15. Modregning

Question 1

Hvad er formålet med modregning?

Answer 1

At parternes mellem helt eller delvist ophører, idet parterne bliver frigjort for deres gæld henholdsvis blive fyldestgjort for tilgodehavendet.

Man undgår en række unødige betalinger.

Question 2

Forklar med obligationsretlig terminologi, hvem parterne er i et modregningsforhold herunder hvad fordringerne benævnes.

Answer 2

Den, der vil modregne, kaldes modregneren, og den, han modregner over for, kaldes hovedmanden.

Modregnerens fordring kaldes for modfordringen.
Hovedmandens fordring kaldes for hovedfordringen.

Question 3

Er modregning anvendelig på andet end pengefordringer?

Answer 3

Ja, men i praksis er det pengefordringer, der typisk anvendes til modregning.

Question 4

Kan der ske tvungen modregning? Kan modregning aftales?

Answer 4

JA, der kan ske tvungen (ensidig modregning), hvis betingelserne for modregning.

Modregning kan aftales.

Question 5

Hvad er modregningsbetingelserne efter den almindelige obliationsret?

Answer 5

Modregningsbetingelserne efter den almindelige obligationsret:

• Udjævnelighed
• Afviklingsmodne
• Gensidighed
• retskraftig, dvs. at modfordringen er en retlig forpligtelse for hovedmanden.
• modfordringen består med nogenlunde sikkerhed
• modregneren afgiver modregningseklæring.

Question 6

Forklar hvad der forstås ved modregningsbetingelsen “udjævnelighed”. Giv eksempler, hvor der er udjævnelighed, og hvor der ikke er.

Answer 6

Fordringerne (modfordring og hovedfordring) skal efter deres art kunne udligne eller opfylde hinanden.

Eksempel på udjævnelighed
- begge fordringer er pengekrav.

Eksempel på ikke udjævnelighed
- En køber har en fordring på 100 kg. kartofler. Sælger har i forvejen et krav mod køber på 300 kr. Her kan sælger ikke afgive modregningserklæring om at kartoflerne skal modregnes i hans fodring mod sælger.

Question 7

Kan der modregnes når pengefordringerne er i forskellig valuta?

Answer 7

Ja, blot det er en gangbar mønt.

Question 8

Hvad forstås ved modregninsbetingelsen om afviklingsmodenhed efter den almindelige obligationsret?

Answer 8

Frigørelsestiden for hovedfordringen er indtrådt og forfaldstiden for modfordringen er indtrådt.

Question 9

Hvad forstås ved hovedfordringens frigørelsestid ifht. afviklingsmodenhed?

Hvornår forfaldsdagen for modfordringen?

Answer 9

Hovedfordringens frigørelsestidspunkt: hvor debitor har ret til at komme ud af sin forpligtelse.

Forfaldsdagen er sidste rettidige betalingsdag

Question 10

Hvad forstås ved modregningsbetingelsen “gensidighed”? Og hvorfor er den nødvendig?

Answer 10

Kravene består mellem samme parter. Dvs. den ene part er pengedebitor (skyldig for en pengesum) og realkreditor (krav på en ydelse).

Anden måde at udtrykke det på:
Hovedfordringens kreditor skal være debitor for modfordring, og modfordringens kreditor skal være debitor for hovedfordringen.

Tredje måde at udtrykke det på:
Kreditors krav er mod skyldner, og kreditors gæld er til skyldneren.

Uden gensidighedsbetingelsen giver modregningen ikke begge parter opfyldelse.

Question 11

Forklar udgangspunkt og undtagelse til modreging i koncernforhold i forhold til gensighedsbetingelsen

Answer 11

UP: der kan ikke foretages modregning i et krav fra et koncernselskab med et krav på et andet selskab inden for samme koncern jf. U 1983.267. (der er ikke gensidighed)

U: særlige omstændigheder hvis modfordringen reelt tilkommer koncerncen.

Question 12

Forklar skyldners muligheder for modregning, hvis der overdrages et simpelt gældsbrev fra overdrager til erhverver mod skyldner (kreditorskifte).

Ovenstående er relevant for betingelsen gensidighed.

Answer 12

UP: erhververen opnår ikke bedre ret end overdrageren jf. GBL § 27. Skyldner i henhold til gældsbrevet kan derfor som udgangspunkt modregne over for erhververen.

U: Skyldner kan IKKE modregne over for erhververen, hvis skyldnerens modfordring er stiftet/erhvervet/opstået modfordringen efter det tidspunkt, han fik formodning om overdragelsen af hovedfordringen jf. GBL § 28.

Question 13

Forklar skyldners muligheder for modregning, hvis der overdrages et omsæstningsgældsbrev fra overdrager til erhverver mod skyldner (kreditorskifte).

Ovenstående er relevant for betingelsen om gensidighed.

Answer 13

UP: skyldner kan IKKE modregne over for erhververen af et omsætningsgældsbrev (grundet hensyn til omæstningssikkerheden) jf. GBL § 18, stk. 1.

U: skyldner kan modregne over for erhververen af et omsætningsgældsbrev, hvis erhververen vidste, at skyldner havde en fordring, der kunne benyttes til modregning, og at skyldneren ville lide tab, dersom overdragelsen afskar modregning.

Question 14

Hvornår er fordringerne konnekse? Og hvilken betydning har det for adgangen til modregning?

Answer 14

Modfordringen og hovedfordringen er konnekse, når de udspringer af samme retsforhold (fordringerne er tæt forbundne).

Konneksitet medfører en udvidet modregningsadgange

Question 15

Hvilke modregningsbetingelser lempes efter den almindelige obligationsret, når fordringerne er konnekse? Forklar lempelserne.

Answer 15

Kravet om udjævnelighed består fortsat for modregning af konnekse fordringer.

Lempelser:
- Afviklingsmodenhed lempes, da modregningen sker med tilbagevirkende kraft, således at fordringerne anses for afviklingsmodne, selvom de ikke er det.

• Gensidighedsbetingelsen lempes ved overdragelser af hovedfordringen (skyldneren/modregneren har altså en udvidet modregningsadgang ved konnekse fordringer).

Question 16

Overdragelse af konnekse fordringer. Hvilken betydning har det for skyldners modregningsadang, at der overdrages et simpelt gældsbrev?

Answer 16

Skyldner har en udividet modregningsadgang over for erhververen, hvis fordringerne er konnekse jf. nærmere nedenfor.

UP: erhververen opnår ikke bedre ret en overdrageren, hvorfor skyldner kan modregne over for erhververen. Den udvidet modregnignsadgang består i, at skyldner OGSÅ KAN modregne over for erhververen, selvom betingelserne i § 28 ikke er opfyldt, dvs. selvom skyldners modfordring er erhvervet/stiftet efter, at skyldner fik formodning om overdragelsen.

Question 17

Overdragelse af konnekse fordringer. Hvilken betydning har det for skyldners modregningsadang, at der overdrages et simpelt gældsbrev?

Answer 17

Skyldner har en udividet modregningsadgang over for erhververen, hvis fordringerne er konnekse jf. nærmere nedenfor.

UP: erhververen opnår ikke bedre ret en overdrageren, hvorfor skyldner kan modregne over for erhververen. Den udvidet modregningsadgang medfører, at skyldner OGSÅ KAN modregne over for erhververen, selvom betingelserne i § 28 ikke er opfyldt, dvs. selvom skyldners modfordring er erhvervet/stiftet efter, at skyldner fik formodning om overdragelsen.

Question 18

Overdragelse af konnekse fordringer. Hvilken betydning har det for skyldners modregningsadgang, at der overdrages et omsætningsgældsbrev?

Answer 18

UP: der kan ikke ske modregning over for erhververen af et omsætningsgældsbrev jf. § 18, stk. 2

U: medmindre erhververen på erhvervelsesstidspunktet VIDSTE, at skyldner havde en modfordringen, og at debitor ville lide tab, såfremt overdragelsen afskar debitor for modregning (gælder for ikke-konnekse).

U2: For overdragelse af konneske fordringer (her omsætningsgældsbreve) gælder der en udvidet modregningsadgang for debitor over for erhververen.
§ 18, stk. 2 fastslår, modregningsadgangen består, medmindre andet følger af indsigelsesreglerne i § 15.

Hvis erhververen blot HAVDE GRUND TIL MISTANKE om en konneks modregninsadgang, så bevares skyldners modregningsadgang jf. GBL § 15, stk. 2.

Question 19

Hvor er modregningsregler i konkurs hjemlet?

Answer 19

§§ 42-45

Question 20

Gælder for § 42 for konkursboets modregning over for kreditor?

Answer 20

NEJ, KL §42 gælder kun for kreditors modregning i konkursboets hovedfordring, dvs. konkursboet er debitor for modfordringen og kreditor for hovedfordringen.

Skyldner/konkursboet kan derfor modregne over for kreditor efter de almindelige obligationsretlige regler.

Question 21

Forklar om og hvordan der kan ske modregning, hvis det offentlige er part i sagen, dvs. henholdsvis adgang til at modregne i offentlige krav, og de offentlige myndigheders adgang til modregning. Stilles der krav om samme forvaltningsgren?

Answer 21

Skyldners modregningsadgang:
- Hvis det offentlige har et krav mod skyldner, så kan skylnder kun modregne med krav, som haves mod den samme forvaltningsgren (staten bliver altså IKKE her betragtet som en enhed)

Det offentlig modregningsadgang:
- Det offentlige kan modregne en forvaltningsgrens fordring i skyld, der påhviler en anden forvaltningsgren (staten bliver her betragtet som en enhed)

Question 22

Hvordan påvirker en gennnemført modreging dividenden i konkursboet?

Answer 22

Hvis kreditor kan modregne sin fordring i skyldners hovedfordring mod kreditor (hovedfordringen er et aktiv for boet jf. § 32), så bliver dividenden til de øvrige kreditorer mindre, da hovedfordringen ophører efter modregning.

Question 23

Har det betydning for skyldner personligt, om en kreditor kan modregne sit krav? Hjemmel?

Answer 23

Nej, modregning rammer kun de øvrige kreditorer i form af en lavere dividende, mens skyldner under alle omstændighederne hæfter for den del af af kravene, der ikke dækkes af konkursen jf. § 156.

Question 24

Foretag en afvejning af hensynene bag reglerne om modregning i konkurs?

Answer 24

Adgang til modregning er en afvejning mellem hensyn til kreditorlighed på den ene side, og den enkelte kreditors fyldestgørelsesmuligheder på den anden side.

Question 25

Er skyldners fordring (hovedfordring) mod kreditor et aktiv? Hjemmel?

Answer 25

Ja jf. KL § 32.

Question 26

Hvilken betydning har det for anvendelsen af regelsættet, hvis der er tale om konneks modregning? Hjemmel?

Answer 26

Hvis kreditors krav (modfordring) er konnekst med den gæld (hovedfordring), som kreditor ønsker at modregne i, begrænser de insolvensretlige regler IKKE modregning jf. U 2016.3724, dvs. at vi bruger de almindelige obligationsretlig regler for konnesk modregning.

Question 27

Kan der ske omstødelse af konneks modregning gennemført inden indledning af konkurs/rekonstruktion= Forklar.

Answer 27

NEJ, det skyldes, at konneks modregning ikke begrænses af de insolvensretlige regler om modregning.

Question 28

Beskriv hvad der forstås med konnesk modregning. Ekempel?

Answer 28

Afgørende er om kreditors fordring (modfordring) og kreditors gæld (skyldners hovedfordring) udspringer af samme retsforhold. Eks. kan kreditors krav være et mangelskrav vedrørende en vare leveret af skyldner, hvor kreditors pligt til at betale for varen udgør kreditors gæld (dvs. skyldners hovedfordring).

Question 29

Forklar U 2016.3724 H om konneks modregning.

Answer 29

Afgørelsen viser, at de insolvensretlige regler ikke finder anvendelse ved konneks modregning.

I sagen var der enighed om, at SKAT’s momskrav var stiftet før de respektive fristdage i konkursboerne, og at konkursboernes momsrefusionskrav var stiftet efter de respektive fristdage. Dvs.

Højesteret fandt, at skats fordring i form af krav på salgsmoms var konnekst med skat gæld (skyldners fordring mod skat) for refusion af uerholdelige fakturaer i SAMME afgiftsperiode - selvom kravene var stiftet på hver sin side af fristdagen. Dvs. krav på salgsmoms i periode 1 er konneske med uerholdelige fakturaer fra periode 1.

Question 30

Regulerer KL kreditors muligheder for at modregne i en fordring, som skyldner har personligt på kreditor?

Answer 30

NEJ, KL regulerer ALENE kreditors adgang til at modregne i den del af hans gæld (skyldners hovedfordring), der indgår som et aktiv i boet jf. § 32.

Question 31

Kan ikke-konneks modregning før indledning af rekonstruktion/konkurs omstødes?

Answer 31

JA jf. KL § 69.

Question 32

Kan skyldner/konkursboet modregne over kreditor? Forklar kort.

Answer 32

JA! efter de almindelige obligationsretlige regler.
KL’s regler regulerer alene kreditors muligheder at modregne i ikke-konnekse krav.

Er kreditors krav konnekst = KL finder ikke anvendelse, og vi skal i stedet behandle kreditors modregning efter de almindelige obligationsretlige regler om konneks modregning.

Question 33

Nævn de seks undtagelser til kreditors mulighed for ikke-konneks modregning jf. KL §§ 42-45, jf. § 12g.

Answer 33

Undtagelser til kreditors adgang til ikke-konneks modregning:

1. Fordringerne er stiftet på hver sin side af fristdagen. Med andre ord er kreditors gæld (skyldners hovedfordring) stiftet efter fristdagen, mens kreditors krav (modfordring) er stiftet før fristdagen.
2. Modregning i gæld i medfør af videreførte aftaler, eller aftaler som konkursboet er indtrådt i (kreditor kan ikke modregne krav i denne gæld, som jo er skydners fordringer, da disse i stedet går til fyldestgørelse af samtlige kreditorer. Formålet med at udelukke modregning, når skyldner/konkursboet har videreført/indgået en aftale er, at modregningen vil udhule den fordel som skyldner/boet har ved KL’s regler om gensidigt bebyrdende aftaler (fordelen med GB-reglerne er, at skyldner/boet kan vælge de gunstige aftaler, således at der opstår en større fyldestgørelse til af de andre kreditorer.
3. Modregning med efterstillede krav jf. § 43 jf. § 98. OBS: der kan ske modregning med efterstillede krav, hvis boet helt undtagelsesvist giver fuld dækning til efterstillede krav ELLER hvis det efterstillede krav er konnekst, da KL ikke finder anvendelse her. Formålet med udgangspunktet om ikke at tillade modregning med efterstillede krav er, at efterstillede krav er de mindst beskyttelsesværdige, dvs. at hensynet til at de simple kreditorer kan opnå en større dividende er mere tungtvejende end hensynet til, at efterstillede kreditorer kan opnå fyldestgørelse gennem modregning (samme argumentation kan principielt bruges til at tale for et generelt forbud for modregning af også 97-krav, hvis fortrinsberettigede krav ikke opnår fuld dækning).
4. Modregning med opkøbte krav jf. KL § 42, stk. 3. Kreditor kan ikke modregne med et krav mod skyldner, der er erhvervet senere end 3 mdr. før fristdagen (dvs. en situation hvor kreditor erhverver en fordring fra en af skyldners andre kreditorer) + kreditors tidligere erhvervelser af fordringer mod skyldner kan heller ikke bruges til modregning, hvis kreditor var i ond tro på erhvervelsestidspunktet om skyldners insolvens.
   Baggrunden for, at der ikke kan ske modregning med opkøbt fordringer fra tredjemand, er at disse fordringer mod skyldner typisk kan købes billigt, når skyldner er insolvent f.eks. opkøbe en fordring til kurs 10 og herefter bruge den fulde opkøbte fordring til modregning. (Her ville erhververen af fordringen altså kunne opnå en urimelig fordel på bekostning af øvrige kreditorer, hvis der var fuld modregningsadgang for erhververen). Igen er det et krav, at både den opkøbte fordring og kreditors gæld er stiftet på samme side af fristdagen. OBS: begrænsningen gælder kun, hvis kreditor (erhververen) på erhvervelsestidspunktet havde gæld til skyldner, dvs. at kreditor kan godt anvende opkøbte fordringer til modregning i senere stiftet gæld.
5. Modregning der sidestilles med en omstødelig betaling jf. § 42, stk. 4. Formålet med denne begrænsning er at hindre omgåelse af reglerne om omstødelse af betalinger. Reglen skal hindre, at kreditor får opfyldt sin fordring ved at bringe sig i gæld til skyldneren og herefter modregner sin fordring i gælden (skyldners hovedfordring).
   Skyldner sælger et aktiv på kredit til en kreditor, hvorefter kreditor bruger sin fordring til at modregning i den gæld, der er opstået ved kreditsalget (denne modregning er ikke mulig efter § 42, stk. 4). Eks. kreditor har et krav mod skyldner på 5.000 kr., hvor skyldner efterfølgende sælger et maleri til en værdi af 4.000 kr. på kredit til kreditor. Kreditor modregner sin gæld (4.000 kr.) i sin fordring på 5.000 kr. - denne disposition svarer jo til, at kreditor reelt har fået 4.000 kr. i hånden, der kan omstødes som en omstødelig betaling. Husk at sådanne dispositioner også kan være omstødelige efter § 74.
6. Modregning med betingede krav jf. KL § 44. Hvis kreditors krav er betinget (og betingelsen ikke er opfyldt endnu), kan kreditor ikke modregne med kravet, og han må derfor betale sin gæld fuldt ud til skyldneren. OBS: kreditor får massekravstatus, hvis betingelsen senere opfyldes, og hvis fordringen efter sin art opfyldte modregningsbetingelserne.

Question 34

Hvordan afgøres det, hvornår et krav er stiftet?

Answer 34

Almindelig obligationsret f.eks. stiftes krav på erstatning i kontrakt ved aftalens indgåelse, mens krav på erstatning uden for kontrakt stiftes ved den skadegørende handling.

Question 35

Finder KL § 42 (kreditors ikke-konnekse modregning) anvendelse, hvis begge krav er stiftet senest på fristdagen?

Answer 35

UP: Ja!, hvis de øvrige modregningsbetingelser er opfyldt.

Question 36

Hvornår er krav på renter stiftet?

Answer 36

Krav på renter er stiftet samtidig med hovedstolen (hele lånets beløb).

Krav på renter af et krav (hovedstol), der er stiftet før fristdagen, anses ligeledes for stiftet før fristdagen, uanset om renterne først påløber efter fristdagen.

Question 37

Hvornår er krav på henholdsvis indkomstskat og moms stiftet?

Answer 37

Krav på indkomstskat stiftes først ved indkomstårets udløb.

Krav på moms stiftes efter momsperiodens udløb (perioden er afhængig af momspligtig omsætning).

Question 38

Forklar hvornår krav på indkomstskat og krav moms på moms er konnekse henholdsvis ikke konnekse - hvad er er afgørende for denne vurdering?

Answer 38

Afgørende er om kravene vedrører samme afregningsperiode.

Krav på indkomstskat kan ikke anses for konnekst med krav på tilbagebetaling efter af skat vedrørende et andet indkomstår.

Tilsvarende er momskrav vedrørende forskellige perioder ikke indbyrdes konnekse. Et momskrav er dog konnekst med et krav om momsrefusion for fakturaer udstedt i samme afgiftsperiode som kravet på salgsmoms, uanset at momsrefusionen først opstår i en efterfølgende periode jf. § 2016.3724 H

Question 39

Forklar U.2000.194 H (margarinefabrik) - og hvad kan vi bruge den til?

Answer 39

Sagen omhandlede margarinefabrik (skyldneren) og kreditor (en kagefabrik), der havde indgået aftale, om skyldnerens levering af margarine til kreditor.

Skyldneren gik i betalingsstandsning, men fortsatte med at levere margarine til kagefabrikken.

Kagefabrikken rejste et erstatningskrav mod margarinefabrikken for misligholdelse (ophør af leveringer pga. konkurs). Kagefabrikken ville modregne dette erstatningskrav i kagefabrikkens gæld (margarinefabrikkens fordring), som var stiftet efter fristdagen.

Byretten og landsretten fandt, at kagefabrikkens erstatningskrav var opstået ved “leveringsophøret” dvs. efter fristdagen, og at kreditors gæld (skylnders hovedfordring) ligeledes var stiftet efter fristdagen. Derfor kunne der ske ikke-konneks modregning, da begge krav var stiftet på samme side af fristdagen.

Højesteret fandt derimod, at kagefabrikkens erstatningskrav var stiftet ved aftalens indgåelse, dvs. FØR fristdagen. Parterne var under proceduren enige om, at kreditors gæld (skyldnerens hovedfordring i form af betaling for levering af margarine) var stiftet EFTER fristdagen. Da fordringerne var opstået på hver side af fristdagen kunne kreditor (kagefabrikken) IKKE modregne.

Overvejelser om sagen (dårlig advokatarbejde på kreditors side):

• Det faktum, at der var tale om en rammeaftale med krav om minimumslevering, kunne føre til, at gælden reelt var stiftet ved aftalens indgåelse.
• For det andet kan det diskuteres, om kravene ikke var konnekse, da de jo umiddelbart udsprang af samme retsforhold.

Question 40

Hvorfor er spørgsmål om modregning med krav stiftet før fristdagen mere relevant, end spørgsmål om modregning med krav stiftet efter frisdagen?

Answer 40

Kreditor sjældent efter fristdagen levere på kredit efter fristdagen. Kreditor får § 94-status, som jo oftest dækkes fuldt ud, hvorfor modregningsspørgsmålet ikke er så relevant for kreditor her.

Modregning med krav stiftet efter fristdagen er derfor primært relevant, hvis der ikke dækning til § 94-krav, og situationer hvor kreditor har ydet kredit til skyldner uden at vide, at der var etableret fristdag.

Question 41

Forklar hovedreglen i KL § 42.

Answer 41

KL § 42 vedrører ALENE kreditors adgang til ikke-konneks modregning. Adgangen er betinget af, at de almindelige modregningsbetingelser for ikke-konneks modregning er opfyldt. OBS: ikke et krav, at betingelsen om afviklingsmodenhed, dvs. frigørelsestiden for hovedfordringen (kreditors gæld) behøver ikke være opfyldt, ligesom det ikke kan kræves, at modfordringen (kreditors fordring) er forfalden.

Hvad reguleres IKKE i KL:
- Kreditors adgang til konneks modregning ska ske efter de almindelige obligationsretlige regler om konneks modregning jf. U2016.3724H.

• Skyldners/boets adgang til konneks og ikke konneks modregning sker efter de almindelige obligationsretlige regler.

Question 42

Hvorfor kan der ikke ske modregning med fordringer, der ligger på hver sin side af fristdagen (“på tværs af fristdagen” jf. KL § 42, stk. 1.

Answer 42

Kreditor kan ikke modregne et krav, der er stiftet senest på fristdagen (modfordring), i en gæld til skyldners konkursbo (hovedfordring), der er stiftet efter fristdagen jf. KL § 42.

Hensynet er, at det er mest rimeligt, at en hovedfordring, der erhverves af en insolvent skyldner (dvs. efter fristdagen) mod kreditor, deles lige mellem kreditorerne i stedet for at gå til dækning af en kreditor via modregnig.

Question 43

Har det betydning, at kreditor var i god tro om insolvens forhold til anvendelse af undtagelsesreglen i § 42, stk. 1 om forbud mod ikke-konneks modregning på tværs af fristdagen?

Answer 43

NEJ, undtagelsesreglen er gjort helt objektiv.

Question 44

Hvorfor kan kreditor ikke modregne i gæld i medfør af videreførte aftale eller aftaler, som konkursboet er indtrådt i ? Gælder undtagelsesreglen også, hvis begge krav er stiftet før fristdagen?

Answer 44

UP: Når begge krav er stiftet før fristdagen, kan kreditor som udgangspunkt gennemføre ikke-konneks modregning.

U: kreditor kan ikke modregne (modfordring) i gæld (skyldners hovedfordring), hvis en aftale er videreført under rekonstruktionsbehandling med samtykke fra rekonstruktør, eller konkorsboet er indtrådt i en af skyldners aftaler.
Baggrunden for denne undtagelsesregel til ikke-konneks modregning, er, at en modregning vil “udhule” den fordel, som skyldner og boet har ved at kunne viderefør henholdsvis indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler. Reglerne om videreførelsesret og indtrædelsesret skal sikre, at skyldner/boet kan udvælge gunstige aftaler og på den måde opnå øgede midler til fyldestgørelse af kreditorerne.

Question 45

Kan efterstillede krav modregnes? Hjemmel?

Er der samme udgangspunkt i rekonstruktion?

Answer 45

UP: efterstillede krav (modfordring) kan ikke modregnes i kreditors gæld til skyldneren (hovedfordringen) jf. § 43.

U: konkursboet giver fuld dækning til efterstillede krav (§98) jf. § 43.

Begrundelsen for, at der som udgangspunkt ikke modregnes med efterstillede krav, er, at efterstillede krav er de mindst beskyttelsesværdige i konkursordenen, dvs. at hensynet til en højere dividende til § 97-krav vejer tungere, end hensynet til § 98 kreditor.

Retspolitisk overvejelse: samme argumentation som ovenstående kan bruges til tale for et generelt forbud mod modregning med 97-krav, hvor der ikke er udsigt til fuld dækning.

Question 46

Hvorfor kan der ikke ske modregning med opkøbte krav mod skyldner? Har det betydning, om erhververen var i god tro på erhvervelsestidspunktet.

Answer 46

KL § 42, stk. 3 angiver, at kreditor ikke kan modregne et opkøbt krav (dvs. hvor kreditor har erhvervet en fordring mod skyldner fra tredjemand), hvis erhververelsen er sket senere end 3 mdr. før fristdagen, selvom erhververen var i god tro.

KL § 42, stk. 3, 2. pkt. angiver, at det samme gælder for erhvervelser som et sket tidligere end 3 mdr. før fristdagen, hvis erhververen var i ond tro om skyldners insolvens.

Baggrunden for undtagelsesreglen § 42, stk. 3 er, at krav på skyldneren typisk kan erhverves billigt, når skyldner er blevet insolvent. Hvis der ikke var en modregningsbegrænsing, vil erhververen (kreditor) kunne opnå en urimelig fordel til skade for de øvrige kreditorer. F.eks. hvis erhververen opkøber en fordring til kurs 10 og herefter bruger den fulde fordring (modfordringen) til modregning i kreditors gæld (skyldners hovedfordring)

Question 47

Gælder KL § 42, stk. 3 om opkøbte krav også, hvis kreditor på erhvervelsestidspunktet ikke havde gæld til skyldneren?

Answer 47

NEJ, i den situation kan kreditor anvende den erhvervede fordring til modregning i en senere stiftet gæld til skyldner.

§ 42, stk. 3 gælder kun, hvor kreditor allerede har gæld til skyldner. Undtagelsesreglen skal altså hindre, at kreditor opkøber en fordring til lav kurs alene med det formål at indfri sin allerede eksisterende gæld til skyldner.

Question 48

Gælder KL § 42, stk. 3 for modregning med regreskrav?

Answer 48

NEJ, KL § 42, stk. 3 gælder kun, hvis kreditor ved aftale eller retsforfølgning har erhvervet kravet fra tredjemand.

En kreditor, der har kautioneret for skyldners gæld over for tredjemand, og som følge af kautionen indfrier tredjemands gæld, kan således anvende sit regreskrav (modfordring) mod skyldner til modregning i kreditors gæld (skyldners hovedfordring). Regreskravet er stiftet samtidig med skyldners gældsstiftelse til tredjemand jf. § 39.

Question 49

Hvornår kan der ske omstødelse af modregning gennem opkøbte krav fra tredjemand?

Answer 49

Hvis kreditor forud for indledning af konkurs- eller rekonstruktionsbehandling har modregnet med et krav, som kreditor erhvervede fra tredjemand i ond tro om skyldners insolvens, kan modregningen omstødes efter KL § 69.

Question 50

Forklar undtagelsesreglen om modregning, der må sidestilles med en omstødelig betaling af kravet. Hjemmel? Hvad er formålet?

Answer 50

§ 42, stk. 4 angiver, at der ikke kan ske modregning, hvis kreditors gæld (skyldners hovedfordring) er opstået under sådanne omstændigheder, at gældsstiftelse sidestilles med en omstødelig betaling.

Formålet § 42, stk. 4 er således at hindre omgåelse af reglerne om omstødelige betalinger.

§ 42, stk. 4 skal forhindre, at kreditor får opfyldt sit krav mod skyldner ved at bringe sig i gæld til skyldner.

Question 51

Har det betydning for undtagelsesreglen i § 42, stk. 4 om nægtelse af modregning, der sidestilles med omstødelig betaling af kravet, hvornår kreditors gæld (skyldners hovedfordring) er stiftet?

Answer 51

JA! § 42, stk. 4 skal forhindre, at kreditor får opfyldt sit krav mod skyldner ved sig i gæld til skyldner. Undtagelsesreglen gælder derfor IKKE, hvor kreditors gæld til skyldner (skyldners hovedfordring) er stiftet inden kreditors krav (modfordring). I denne situation er kreditors gæld jo ikke stiftet med henblik på modregning, da kreditor ikke ved gældsstiftelsen havde noget krav mod skyldneren.

Question 52

Giv et eksempel på en modregning, der kan sidestilles med en omstødelig betaling jf. KL § 42, stk. 4.

Answer 52

Skyldner sælger et aktiv på kredit til kreditor, hvorefter kreditor modregner sit krav (modfordring) i den nystiftede gæld hos skyldner (skyldners hovedfordring). Eks. kreditor har et et krav mod skyldner på 5.000 kr. Skyldner sælger herefter et maleri på kredit til kreditor for 4.000 kr., som kreditor herefter modregner sit krav i . Kreditors køb af maleriet, dvs. stiftelsen af gælden til skyldner, sammenholdt med den efterfølgende modregningen sidestilles med en betaling - betaling med et maleri er et usædvanligt betalingsmiddel jf. § 67.

Question 53

Hvad er retsvirkningen af omstødelse af modregning jf. § 69?

Answer 53

Hvis kreditor har stiftet gæld hos skyldner for at modregne sin fordring i gælden (modregning, der sidestilles med omstødelig betaling), så får kreditor alene dividende af sin fordring, ligesom han skal gælden til skyldner fuldt ud.

Question 54

Hvilke omstødelsesbestemmelser er relevante, når undtagelsesreglen i KL § 42, stk. 4 (modregning, der sidestilles med en omstødelig betaling).

Answer 54

UP: KL § 67 om omstødelse af betalinger.

U: hvis tidsfristerne i § 67 er overskredet, kan kurator evt. bruge § 74, hvis skyldner var insolvent på betalingstidspunktet og kreditor i ond tro.

Question 55

Hvad sker der, hvis kreditor har modregnet i gæld inden indledning af konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, og det viser sig, at kreditor ikke kunne have modregnet pga. § 42, stk. 4?

Answer 55

Omstødelse af modregning jf. § 69.

Question 56

Hvordan skal betingede krav behandles ifht. til kreditors muligheder for ikke-konneks modregning? Hjemmel?

Answer 56

Det fremgår af KL § 44, at betingede fordringer ikke kan anvendes til modregning så længe betingelsen ikke er opfyldt. Kreditor må derfor som udgangspunkt betale sin gæld til skyldner.

Hvis betingelsen senere opfyldes, og kreditor havde adgang til modregning med denne fordring, så har kreditor massekrav for fordringen.

Question 57

Hvilken status har betingede fordringer, der ikke blev anvendt til modregning i første omgang, men hvor det senere viste sig, at betingelsen var opfyldt?

Answer 57

Kreditor kan ikke modregne betingede fordringer, før betingelsen er opfyldt. Hvis betingelsen opfyldes senere, og kreditor havde adgang til modregning, så har kreditor massekrav status for fordringen.

Question 58

Kan der ske ikke konneks modregning i perioden mellem fristdag og dekret?

Answer 58

Ja, hvis begge fordringer er stiftet i perioden mellem fristdag og dekret.

Question 59

Hvorfor er modregning sjædent relevant for en kreditor, der har erhvervet en fordring efter fristdagen?

Answer 59

Fordi krav stiftet efter fristdagen som altovervejende udgangsunkt er § 94-krav. Det skyldes, at kreditor næppe ville yde kredit til en insolvent skyldner, hvis der ikke var en vis sikkerhed for kravet.

Kreditor får altså typisk dækket sit krav efter fristdagen - selvom der ikke kan ske modregning. Modregning efter fristdagen er kun relevant, hvis der ikke er midler til § 94-krav.

Question 60

Kan kreditor anvende et krav stiftet efter fristdagen i gæld stifet før fristdagen?

Answer 60

UP: NEJ jf. KL § 42, stk. 2. - forbud mod modregning på tværs af fristdagen.

U: hvis kreditors krav har § 94-status, gælder modregningsbegrænsningen i § 42, stk. 2 ikke, hvis modregning sker under rekonstruktionsbehandling.

Question 61

Har det betydning for kreditors modregningsadgang, at hans krav har massekravstatus jf. § 93?

Answer 61

JA! modregningsbegrænsningerne gælder ikke, hvis kreditors krav har status som massekrav - her skal blot de almindelige modregningsbetingelser være opfyldt