9: Introduction to the pain system and the biological basis for the experience of pain and pain modulation

Question 1

Nociceptors

Answer 1

Peripheral receptorer og nervefibre der er specialiseret i at svare på smerte

Question 2

Placebo i forhold til smerte

Answer 2

Placebo letter smerten ved at forårsage frigivelse af endogenious opioids

Question 3

Smerte moduleres af flere faktorer:

Answer 3

På tværs af somatiske, psykologiske og sociale domæner

Question 4

Opiods

Answer 4

Naturlige opiate-like substanser der findes i hjernen
Der er tre klasser af endogenous opioids (der er fundet):
Endorphins, enkephalins og dynorphins
Det er kroppens eget smertestillende system

Question 5

A delta fibre

Answer 5

First pain: Er dem der reagerer ved den akutte og ret lokaliserbare smerte - myelineret og bevæger sig hurtigere - reflex (forgår i rygmarven - når ikke op til hjernen - for at det skal ske hurtigt)

Question 6

Det nociceptive system

Answer 6

Skade på væv –> Rygmarv (spinal horn) –> Hjernestammen, hvor signalerne håndteres og moduleres –> Hjerne (Thalamus - Prefrontalcortex, anterior cingular cortex)

Nocicceptiv smerte kan så moduleres efter besøg i hjerne, kan skrue op og ned for nocioceptive system ved opioider

Question 7

Nociceptive processing

Answer 7

1. Transduction - vævsskade udløser neurotransmittere der aktiverer nociceptorerne og leder til aktionspotentiale
2. Transmission - Aktionspotentialet fortsætter fra injury -> spinal cord (dorsal horn) -> brain stem -> thalamus -> cortex (processering)
3. Perception - bevidst oplevelse af smerte
4. Modulation - neuroner fra hjernestammen går ned til rygraden og udløser opioide substanser der hæmmer nociceptive impulser

Question 8

A delta fibre

Answer 8

First pain: Er dem der reagerer ved den akutte og ret lokaliserbare smerte - myelineret og bevæger sig hurtigere - reflex (forgår i rygmarven - når ikke op til hjernen - for at det skal ske hurtigt)

Question 9

Opiates

Answer 9

Eksogene smertestillende substanser (drugs) - fx morfins

Question 10

C-fibre

Answer 10

Second pain. Den langsomme, mere diffuse smerte. Når hånden stadig gør ondt lang tid efter du har rørt kogepladen, er det c-fibrene der reagerer
- Har en funktion ift. at fremme heling

Modalitets-specifikke: responderer på specifikke ting, fx kun varme
Polymodale: respondere på mange ting, tryk, varme, kulde (de fleste responderer både på mekanisk og varme)

C-fibre er enten peptide (releases the neuropeptides, substance P) eller nonpeptide

Question 11

Congenital insensitivity to pain

Answer 11

Individer med congenital insensitivity to pain oplever aldrig smerte - smerte = overlevelse

Question 12

Nociceptorernes neurotransmittere

Answer 12

De primære: Glutamate og substans P (smerteneurotransmittere)

Nonprimære: serotonin, hestamin

Question 13

Pressure pain tolerance

Answer 13

Den maksimale intensitet af en stimulus, som forsøgspersonen er villig til at acceptere

Question 14

Insular cortex

Answer 14

Ansvarlig for sensorisk behandling, beslutningstagning og motorstyring

Question 15

Hjerneområder involveret i smertebearbejdning

Answer 15

• Thalamus: Koordinering af signaler
• Insula: Emotionel respons
• PAG (periaqueductal gray, central gray): Modtager info fra PFC og det limbiske system og sender hæmmende eller fremmende signaler til rygraden
• SI: Lokalisation af smerte
• SII: Intensitet af smerte
• FC: Kognitiv bearbejdning
• MI: Afværgereflekser og adfærd
• Limbiske system: Affektiv bearbejdning og autonom-respons

Question 16

De fire følereceptorer:

Answer 16

Pacinian corpulus (store områder, vibration, information om teksturen)
Merkel’s disc (form, langsom)
Meissner’s corpulus (form, hurtig)
Ruffini’s ending (stræk)

Question 17

Hyperalgesi

Answer 17

Overdreven reaktion på en vævsskadelig stimuli. Ex bliver stukket med en lille nål og oplever en voldsom subjektiv smerte

Question 18

Dysæstesi

Answer 18

En ubehagelig føleforstyrrelse (fx prikken), spontant eller fremkaldt

Question 19

Paræstesi

Answer 19

En ikke-ubehagelig føleforstyrrelse (fx snurren), spontan eller fremkaldt

Question 20

Redskaber til vurdering af smerteintensitet

Answer 20

NRS (numerisk rating skala)
VAS (visuel analog skala)
Verbal rating scales (e.g. none, mild, moderate, severe, worst)
PGIC (Since beginning treatment how would you describe the change in pain)
Impact on function, mood, QOL etc.

Question 21

Pressure pain tolerance:

Answer 21

Den maksimale intensitet af en stimulus, som forsøgspersonen er villig til at acceptere

Question 22

Pressure pain threshold:

Answer 22

Den minimale intensitet af en stimulus der anses som smertefuld

Question 23

Meddelt smerte

Answer 23

Smerte i et væv meddelt til andet væv inde for samme rygmarvssegment

Question 24

Temporal og spatial summation

Answer 24

Temporal: ofte givet stimuli øger smerten - dog ikke hvis de ikke kommer hurtigt
Spatial: én stimuli flere steder - gør ikke mere ondt

Question 25

Huden består af 3 lag:

Answer 25

Epidermis er yderst og tyndest

Dermis er midterst og består af rigt spind af nervefibre i et netværk af sammenhængende væv og blodkar

Hypodermis er det inderste. Provides an anchor for muscles, indeholder Pacinian corpulus og hjælper med at forme kroppen

Question 26

De fire følereceptorer:

Answer 26

Pacinian corpulus
Merkel’s disc
Meissner’s corpulus
Ruffini’s ending

Question 27

Free nerve endings

Answer 27

Har specialiserede receptorproteiner på cellemembranen, der svarer på forskellige signaler som smerte og/eller ændring i temperatur

Question 28

Complex regional pain syndrome (CRPS)

Answer 28

Er en invaliderende tilstand, der kan opstå efter mindre traumer og nogle gange uden perifert traume, for eksempel efter slagtilfælde

Symptomer omfatter smerter, hyperalgesi, allodyni, dystoni, hævelse, unormal blodgennemstrømning, unormal svedtendens, hår og neglevækst

En lidelse i centralnervesystemet

Alt der modulerer implicit opfattet trussel, bør være relevant - at psykosociale faktorer, herunder angst, depression, holdninger og overbevisninger, social kontekst eller arbejdsstatus alle kan spille en vigtig rolle

Noget peger på genetik