langtidseffekter). Dertil undersøger de heller ikke spill-over effekter særlig grundigt –>
Kontrolgruppen skal ikke modtage lignende interventioner i fremtiden - men det gør de her? Fordi man kun er interesseret i den korte periode, men det er plausibelt, at folk i de andre stater begynder at gå med mundbind før interventionen i deres egen stat, hvis de ser nabostaten gør det.
Hvad er Bulle et al. (2022) forskningsspørgsmål?
Hvilke potentielle offentlige sundhedsimplikationer er forbundet med at åbne National Football League (NFL) stadioner under COVID-19-pandemien, og hvordan kan disse risici minimeres eller håndteres effektivt?
Artiklen vil vurdere risiciene forbundet med at tillade publikum at deltage i live sportsbegivenheder, især fodboldkampe, under pandemien, da sådanne begivenheder kan fungere som superspredningsbegivenheder for COVID-19.
Artiklen laver en syntetisk kontrolgruppe til at tjekke, om åbningen medvirkede til smittespredningen.
Hvilke krav har Bulle et al. (2022) til deres donor-grupper de bruger til at lave fake-dallas??
Skal ikke have haft treatment → altså ikke have åbnet football for tilskuere eller lignende. Hvis county har oplevet eksogene choks i perioden, udelukkes de.
Counties skal have lignende karakteristika som Dallas → her bruger de andre counties i samme stat, nemlig Texas.
Smart ift., at policies ligner hinanden, når det er samme stat. Data om antal smittetilfælde skal være tilgængeligt både før og efter åbningen for Dallas og de andre counties → og smittetilfældene skal ligne hinanden
Hvilke fund finder Bulle et al. (2022)?
Artiklen konkluderer, at åbning af NFL-stadioner under COVID-19-pandemien indebærer betydelige sundhedsrisici og kræver omhyggelig planlægning og implementering af foranstaltninger for at reducere disse risici.
Ikke en stigning i smittetilfælde → ikke signifikant forskel i smitte mellem Dallas og kontrolgruppen.
Dog før de mest smittende varianter tog fart i USA, så ikke sikkert at resultatet havde været det samme under disse forhold.
De tester, om det er korreleret med, hvor mange tilskuere, der blev åbnet for → om der er en forskel for store vs. små forsamlinger → de finder ingen effekt af dette.
Forfatterne mener, at et udendørs område er kontrolleret - på samme niveau, som hvis man sad og så kampen med sin “sociale boble” derhjemme → tilskuerne havde også mundbind på.
