9. Gensidigt bebyrdende aftaler i rekonstruktion - kontrakter med løbende ydelser

Question 1

Hvad er formålet med reglerne om videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler?

Answer 1

Regelsættet varetager kreditorernes interesse.
Grundlaget for en rekonstruktion kan afhænge af skyldners muligheder for at komme ud af ikke gunstige aftale - og omvendt videreføre gunstige aftaler, som er misligholdt af skyldner.

Da formålet er at redde skyldners virksomhed, vil medkontrahenten, der tvinges til videreførelse, sædvanligvis ikke blive stillet dårligere (afhængig af rekonstruktørens evne til at udvælge gunstige aftaler).

Question 2

Foretag en hensynsafvejning mellem medkontrahenten og skyldners interesse i forhold til spørgsmål om gensidigt bebyrdende aftaler.

Answer 2

Det overordnede spørgsmål er, hvem der skal have valgretten - er det kreditor eller skyldner?

Reglerne om rekonstruktion sætter virksomheden i centrum - det er virksomheden, der skal reddes/rekonstrueres.

Det skyldes blandt, at kreditors fordring mod en skyldner, der er under rekonstruktionsbehandling, er mere eller mindre værdiløs - derfor giver det bedre mening at varetage hensynet til skyldners virksomhed.

Question 3

Hvilket regelsæt (konkurs eller rekonstruktionsregler) giver rekonstruktør henholdsvis kurator størst råderum i forhold til gensidigt bebyrdende aftaler?

Answer 3

Rekonstruktionsreglerne giver endnu videre rettigheder til rekonstruktøren, end konkursreglerne giver kurator.

Det ses blandt andet ved, at reglen i KL § 62 om massekravstatus for erhvervslejemål ikke er overført til rekonstruktion, hvorfor kontrakten i stedet behandles efter de almindelig regler om GB-aftaler i rekonstruktion.

Question 4

Hvor er reglerne om GB-aftaler i rekonstruktion hjemleT?

Hvad er hovedreglen for anvendelsesområdet af reglerne?

Answer 4

Reglerne om GB-aftaler i rekonstruktion fremgår af KL §§ 12n-12v.

UP: hovedreglerne finder anvendelse, medmindre andet følger af lovbestemmelser eller af retsforholdets beskaffenhed.

Question 5

Forklar hvordan og hvorfor GB-reglerne er præceptive.

Answer 5

Hvis bestemmelserne om GB-regler skal nå deres formål, må de være præceptive.

GB-reglerne varetager primært hensynet til skyldners virksomhed. Regelsættet kan derfor fraviges, hvis det medfører en bedre retsstilling for skyldner - ligesom skyldner med samtykke fra rekonstruktøren kan fravige reglerne.

Question 6

Hvordan skal undtagelsen “andre lovbestemmelser” fortolkes under rekonstruktionsreglerne?

Hvordan skal en lovkonflikt løses? Forklar hvorfor

Answer 6

Undtagelsen “andre lovbestemmelser” skal fortolkes på samme som i konkurs.

UP: lovkonflikter afgøres til fordel for anden lov (både præceptive og deklaratoriske bestemmelser).
OBS: hvis parterne har fraveget en deklaratorisk bestemmelse følger den aftalte løsning IKKE af andre lovbestemmelser.

Question 7

Følger den aftalte løsning af andre lovbestemmelser, hvis parterne ved aftale har fraveget en deklaratorisk bestemmelse? Begrund.

Answer 7

NEJ! Det skyldes, at hensynet bag § 12n er, at give andre lovbestemmelser - IKKE at give parterne aftalefrihed.

Question 8

Købelovens § 39 fastslår, at sælgeren har ret til at holde genstanden tilbage, hvis køberen kommer under konkurs eller rekonstruktion. Er reglen fraveget ved regelsættet om GB-aftaler i rekonstruktion? Hjemmel?

Answer 8

KBL § 39 viger for KL § 12q, om blokade mod visse af medkontrahentens rettigheder herunder retten til at sin ydelse tilbage som følge af rekonstruktionsbehandling.

Question 9

Giv et eksempel, hvor undtagelsesreglen om “andre lovbestemmelser” i § 12n finder anvendelse.

Answer 9

Forsikringsaftaleloven foreskriver, at det ikke kan aftales, at rekonstruktion skal have virkning ud over, hvad der følger af almindelige regler.

Question 10

Forklar undtagelsesreglen “retsforholdets beskaffenhed” jf. § 12 n herunder medkontrahentents muligheder for at påberåbe sig undtagelsesreglen i rekonstruktion sammenlignet med konkurs.

Answer 10

Den samme ordlyd fremgår af konkursreglerne. I konkursreglerne er undtagelsesreglen blandt andet motiveret i, at den konkursramte skyldners person var af afgørende betydning for opfyldelsen f.eks. en bestemt arkitekt. Andre tilfælde efter konkursreglerne er, at den konkursramte virksomheds manglende interesse i fremtidigit renomme, ligesom boet vanskeligt kan løse store likviditetskrævende opgaver.

I rekonstruktion sker der som udgangspunkt ingen ændringer hos skyldner (der opstår ikke en ny juridisk) - skyldner underlægges blot tilsyn af en rekonstruktør. Ovenstående hensyn til undtagelsesreglen i konkurs er derfor ikke ligeså tungtvejende i rekonstruktion. Medkontrahentens muligheder for at påberåbe sig retsforholdets beskaffenhed i rekonstruktion er derfor begrænset sammenlignet med konkursreglerne.

Question 11

Hvad er formålet med undtagelsesreglen “retsforholdets beskaffenhed” jf. § 12n.

Answer 11

At sætte en tålegrænse for medkontrahententen - altså en beskrivelse af hvilke ændringer medkontrahenten ikke skal acceptere.

Question 12

Har det betydning for medkontrahentens muligheder for at påberåbe sig “retsforholdets beskaffenhed”, om skyldner er en fysisk person eller en juridisk person? Forklar.

Answer 12

NEJ!

Fysiske personer under rekonstruktion:
Under rekonstruktion sker der ikke skyldnerskifte, hvis skyldner er en fysisk person (der kan ikke ske tvungen ledelsesovertagelse af fysiske person). Derfor må en snæver fortolkning af “retsfholdets beskaffenhed” opretholdes, når skyldner er en fysisk person - da rekonstruktionsbehandlingen ikke her ændrer medkontrahentens muligheder for at blive opfyldt efter aftalen.

Juridiske personer under rekonstruktion:
Reglerne om ledelsesovertagelse i rekonstruktion taler for, at der IKKE skal ske en snæver fortolkning af retsforholdets beskaffenhed, da ledelsesskift potentielt kan ændre medkontrahentens muligheder for at blive opfyldt efter aftalen. Medkontrahenten må dog tåle visse ledelsesmæssige ændringer - dette skyldes blandt andet at ledelsesskift i en solvent situation ikke giver medkontrahenten ret til ophævelse.

Question 13

Hvilken kontrakt kan medkontrahenten altid ophæve i tilfælde af rekonstruktion (dvs. at skyldner IKKE kan benytte GB-reglerne til videreførelse)?

Answer 13

Medkontrahenten kan hæve låneaftaler om ydelse af lån til skyldner - og kan ikke tvinges til videreførelse.

Question 14

Hvad kan skyldner gøre, hvis skyldner pga. undtagelsesreglerne om lovhjemmel eller retsforholdets beskaffenhed ikke har ret til videreførelse jf. § 12n?

Answer 14

Skyldner kan indgå en NY aftale med medkontrahenten. Den nye aftale reguleres IKKE i KL. Medkontrahenten kan derfor i ny aftale f.eks. kræve sikkerhedsstillelse for opfyldelsen.

Question 15

Kræver skyldners videreførelse af GB-aftaler samtykke fra rekonstruktøren? Hjemmel?

Answer 15

JA, videreførelse kræver altid samtykke fra rekonstruktøren jf. § 12o stk. 1

Question 16

Kan klausuler om, at rekonstruktionsbehandling er hævebegrundende håndhæves/opretholdes?

Answer 16

NEJ! Hvis det var tilfældet, ville man herved afskære skyldners videreførelsesret i strid med rekonstruktionsreglernes formål (at bevare skyldners virksomhed).

Question 17

Forklar hvorfor medkontrahenten ikke kan bruge skyldners insolvens som ophævelsesgrund.

Answer 17

Formålet med GB-reglerne i rekonstruktion er at bevare skyldners virksomhed.

Herudover er det ikke beskyttelsesværdigt, at en medkontrahent uden videre kan bruge insolvens som ophørsgrund, da den reelle ophørsgrund kan være, at medkontrahenten kan opnå en mere gunstig aftale et andet sted, som følger af almindelige markedsmekanismer.

Question 18

Kan der ske reetablering af kontrakter, som er ophævede af medkontrahenten inden indledning af rekonstruktionsbehandling?

Answer 18

Ja jf. § 12o, stk. 1, 2. pkt.

Question 19

Hvorfor har skyldner hjemmel til at reetablere aftaler, som medkontrahenten har ophævet inden indledning af rekonstruktionsbehandling jf. § 12o, stk. 1, 2. pkt.

Gælder muligheden uanset, om skyldner er realdebitor eller pengedebitor?

Answer 19

Muligheden for reetablering af ophævede aftaler sigter på situationer, hvor medkontrahenten har ophævet pga. skyldners manglende/forsinkede levering af ydelse. Når skyldner er i økonomiske vanskeligheder vil det ofte være en tilfældighed, om det umiddelbare hævebegrundende forhold (skyldners manglende levering) skete lige før eller efter indledning af rekonstruktionsbehandling.

Muligheden for reetablering gælder uanset, om skyldner er realdebitor eller pengedebitor.

Question 20

Forklar tidsfristen og de hensyn der ligger bag i forhold til skyldners mulighed for at reetablere aftaler, som medkontrahenten har ophævede før rekonstruktionsbehandlingen.

Answer 20

Reetableringsmuligheden gælder for kontrakter, som medkontrahenten inden for de seneste fire uger har ophævet jf. § 12o, stk. 1. Denne frist for meddelelse om reetablering løber altså fra ophævelsestidspunktet.

Formålet med tidsfristen er, at skyldner efter medkontrahentens opfhævelse tilskyndes til at indlede rekonstruktionsbehandling (jo tidligere man starter en rekonstruktionsbehandling, jo bedre er chancerne for en succesrig rekonstruktion). Ligeledes er der en forventning om, at medkontrahenten har disponeret til anden side 4 uger efter ophævelsen.

Question 21

Hvad er hovedregel og undtagelser til skyldners muligheder for at reetablere aftaler?

Answer 21

UP: skyldner kan reetablere aftaler, hvis meddelse om reetablering er kommet frem til medkontrahenten inden for fire uger efter ophævelsestidspunktet.

U: medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen.

Question 22

Hvorfor er det et krav for skyldners mulighed for reetablering, at medkontrahenten ikke har disponeret i henhold til ophævelsen jf. § 12o, stk. 1?

Hvem har bevisbyrden for, at der er disponeret jf. § 12O, om muligheden for reetablering af ophævede aftaler?

Answer 22

Det vil være en urimelig byrde at pålægge medkontrahenten, hvis han har disponeret efter en berettiget ophævelse, og herefter bliver påtvunget skyldneren som medkontrahent igen. I denne situation, hvor medkontrahenten har kontraheret med tredjemand, ville han altså risikere dobbeltsalg eller dobbeltkøb. Reetbleringsmuligheden er derfor betinget af, at medkontrahenten ikke har disponeret efter ophævelse.

Medkontrahenten har bevisbyrden for, at der er disponeret.

Question 23

Hvornår har medkontrahenten “disponeret” jf. undtagelsesreglen til reetablering af ophæve aftaler.

Hvornår skal medkontrahenten senest have disponeret for at undgå reetablering (skæringstidspunkt)?

Answer 23

Hvis MK har solgt til 3M - alternativt købt fra 3M.

Skæringstidspunktet fremgår ikke af loven, men under hensyntagen til, at muligheden for reetablering er et væsentligt indgreb i den almindeling obligationsret, må skæringstidspunktet fastsættes til det tidspunkt, hvor skyldner meddeler ønske om reetablering, dvs. MK skal have disponeret inden skyldners meddelse for at undgå reetablering.

Question 24

Kan skyldner uden medkontrahentens samtykke videreføre henholdsvis reetablere aftaler, hvor misligholdelsen ikke bestod af forsinkelse med skyldners ydelse, men derimod af faktiske og retlige mangler?

Answer 24

Nej, videreførelse kan kun ske med medkontrahentens samtykke, hvis misligholdelsen består af faktiske eller retlige mangler (alm. obligationsret) jf. § 12 o, stk. 2.

Manglende hæveadgang for MK( tvungen videreførelse/reetalblering) gælder for misligholdelse, hvor skyldner har leveret sin ydelse for sent.

Question 25

Kan medkontrahenten kræve, at skyldner tager stilling til, om aftalen skal videreføres/reetableres?

Har skyldner pligt til at tage stilling til spørgsmål om videreførelse/reetablering, før medkontrahenten retter henvendelse?

Answer 25

Ja, KL § 12o, stk. 3 angiver, at medkontrahenten kan kræve, at skyldner uden ugrundet ophold tager stilling til, om aftalen skal videreføres.

Skyldner har ingen pligt til stillingtagen, før MK retter henvendelse jf. ovenfor. MK er således den “aktive”.

Question 26

Hvad forstås ved svar uden ugrundet ophold jf. § 12o, stk. 3?

Answer 26

UP: uden ugrundet = en uge.
U: kortere frist ved let fordærvelige varer.

Question 27

Hvorfor har spørgsmål om svartid relevans for både MK og skyldner?

Answer 27

Hvis MK hæver for tidligt, så kan han ifalde erstatningsansvar for uretmæssig ophævelse.

Hvis skyldner ikke svarer inden for fristen, mister skyldner sin videreførelsesret.

Question 28

Skal en udlejer acceptere, at skyldner har en længere betænkningstid i rekonstruktion frem for konkurs?

Answer 28

NEJ! Udlejer skal accpetere en længere svarfrist i konkurs, da udlejer kan kræve at lejen bliver massekrav i perioden efter dekret frem til boets erklæring om indtræden jf. § 62. Udlejeren har derfor ikke umiddelbart et behov for hurtig afklaring i konkurs.

§ 62 er IKKE overført til rekonstruktion. Udlejer skal derfor alene acceptere svarfristen “uden ugrundet ophold”, hvis skyldner er under rekonstruktionsbehandling.

Question 29

Hvilken konsekvens har det for medkontrahenten, hvis rekonstruktøren IKKE har samtykket i videreførelsen/reetableringen?

Kan rekonstruktørens samtykke gives stiltiende efter rekonstruktionsreglerne?

Answer 29

Medkontrahenten opnår kun § 94-status, hvis rekonstruktøren har samtykket til videreførelsen.

Rekonstruktøren kan ikke stiltiende give samtykke til videreførelse. Baggrunden herfor er, at det er skyldner, der driver virksomheden under rekonstruktionsbehandling, og at det vil være upraktisk at ud fra skyldners handlinger har givet samtykke til videreførelsen.

Question 30

Kan rekonstruktøren gennemtvinge videreførelse uden skyldners samtykke? Kan skyldner videreføre en kontrakt uden samtykke fra rekonstruktøren?

Answer 30

NEJ, der videreførelse kræver samtykke fra både rekonstruktør og skyldner. Hvis der er uenighed, må rekonstruktøren overveje reglerne om ledelsesovertagelse.

Question 31

Hvad er hovedretsvirkningen af videreførelse af GB-aftale under rekonstruktion? Hjemmel?

Answer 31

Medkontrahentens krav opnår § 94-status jf. § 12p, stk.1.

Question 32

Er det samtlige krav vedrørende den videreførte kontrakt, der får massekravstatus? dvs. også erstatningskrav?

Answer 32

Det er uomtalt i forarbejderne til reglerne om rekonstruktion, om erstatningskrav i medfør af en videreført aftale får massekravstatus.
I konkursreglerne er der ingen tvivl om, at erstatningskrav i medfør af aftaler, som boet indtræder i, får massekravstatus.

Konklusion: den klare retsstilling for konkurs og den blanke henvisning i rekonstruktionsreglerne betyder, at samtlige krav (også erstatningskrav) får massekravstatus).

Question 33

Nævn medkontrahentens kompensationsbegrænsninger, når en aftale er videreført efter § 12 o.

Answer 33

§ 12q angiver begrænsning i medkontrahentens adgang til kompensation, når er aftale er videreført efter § 12o.

1) Medkontrahenten kan ikke kræve sikkerhedsstillelse.
2) Medkontrahenten kan ikke holde sin ydelse tilbage.
3) Medkontrahenten kan ikke kræve, at skyldner præsterer sin ydelse før forfaldstid.
4) Medkontrahenten kan ikke hæve aftalen som følge af skyldners forsinkelse med ydelsen, medmindre medkontrahentens krav omfattes af § 94 og skyldner ikke præsterer ydelsen ugrundet ophold.

Question 34

Hvorfor kan medkontrahenten ikke kræve sikkerhed, når aftalen videreføres jf. § 12q, stk. 1

Er bestemmelsen præceptiv?

Answer 34

Medkontrahenten har § 94-status, når aftalen videreføres jf. § 12p. Medkontrahenten må nøjes med denne sikkerhed, da yderligere sikkerhedsstillelse er likviditetskrævende for skyldner og dermed hæmmer mulighederne for en rekonstruktion.

§ 12q er præceptiv og viger derfor IKKE for hverken andre lovbestemmelser eller retsforholdets beskaffenhed.

Question 35

Er oprindelige aftaler om sikkerhedsstillelse også omfattet af kompensationsbegrænsningen i KL § 12q, stk. 1, nr. 1?

Answer 35

NEJ, det vil være en meget vidtgående fortolkning, hvis oprindelige indgået aftaler om sikkerhed bortfald ved skyldners videreførelse. § 12q, stk. 1, nr. 1 begrænser alene MK’s muligheder for ny sikkerhedsstillelse ved videreførelse af aftaler.

Question 36

Er medkontrahenten altid afskåret fra at kræve sikkerhedsstillelse for videreførte aftaler jf. § 12q, stk. 1, nr. 1?

Answer 36

UP: JA!

Modif: betænkningen åbner en lille kattelem for, at rekonstruktøren kan reservere midler til særlig vigtige aftaler.

Konklusion: meningen med kommentaren i betænkningen er formentlig, at rekonstruktøren kan reservere midler for at begrænse sin egen risiko for erstatningsansvar. En sådan reservering er dog umiddelbart betænkelig blandt andet fordi skyldners midler ofte er begrænset, hvorfor muligheden for reservering IKKE bør anerkendes.

Question 37

Kan medkontrahenten hæve, når aftalen er videreført ? Hjemmel?

Answer 37

§ 12q, stk. 1, nr. 4 angiver, at MK ikke kan hæve, når misligholdelsen alene består af forsinkelse med skyldners ydelse, MEDMINDRE MK’s krav har 94-status og skyldner ikke uden ugrundet ophold præsterer ydelsen efter videreførelsen.

Question 38

Hvad er hovedretsvirkningen af en videreført GB-aftale, der indeholder løbende ydelser? Hjemmel?

Answer 38

§ 12p, stk.2 angiver, at for videreførte aftaler om løbende ydelser omfattes MK’s krav for tiden efter indledning af rekonstruktionsbehandling af § 94.

Dvs. krav forud for indledning af rekonstruktionsbehandlingen opnår IKKE 94-status.

Question 39

Hvorfor er det kun krav på løbende ydelser, der er stiftet efter indledning af rekonstruktionsbehandling, der opnår § 94 status jf. § 12p, stk. 2.

Answer 39

Retsstillingen efter § 12p, stk. 2 er begrundet i, at krav stiftet forud rekonstruktionsbehandlingen er tabt.

Question 40

Kan skyldner træde tilbage for en aftale, der er videreført? Hjemmel?

Answer 40

§ 12o, stk. 4 angiver, at skyldner med 1 måneds varsel kan træde tilbage fra en videreført aftale. Virkningen af bestemmelsen er alene, at skyldner herved sætter en stopper for MK’s 94-status. Ophævelse efter § 12o, stk. 4 medfører altså, at MK mister 94-status efter udløb af varsel - bestemmelsen har ikke kontraktuel virkning, dvs. at forpligtelserne i aftalen består stadig, men MK’s krav bliver herefter placeret i konkursordenen på samme måde, som hvis der ikke var sket videreførelse.

OBS: rekonstruktionsregulering kan påvirke det kontraktuelle forhold, hvorimod § 12o, stk. 4 om ophævelse med 1 måneds varsel alene vedrører, hvor tid MK’s krav har 94-status.

Question 41

Hvornår kan medkontrahenten hæve (der er ikke sket videreførelse endnu)?

Og hvad er den umiddelbare virkning af en berettiget ophævelse efter den almindelige obligationsret?

Answer 41

Medkontrahentens hæveadgang er begrænset til en situation, hvor skyldner IKKE viderefører aftalen jf. § 12r, stk. 1.
Der findes IKKE andre hævebegrundelser for MK i rekonstruktionsreglerne om gensidigt bebyrdende aftaler OBS: se dog 12o, stk. 2 (om samtykke til videreførelse, hvis misligholdelsen består af faktiske/retlige mangler) og 12q, stk. 1, nr. 4 (videreførte aftaler, hvor 94-kravet ikke betales uden ugrundet ophold).

Retsvirkningen af ophævelse er, at parternes pligt til naturalopfyldelse ophører, og at allerede erlagte ydelser skal leveres tilbage.

Question 42

Hvilken betydning har det for MK’s hæveadgang (skyldner ønsker ikke at videreføre), at MK allerede har erlagt sine ydelser?

Answer 42

Hvis der sker ophævelse i medfør af § 12q, og MK allerede har erlagt sin ydelse, så kan MK alene kræve det erlagte tilbage, hvis vedkommende retsforhold berettiger ham dertil, dvs. har ejendomsforbehold.

Question 43

Kan medkontrahenten fastholde en kontrakt, som skyldner ikke ønsker at videreføre?

Answer 43

MK har ikke større ret til at fastholde en kontrakt, end der eksisterer efter den almindelige obligationsret.

MK kan fastholde kontrakter om løbende ydelser for så vidt angår tingligt beskyttede ydelser.

Question 44

Hvilke muligheder har medkontrahenten, når kontrakten ikke videreføres af skyldner? Hjemmel?

Answer 44

Hvis skyldner ikke viderefører en aftale, vil MK sædvanligvis lide tab.
MK kan rejse krav om POI, hvis skyldner misligholder pga. insolvens efter den almindelige obligationsret (dvs. POI selvom der ikke er udtrykkelig hjemmel i rekonstruktionsreglerne).
OBS: i konkursreglerne er der udtrykkelig hjemmel for MK’s erstatningskrav jf. § 59.

Question 45

Kan MK kræve erstatning for tab ved, at ophævelsen er sket med forkortet varsel (situation hvor skyldner ikke har videreført aftalen). Hjemmel?

Answer 45

Ja, for løbende ydelser fremgår det af KL § 12o, stk. 4, at MK kan kræve erstatning for tab, ved at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre følger af § 12t om rekonstruktionsregulering.

Question 46

Hvordan står MK, hvis han uvidende om skyldners insolvens har leveret ydelser/varer til skyldner? Hjemmel?

Answer 46

UP: MK kan kræve ydelsen tilbage, hvis han var uvidende på leveringstidspunktet, om at skyldner var taget under rekonstruktionsbehandling jf. § 12s, stk. 1.

U: aftalen videreføres jf. § 12s, stk. 1

U2: umulig tilbagelevering = her får MK’s krav 94-status jf. §12s, stk. 2.

Question 47

Hvornår får kravet § 94-status i medfør af KL § 12s, stk. 2 (situation hvor aftalen ikke videreføres, men MK forinden har leveret til skyldner).

Answer 47

MK’s krav får §94-status, hvis skyldner har rådet over ydelsen (uanset at rekonstruktøren ikke har samtykket).

Question 48

Kan penge kræves tilbage jf. § 12s, stk. 1 (situation hvor aftalen ikke videreføres, men MK forinden har leveret til skyldner).

Answer 48

Penge kan kræves tilbage.

Question 49

Hvad forstås ved rekonstruktionsregulering, og hvem kan kræve det? Hjemmel?

Answer 49

Rekonstruktionsregulering er hjemlet i KL § 12t.
§ 12t svarer til konkursregulering jf. § 61 - dog med den forskel, at kun skyldner kan benytte sig af rekonstruktionsregulering, hvor det i konkurs både er boet og medkontrahenten, der kan konkursregulere.

Question 50

Hvornår er det relevant, at skyldner benytter sig af rekonstruktionsregulering?

Answer 50

Rekonstruktionsregulering bruges primært til at begrænse MK’s erstatningskrav, når skyldner ikke ønsker at videreføre aftalen. Det skyldes, at skyldner i medfør af § 12o, stk. 4 kan træde tilbage fra aftaler med den konsekvens, at MK’s krav mister § 94-status.

Question 51

Forklar hvilke retsforhold, der kan rekonstruktionsreguleres - er det kun traditionelle løbende ydelser, der omfattes af muligheden? Forklar hvorfor.

Answer 51

Rekonstruktionsregulering er mulig for:

• Traditionelle løbende ydelser,
• Løbende ydelser med begrænset løbetid,
• aftaler hvor der er aftalt opsigelsesvarsel (såfremt det er længere end det sædvanlige og rimelige varsel)

Ovenstående skal sikre, at alle retsforhold med en vis længde behandles lige.

Question 52

Hvad er formålet med rekonstruktionsregulering?

Answer 52

At begrænse MK’s erstatningskrav.

Question 53

Kan lovbestemmelser fravige muligheden for rekonstruktionsregulering?

Answer 53

Andre lovbestemmelser kan fravige muligheden for rekonstruktionsbehandling, men der kan ikke siges noget generelt herom - det afhænger af sædvanlig lovfortolkning herunder sammenstød mellem ny og ældre lovgivning (lex posterior) og specialove (lex specialis).

Question 54

Hvad er hovedregel og undtagelse til rekonstruktionsregulering? Hjemmel?

Answer 54

UP: skyldner kan rekonstruktionsregulere et opsigelsesvarsel og dermed begrænse MK’s erstatningskrav jf. § 12t, stk. 1, 1. pkt.

U: adgangen til at forkorte opsigelsesvarsel (rekonstruktionsregulering) begrænses, hvis længere opsigelsesvarsel er sikret ved tinglysning eller anden offentlig registrering. Medkontrahenten skal således have foretaget relevant sikringsakt for at afskære skyldners mulighed for konkursregulering.

Question 55

Har det betydning, at kreditor tinglyste opsigelsesvarslet i god tro? Kan et opsigelsesvarsel ekstingveres?

Answer 55

Der er ikke noget krav om god tro på tinglysningstidspunktet. Afgørende for MK er, at han tinglyser opsigelsesvarslet før rekonstruktionsbehandlingen tinglyses, da opsigelsesvarslet ellers kan ekstingveres af den tinglyste rekonstruktionsbehandling.

Question 56

Hvad forstås ved “eller anden lignende offetlig registrering” jf. § 12t om mulighed for at tinglyse opsigelsesvarsler og dermed afskære skyldners muligheder for rekonstruktionsregulering.

Kan andre rettigheder, der ikke skal sikres ved tinglysning (dvs. er beskyttet uden tinglysning), afskære skyldners mulighed for rekonstruktionsregulering?

Answer 56

Registreringer i skibsregisteret og luftfarttøjsregisteret.

Muligheden for at afskære rekonstruktionsregulering gælder kun for sikkerheder, der har tinglysning som relevant sikringsakt.

Question 57

Kan der ske rekonstruktionsregulering på godtgørelser?

Answer 57

JA, der kan ske rekonstruktionsregulering af godtgørelser, der reelt er et alternativ til et forlænget opsigelsesvarsel f.eks. en funktionærs godtgørelseskrav.

Der er så stor lighed mellem et opsigelsesvarsel og et godtgørelseskrav, hvorfor begge kan rekonstruktionsreguleres. Hvis dette ikke var muligt, vil rekonstruktionsregulering ikke fungere efter hensigten om at nedbringe MK’s erstatningskrav, da opsigelsesvarslet blot kunne camoufleres som godtgørelser.

Question 58

Hvad er forskellen på § 12o, stk. 4 om tilbagetræden fra videreførte aftaler og rekonstruktionsregulering jf. §12t.?

Answer 58

§ 12o, stk. 4 vedrører ALENE skyldners mulighed for at sætte en stopper for kravets 94-status. Opsigelse efter § 12o, stk. 4 medfører altså, at skyldner begrænser kravet således, at det kun 1 måned frem har 94-status. Forpligtelserne bevares i kontrakten, dog med den forskel, at MK’s krav efter 1 måned ikke længere er 94-krav, men derimod blot placeres i konkursordenen, der hvor det pågældende krav hørte hjemme, hvis der ikke var sket videreførelse. § 12o, stk. 4 påvirker altså MK’s krav - men IKKE selve kontrakten.

Rekonstruktionsregulering jf. § 12t vedrører ophævelse af det kontraktuelle forhold herunder skyldners mulighed for at begrænse MK’s til erstatningskrav til fastsat efter et sædvanligt og rimeligt opsigelsesvarsel.

Question 59

Hvilket tidspunkt skal man beregne opsigelsesvarslet ud fra (og dermed erstatningskravets størrelse) jf. § 12t?

Answer 59

Meddelsestidspunktet for ikke-indtræden er afgørende for beregning af opsigelsesvarslet.

Question 60

Hvordan fastsættes varslets længde ved rekonstruktionsregulering jf. § 12t?

Answer 60

Rekonstruktionsregulering medfører, at et opsigelsesvarsel (som ikke er tinglyst) skal fastsættes til det sædvanlige og rimelige.

Afgørende er formenlig, hvad der er et rimeligt varsel, da et varsel som ikke er usædvanligt langt alligevel kan nedsættes til det rimelige efter en konkret vurdering jf. U 2005.3090 (statens konfektion). Denne retsstilling medfører også, at et opsigelsesvarsler fastsat ved lov alene er et udgangspunkt, som kan fraviges til fordel for det rimelige.

Question 61

Kan medkontrahenten få erstatning for det tab, han har lidt ved, at et aftalt opsigelsesvarsel er nedsat ved rekonstruktionsregulering?

Answer 61

Når særlige grunde taler for det, kan det pålægges skyldneren at yde erstatning for MK’s tab, ved at skyldneren opsiger aftalen med forkortet varsel via rekonstruktionsregulering jf. § 12t.

Der skal foreligge “særlige grunde” - og de foreligger MEGET SJÆLDENT (aldrig!). Der er kun givet erstatning for kortere opsigelsesvarsel ved konkurs/rekonstruktionsregulering en gang!!

Question 62

Hvorfor kan MK ikke opsige med forkortet varsel (rekonstruktionsregulere)

Answer 62

Det vil være i strid med kreditorernes interesse i at kunne videreføre aftaler med henblik på opnåelse af den bedst mulige rekonstruktion.

Question 63

Kan der generelt foretages udlæg i gensidigt bebyrdende aftaler?

Answer 63

Ja! Gensidigt bebyrdende aftaler udgør et aktiv (krav på enten en realydelse eller pengeydelse).

Question 64

Hvad bør kurator/rekonstruktør som minimum overveje, når de tager stilling til indtræden/videreførelse af GB-aftaler?

Answer 64

Kurator og rekonstruktør har pligt til at varetage kreditorernes interesser.
De bør derfor overveje, om kontrakten giver et positivt dækningsbidrag, dvs. at indtægter ved aftalen overstiger udgifterne (i form af 93/94 krav).

Question 65

Bør et konkursbo indtræde i skyldners aftaler om køb af varer/ydelser, hvis MK allerede har præsteret sin ydelse?

Answer 65

UP: NEJ, her vil det være billigere for boet blot at betale dividende af 97-krav i stedet for at indtræde i aftalen, da kravet herved 94-status.

Modif: hvis sælgeren har solgt med ejendomsforhehold, kan han tage det solgte tilbage.

Question 66

Kan der ske videreførelse/indtræden i aftaler, der ikke omfattes af skyldners aktivmasse?

Answer 66

Nej, aftaler er et aktiv, og der kan derfor kun ske videreførelse/indtræden i de aktiver som ikke er undtaget fra kreditorerne f.eks. er skyldnerens beboelsesejendom undtaget, hvorfor der ikke kan ske indtræden/videreførelse af lejemålet.

Question 67

Er en entreprisekontrakt en løbende ydelse? Og har det betydning for kravets status?

Answer 67

En entreprisekontrakt er ikke en løbende ydelse - selvom processen kan være lang - det er jo den færdige bygning som man betaler for.

Rekonstruktøren skal derfor være opmærksom på, at hele kravet i henhold til entreprisekontrakten bliver 94-krav jf. § 12p, stk. 1 - og ikke blot krav efter indledning af rekonstruktionsbehandling jf. § 12p, stk. 2 (løbende ydelser).

Question 68

Kan en udlejer af erhvervsejendomme, som er rekonstruktionsbehandling/konkursbehandling, regulere et opsigelselsvarsel, der efter erhvervslejeloven er uopsigeligt?

Answer 68

NEJ, reglerne om rekonstruktionsregulering og konkursregulering viger for anden lovgivning (her erhvervslejeloven) jf. § 12n.