H3 - Evaluering af starthjælpen Flashcards
Hvad gik starthjælpen ud på (Andersen et al. 2019)?
Starthjælpen var en reform, der reducerede økonomiske ydelser for nyligt ankomne flygtninge til landet med 50%.
Primær formål: at tilskynde beskæftigelse for flygtninge og derved øge integrationen
Starthjælpen er afhængige af familiesammensætninger, og den er mindst 35% lavere end kontanthjælpen, som indtil da havde været den laveste forsørgelsesydelse i Danmark
Hvilke metode benytter Andersen et al. (2019) til at undersøge effekten af starthjælp?
Det er et randomiseret feltstudie, hvor de bruger et RDD-design til at udnytter den arbitrære grænse for indførslen af starthjælpen. Cases er blevet tilfældigt inddelt i om de har fået starthjælpen eller ikke fået den, da asylansøgningerne har taget op til 15 måneder at behandle.
Man sammenligner de grupper der har fået starthjælpen med de grupper der ikke har fået starthjælpen (dem som ankom før starthjælpen blev indført). Forskellen i outcomes mellem de grupper kan tilskrives starthjælpen.
Lever evalueringen i Andersen et al. (2019) op til antagelserne for et RDD-design?
Ingen selvselektion over grænse: Ikke muligt at selvselektere, eftersom policyen havde en 5-måneders implementeringsperiode og det tog 7 måneder at få behandlet sin ansøgning.
Kontiunitet i baggrundsvariable: Ja, ingen diskontinuitet i baggrundsvariable.
Hvad finder Andersen et al. (2019) frem til? (Starthjælp)
Reformen resulterede i en kortsigtet stigning i arbejdsindkomst og beskæftigelse, men også i en betydlig tilbagetrækning af kvinder fra arbejdsstyrken. Derudover steg ejendomskriminaliteten også.
Børn af flygtninge blev også negativt påvirket i form af dårligere præstationer i sprogtests, færre års skolegang og højere kriminalitetsrater.
Hvad finder Blauenfeldt (2006) og hvilken metode benyttes der? (Starthjælp)
Kvalitativ undersøgelse af starthjælpens levevilkårsmæssige og økonomiske konsekvenser via interviews.
Finder at rådighedsbeløbet var langt under det mindst acceptable. Indførslen af starthjælpen havde derfor diverse psykologiske og materielle konsekvenser: forældre havde ikke råd til at købe mad og tøj, børnene blev hurtigere voksne, mindre integration fordi forældrene konstant skulle spekulere på penge
Hvad kan den kvalitative belyse (Blauenfeldt, 2006), som den kvantitative (Andersen et al., 2019) ikke kan?
De mere menneskelige og psykologiske omkostninger, der kan være ved en policy.
