Fordøjelsessystemet Flashcards
- Gør rede for hvordan tyndtarmen er opbygget og hvilken betydning opbygningen har for optag af næringsstoffer. Jf. figur 2.
I tyndtarmen bliver maden optaget
Der vises tyndtarmen og tyndtarmen bestå af en villi og oven på villien er der epitelcelle hvor der findes de microvilli. På den indre overflade af tyndtarmsvæg har Villi og microvilli som står for at tage imod de næringsstoffer. Epitelceller har microvilli, hvormed på overfladen kan der optages mere næringsstoffer
Mikrovilli har til formål at øge overfladearealet for at få bedre absorption og fordøjelse. Villi er fingerlignende og er foret med bægerceller der danner mucus (sekret), celler der producerer fordøjelsesenzymer, endokrine celler der danner hormoner og celler der optager næringsstoffer. Tyndtarmen består af cirkulære foldninger, som får chymus til at passere langsomt.
Diskuter evt. de forskellig transportformer over membranen.
Passiv diffusion; Koncentrationsafhængigt, koncentrationsgradienten bestemmer. Fedt, vand og nogle mineraler diffunderer passivt
Faciliteret diffusion; når større ladede molekyler skal igennem ved proteinkanaler. Fx fruktose. Der bruges ofte et hjælpe/bærerprotein til at transporterer det igennem membranen.
Aktiv diffusion; kræver energi (ATP). Aminosyrer og glukose
- Gør nærmere rede for hvordan de respektive næringsstoffer fordøjes, absorberes og transporteres i kroppen, jf. figur 3
a. Kulhydrater (stivelse, di- og monosakkarider)
Mund; amylase –> disakkarider
Tyndtarm; amylase –> monosakkrider
Absorberes i tyndtarmen som monosakkarid og transporteres til celler hvor det bruges som energi
Disakkarid spaltes til mono
Stivelse:
Nedbrydes ikke af kroppen, nedbrydes af mikroorganismer i tarmen til frie fedtsyrer og gas
Stivelse
* Planternes vigtigste energidepot
* 2 typer stivelse i planter; amylose og amylopektin
* Amylose; spiralform med 6 glykosemolekyler pr. omdrejning. Hydrofil ende udad mod væskefase og hydrofobe H-atomer vender indad –> nedsat opløselighed i vand
* Amylopektin; forgrenet og består af mange glukosekæder der sidder sammen –> øget opløselighed idet flere ender enzymerne kan arbejde på
Cellulose (kostfiber): beta-form – kan ikke nedbrydes på nær i tyktarmen af dens mikrobiota, kan danne luft i maven
Amylose og amylopektin: alfa-form – kan nedbrydes, amylopektin er lettere at optage, da der er forgreninger (mere overflade).
Alfa-amylase (spytamylase) spalter alfa-1,4-glykosidbindingerne, sådan at stivelse og glykogen begynder at blive nedbrudt, mens cellulose (kostfibre) ikke nedbrydes
I mavesækken; nedbrydningen stopper, idet alfa-amylases pH-optimum er omkring 7
I tolvfingertarmen; bugspytkirtlen afgiver alfa-amylase, der spalter polysakkariderne
Slutprodukt; bliver til maltose (disakkarid)
Lagres som glykogen i leveren og muskelceller.
b. Proteiner (peptider og aminosyrer)
Proteiner –> peptider –> dipeptid –> aminosyrer
Nedbrydes i mavesækken via pepsin (fra pepsinogen) og generelt proteaser
Aminosyrer absorberes i tyndtarmen og bruges til proteinsyntese
c. Fedt (triglycerid, kort-, mellem, og langkædede fedtsyrer)
Triglycerid –> frie fedtsyrer og glycerol –> triglycerider
Generelt; Emulgeres (nedbrudt til små fedtkugler) af galde(salte) og nedbrydes af lipase fra pankreas. Galden gør fedtkuglerne mindre, mens lipasen omdanner triglycerid til frie fedtsyre og glycerol.
Kort- og mellemkædede; transporteres i blodet frit (transporteres de også af transportproteiner?)
Langkædet; transporteres af cylomikron via lymfen
Lagres i fedtceller og lever.
- Hvad er mikrobiota og hvilken funktion har den?
- Hvad menes med dysbiose og symbiose?
- Hvad er præbiotika & probiotika?
Probiotika er det gode bakterier som lever i tarmen, hvor vi kan spise levende bakterier eller får den af maden.
Præbiotika er de fødevarer som primært består af de gode fibre og disse fødevarer er god for bakterier og de kommer ikke med i den fordøjelige - Hvilke fødevarekilder er gode?
Mikrobiota; den samlede mængde af levende organismer
Mikrobiota er menneskets tarmmikrobiota (bakterier i tarmen) og disse bakterier udgør et økosystem (dvs. at de er isolerede i sig selv) som rummer 10 gang så mange mikrobiolle celler.
Mikrobiota funktion er fermentering af de ufordøjelige kostfibre til energi til sig selv, den er også et syntese af B og K vitaminer
Dysbiose er de dårlige bakterier i tarmen og den kan øge risikoen for forskellige sygdomme (fedme, hjerte-kar-sygdom, type 2 diabetes). Der er overvægt af de dårlige bakterier. Bakterievæksten stimuleres ikke af f.eks. fedt, derved kan det give fedme osv.
Symbiose er de sundhedsfremme bakterier i tarmen som bidrager til et gavnligt helbred og få af de sygdommes fremmende. Der er overvægt af gode bakterier.
Der findes mange gode kulhydrater som kan være gode for kroppen som for eksempel fuldkornprodukter (groft rugbrød, havregryn, pasta, cornflakes osv.), kornprodukter, frugt, grøntsager, bælgfrugter og kartofler.
Præbiotika; grove produkter. F.eks. Jordskokker, hvidløg, artiskok, løg, porrer, hvedemel, bananer
Probiotika; syrnede mælkeprodukter, fermenterede produkter. F.eks. Græsk yoghurt, hytteost, misosuppe, kombuchasvamp, oliven, mørk chokolade, parmesanost
Hvordan er fordøjelsessytemet opbygget og hvad er funktionen af det?
Væv
Epitelvæv
Muskelvæv
Nervevæv
Bindevæv
Organer
Organsystem
Mund
Spiserør
Mavesæk (ventrikel)
Lever
Galdeblære
Pankreas
Tyndtarm
Tyktarm
Rectum
Anus
funktion; at transportere mad og finddele det samt absorbere næringsstoffer
Nævn de centrale organer og deres funktion
Organer Fordøjende funktion
Mund Forbereder maden på at blive slugt
Opfanger smagsmolekyler
Begynder nedbrydning af kulhydrat ved amylase
Spiserør Flytter mad til mave
I spiserøret er en lukkemuskel/klap der sikre at maden ikke fejlsynkes, dvs. Ikke kommer i lungerne. Der er som udgangspunkt lukket til maven, men når der synkes åbnes der op til maven.
Mavesæk Udskiller mavesyre indeholdende enzymer, syre og hormoner
Mad blandes med mavesyre og omdanner til chymus
Nedbrydning af protein (pepsinogen) og fedt (lipase)begyndes
Dræber mikroorganismer med syre
Chymus transporteres til tyndtarm
Lever Producerer galde til fedt nedbrydning og absorption
Emulgerer fedtdråberne via galdesalte
Galdeblære Indeholder galde med fordøjelsesenzymer og galdesalte og udskiller det i tyndtarmen
Pankreas Udskiller bugspytkirtelvæske indholdene fordøjelsesenzymer og bicarbonat ind til tyndtarmen
Lipase nedbryder lipider til frie fedtsyrer og glycerol som diffunderer ind i tarmen
Tyndtarm Mixer chymus med galde og væske fra pankreas til komplet nedbrydning
Udskiller hormoner der hjælper til fordøjelsesprocessen
Udskiller fordøjelsesenzymer
* Lipase nedbryder fedt
* Amylase nedbryder kulhydrat
* Protease nedbryder protein
Absorberer næringsstoffer og andre dele fra mad
Transporterer resten til tyktarmen
Sekretin aktiveres og sender signaler til pankreas om at udskille bugspyt når pH værdien falder
Tyktarm Absorberer vand og elektrolytter
Former og lagrer fæces
Huser det meste mikrobiom
Rectum Holder på fæces før anus
