ANA 6

Question 1

Answer 1

Svar til 10.1
A: a. subscapularis; B: a. circumflexa scapulae; C: a. thoracodorsalis; D: a. thoracica lateralis; E: a. thoracica interna

Question 2

Answer 2

Svar til 10.2:
A: v. cephalica
B: a. brachialis
C: v. basilica
D: v. brachialis

Question 3

Answer 3

Question 4

Answer 4

Svar til 10.4
A: v. cephalica; B: a. radialis; C: a. ulnaris; D: v. basilica

Question 5

Answer 5

Question 6

Answer 6

Svar til 10.6
A: a. brachialis; B: v. cephalica; C: v. basilica

Question 7

Answer 7

Svar
10.7: en arterie vil pulsere; derfor føles puls. En vene pulserer ikke.
10.8: alene på grund af det højere hydrostatiske tryk i en arterie.

Question 8

Answer 8

10.9: Går fra lateralkanten af costa 1 til underkanten af m. teres major. A. axillaris kan inddeles i 3 stykker i forhold til m. pectoralis minor. I forhold til plexus brachialis’ fascicler; Fasciculus lateralis, ligger lateralt for arterien. Fasciculus medialis ligger medialt for arterien, fasciculus posterior ligger posteriort for arterien. V. axillaris ligger anteriort og inferiort for arterien.

10.10: Medialvæg: a. thoracica lateralis
Bagvæg: a. subscapularis, som deler sig i a. circumflexa scapulae og a. thoracodorsalis.

Question 9

Answer 9

Svar
10.11: a. circumflexa humeri posterior løber sammen med n. axillaris gennem det firkantede laterale interstits i bagvæggen af fossa axillaris. Arterien løber bagom collum chirurgicum.

10.12: a. profunda brachii afgår fra a. brachialis og løber sammen med n. radialis gennem det nedre trekantede interstits bag om humerus i sulcus n. radialis.

Question 10

Answer 10

Svar
10.13: Via a. interossea posterior, som er en gren fra a. interossea communis, som igen er en gren fra a. ulnaris.

Question 11

Answer 11

Svar
10.14: Arcus palmaris superficialis ligger mellem aponeurosen og de lange flexorsener.

10.15: a. ulnaris danner arcus palmaris superficialis med et mindre tilskud fra a. radialis (ramus palmaris superficialis).

10.16: Arcus palmaris superficialis afgiver 3 aa. digitales palmares communes som deler sig i aa. digitales palmares proprii til 2.-5. finger; en til hver fingerside.

Question 12

Answer 12

Svar
10.17: arcus palmaris profundus ligger i det retrotendinøse lag, mellem de lange flexorsener og de palmare interosser.

10.18:
a: a. radialis danner arcus palmaris profundus med tilskud fra a. ulnaris (ramus palmaris profundus)

Question 13

Answer 13

10.18:
Primært a. radialis, som efter at have passeret “tabatièren,” fortsætter palmart ved at løbe gennem de to hoveder af m. interosseus dorsalis I og derefter danner arcus palmaris profundus. Arteriebuen komplementeres af ramus palmaris profundus fra a. ulnaris.

Question 14

Answer 14

Svar
10.19:
A. brachialis: Midt på overarmen langs m. coracobrachialis ved at trykke dybt med fingrene mod humerus.

A. radialis: Proximalt for håndleddet lige radialt for senen fra m. flexor carpi radialis.

Question 15

Answer 15

Armens arterier afgiver grene til muskler, led, knogler og huden.

A. axillaris er en fortsættelse af a. subclavia og løber gennem axillen, hvor den afgiver grene til axillens vægge. Den fortsætter derefter som a. brachialis.

A. brachialis følger den mediale kant af m. biceps brachii og deler sig foran albuen i sine to hovedgrene: a. radialis og a. ulnaris.
* A. radialis følger den radiale side af underarmen.
* A. ulnaris følger den ulnare side af underarmen.

A. ulnaris passerer under senebroen for M. flexor digitorum superficialis for at fortsætter sit forløb videre ved at ligge mellem m. flexor digitorum superficialis og m. flexor digitorum profundus. Proximalt på underarmen afgiver a. ulnaris en gren, der passerer gennem membrana interossea over i extensorlogen for at forsyne denne muskelloge.

A. radialis har en mere overfladisk placering på underarmen, under m. brachioradialis.

Grene fra a. radialis og a. ulnaris forenes på den palmare side af hånden og danner to arteriebuer: en superficiel og en profund arteriebue. A. ulnaris løber over flexorretinaklet og ud på hånden. A. radialis, efter at have passeret tabatièren, fortsætter palmart gennem de to hoveder af m. interosseus dorsalis I og danner arcus palmaris profundus. Fra disse buer afgives arterier, der forsyner fingrene.

Question 16

Allens test?

Answer 16

Via Allens test kan man afgøre om a. radialis og a.ulnaris hver især kan eller ikke kan forsyne hånden arterielt. Pt. knytter og åbner hånden nogle gange og med hånden knyttet afklemmes arterierne ved håndleddet. Pt.’s hånd åbnes, håndfladen skal være bleg. Der åbnes for den ene arterie, mens den anden er lukket. Normalt skal hele håndfladen blive rød i løbet af få sekunder. Antallet af sekunder tælles.

Question 17

Answer 17

Svar
10.21:
V. cephalica løber lateralt på overekstremiteten. Den opstår fra den radiale del af venenettet på håndryggen, lateralt i albueregionen, og fortsætter langs overarmen svarende til sulcus bicipitalis lateralis. Den løber derefter i furen mellem m. deltoideus og m. pectoralis major, og gennembryder fascia clavipectoralis og munder i v. axillaris.

V. basilica løber medialt på armen. Den opstår fra den ulnare del af venenettet på håndryggen, løber medialt på underarmen, passerer medialt i albueregionen og fortsætter langs sulcus bicipitalis medialis. Når den når midten af overarmen, gennembryder den fascia brachii og munder i vv. brachiales.

Question 18

Answer 18

Svar
10.22: insufficiente (defekte) veneklapper

Question 19

Answer 19

10.23:
Fra de overfladiske vener afgives varme som strålevarme. Borset fra v. axillaris vil de mere perifere dybe vener løbe som to vener langs med arterierne (commitante vener). I disse vener sker der en varmeveksling: det venøse blod, der kommer fra kroppens periferi og har stuetemperatur, opvarmes af det varmere arterielle blod, mens det arterielle blod bliver afkølet på sin vej mod perifere områder.

Question 20

Answer 20

Svar
10.23: Lymfekar langs med v. cephalica, tømmer sig i den apikale gruppe, der ligger apikalt i axilen langs den proximale del af v. axillaris

Lymfekarrene langs med v. basilica tømmer sig i den laterale gruppe, der ligger omkring den distale del af v. axillaris.

Question 21

Answer 21

10.24: den pectorale gruppe modtagerlymfen fra kroppens ventrale side kaudalt til et tværsnitsniveau med navlen. Den subscapulær gruppe modtager lymfen fra kroppens bagside kaudalt til et tværsnitsniveau med navlen.

10.25:
Lymfen går fra den laterale, pectorale og subscapulære gruppe til den centrale gruppe og herfra til den apikale gruppe, hvorfra lymfen via truncus subclavius ender i venerne.

Question 22

Answer 22

Question 23

Answer 23

Svar
11.2: m. scalenus anterior, m. scalenus medius og costa 1.
11.3: de tre trunci (truncus superior, medius og inferior) og a. subclavia.
11.4: v. subclavia og n. phrenicus.

Question 24

Answer 24

Svar
11.5: Fasciculus lateralis - lateralt for arterien
Fasciculus medialis - medialt for arterien
Fasciculus posterior - bag arterien
11.6: n. musculocutaneus afgår fra fasciculus lateralis
n. medianus afgår fra både fasciculus lateralis og medialis
n. ulnaris afgår fra fasciculus medialis
n. axillaris og n. radialis afgår fra fasciculus posterior.

Fra fasciculus lateralis og fasciculus medialis: nn. pectorales

F fasciculus posterior afgår: n. subscapularis og n. thoracodorsalis

Question 25

Answer 25

Question 26

11.8: Benævn de fem store blandede nerver (A-E) der afgår fra plexus brachialis, og angiv hvorledes de forlader axillen.

Navn:
Passage ud af axillen:

Answer 26

Svar til 11.8 A:
Navn: n. musculocutaneus
Passage ud af axillen: passerer igennem m. coracobrachialis for derefter at løbe ind mellem m. biceps brachii og m. brachialis.

Svar til 11.8 B:
Navn: n. medianus
Passage ud af axillen: i kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis.

11.8 C:
Navn: n. ulnaris
Passage ud af axillen: i kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis.

Svar til 11.8 D:
Navn: n. axillaris
Passage ud af axillen: igennem det firkantede laterale interstits sammen med a. og v. circumflexa humeri posterior. Løber bagom collum chirurgicum

Svar til 11.8 E:
Navn: n. radialis
Passage ud af axillen: igennem det nedre trekantede interstits sammen med a. og v. profunda brachii. Nerven passerer bag om humerus i sulcus n. radialis.

Question 27

ikke 11:10

Answer 27

Svar
11.9
n. axillaris passerer ud af axillen igennem det firkantede laterale interstits sammen med a. og v. circumflexa humeri posterior.

11.11: huden over den distale halvdel af m. deltoideus

Question 28

Answer 28

Svar
n. musculocutaneus afgår fra fasciculus lateralis
n. medianus afgår fra både fasciculus lateralis og medialis
n. ulnaris afgår fra fasciculus medialis
n. axillaris og n. radialis afgår fra fasciculus posterior.

fra fasciculus lateralis og fasciculus medialis: nn. pectorales

Fra fasciculus posterior: n. subscapularis og n. thoracodorsalis

Question 29

Answer 29

Svar
11.12: musklens navn er m. serratus anterior.
Bed pt. om at støtte sig op ad en væg med strakte arme. Scapulas mediale kant vil prominere kraftigt udad på ryggen i den syge side. Pt. kan ikke holde scapula inde til kroppen. Evt. problemer med at få armen op over hovedet.

Question 30

Answer 30

Svar
11.13
a. efter afgangen fra fasciculus medialis fortsætter n. ulnaris i kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis

proximalt på overarmen løber nerven i sulcus bicipitalis medialis; midt på overarmen løber nerven ned bag septum intermusculare mediale

i bageste albueregion løber nerven ned bag epicondylus medialis og løber derefter under senebuen.

Question 31

Answer 31

11.13
d. Nerven løber superficielt for flexorretinaklet lige lateralt for os pisiforme og deler sig ud for os pisiforme i ramus superficialis og ramus profundus.

e. Den innerverer hypothenars muskler, alle mm. interossei, de to ulnare mm. lumbricales og m. adductor pollicis.

f. n. ulnaris innerverer ulnart på håndfladen og håndryggen. 1½ fingre palmart, Ulnare 2½ fingre dorsalt

Question 32

Answer 32

Svar til 11.14
a. Efter dannelsen fra fasciculus lateralis og medialis løber n. medianus ud på overarmen i kar-nervebundtet langs med m. coracobrachialis videre i sulcus bicipitalis medialis.

b. fra sulcus bicipitalis medialis løber n. medianus ned i fossa cubitalis medialt for bicepssenen. Fra fossa cubitalis passerer n. medianus mellem m. pronator teres’ to hoveder; derefter under senebroen for m. flexor digitorum superficialis.

c. n. medianus innerverer alle underarmens flexorer undtagen m. flexor carpi ulnaris og den ulnare del af m. flexor digitorum profundus.

Question 33

Answer 33

Svar til 11.14
d. N. medianus passerer fra underarm til hånd gennem canalis carpi, hvor nerven deler sig i 3 nn. digitales palmares communes.

e. M. abductor pollicis brevis, m. flexor pollicis brevis, m. opponens pollicis og m. lumbricalis I og II.

f. Radiale del af håndfladen, huden over thenarbalden, de 3 1/2 radiale fingre palmart og de samme fingre dorsalt fra fingerspids til midt på mellemstykket.

Question 34

Answer 34

Svar
11.17: To nerver innerverer de dybe flexorer. N. ulnaris innerverer de to ulnare hoveder af m. flexor digitorum profundus. N. medianus via innerverer de to radiale hoveder af m. flexor digitorum profundus , m. flexor pollicis longus og m. pronator quadratus.

11.18: n. ulnaris afgår fra fasciculus medialis og n. medianus dannes af både fasciculus lateralis og fasciculus medialis.

Question 35

Hvad er svedkirtler innerveret? Hvilken nerve fører de sympatiske grene til den radiale side af håndfladen?

Answer 35

Svedkirtler er innerveret af sympaticus og n. medianus’ superficielle grene til den radiale håndflade fører de sympatiske grene.

Question 36

Answer 36

Svar
11.20: segmentet til langfingeren er C7. Det er n. medianus der fører dette segment.
11.21: segmentet til lillefingeren er C8. Det er n. ulnaris der fører dette segment.

Question 37

Answer 37

Svar til 11.22
a. N. radialis afgår fra fasciculus posterior. Den passerer ud på overarmen gennem det nedre trekantede interstits på bagsiden af humerus i sulcus n. radialis.

B. Den perforerer det laterale intermuskulære septum og kommer derved frem mellem m. brachioradialis og m. brachialis.

C. Den løber ned i fossa cubitalis mellem m. brachioradialis og m. brachialis. Ud for caput radii deler nerven sig i ramus superficialis og ramus profundus. De to grene forlader fossa cubitalis forskelligt. Ramus profundus n. radialis passerer igennem m. supinator til underarmens extensorside. Ramus superficialis, som er en kutan nerve, løber distalt under m. brachioradialis.

Question 38

Answer 38

Svar til 11.22:
d. alle armens ekstensorer uden undtagelse,

e. Generelt innerverer n. radialis bagsiden af overarmen og underarmen, den radiale halvdel af håndryggen samt dorsalsiden af de 2 1/2 radiale fingre frem til neglelejet.

Question 39

Answer 39

Svar
12.1: Superficielt fra danner m. pectoralis major forvæg; profundt herfor m. subclavius og m. pectoralis minor. Fascia clavipectoralis indgår også i forvæggen, den omskeder m. subclavius og m. pectoralis minor. Fra underkanten af m. pectoralis minor fortsætter fascien som lig. suspensorium axillae, der trækker axillens bundfascie op.

Question 40

Answer 40

Svar
12.2: N. cutaneus brachii medialis som anastomoserer med nn. intercostobrachiales. Spinalsegmenterne T2 og T3.

Question 41

Answer 41

12.3: Nn. pectorales, a. thoracoacromialis og vener.

Question 42

Answer 42

Svar
12.4: clavicula, costa 1 og margo superior scapulae.

Question 43

Answer 43

Svar
12.5: Medialvæggen udgøres af ribben og ribbensmuskler, samt M. serratus anterior

Question 44

Answer 44

12.6: Bagfra: m. teres major (sammen med insertionen af m. latissimus dorsi), m. teres minor og m. triceps brachii (caput longum).

M. teres minor innerveres af n. axillaris. M. teres major innerveres af n. subscapularis. Caput longum m. tricipitis brachii innerveres af n. radialis.
M. latissimus dorsi innerveres af n. thoracodorsalis.

Question 45

Angiv navn og innervation for de muskler der indgår i axillens bagvæg (set forfra).

Answer 45

Forfra: m. subscapularis, m. teres major (sammen med insertionen af m. latissimus dorsi) og m. triceps brachii (caput longum).

M. subscapularis og m. teres major innerveres af n. subscapularis. Caput longum m. tricipitis brachii innerveres af n. radialis. M. latissimus dorsi innerveres af n. thoracodorsalis.

Question 46

Answer 46

Question 47

Answer 47

Question 48

Answer 48

Svar
12.9: V. cephalica ligger lateralt
V. basilica ligger medialt
Lateralt: n. cutaneus antebrachii lateralis
Medialt: n. cutaneus antebrachii medialis
V. mediani cubiti forbinder de to hovedvener i regio cubitalis anterior.

Question 49

Answer 49

Svar
12.10:
Fossa cubitalis
Proximalt: 2 fingersbredder over basis af olecranon
Distalt:V-formet distal afgrænsning, der dannes af medialt m. pronator teres og lateralt m. brachioradialis.
Loft: fascien fra overarm til underarm.
Gulv: m. brachialis og m. supinator.

12.11: Strukturerne i fossa cubitalis ligger under fascien
Lateralt: n. radialis, som ud for caput radii deler sig i ramus superficialis og ramus profundus n. radialis.
Medialt: a. brachialis som deler sig i a. radialis og a. ulnaris + de commitante vener samt n. medianus.
Bicepssenen ligger også i fossa cubitalis.

Question 50

Answer 50

12.12: C5 - C6
N. musculocutaneus
muskeltenen

Question 51

Answer 51

Svar
12.13: n. medianus passerer igennem m. pronator teres
n. radialis (ramus profundus) passerer igennem m. supinator.
12.14: A. radialis løber over m. pronator teres og under m. brachioradialis. A. ulnaris løber under m. pronator teres og derefter under udspringssenebuen for m. flexor digitorum superficialis.

Question 52

Answer 52

Svar
12.15: Loft: retinaculum flexorum
Gulv: håndrodsknoglerne
Lateralt: Eminentia carpi radialis
Medialt: Eminentia carpi ularis

12.16: N. medianus. Senen af m. flex.poll.long omgivet af bursa radialis og de 4 sener fra m. flex.dig.prof. og de 4 sener fra m. flex.dig.sup., alle 8 sener er omgivet af bursa ulnaris.

12.17: n. ulnaris samt a. ulnaris.

Question 53

Answer 53

Svar
12.18: m. extensor pollicis brevis og m. extensor pollicis longus.
12.19: os scaphoideum og processus styloideus radii

Question 54

Answer 54

Svar
12.20: ramus superficialis n. radialis
12.21: a. radialis

Question 55

Answer 55

1. Hud
2. Subcutis
3. Aponeurosis palmaris (håndfladens aponeurose)
4. Prætendinøst lag: Indeholder arcus palmaris superficialis og nn. digitales palmares communes.
5. Tendinøst lag: Lange fleksorsener (m. flexor digitorum superficialis og profundus) med bursae samt mm. lumbricales.
6. Retrotendinøst lag: Indeholder arcus palmaris profundus, ramus profundus n. ulnaris og m. adductor pollicis
7. Dybt muskellag: Indeholder mm. interossei palmares

Question 56

Answer 56

Svar
13.1: m. teres minor og m. deltoideus.

Question 57

Nerveudfald: motorisk udvalg

Answer 57

Ved motorisk udfald skal man overveje, hvilke muskler nerven innerverer. Parese opstår i de berørte muskler, hvilket medfører bevægelsesindskrænkning afhængigt af nervens funktion. Hvis nerven læderes et sted langs sit forløb, vil udfaldet påvirke de muskler, som nerven innerverer distalt for læsionsstedet. Total læsioner nævnes ofte i opgaver og indebærer fuldstændigt motorisk tab.

Hvis en perifer nerve udsættes for tryk, fx ved afklemning, kan der opstå paræstesi – en unormal følesans i nervens kutane innervationsområde distalt for afklemningen. Patienten oplever prikken, stikken eller sovende fornemmelser, som er reversible, når trykket fjernes.

Question 58

Nerveudfald: sensorisk udfald

Answer 58

Ved sensorisk udfald skal man vurdere, om nerven har kutan innervation, og identificere det hudområde, hvor anæstesi (følelsesløshed) kan forekomme. Anæstesi betyder både ophævet smertesans og berøringssans, mens analgesi refererer specifikt til tab af smertesans.

Question 59

13.2: Angiv motorisk og sensorisk udfald ved en total læsion af n. musculocutaneus.

Answer 59

Svar
13.2: n. musculocutaneus innerverer motorisk overarmens flexorer. Lammelse (parese) af disse muskler vil især ramme flexion i albuen og nedsat supinationskraft, da m. biceps brachii er en kraftig supinator.
N. musculocutaneus afgiver den kutane gren n. cutaneus antebrachii lateralis. Den er kutan lateralt og anteriort på underarmen ned til håndledsregionen. Sensorisk udfald lateralt, anteriort på underarmen.

Question 60

Answer 60

Svar
13.3: fleksion i albueleddet vil være påvirket. Desuden vil supinationskraften være påvirket, da m. biceps brachii er en væsentlig supinator.

Question 61

Answer 61

Svar
13.4: læsion af nerven i albuen
Motorisk: parese af underarmens flexorermuskler undtagen m. flex. carpi ulnaris og de 2 ulnare hoveder af m. flex. dig. prof. samt parese af m. abd. poll. brevis, m. flex. poll. brevis, m. opponens pollicis og 2 radiale lumbricaler, manglende oppositionsbevægelse.
Sensorisk: Radiale del af håndfladen, huden over thenarbalden, de 3 1/2 radiale fingre palmart og de samme fingre dorsalt fra fingerspids til midt på mellemstykket.

Læsion proximalt for håndleddet.
Motorisk udfald: parese af m. abd. poll. brevis, m. flex. poll. brevis, m. opponens pollicis og 2 radiale lumbricaler, manglende oppositionsbevægelse.
Sensorisk: Radiale del af håndfladen, huden over thenarbalden, de 3 1/2 radiale fingre palmart og de samme fingre dorsalt fra fingerspids til midt på mellemstykket.

13.5: Bed. pt. føre tommelen over mod lillefingerens grundled (opposition). Kan ikke udføres ved lammelse af m. opponens pollicis.

Question 62

Answer 62

Svar
13.6:
- evnen til at knytte hånden er kraftigt påvirket, da en læsion af n. medianus i albuen vil give lammelse af underarmens lange fingerflexorer undtagen flexor digitorum profundus-senerne til 4. og 5. finger.
- Evnen til at trække tommelfingeren ind mod pegefingeren er ikke særlig påvirket, da både m. interosseus dorsalis I og m. adductor pollicis kan bruges til dette. Disse to muskler er n. ulnaris innerveret.
- Supinere kan man, da m. supinator er n. radialis innerveret og m. biceps brachii er innerveret af n. musculocutaneus.

13.7: Radiale del af håndfladen, huden over thenarbalden, de 3 1/2 radiale fingre palmart og de samme fingre dorsalt fra fingerspids til midt på mellemstykket.

Question 63

Answer 63

Svar
13.8: n. ulnaris
13.9: n. medianus
13.10: n. radialis

Question 64

Answer 64

Svar
13.11: bed pt. føre tommelfingeren over mod lillefingeren (opposition).

Question 66

Tre vigtige nerver har tæt relation til humerus og kan beskadiges ved knoglebrud (frakturer).
13.13a: Benævn de tre nerver og de afsnit af humerus de respektive nerver har tæt relation til.

13.13b: Angiv motorisk og sensorisk udfald for hver af de tre nerver ved en total læsion.

13.13c: Benævn de fascikler i plexus brachialis hvorfra hver af de tre nerver afgår.

Answer 66

Svar
Svar
13.13
a: n. axillaris - collum chirurgicum
n. radialis - sulcus n. radialis, en fure på bagsiden af humerus
n. ulnaris - sulcus n. ulnaris, en fure bag epicondylus medialis

13.13b:
Motorisk udfald:
n. axillaris - lammelse af m. teres minor og m. deltoideus
n. radialis - drophand på grund af lammelse af underarmens extensorer.
n. ulnaris - lammelse af m. flexor carpi ulnaris og de to ulnare hoveder af m. flexor digitorum profundus. Desuden lammelse af hypothenars muskler, alle interosser, de to ulnare lumbrikaler og m. adductor pollicis.

Sensorisk udfald:
N. axillaris - nedre del af regio deltoidea
N. radialis - posteriort på underarmen og radialt på håndryggen og proximalt/dorsalt på de Radiale 2½ fingre frem til neglelejet
N. ulnaris – hudområdet ulnart på håndryggen og håndfladen, og 2½ fingre dorsalt og Ulnare 1½ fingre palmart

Svar
13.13c:
n. axillaris afgår fra fasciculus posterior
n. radialis afgår fra fasciculus posterior
n. ulnaris afgår fra fasciculus medialis

Question 67

Answer 67

Svar
13.14: n. axillaris og a. og v. circumflexa humeri posterior.

Question 68

13.15: En ung mand kastes ved et uheld af en motorcykel og rammer et træ mellem hoved og skulder på højre side. Undersøgelsen viser at han har problemer med at løfte højre arm. Armen holdes tæt ind til siden med underarm og hånd i proneret stilling.

Han kan ikke flektere, abducere og lateralrotere overekstremiteten samt flektere albuen. Ved berøringstest fandtes tab af følesans på lateralsiden af over- og underarm.

13.15a: Angiv på baggrund af din anatomiske viden om overekstremitetens nerveforsyning, årsagen til patientens symptomer.
13.15b: Angiv hvilke nerverødder der sandsynligvis er afficeret.
13.15c: Benævn de muskler som er lammede.

Answer 68

Svar
13.15a: læsion af øvre del af plexus brachialis, træk i truncus superior ved uheldet.
13.15b: rødderne til C 5 og C 6
13.15c: følgende muskler vil især blive ramt: m. deltoideus, m. supraspinatus, m. infraspinatus, m. teres minor, m. biceps brachii, m. supinator, m. brachialis.

Question 69

Answer 69

Svar
13.16a: N. ulnaris. Læsionen er sandsynligvis lokaliseret til håndledsregionen; Efter at de motoriske grene til underarmens flexorer (de to ulnare hoveder af m. flex.dig.prof. og m. flex.carpi ulnaris) er afgivet og før ram.prof.n.ulnaris går i dybden.
13.16b: M. lumbricalis I og II bliver innerveret af n. medianus; disse to muskler vil stadig kunne flektere i grundleddet og extendere i mellem- og yderled.

Question 70

Answer 70

Svar
13.17a: n. radialis
13.17b: Drophand, kan ikke ekstendere i håndleddet og fingerleddene. Sensibilitetstab i den radiale halvdel af håndryggen samt dorsalsiden af de 2 1/2 radiale fingre frem til neglelejet. Der kan være så meget overlap, at pt. måske kun får totalt sensibilitetstab i et lille område. Sensibilitetstab på underarmens bagside, n. cutaneus antebrachii posterior.
13.17c: Ja, for at få et kraftfuldt greb er det nødvendigt at dorsalflektere håndleddet.

Question 71

En ung mand bliver slået hårdt midt på venstre overarm med en hockeystav. Objektiv undersøgelse: ømhed, hævelse, deformitet og nedsat funktion. Der er drophand, mistet evne til at ekstendere fingrene. Nedsat følesans på et lille område mellem metacarpalknogle I og II.
13.18a: Benævn den nerve som sandsynligvis er læderet.
13.18b: Benævn den arterie og vene som kan være læderet.
13.18c: Angiv om pt. kan flektere sin albue normalt.
13.18d: Angiv det anatomiske grundlag for symptomerne drophand, mistet evne til at ekstendere fingrene og tabet af følesans.
13.18e: Angiv det anatomiske grundlag for forskydning af humerus’ to knoglefragmina ved at analysere forskellige musklers træk.

Answer 71

Svar
13.18a: n. radialis
Svar
13.18b: a. og v. profunda brachii.
13.18c: nej, fleksion vil være nedsat, især ved kantstillet hånd, da m. brachioradialis er innerveret af n. radialis.
13.18d: n. radialis er læderet i sulcus n. radialis på overarmen.
13.18e: Forskydniingen af pt.’s arm skyldes at de to knoglefragmina trækkes bort fra hinanden. M. deltoideus vil abducere det proximale fragme, mens m. triceps brachii og m. biceps brachii vil trække det distale fragme opad.

Question 72

13.19a: Benævn de to nerver svarende til indstiksstederne 1 og 2.
13.19b: Angiv nervernes relationer på det pågældende sted inkl. navn på de med a, b og c markerede sener.

Answer 72

Svar
13.19a: 1: n. medianus og 2: n. ulnaris.
13.19b: a: m. flexor carpi radialis, b: m. palmaris longus og c: m. flexor carpi ulnaris. N. medianus snor sig omkring m. flexor digitorum superficialis. N. ulnaris løber sammen med a. ulnaris over retinaculum flexorum..

Question 73

Et karpaltunnelsyndrom opstår ved øget tryk på den nerve som passerer igennem karpaltunnelen. Patienten vil klage over prikken og stikken (paræstesi) svarende til det hudområde nerven innerverer distalt for karpaltunnelen.
13.20: Angiv det hudområde på følgende skitse, hvor patienten har føleforstyrrelser (prikken, stikkende fornemmelser): dette betegnes paræstesi.

Answer 73

Svar
13.20: de 3 1/2 radiale fingre palmart, eller blot paræstesier i de radiale fingre.

Question 74

Answer 74

a. Epicondylus lateralis.

2. M. extensor carpi radialis longus og brevis, m. extensor digitorum, m. extensor digiti minimi, m. extensor carpi ulnaris, m. supinator og m. anconeus. M. anconeus er ikke så vigtig.

Alle musklerne er innerveret af n. radialis.

Question 75

Answer 75

13.22a: n. medianus
13.22b: m. abductor pollicis brevis, m. flexor pollicis brevis og m. opponens pollicis.
13.22c: især opposition af tommelfingeren. Evt. svækkelse af abduktion og flexion af tommelfingeren er mindre væsentlig.

Question 76

Answer 76

13.23:
n. suprascapularis kan komme i klemme.
Nerven er motorisk og innerverer m. supraspinatus og m. infraspinatus.
Total lammelse af m. supraspinatus vil betyde at pt. får problemer med den initiale abduktion i skulderleddet.
Lammelse af m. infraspinatus vil svække udadrotation i skulderleddet.

Question 77

Answer 77

13.24: B

Question 78

Answer 78

13.25: D

Question 79

Answer 79

13.26a: især sensibilitetstab på lillefingeren vil være det vigtigste; man kan også beskrive det som tab af følesans svarende til 1 ½ ulnare fingre palmart og 2 ½ ulnare fingre dorsalt .
13.26b: ud fra kendskabet til de muskler den innerverer på underarmen og hånden skal man deducere sig frem til de bevægelser der kan være påvirket. Det kan variere meget og er ikke så enkelt.
Vigtigt vil være at n. ulnaris innerverer alle håndens interosser og derfor vil spredning og samling af fingrene være påvirket. Abduktion af lillefingeren vil også være påvirket. Fleksion af lillefingeren, især yderled er påvirket. Ulnarfleksion i håndleddet kan også være påvirket, men m. extensor carpi ulnaris er stadig aktiv, fordi den er n. radialis innerveret . Fleksion i yderleddene på 5. og 4. finger er påvirket.