H2 - Evaluering af tolærerordningen Flashcards
Hvad er formålet med evaluering af tolærerordningen (Andersen et. al 2014; Andersen et. al 2018)? På hvilken baggrund kommer denne tolærerordning?
At undersøge, hvorvidt en tolærerordning vil have en positiv indvirkning på elevernes udbytte. Derfor laver “framed field eksperiment”, hvor de gennem et lodtrækningsforsøg undersøger hvilken effekt tolærerordningen har på elevernes udbytte på mellemtrinnet (6. klasse). Formålet med indsatsen er at forbedre elevernes faglige resultater, trivsel og/eller inklusion.
Undersøgelsen kommer på baggrund af inklusionslovgivning (flere specialelever skal inkluderes og derfor flyttes ressourcerne ud i klasserne). Deraf er det blevet diskuteret, om to lærere er gavnligt.
Hvilken type eksperiment er evaluering af tolærerordningen, og hvad kendetegner denne type?
Det er et framed field eksperiment.
Studerer den population vi er interesseret i en naturlig kontekst.
Dog ved enheder i vores felteksperiment godt, at de er med i et eksperiment, artiklen mener dog ikke rigtig at det har en stor betydning.
Hvad var de centrale variable i undersøgelsen - altså treatment og outcome?
Treatment (x): ekstra person i klasseværelset (2 slags treatment):
- En ekstra læreruddannet person i klassen i mindst 10,5 lektioner per uge
- En ekstra ressourceperson i klassen i mindst 14,5 lektioner per uge.
- Kontrolgruppe uden ekstra person
Outcome (y): elevernes færdigheder i dansk og matematik, nationale test
Hvad er hovedresultaterne fra Andersen et al. (2014); Andersen et al. (2018)s undersøgelse?
For begge indsatser er der en positiv effekt på læsning
- Stærkere effekt for ressourcepersonen (13,1%) end læreren (8,4%). Dog ikke en statistisk signifikant forskel på lærer og ressourceperson
For matematik er effekten mindre
- Især efter 30 måneder er der ikke en signifikant effekt på matematik mere
Ressourcepersonen har en særlig effekt i klasser, hvor der er adfærdsproblemer
Effekt forsvinder efter 30 måneder
Hvilken metode benytter to-lærer undersøgelsen sig af?
Benytter sig af et lodtrækningsforsøg/Framed field eksperiment: dette indeholder antagelser man skal være opmærksom på.
Tilfældig tildeling af treatment = +
Udelukkelse: Der må ikke være andre variabler, som påvirker treatment = +
Non-interference: Enheder må ikke påvirkes af andre enheder. (lidt problematisk)
Forurening: forsøget med tolærerordningen forsøger at undgå denne udfordring ved at randomisere på et højere niveau (skoler) frem for et lavere niveau (skoleklasser).
Alle 6. klasser på samme skole får enten treatment eller fravær af treatment (kontrol). På den måde undgår vi spillover-effects af at elever eller lærere taler sammen/lærer af hinanden (pp. 478-479)
Hvilke potentielle udfordringer er der ved undersøgelsen?
Angiver ikke detaljerede retningslinjer: giver potentielle implikationer udfordringer.
Randomiseringsbias: bestemte kommuner, som melder sig (dog svært at sige hvilken retning bias går i).
Non-compliance: Der er skoler, hvor de ikke lever op til minimale timekrav. Går nogle lærere oftere fra timen? samt stor forskel på kvaliteten hos en lærer, hvilket der ikke måles for. (Også svært).
Excludibility: Der kan godt være tendens til en Hawthorne effekt (man ved at det er et forsøg, så man gør en ekstra indsat for at det har en effekt).
Etisk uforsvarligt at sørge for nogle elever er bedre end andre. Hvis man har en klar forventning om n positiv effekt, er det måske ikke etisk kun at give ekstra hjælp på nogle skoler. På den anden side er det nødvendigt for at undersøge dette.
Hvilke generaliseringsudfordringer har undersøgelsen?
Randomisering: højere efterspørgsel hos kommuner, som er ressourcesvage = potentiale for selvselektion.
Randomisering er ikke tæt nok på treatment niveau: Man randomiserer kun på skoleniveau og måler på elevniveau.
Randomiseringsbias: kommuner tilmelder sig selv, ergo er der større risiko for systematisk forskelle. Der er også selektion ind i skoler (tager der dog højde for).
Skævt frafald: godt at det er gennem nationale test, men problem hvis skoleleder systematisk undtager elever fra at tage testen. Samt hvis elever ikke tager dem, fordi de ikke er engageret eller motiveret.
Dog så finder de enshed på baggrundsvariabler og tester for rigtigt meget → øger generaliseringsmulighederne.
Hvordan hæfter de for compliance problemer?
Håndteres via instrument-variabel for den faktiske compliance - laver en intention to treat analyse.
Altså de inkluderer en variabel i deres regression, der tager højde for, at ikke alle skoler overholdt minimums antal timer (instrument for om timekrav er opfyldt). Finder derefter en endnu stærkere signifikant effekt af begge treatments efter man tager højde for noncompliance.
Hvordan kan evalueringen af tolærerordningen bredt kobles til pensum?
Grundlag for notat i H2 samt udfordringer ved felteksperimenter
