Antibiotika Flashcards

0
Q

Hvor har de forskellige antibiotika grupper virkning henne i bakterien?

A
Cellevæg:
- penicilliner
- cephalosporiner
Cytoplasmamembranen:
- polymyxiner (colistin)
Proteinsyntesen:
- aminoglykosider
- tetracykliner
- makrolider
- amfenikoler
DNA:
- sulfonamider
- TMP
- fluoroquinoloner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
1
Q

Nævn de 10 overordnede grupper af antibiotika!

A

Penicilliner, cephalosporiner, polymyxiner (colistin), aminoglykosider, tetracykliner, makrolider, amfenikoler, sulfonamider, TMP, fluoroquinoloner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad vil det sige, at et stof er bakteriostatisk?

A

Når stoffet gør, at der ikke kommer flere bakterier, men dem, som er der, dræbes ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad vil det sige, at et stof er bakteriocid?

A

Når stoffet gør, at bakterien dræbes!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken antibiotika gruppe er god mod Lawsonia?

A

Makrolider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken antibiotika gruppe er god mod Pseudomonas?

A

Fluoroquinoloner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke 3 enterobakterier er det, som colistin tager?

A

Salmonella, Escherichia og Klebsiella.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Når der er tale om G+ bakterier i skemaet over antibiotikas spektrum, hvilke er så de vigtigste?

A

SS

Staphylococcus og streptococcus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Når der er tale om luftvejsbakterier i skemaet over antibiotikas spektrum, hvilke er så de vigtigste?

A

AMB

Actinobacillus, moraxella, bordetella

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Når der er tale om enterobakterier i skemaet over antibiotikas spektrum, hvilke er så de vigtigste?

A

SEK

Salmonella, Escherichia, Klebsiella

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er det, som giver penicillinerne og cephalosporinerne deres virkning?

A

Beta-lactamer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er penicillins virkning?

A

Beta-lactamer forhindrer bakteries syntese af cellevæggen, hvormed cellevæggen ødelægges => bakterien svækkes og dræbes.
Det inhiberer transpeptidering reaktionen, som er en cross-linking mellem de to former for peptider i cellevæggen ved at binde sig til penicillin-bindings proteinerne (de enzymer, som former cellevæggen) => ruptur af bakterien.
For at kunne have denne effekt på bakterien, må beta-lactamerne først penetrere det ydre lag, hvilket gøres gennem porer, som bakterien bruger til at optage næring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Når der udvikles resistens over for penicillin, hvad skyldes det så?

A

Det skyldes, at en bakterie nu har dannet beta-lactamaser i cellevæggen, som går ind og nedbryder beta-lactamerne i penicillinen, hvorved penicillinen ingen virkning har.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken bivirkning kan brugen af penicillin have?

A

Allergi (immunmedieret hypersensitivitetsreaktion).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke penicilliner skal der kendes til?

A
Penicillin V
Penicillin G
Aminopenicilliner
- ampicillin
- amoxicillin
Beta-lactamase inhibitorer
- clavulansyre
- sulbactam
Beta-lactamase stabile penicilliner
- cloxacillin
- methicillin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad vides om penicillin V?

A
  • administreres som injektion af vandig blanding som natriumsalte i.m. og s.c.
  • kan gives p.o., da denne i fh.t. penicillin G er syrestabil
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad vides om penicillin G?

A
  • administreres som injektion af vanding blanding som natriumsalte i.m. og s.c.
  • kan også gives intramammalt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad anvendes penicillin G mod?

A

Mod mastitis hos kvæg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad vides om aminopenicilliner?

A
  • administreres i.m., s.c., i.v. og p.o.
  • er i stand til at penetrere det ydre lag bedre end penicillin G => bredere spektrum
  • for at nedsætte sårbarhed og undgå resistens gives det ofte sammen med beta-lactamerne clavulansyre og sulbactam => øger spektrum.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad anvendes aminopenicilliner mod?

A

Mod mastitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad vides om beta-lactamase inhibitorer?

A
  • de primære er clavulansyre og sulbactam
  • gives altid med anden aktiv beta-lactam
  • de inhiberer beta-lactamase enzymer ved at binde sig til disse => aminopenicillinerne kan nemmere virke
  • administreres p.o.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er det mest brugte orale penicillin middel?

A

Det mest brugte orale middel til smådyr er amoxicillin-clavulansyre.
Administreres i forholdet 4:1.
Da clavulan har en lavere absorption samt hurtigere ekskretion, kan dette forhold dog ændres en del.
Er ikke til store husdyr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad vides om beta-lactamase stabile penicilliner?

A
  • her er cloxacillin og methicillin
  • specielle her er, at disse er resistente over for Staph. spp. beta-lactamaser
  • minimal effekt mod gram negative
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad anvendes beta-lactamase stabile penicilliner mod?

A

Mastitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke stoffer skal kendes fra 1. generation cephalosporiner?

A

Cephadroxil, cephalexin, cephapirin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan administreres 1. generation cephalosporiner?

A
  • cephadroxil: hund, kat p.o.
  • cephalexin: hund og kat p.o.
  • cephapirin: køer intramammalt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er 1. generation cephalosporinerne spektrum?

A

Staph. aureus og streptococcus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke stoffer skal kendes fra 3. generation cephalosporiner?

A

Cefovecin, cefoperazon, ceftiofur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan administreres 3. generation cephalosporiner?

A
  • cefovecin: hund, kat s.c.
  • cefoperazon: intramammalt
  • ceftiofur: kvæg, svin i.m.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er 3. generation cephalosporinerne spektrum?

A

Staph. aureus, Strep., enterobacteriaceae, Pseudomonas, neisseria.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilke stoffer skal kendes fra 4. generation cephalosporiner?

A

Cefquinom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan administreres 4. generation cephalosporiner?

A

Hest (specielt), kvæg, i.m. og intramammalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er 4. generation cephalosporinerne spektrum?

A

De samme som 3. generation; Staph. aureus, Strep., enterobacteriaceae, Pseudomonas, neisseria.
Men er mere beta-lactamase stabil i 3. generations.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilke indikationer er der for tetracykliner?

A

Først og fremmest mod Lawsonia (infektion i GI)

Infektioner i

  • GI kanalen
  • luftvejene
  • urinvejene
  • klov
  • huden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilken virkning har tetracykliner?

A

Virker på bakteriens proteinsyntese.
Når 50S er blevet påsat proteinsyntesen, så sætter tetracykliner sig ind og hæfter på 30S
=> næste aminosyre kan ikke påsættes => bakterien kan ikke færdiggøre sin proteinsyntese => bakterien kan ikke vokse eller dele sig!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke bivirkninger kan tetracykliner give?

A
Toksisk;
- i.v. Ca2+ binding
Tetracykliner binder calcium, hvorved hjertets slag nedsættes => blodtryksfald/hypotension og i værste tilfælde kollaps
- i.m. lokalirritation
- tandmisfarvning
- emaljedysplasi
Biologisk;
- ændring i normalfloraen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er det mest brugte antibiotika i dk, specielt til svin?

A

Tetracykliner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvilke tetracyklin stoffer skal kendes?

A

Chlortetracyklin, oxytetracyklin, tetracyklin, doxycyklin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad vides om chlortetracyklin?

A
  • bruges som foderadditiv
  • administreres p.o.
  • bruges til fødevareproducerende dyr
39
Q

Hvad vides om oxytetracyklin?

A
  • administreres i.m.
  • det mest brugte tetracyklin
  • det tetracyklin man skal vælge til reptiler, da eliminationstiden er langsom og halveringstiden er lang
40
Q

Hvad vides og tetracyklinet tetracyklin?

A
  • administreres i.v.
  • udskilles også i galden
  • bruges primært til smådyr og eksotiske dyr
41
Q

Hvad vides om doxycyklin?

A
  • administreres p.o. som tabletter eller suspension
  • binder dog til alt i mavetarmkanalen. Tilsættes derfor en “binder”, som binder til de reaktive steder i tarmen, så der er mere doxycyklin tilbage til at give den ønskede virkning
  • bruges til smådyr
42
Q

Hvilke indikationer er der for sulfonamider og TMP?

A

Infektioner i

  • GI
  • luftvejene
  • urinvejene
  • klovbylder
43
Q

Hvilken virkning har sulfonamider og TMP?

A

Sulfonamider går ind og ændrer DNA’et hos bakterien.
TMP går ind og forstærker effekten af sulfonamidet.
Inhiberer enzymer => kan ikke danne tetrahydrofolinsyre => ingen DNA og RNA syntese.

44
Q

Hvilke bivirkninger kan brug af sulfonamider og TMP give?

A

Akut;
- CNS stimulering (ved store i.v. doser) => paralyse, kramper
- injektionsskader (svier)
- krystallisering i tubuli renales, da det er svært opløseligt i vand, når urinens pH er lav
Kronisk;
- overfølsomhed/hudreaktioner

45
Q

Er sulfonamider og TMP bakteriostatiske eller bakteriocide?

A

Sulfonamider og TMP er hver især bakteriostatiske, men sammen kan de give en bakteriocid effekt.

46
Q

Hvordan administreres sulfonamider og TMP?

A
  • p.o. (ikke ruminanter, da det bliver nedbrudt i maven
  • i.v. (kan svie ved injektionsstedet, da det ofte er natriumsalte)
  • TMP kan også gives s.c.
47
Q

Hvordan er TMP og sulfonamiders distribuering?

A

Da TMP er en svag base, vil den have en højere volumen distribuering end sulfonamider (som er en svag syre), da ioniseringen påvirker distribueringen => favoriserer TMP => gives i forholdet 1:5 (TMP:sulfonamider)

48
Q

Hvilke sulfonamide stoffer skal kendes?

A

Sulfadiazid, sulfadimidin, sulfadoxin.

49
Q

Hvilke dyr bruges sulfadiazin til?

A

Typisk hund, kat og hest.

50
Q

Hvilke dyr bruges sulfadimidin til?

A

Typisk kvæg og svin.

51
Q

Hvilke indikationer er der for aminoglykosider?

A
Infektioner i
- GI
- luftvejene
- øre
Septikæmi
52
Q

Hvilken virkning har aminoglykosider?

A

Virker i bakteriens proteinsyntese.
Når 50S er blevet påsat proteinsyntesen, så sætter aminoglykosider sig ind og hæfter på 30S => næste aminosyre kan ikke påsættes => bakterien kan ikke færdiggøre sin proteinsyntese => bakterien kan ikke vokse eller dele sig!

53
Q

Hvilke bivirkninger kan bruge af aminoglykosider have?

A
  • nyre- og øretoksisk

- gives det hurtigt i.v. => CNS toksisk => paralyse

54
Q

Hvordan administreres aminoglykosider?

A
  • p.o. ved GI infektioner, da det ikke absorberes

- i.v. (ikke neomycin da toksisk, ikke amikain til hund)

55
Q

Hvilke aminoglykoside stoffer skal kendes?

A

Gentamycin, neomycin, amikain.

56
Q

Hvilke dyr bruges gentamycin til?

A

Hund, kat, hest, kvæg.

57
Q

Hvilke dyr bruges neomycin til?

A

Kalve, hest.

58
Q

Hvilke dyr bruges amikain til?

A

Hund, kat.

59
Q

Hvilke indikationer er der for polymyxiner?

A

GI infektion.

60
Q

Hvilken virkning har polymyxiner?

A

Virker i cytoplasmamembranen.

61
Q

Hvilke bivirkninger kan brug af polymyxiner give?

A

Nyretoksisk.

62
Q

Hvordan administreres polymyxiner?

A

P.o.

Her sker ingen absorption, hvilket er godt, da det skal virke i GI.

63
Q

Hvilket polymyxin stof skal kendes?

A

Colistin.

64
Q

Hvilke dyr bruges colistin til?

A

Svin, smådyr.

65
Q

Hvilke antibiotika er tidsafhængige og hvilke er dosisafhængige?

A

Aminoglykosider, polymyxiner og fluoroquinoloner er dosisafhængige.
De andre er tidsafhængige.

66
Q

Hvilke indikationer er der for makrolider?

A
  • pneumoni (kvæg, svin)
  • GI infektion (Lawsonia)
  • mastitis
  • hudinfektion (Staph.)
67
Q

Hvilken virkning har makrolider?

A

Virkning på proteinsyntesen.

Angriber ved bindingsstedet for 50S der hvor peptidyl transferasen skal sidde => proteinsyntesen kan ikke færdiggøres.

68
Q

Hvilke bivirkninger kan brug af makrolider give?

A

Erytrhomycin kan give:

  • opkast
  • diarré
  • hypertermi
  • hypersensitivitet
69
Q

Hvordan administreres makrolider?

A

P.o., i.m., s.c.

70
Q

Hvilke makrolide stoffer skal kendes?

A

Erythromycin, tylosin, tulathromycin, spiramycin.

71
Q

Hvilke dyr bruges erythromycin til?

A

Alle.

72
Q

Hvilke dyr bruges tylosin til?

A

Svin, kvæg.

73
Q

Hvilke dyr bruges tulathromycin til?

A

Svin, kvæg.

74
Q

Hvilke dyr bruges spiramycin til?

A

Kalve.

75
Q

Hvilke indikationer er der for amfenikoler?

A
Infektion i
- luftvejene
- urogenital system
- CNS
- led (hest)
Øjenbetændelse
76
Q

Hvilken virkning har amfenikoler?

A

Virkning på proteinsyntesen.
Binder på 50S (tæt på hvor makroliderne hæfter) => hæmning af peptidyl transferasen i at binde => proteinsyntesen kan ikke færdiggøres.

77
Q

Hvilke bivirkninger kan brug af amfenikoler have?

A

Forlænget brug af chloramfenikol kan føre til knoglemarvssuppresion (især i kat) - dog reversibel.

78
Q

Hvordan administreres amfenikoler?

A
  • p.o.

- pareteral

79
Q

Hvilke amfenikole stoffer skal kendes?

A

Chloramfenikol, floramfenikol.

80
Q

Hvilke dyr bruges chloramfenikol til?

A

Smådyr, evt. hest men frygt for kolik.

81
Q

Hvilke dyr bruges floramfenikol til?

A

Svin, kvæg, fisk.

82
Q

Hvad er vigtigt at vide om brug af chloramfenikol?

A

Chloramfenikol bruges ikke til fødevareproducerende dyr, da knoglemarvssuppresion til videreføres til dem, der indtager dyr behandlet med dette.

83
Q

Hvilke indikationer er der for fluoroquinoloner?

A

Stort set alt.

84
Q

Hvilken virkning har fluoroquinoloner?

A

Virkning i DNA’et.
Har to funktioner:
1) binder til DNA gyrase => stop af DNA syntese => bakterie ødelægges og dør.
2) binder til den mekanisme, der deler de to nye dobbeltstrengede DNA-strenge fra hinanden => bakterie dør.

85
Q

Hvilke bivirkninger kan brug af fluoroquinoloner give?

A

Kolik-fare hos hest ved længerevarende behandling.

86
Q

Hvordan administreres fluoroquinoloner?

A

P.o., i.m., s.c., i.v.

87
Q

Hvilke fluoroquinolone stoffer skal kendes?

A

Enrofloxacin, danofloxacin.

88
Q

Hvilke dyr bruges enrofloxacin til?

A

Smådyr, kvæg, svin.

89
Q

Hvilke dyr bruges danofloxacin til?

A

Kvæg.

90
Q

Hvornår må fluoroquinoloner tages i brug?

A

Må kun bruges, hvis intet andet antibiotikum kan bruges.

91
Q

Hvilke to ting er specielle ved fluoroquinoloner?

A
  • kan gå ind i makrofager og neutrofile og bekæmpe bakterier her
  • det eneste antibiotikum til bekæmpelse af Pseudomonas ved ORAL administration
92
Q

Hvilke stoffer kan bruges mod urinvejsinfektioner?

A
  • amoxicillin
  • cehpovecin
  • sulfonamid/TMP
  • fluoroquinoloner
93
Q

Hvilke stoffer kan bruges mod dermatitis?

A
  • penicillin G
  • penicillin V
  • amoxicillin
  • ampicillin
  • cephalosporiner
  • amfenikoler
  • makrolider
  • lincosamider
94
Q

Hvilke stoffer kan bruges mod mastitis?

A
  • penicillin G
  • penicillin V
  • amoxicillin
  • ampicillin
  • cephalosporiner
  • makrolider
95
Q

Hvilke stoffer kan bruges mod GI-infektioner?

A
  • sulfonamider/TMP
  • colistin
  • aminoglykosider
  • tetracykliner
  • makrolider
  • amfenikoler
  • fluoroquinoloner
96
Q

Hvilke stoffer kan bruges mod luftvejsinfektioner?

A
  • sulfonamider/TMP
  • amoxicillin
  • ampicillin
  • makrolider
  • amfenikoler
  • fluoroquinoloner