Fys 1-5 Flashcards

1
Q

Hvad kaldes bundter af muskelfibre, og hvordan er muskelstrukturen opbygget?

A

Bundter af muskelfibre kaldes fascikler, som samles til at danne en muskel. Hver muskelfiber består af myofibriller, og muskelstrukturen opbygges i følgende rækkefølge:

Myofilamenter → Sarcomerer → Myofibriller → Muskelfibre → Fascikler → Muskler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan er muskelfiberens celler opbygget?

A

Myofibriller udgør ca. 80% af en muskelfiber og ligger parallelt med hinanden.
Muskelfiberen er omgivet af en cellemembran kaldet sarcolemma.
Muskelfiberen indeholder et veludviklet sarcoplasmatisk retikulum, der danner et netværk omkring myofibrillerne.
Cellekernerne i muskelfibrene ligger i overfladen af fibrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken struktur har myofibriller, og hvad omgiver dem?

A

Myofibriller ligger parallelt i forhold til hinanden og er omgivet af sarkoplasmatisk retikulum (SR) og t-rør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad består en sarkomer af, og hvilke dele indgår i dens struktur?

A

En sarkomer består af kontraktile filamenter, primært aktinfilamenter (tynde) og myosinfilamenter (tykke), som er arrangeret i forlængelse og parallelt ved siden af hinanden.
Sarkomerens dele:

A-bånd: En mørk zone, hvor aktin og myosin overlapper.
H-zone: En lys zone inden for A-båndet, der kun indeholder myosinfilamenter.
M-linje: En smal linje i H-zonen, hvor myosinfilamenterne hæfter i midten.
Z-skive: Sarkomerets grænser, hvor aktinfilamenterne hæfter på hver side.
I-bånd: En lys zone omkring Z-skiven, der kun indeholder tynde filamenter.

Titinfilamenter strækker sig fra Z-skiven til M-linjen og hæfter til myosinfilamenterne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad sker der under filamentglidning, når en muskel kontraherer?

A

Under kontraktion glider aktinfilamenterne mod hinanden ind mod midten af A-båndet. Dette får sarcomeret til at forkortes, hvor H-båndet og I-båndet bliver mindre, mens A-båndets længde forbliver uændret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er t-rør, og hvad er deres funktion?

A

T-rør er fordybninger i cellemembranen (sarcolemma), som omslutter hver myofibril. De løber hen over sarcomeren ved overgangen mellem I- og A-båndet og sikrer, at extracellulærvæsken kan diffundere ind i rørene. T-rørenes membran indeholder:

Spændingsafhængige kanaler (DHPR).
Na+-kanaler og K+-kanaler.
Na+-K+-transportører, der hjælper med iontransport og signaloverførsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er sarkoplasmatisk retikulum (SR), og hvad er dets funktion?

A

Sarkoplasmatisk retikulum (SR) er et intracellulært rørsystem, der omslutter hver myofibril og fungerer som et lager for calciumioner. SR-membranen indeholder:

Ca2+-kanaler (RYR): Frisætter calcium under muskelkontraktion.

Ca2+-transportører (SERCA): Genoptager calcium for at afslutte kontraktionen.

En struktur bestående af et t-rør og SR på begge sider kaldes en triade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en motorisk enhed, og hvordan fungerer den?

A

En nerveceller og de muskelfibre, som den innerverer. Samme motoriske neuron kan innervere flere muskelfibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er en motorisk endeplade, og hvordan er den opbygget?

A

En motorisk endeplade er kontaktområdet mellem en motorisk nervefiber og en skeletmuskelfiber.

Nervens grene splittes ud, så én gren innerverer én muskelfiber.
Hver muskelfiber har kun én motorisk endeplade.
Nerven indeholder synaptiske vesikler med neurotransmitteren acetylcholin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv Irritations-kontraktionskobling

A
  1. Impuls i motor neuron
    1. Frigivelse af acetylcholine fra motor neuronen ved den motoriske endeplade
    2. Aktionspotential over muskelmembranen
    3. Aktionspotentiale ned igennem T-rørene
    4. Konformationsændring af DHPR
    5. DHPR-RYR interaktion
    6. Åbning af RYR kanalerne
    7. Frigivelse af Ca2+ fra SR via RYR
    8. Binding af Ca2+ til troponin C på aktinfilamenterne
  2. Tværbrocyklus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv Tværbrocyklus

A
  1. ATP binder sig til myosinhovedet, som sænker tiltrækningskraften mellem hovedet og aktin, hvormed det giver slip.
  2. ATP spaltes til ADP og P, og hoved vipper tilbage til sin udgangsposition.
  3. Hovedet griber igen fat i aktin og med frigivelsen af P, laver det en nikkebevægelse og trækker dermed i aktin.
  4. Derefter afgives ADP, og et nyt ATP-molekyle kan binde sig til hovedet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv Relaksation

A
  1. Ca2+ pumpes tilbage til det sarcoplasmatiske reticulum
  2. Afgivelse af Ca2+ fra troponin C
  3. Ophør af interaktionen mellem aktin og myosin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er Rigor mortis?

A

= dødsstivhed
* ATP er ansvarlig for, at myosinhovederne kan give slip på aktinfilamenterne under tværbrocyklus
* Hvis ATP forsvinder, hvilket sker nå̊r man dør, så vil tværbrocyklus stoppe, mens myosinhovederne stadig sidder på aktin
Uden ATP kan tværbroerne ikke brydes, og musklen vil blive rigid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke to mekanismer kan nervesystemet bruge til at regulere kraftudvikling?

A

Nervesystemet kan regulere kraftudvikling ved hjælp af:

Fyrringsfrekvens: Regulering af muskelfibrenes kraftudvikling ved at ændre antallet af nerveimpulser pr. sekund.
Rekruttering: Øgning af antallet af aktive motoriske enheder og dermed antallet af aktive muskelfibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad betyder fyringsfrekvens, og hvordan måles den?

A

Fyringsfrekvens refererer til frekvensen af aktionspotentialer (AP) og måles i Hertz (Hz), som angiver antallet af AP pr. sekund. For eksempel, hvis der sendes 10 AP pr. sekund, er fyringsfrekvensen 10 Hz.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er forskellen på maksimal twitchkraft og maksimal tetanisk kraft?

A

Den maksimale twitchkraft (kraften ved et enkelt AP) er cirka 1/4 af den maksimale tetaniske kraft, som opnås ved høj fyringsfrekvens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en twitch, og hvad sker der under en enkeltkontraktion?

A

En twitch er den kraft, der fremkaldes af et enkelt aktionspotentiale (AP).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er takket tetanus, og hvordan påvirker høj fyringsfrekvens kraftudviklingen?

A

Tetanus opstår, når aktionspotentialer sendes med høj frekvens, før kraften fra den tidligere AP er faldet. Dette medfører, at calcium frigives fra SR igen, inden koncentrationen falder, hvilket gør det muligt for musklerne at generere højere kraft. Tetanisk kontraktion øger kraftudviklingen, da latensperioden (den tid det tager, før kraften stiger) er overstået, og musklerne kan generere højere kraft, før calciumkoncentrationen falder.

Ved en øget fyringsfrekvens frisættes kalcium fra SR igen inden kraften er faldet igen, hvormed kraften kan stige til et højere niveau. Dette skyldes, at musklerne har en latenstid fra aktionspotentialet udbredes til kraften stiger, som primært skyldes at titin og sener skal udspændes. Ved en tetanisk kontraktion kan kraftudviklingen bygges højere op, da latenstiden er overstået (udstrækning af titin og andre elastiske komponenter), hvormed kraftudviklingen kan nå et højere niveau, inden kalciumkoncentrationen er faldet igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvorfor stiger kraften med stigende fyringsfrekvens?*

A

Kraften stiger med stigende fyringsfrekvens, fordi:

  • Øget myoplasmisk Ca2+ koncentration
  • Kraftudviklingsraten er langsommere end Ca2+ frisætningsraten
    Den lange latensperiode er overstået
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er latensperioden, og hvad sker der under denne periode?

A

tid der går fra AP til at kraft registreres i musklen
* Primært udspænding af elastiske elementer
(bindevæv, sener, titin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er “time to peak”, og hvad påvirker den?

A

tid der går fra AP til den maksimale relative kraftudvikling
* Muskelfibertype
* Calcium frisætningsrate fra SR
* Calcium diffusionstid fra frisætning til
binding med troponin C

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan rekrutteres flere muskelfibre under en kontraktion?

A

Der rekrutteres flere muskelfibre ved at aktivere flere motoriske enheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Sammenhængen mellem antallet af aktive muskelfibre og kraft?

A

Hvis der er flere muskelfibre der er aktive under kontraktionen, så er kraften i kontraktionen større

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er Hennemans størrelsesprincip, og hvordan påvirker det rekruttering?

A

Hennemans størrelsesprincip beskriver sammenhængen mellem størrelsen af motoriske enheder og rekruttering ved forskellige kraftudviklinger. De mindste motoriske enheder rekrutteres først ved lav kraft, og større enheder rekrutteres gradvist ved højere kraftbehov i tillæg til de allerede rekrutterede enheder. Dette styres af rygmarven, hvor størrelsen på dendritområdet bestemmer, om motorneuronen aktiveres. Et større dendritområde skal modtage et større irritament for at blive aktiveret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad karakteriserer en mindre motorisk enhed?

A

En mindre motorisk enhed består af et alfa-motorneuron, der innerverer relativt få muskelfibre. Den har en lav innervationstærskel og er lettere at excitere. Små motoriske enheder rekrutteres først, både ved lav og høj kraft. Små motoriske enheder er langsomme, Type 1 fibre, MHC1, langsom myosin ATPase, langsom tværbrocyklus, lav effekt, høj udholdenhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvornår rekrutteres små motoriske enheder?

A

Små motoriske enheder rekrutteres først ved lav kraft og kan også rekrutteres ved højere kraftbehov, indtil større enheder er nødvendige. De er langsommere og udholdende, hvilket gør dem ideelle til aktiviteter, der kræver langvarig muskelaktivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad karakteriserer en større motorisk enhed?

A

En større motorisk enhed består af et alfa-motorneuron, der innerverer relativt mange muskelfibre. De har en høj innervationstærskel) og rekrutteres, når der er behov for højere kraft, som ved løft af tunge objekter. De store motoriske enheder består af hurtigere muskelfibre (Type 2 fibre), MHC2, hurtig myosin ATPase, hurtig tværbrocyklus, høj effekt, lav udholdenhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan påvirker længden af musklen kraftudviklingen?

A

Kraften, der kan udvikles i musklen, afhænger af den relative længde af de arbejdende fibre. Med andre ord, musklens længde har en betydning for, hvor meget kraft den kan generere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er passiv spænding, og hvordan opstår den?

A

Passiv spænding opstår, når musklen ændrer længde uden stimulation. Jo mere musklen udspændes, desto større bliver den passive kraft. Denne spænding bestemmes af de elastiske elementer i musklen (som titin, sarcolemma, sener og bindevæv), og deres udspændingsgrad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er aktiv spænding, og hvordan opstår den?

A

Aktiv spænding opstår, når musklen stimuleres elektrisk. Denne kraft afhænger af tværbro-dannelsen, hvor myosin trækker i aktinfilamenterne. Graden af overlap mellem aktin- og myosinfilamenterne bestemmer den aktive spænding.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Definer Isometrisk kontraktion

A

Definition: Hvis begge ender af en muskel er fikseret og de involverede led ikke bevæges, så kaldes kontraktionen isometrisk. Dvs. musklen har samme længde under hele kontraktionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Definer Koncentrisk kontraktion

A

Definition: En kontraktion hvor musklen forkortes., dvs. kraftudviklingen i tværbroerne er større end den ydre belastning.
Sammentrækning af musklen når vægten løftes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Definer Excentrisk kontraktion

A

Definition: Hvis den ydre belastning er større end den kraft tværbroerne kan udvikle, vil musklen forlænges af den ydre belastning, mens musklen arbejder imod forlængelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Definer effekt

A

Kraft * Hastighed = Effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er musklens evne til at udvikle kraft afhængig af, når sammentrækningshastigheden er lav

A

Musklens evne til at udvikle kraft er størst, når sammentrækningshastigheden er lav.

36
Q

Hvad sker der, når kraften er på 100% i forhold til sammentrækningshastigheden?

A

Svar: Når kraften er på 100%, er hastigheden 0, hvilket svarer til en isometrisk kontraktion, hvor vægten holdes stille.

37
Q

Hvordan påvirker antallet af tværbroer musklens kraftudvikling?

A

Svar: Jo flere tværbroer der er, desto større kraft kan musklen udvikle.

38
Q

Hvordan påvirker tykkelsen af musklen dens evne til at udvikle kraft?

A

Svar: Tykkere muskler kan danne flere tværbroer og kan derfor udvikle større kraft.

39
Q

Hvordan påvirker musklens tværsnitsareal den maksimale kraftudvikling?

A

Svar: Musklens tværsnitsareal har betydning for den maksimale kraftudvikling, da større tværsnitsareal muliggør flere tværbroer og dermed større kraft.

40
Q

Hvad sker der, hvis vi øger forkortningshastigheden i forhold til tværbroernes bidrag til kraftudviklingen?

A

Svar: Hvis forkortningshastigheden øges, vil færre tværbroer nå at bidrage til kraftudviklingen, hvilket reducerer kraften.

41
Q

Hvornår vil kraftudviklingen være lavest i forhold til hastigheden?

A

Svar: Kraftudviklingen vil være lavest ved maksimal forkortningshastighed (100% af hastigheden).

42
Q

Hvilken effekt har en hurtigere bevægelse på musklen?

A

Svar: En hurtigere bevægelse betyder, at færre tværbroer bidrager til kraftudviklingen, og derfor producerer musklen mindre kraft.

43
Q

Hvilken effekt har en langsommere bevægelse på musklen?

A

Svar: En langsommere bevægelse betyder, at flere tværbroer bidrager, og musklen kan producere mere kraft.

44
Q

Hvad er effekten ved isometrisk kontraktion?

A

Svar: Effekten er 0 ved isometrisk kontraktion.

45
Q

Hvad er effekten ved maksimal forkortningshastighed?

A

Svar: Effekten er 0 ved maksimal forkortningshastighed.

46
Q

Hvornår opnås den maksimale effekt?

A

Svar: Den maksimale effekt opnås ved 1/3 af den maksimale forkortningshastighed.

47
Q

Hvordan kan de forskellige muskelfibre kategoriseres?

A

Myosin heavy chain isoform, Kontraktionshastighed, Myoglobinindholdet

48
Q

Nævn nogle af forskellene mellem de forskellige muskelfibretyper

A
49
Q

Hvad er ATP, og hvad bruges det til i muskler?

A

ATP er en energikilde, der frigiver energi ved spaltning. I muskler bruges ATP til:

Opretholdelse af hvilemembranpotentialet via natrium/kalium-ATPase, hvilket er nødvendigt for aktionspotentialer (AP).

Myosinhovedernes bevægelse under tværbrocyklussen.

SERCA, som pumper calcium tilbage til SR for at afslutte muskelkontraktionen.

50
Q

Hvorfor er ATP-lageret i muskler begrænset, og hvordan gendannes ATP? (angiv kort)

A

Skeletmuskler har et lille ATP-lager, som opbruges hurtigt (inden for få sekunder). Derfor er konstant gendannelse af ATP nødvendig under arbejde. ATP gendannes via:

Spaltning af kreatinphosphat
Nedbrydning af glukose/glykogen
Nedbrydning af fedt

51
Q

Forklar om Kreatinphosphat (energikilde)

A

○ Lager af kreatinphosphat (en energikilde), der kan benyttes med det samme til at bidrage med ATP til musklernes arbejde
○ Hurtig, men kortvarig energikilde (<1 minut ved maksimal aktivitet).
○ Kreatinphosphat overfører en fosfatgruppe til ADP for at danne ATP.
Primært brugt ved kortvarige, højintense aktiviteter.

52
Q

Forklar om Nedbrydning af glukose/glykogen (energikilde)

A
  1. Nedbrydning af glukose/glykogen:
    ○ Glykogen i musklerne (muskelglykogen) eller glukose fra blodet (blodglykogen/leverglykogen) benyttes til:

Anaerob glykolyse (uden ilt): Pyruvat omdannes til laktat og danner hurtigt ATP i små mængder.

Aerob respiration (med ilt): Glukose nedbrydes i mitokondrierne via oxidativ fosforylering og giver betydeligt mere ATP.

53
Q

Forklar om
Nedbrydning af fedt (energikilde)

A

○ Muskeltriglycerider (intramuskulære triglycerider) hydrolyseres til fedtsyrer, som forbrændes i muskelfibrene.

	○ Langsom proces, men sikrer vedvarende energi, især under langvarige lavintense aktiviteter.

Fedtsyrer kan også optages fra blodet (frigivet fra fedtvæv) (Extramuskulært).

54
Q

Nævn kort hurtige og langsomme ATP-kilder

A
  • Hurtige ATP-kilder: Kreatinphosphat og anaerob glykolyse. Hurtigt opbrugte, men effektive ved høj intensitet.

Langsommere ATP-kilder: Aerob respiration og fedtforbrænding. Mindre ATP pr. tidsenhed, men sikrer energi over længere tid.

55
Q

Forklar om Anaerob energiproduktion

A

Hvornår spiller anaerob energiproduktion en vigtig rolle, og hvordan foregår det?

Anaerob energiproduktion er vigtig i overgangen fra hvile til arbejde, når iltoptagelsen ikke stiger hurtigt nok til at dække energibehovet. Under anaerob energiproduktion leveres energi fra:

Kreatinphosphatlagrene
Nedbrydning af glukose til laktat (anaerob glykolyse)

Ved høj intensitet, når iltoptaget ikke kan følge med, øges behovet for anaerob energi. Under maksimal muskelarbejde (ca. 10 sekunder) er kreatinphosphat og glykogen de primære energikilder, da de hurtigt aktiveres og producerer ATP effektivt.

56
Q

Hvordan fungerer aerob energiproduktion, og hvad afhænger den af?

A

Aerob energiproduktion aktiverer mitokondrierne, som producerer store mængder ATP.

Ved steady state matches iltoptagelseshastigheden med arbejdets intensitet.
Der er en lineær sammenhæng mellem arbejdsintensitet og iltoptagelseshastighed.
Mitokondrierne kan forbrænde både fedt og kulhydrat, og substratvalget afhænger af det arbejde, der udføres.

57
Q

Hvordan bestemmes substratvalget under steady state, og hvad er R-værdien?

A

Under steady state kan substratvalget (fedt vs. kulhydrater) bestemmes ved at kende iltforbruget og CO₂-produktionen.

R-værdien (respirationskvotient) beregnes som:
R-værdi = CO₂ udskilt / O₂ optaget
Ved ren kulhydratforbrænding er R-værdien 1,0.
Ved ren fedtforbrænding er R-værdien 0,70.

58
Q

Hvordan ændrer R-værdien sig med arbejdets intensitet?

A

Ved lav intensitet er R-værdien omkring 0,85.
Ved 50-60 % af VO₂ max begynder R-værdien at stige.
Ved høj intensitet nærmer R-værdien sig 1,0, hvilket indikerer næsten ren kulhydratforbrænding.

59
Q

Hvordan påvirker høj intensitet kulhydratforbrændingen?

A

Ved høj intensitet bruges mere energi fra kulhydrater, både fra blodglukose og muskelglykogenlagre.
Kulhydratforbrændingen dominerer, da den leverer energi hurtigt.

60
Q

Hvordan ændrer fedtforbrændingen sig med intensiteten?

A

Fedtforbrændingen når sit maksimum ved moderat intensitet.
Ved meget høj intensitet falder fedtforbrændingen på grund af nedsat transport af fedtsyrer ind i mitokondrierne.

61
Q

Hvordan ændres energikilderne ved længerevarende arbejde?

A

Ved længerevarende arbejde udtømmes de lokale energilagre som muskelglykogen og intramuskulære triglycerider.
Kroppen begynder at trække på glykogen fra leveren og fedtsyrer fra fedtvæv.
Fedtforbrændingen øges, da flere fedtsyrer tilføres fra blodet, mens kulhydratforbruget falder, når glykogenlagrene tømmes.

62
Q

Hvordan påvirker musklernes energistatus højintensitetsarbejde?

A

Musklernes energistatus afhænger af glykogenindholdet før arbejde.
Et stort glykogenlager giver mulighed for højintensitetsarbejde i længere tid, mens et lille lager begrænser varigheden.
Glykogenforbruget stiger med intensiteten, og udtømning af glykogendepoterne er associeret med muskeludtræthed

63
Q

Hvordan påvirker kostens sammensætning energiforbrændingen?

A

Kulhydratrig kost: Øger glykogenlagrene i musklerne og forbrændingen af kulhydrater under arbejde.

Fedtbaseret kost: Øger lagrene af intramuskulære triglycerider og fedtforbrændingen, men giver mindre effektiv energiproduktion, hvilket fører til hurtigere udtræthed.

64
Q

Hvordan restituerer kroppen efter hårdt arbejde?

A

Efter hårdt arbejde bliver glykogenlagrene udtømt.
Ved en kulhydratrig kost genopfyldes glykogenlagrene hurtigt (ca. 24 timer).
Ved lavt kulhydratindtag bliver glykogenlagrene kun delvist fyldt op og kræver 1-3 dage.

65
Q

Hvordan påvirker træningstilstanden substratforbrænding?

A

Trænede personer er mere effektive til at mobilisere og forbrænde fedt.
Træning øger kroppens evne til at udnytte fedt som energikilde gennem fysiologiske tilpasninger som:
Øget blodgennemstrømning til musklerne
Forbedret evne til at frigive fedt fra fedtvæv
Øget mitokondriel kapacitet

66
Q

Hvordan træner man for maksimal muskelstyrke?

A

*Musklens maksimale kraftudvikling er afhængig af musklens tværsnitsareal og evnen til at aktivere alle muskelfibre.

Træning: I perioder trænes med halvtunge vægte (6-10 RM) og i andre perioder med tunge vægte (1-6 RM). Der skal være en høj træningsmængde (mange løft), dvs. mange sæt adskilt af relativt lange (>3 min) pauser

67
Q

Hvordan træner man for Eksplosiv muskelstyrke ?

A

*Musklens eksplosive muskelstyrke afhænger af evnen til at aktivere alle muskelfibre så hurtigt som muligt, dvs. høj rate of force development.

Træning: Tunge vægte (1-6 RM), hvor der ikke løftes til udmattelse (dvs. kun 3 løft ved 4 RM) og med eksplosiv udførelse (maksimal acceleration af vægten, Ikke nødvendigt med høj træningsmængde.)

68
Q

Hvordan træner man for større muskler ?

A

*Krav: Musklerne skal være så store som muligt.

Træning: Halvtunge vægte (6-12 RM). Korte pauser (<1,5 min). Mange sæt pr muskelgruppe (>3) for at få en høj træningsmængde.

69
Q

Hvad sker der i starten af et styrketræningsforløb?

A

I starten af styrketræningsforløbet er der en stigning i muskelstyrken, som er større end stigningen i muskelstørrelsen. Denne stigning skyldes neurale adaptationer.

70
Q

Hvad omfatter neurale adaptationer under styrketræning?

A

Øget fyringsfrekvens
Aktivering af flere motoriske enheder på samme tid
Bedre koordination af agonister og antagonister

71
Q

Hvad omfatter muskulære adaptationer under styrketræning?

A

Øget tværsnitareal af muskelfibrene (hypertrofi).
Øgning af mængden af myofibriller og SR.
Kan ske en stigning i antallet af kerner i muskelfibrene.

72
Q

Hvordan kan muskler vokse under styrketræning?

A

Musklerne kan vokse ved en nettoøgning af protein, som kan opnås ved:

Øget proteinsyntese
Nedsat nedbrydning af protein

73
Q

For at muskler kan vokse (hypertrofere) skal der være en nettoøgning af protein, dvs. enten fra en øget syntese eller nedsat nedbrydning (eller begge) af protein. Angiv hvordan proteinsyntesen overordnet set kan øges (på hvilke 3 niveauer).

A

Overordnet set påvirkes protein syntesen på 3 niveauer:
1. Protein translation
2. Gen transkription
3. Mængden af kerner (via satellitceller)

74
Q

Hvad er cellekernernes rolle i muskelhypertrofi?

A

Cellekernerne muliggør øget proteinsyntese og understøtter væksten af muskelfibrene. Satellitcellernes bidrag af nye kerner sikrer, at muskelcellen kan tilpasse sig øget belastning fra styrketræning.

75
Q

Definer RFD

A

Rate of Force Development (RFD)
RFD = kraft/tid
Det beskriver hvor hurtigt kraften stiger.

76
Q

Definer RM

A

RM er antallet af maksimale gentagelser, man kan udføre med en given vægt.

Højere RM betyder en lettere vægt (belastning).
Der er en sammenhæng mellem belastning og antallet af gentagelser, man kan udføre med denne belastning

77
Q

Hvordan hænger belastning og gentagelser sammen i styrketræning?

A

Jo tungere vægt, desto færre gentagelser kan man udføre.
Jo lettere vægt, desto flere gentagelser kan man udføre.

78
Q

Hvad er sarkopeni, og hvordan påvirker det musklerne med alderen?

A

Aldersbetinget tab af muskelmasse = sarkopeni

-Færre muskelfibre - tabes både type 1- og type 2 fibre

-Mindre eksplosive muskelfibre - Særligt atrofi af type 2 fibrene

-Ringere muskelkvalitet- Ældre vil have mere fedt og bindevæv, der infiltrerer musklerne, kvaliteten af myosin- og aktinfilamenterne dårligere -> kraften pr. tværbro vil falde.

-Ringere aktivering af musklerne - færre motoriske enheder, dog reinnervering (så de tilbageværende motoriske enheder bliver større (flere fibre pr. enhed) = finmotorik bliver dårligere . ringere fyringsfrekvens .

79
Q

Hvordan ændrer isometrisk muskelstyrke sig med alderen?

A

Håndgrebsstyrke bruges som en indikator for isometrisk styrke.
Isometrisk styrke falder 1-1,5% per år efter ca. 50 års alderen (stor variation).

Tab af isometrisk styrke kan skyldes:
Tab af muskelmasse
Nedsat fyringsfrekvens

80
Q

Hvordan ændrer koncentrisk muskelstyrke sig med alderen?

A

Koncentrisk styrke falder mere ved højere bevægelseshastigheder.
Ved lav forkortningshastighed er der ikke stor forskel på relativ styrke mellem unge og ældre.
Ved høje forkortningshastigheder dannes færre tværbroer, hvilket reducerer kraften, og dette sker hurtigere hos ældre.
Årsager til nedsat koncentrisk styrke hos ældre:

Reduktion i tykkelsen af type 2 muskelfibre
Nedsat effektudvikling og lavere RFD (rate of force development).

81
Q

Hvordan ændrer ekscentrisk muskelstyrke sig med alderen?

A

ekscentrisk styrke bevares bedre end isometrisk og koncentrisk styrke med alderen.
Dette skyldes muligvis øget stivhed i sener og intracellulære proteiner, som hjælper med at opretholde styrken.

82
Q

Hvordan ændres den samlede muskelstyrke med alderen?

A

Koncentrisk styrke reduceres mest med alderen.
Isometrisk styrke falder mindre end koncentrisk styrke.
Ekscentrisk styrke falder mindst af alle styrketyper.

83
Q

Hvor meget af en 20-årigs muskelstyrke har en 90-årig?

A

Koncentrisk styrke: 45%
Isometrisk styrke: 55%
Ekscentrisk styrke: 75%

84
Q

Angiv hvad en muskels maksimale kraftudvikling afhænger af.

A

Musklens kraftudvikling er direkte proportionalt med musklens tværsnitsareal

85
Q

Musklen rephosphorylerer ADP til ATP ved en række metaboliske processer. Angiv hvilke energilagre mennesket har.

A