2: Functional neuroanatomy of the nervous system and introduction to imaging techniques Flashcards
Cortical electrical-stimulation mapping
At kunne lokalisere de forskellige steder i hjernen under en operation hvor patienten er vågen og derfor kan respondere
Neuron-doktrinet
Hjernens celler er ikke sammenhængende (der er små mellemrum mellem neuronerne) - både strukturelt, metabolisk og funktionelt
Informationer bliver overført fra et neuron til et andet via små mellemrum - kaldet synapser
Neuroner består af:
- Mitokondrie, som producerer energi
- Cellekernen, som indeholder gener fra DNA’en
- Ribosomer, som omdanner genetiske instrukser til proteiner
Axon hillock
Der hvor dendritternes informationer bliver samlet, så axonet kan videregive det
Neuroners informations processering
Axoner sender information ud - output
Dendritter modtager information - input
Det perifere nervesystem:
Det somatiske nervesystem
Det autonome nervesystem - herunder:
- Det sympatiske (producerer noradrenalin/norepinephrine)
- Det parasympatiske (producerer acetylcholine)
- Det enteriske nervesystem
Synapsens tre komponenter
Den præ-synaptiske membran
Den synaptiske kløft - skiller de to neuroner ad
Den post-synaptiske membran
Thalamus
Del af Diencephalon. Næsten alle sansers “hovedbanegård”. Porten til kortex. Alle sanser skal er i gennem, bortset fra lugte og smags-sansen. Perception, opmærksomhed og bevægelse. Skade kan føre til synestesi (hvor personer f.eks. smager ord.)
De tre beskyttende membraner i hjernen og rygmarven:
- Dura mater: Hårdt yderst lag
- Pia mater: Blødt inderst lag
- Arachnoid: Substans mellem de to lag
Cerebral spinal fluid (CSF):
Omringer centralnervesystemet
- Beskytter hjernen mod pludselig bevægelser som ødelægger hjernen
- Fungerer som et medium for forskelligt materiale der skal bruges i hjernen
- Hver hemisfærer har ventrikler der er fyldt af det
Gliaceller: Microglia
Meget små celler, der kan reparere og “rengøre” normale celler
Gliaceller: Oligodendrocytes
A type of large glial cell found in the central nervous system. Hjælper med at producere myelinskeder i CNS
Gliaceller: Schwann cells
Er main glial cells i det perifere nervesystem, which wrap around axons of motor and sensory neurons to form myelinskeder
Det perifere nervesystem:
Det somatiske nervesystem Det autonome nervesystem: - Det sympatiske - Det parasympatiske Det enteriske nervesystem
Det sympatiske nervesystem
Sympatisk aktivering gør kroppen klar til at handle (fight or flight response)
Frigør noradrenalin (norepinephrine)
Det parasympatiske nervesystem
Parasympatisk aktivering gør kroppen klar til afslapning og at lade op til senere handling (rest and digest response)
Frigør acetylcholine
Det somatiske nervesystem:
To anatomiske grupper:
- Cranial nerves: 12 par (en på højre og en på venstre side) - sansesystemet og nogle bevægelser (se billede på s. 37)
- Spinal nerves: 31 par nerver på rygradens åbninger. Delt op i fem segmenter: Cervical Thoracic Lumbar Sacral Coccygeal
Developmental subdivisions of the brain:
○ Forhjernen (prosencephalon)
○ Mellemhjernen (mesencephalon)
○ Baghjernen (rhombencephalon)
§ Metencephalon: Cerebellum (lillehjernen)
§ Myencephalon: Medulla
○ Hjernestammen: Mellemhjernen, hjernebroen og medulla
○ Telencephalon (de to cerebrale hemisfærer, basalganglierne, det limbiske system)
○ Diencephalon: Thalamus, hypothalamus
Basalganglierne
Caudate nucleus
Putamen
Globus pallidus
Det limbiske system:
Vigtigt for læring og emotioner:
- Amygdala
- Hippocampus
- Mammilary bodies
- Fornix
- Septal nuclei
Allokortex og mesokortex - gamle krybdyrhjerne. Gyrus singularis, amygdala, hippocampus, hypothalamus. Regulerer emotioner og hukommelse. Vigtig i respons til stress. Forbundet til det autonome nervesystem. Varetager sammenkoblingen af signaler fra indre organer og emotioner til kognition og adfærd.
Bipolar og skizofreni.
Hypothalamus
- En del af diencephalon
- Centret for sult, temperaturregulering, sexlyst osv. Også center for hormonsystemerne
Dannelsen af hormoner, basale behov som søvn, tørst, sult, sex osv. Reagerer på mange forskelige stimuli, som lys, stress, arousal. Også forældreskab, blodtryk og hjerterytme.
Cerebellum
Er vigtig for motorisk koodination og kontrol, men er også vigtigt for fx læring. automatisk bevægelse og koordineret bevægelse samt balance og reflekser. Rysten og finmotorik. Sidder på toppen af hjernestammen.
De tre beskyttende membraner i hjernen og rygmarven
- Dura mater
- Pia mater
- Arachnoid
Medulla
- Er det sidste stykke inden rygmarven
- Regulerer vejrtrækning og hjerterytme
Cerebral spinal fluid (CSF):
Omringer centralnervesystemet
- Beskytter hjernen mod pludselig bevægelser som ødelægger hjernen
- Fungerer som et medium for forskelligt materiale der skal bruges i hjernen
Thalamus
Del af Diencephalon. Næsten alle sansers “hovedbanegård”
MRI (strukturel)
Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan en computer lave et detaljeret billede af kroppens indre. Der bruges hverken radioaktivet kontrastvæske eller stråling, derfor er den god. Forskellen på de forskellige vævs vand- og fedtindhold, som MR-scanningen afbilleder. Se forskel på grå og hvid substans.
CT (strukturel)
Røntgen - elektromagnetisk stråling. Måler hjernens bløde væv. Minus er at patienten udsættes for stråling. God til indre blødninger og knuder. De forskellige væv optager strålingen på forskellig vis og derfor kan der dannes et strukturelt billede.
PET (funktionel)
Ozygen-15 tilsættes i blodet (radioaktivt). Blodgennemstrømningen måles. Giver billede af sygdomsaktivitet. Diagnosticere Alzheimers. God sammen med CT. Minus er at der er aktivitet mange steder i hjernen. Hvilke områder af hjernen der er aktive når en kognitiv opgave udføres. Kan bruge sporingsstoffer der kan binde sig til forskellige receptorer. Minder om fMRI, men kan mere, men er dyrere og bruger radioaktivt væske.
